8. maj 2006

Det store spørgsmål: “Hvor er den akademisk forankrede religionskritik henne?”

Hvis man kan se igennem den lidt for søgte anarkoliberale positioneren, kan jeg anbefale læsning en postering af Bielefeldt på Walla min fætter!. Her lidt fra Vi er alle amatørorientalister!.

“… Og mens vi er ved det teologiske: fremtidige koranlæsninger må tage højde for, at Københavnerskolen har påvist, at Abraham og Moses og GT i det store hele er en fiktion. John Wansbrough og Patricia Crone har også vist, at de tidlige Muhammed-biografier er fromme fantasier… Alt det med Mekka og Koran kom først til mange år efter hans død. Ganske som GT blev til i asylet. Den slags finder vi ikke meget om i Hvad er islam. Ligesom de to kvinder på forsiden af Information. Rigtig videnskabelig eksegese ville da tage tøjet af og finde den eneste sandhed. Vi mænd ved, hvor den sidder. Sandheden. Men Hvad er islam er ikke pornografisk. Der findes ingen nøgenscener i den. End ikke billeder. Den er nypuritansk. Sociologiprofessor Henning Bech ville hade Hvad er islam. Skrev Beinov lærd?! Jeg ville snarere betegne den som et udtryk for spam-islamologi. Hvor er den akademisk forankrede religionskritik henne?

Vi bør vide mere om islam og om Mellemøstens historie for at forstå muslimers følelser. Viden om Mellemøsten – the Middle East er en amerikansk betegnelse fra 1905 – hedder med et andet og for tiden meget populært ord: orientalisme. Utallige studerende har i de sidste 15-20 år på universiteterne læst og taget ved lære af Saids Orientalisme. Den er endog kommet på dansk. Viden om den hører til almendannelse, hvis man vil være akademisk korrekt. Uvidenheden om Orienten er altså ikke helt så encyclopædisk, som nogen mener, men når jeg hører Birthe Rønn Hornbech formane i tv, bliver jeg alligevel lidt nervøs, for ved jeg nu nok?

Jeg synes jo egentlig, at jeg har læst meget om emnet. En af mine yndlingsforfattere er T.E. Lawrence, og jeg har da også gået rundt i gaderne i Gaza og på Vestbredden og set rigtige muslimers gøren og laden. Gaza ligner på en måde Nørrebro. Dernede er der bare mere af det hele. Flere burkaer og flere mobiltelefoner. Jeg har også læst Munifs romaner, men hvornår ved man nok? Jeg synes eksempelvis, at arabisk er et svært sprog. Og hvad med islam? Jeg er jo selv troende, så jeg tror, at jeg ved, hvad tro er, men mon dem, der ved, hvad islam er, og som ikke tror, forstår islam? Havde Grundtvig ret i, at man elsker det, man vil forstå?

Er det fordi Jørgen Bæk Simonsen elsker islam, at han forstår denne religion så godt? Eller er han blot et spejl af markedet, der gerne vil sælge bøger om islam, ligesom der for nogle år siden solgtes litteratur om Østens mystik, meditation og yoga? Jeg tror ikke, at en bog med titlen Hvad er kristendom ville blive en kioskbasker af den simple grund: det ved danskerne da, hvad er. Eller rettere: det tror danskere, at de ved, hvad er. I gamle dage havde danske missionærer boghandlere i Aden og Bahrain. Jeg gad nok vide, om de ikke er lukket. Vi missionerer da vel ikke dernede længere? Nej, desværre. Mission er konverteret til dialog.

Jeg vil ikke love, at jeg ved noget og slet ikke nok om Mellemøsten, og jeg vil ikke svare på spørgsmålet: hvad er islam? Jeg er jo ikke til eksamen. Alligevel vil jeg skrive lidt om det. Jeg har også hørt Uffe Ellemann Jensen udtale, at viden er nødvendig om islam, og at vi danskere ved for lidt. Vi tror jo på Oplysningen. Vi skal vide, hvad islam er. Og hvad er det nu islam er? Gåden? Eksamensspørgsmålet? Uffe Ellemann Jensen sagde det i en tv-udsendelse for nogle måneder siden, hvor han debatterede med Jørgen Bæk Simonsen, der i mange år har siddet og skrevet ukritiske og uakademiske ting om islam nede i politistaten Syrien.

Uffe Ellemann Jensen talte om de uvidende danskere, og han tilføjede, at han havde været hos tre boghandlere for at få fat i Hvad er islam. Og den har ikke et spørgsmålstegn i titlen. Jeg sad i mit stille sind og tænkte: mon den førstegenerationsprogressive Uffe Ellemann Jensen ville genopfriske sin egen viden om islam; han havde måske glemt, hvad det nu lige er, at islam er, men
hvis han vidste noget eller meget om islam, hvad skulle han så med denne elementære indføring i islam? Sådan kan man jo spørge og tænke, uden at man behøver at sige det højt. Ville mere viden om islam udrydde modviljen, fjendtligheden, hadet, intolerancen?

[…]

Man er altid forelsket i et billede, som man har lavet af den anden. Når man så ser den anden og billedet forsvinder, skynder man sig at lave et andet billede af ham eller hende. Mon der findes viden om det arabiske på Carsten Niebuhr Instituttet, hvor Jørgen Bæk Simonsen kommer fra, der er hinsides orientalismen og fri for billeder? Næppe. Jeg tror, at de tre travle vise mænd – halvlibaneseren Irving Jensen, halvegypteren Skovgaard Jensen og halvsyreren Bæk Simonsen – konstruerer billeder på livet løs det sted på skatteydernes regning. Vismændene bryder sig bare ikke om de billeder af Orienten, som vi andre skaber.

5 Comments »

  1. Det akademiske islamapologetiske miljø i verden er dybt påvirket af Edward Saids Orientallisme. At uddanne sig til islamforsker er i den grad blevet politiseret, således at den akademisk forankrede religionskritik er gået fløjten. Jytte Clausen og Jørgen Bæk Simonsen er prototyper på den slags veluddannede ateistiske religionsrelativister, som egentlig hellere ville være politikere end islamforskere. Uffe Ellemann Jensen sagde i et radiointerview, at han ikke ved noget om islam, derfor læser han nu Hvad er Islam. Det vil han ikke få noget udbytte af.

    Kommentar by Tim Pallis — 10. maj 2006 @ 03:56

  2. Der går ikke mange dage imellem, at den kære Bæk Simonsen får skriftlige prygl her på Uriasposten. Ved man – Kim eller andre – egentlig, om han nogensinde læser kritikken på denne eller andre sider? Er han så højt hævet på sin statsbetalte lærestol, at han fuldstændig ignorerer de argumenter (ofte belagt med indbyrdes modstridende citater fra hans egen pen), der fremføres?

    Kommentar by Lama Q — 10. maj 2006 @ 15:18

  3. –> 2

    Ved det faktisk ikke, men med lidt held får jeg ham som censor på mit speciale om nogle måneder. Et speciale hvor JBS sættes op imod de store orientalister fra perioden 1885-1950 i forhold til konkrete punkter og centrale problemstillinger.

    Kommentar by Kim Møller — 10. maj 2006 @ 18:25

  4. Kan han være censor på et speciale, der tager hans eget forfatterskab op til kritisk behandling? Det lyder underligt og (for den specialeskrivende) ikke specielt lovende. Men held og lykke med det, Kim. Jord ham!

    Kommentar by Lama Q — 11. maj 2006 @ 08:32

  5. -> 4

    “Kan han være censor på et speciale, der tager hans eget forfatterskab op til kritisk behandling?”

    Det fremgår ikke af titlen eller problemstillingen, det er ikke en diskurs-analyse af JBS.

    Tror såmen ikke uenigheden er så stor om det faktuelle. På sine egne præmisser kan han nemt forsvare sine udgivelser. Det er præmisserne, og konsekvenserne af disse jeg fremhæver.

    Kommentar by Kim Møller — 11. maj 2006 @ 09:08

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper