6. maj 2006

Bergthora Kristjansdottir om det urimelige i at fokusere på dansk i en flersproget virkelighed (sic)

Fra dagens Kristeligt Dagblad, her lidt fra et interview med Bergthora Kristjansdottir – Danmark undertrykker indvandreres sprog. Hun skal nok blive en mediedarling – hun siger jo helt det ‘rigtige’.

“Den islandskfødte forsker har systematisk gennemgået de dokumenter, som den danske centraladministration har udgivet, som indeholder hensigtserklæringer og beslutninger omkring undervisning af tosprogede. Forskningen peger dels på, at der har været en udpræget modvilje blandt politikere og embedsfolk mod at give plads til andre modersmål end dansk...

– Jeg tror, forklaringen ligger i spændingsforholdet mellem det flerkulturelle og det nationale. Det er en klar uddannelsespolitik her i Danmark, at vi er én nation, ét folk og taler ét sprog. Og konflikten bliver forstærket af, at elevgrundlaget i folkeskolen bliver mere og mere flersproget, men man fastholder den etsprogede uddannelsespolitik.
Og hvem er “man”?

– Det er både politikere og embedsværket. Men jeg kan se, at hver gang der er noget med indvandreres modersmål, er der ekstra modstand og diskussion i embedsværket. Allerede i 1975 fik vi den første bestemmelse om modersmålsundervisning. En sådan bestemmelse skal ifølge loven følges op af en egentlig undervisningsvejledning, og den kommer normalt kort efter. I dette tilfælde kom den først 26 år senere.

Men er det ikke meget normalt, at administrationen i et land favoriserer landets sprog?

– Nej. I Sverige tænker man meget mere flersproget, end vi gør. Det er svært at sige hvorfor, og hvor længe det har været sådan. Men jeg har kunnet konstatere, at der omkring 1850 var en vigtig debat mellem Grundtvig, som talte om ét sprog, ét folk og én nation, og M.A. Goldschmidt, som var jøde og argumenterede for det flersprogede.

[…]

Det er påfaldende, at når Undervisningsministeriet har skrevet faghæfter for tysk, engelsk og fransk, er der blevet lagt vægt på, at man lærer et sprog på baggrund af det, man kan i forvejen. Og vi lægger vægt på, at børn skal kunne engelsk for at kunne begå sig i en globaliseret verden. Men indvandrernes modersmål ser man ikke som et positivt bidrag til globaliseringen, og man har hele tiden krævet dokumentation, som beviser, at modersmålsundervisning understøtter danskkundskaber. Den dokumentation findes, men den er hele tiden blevet afvist som utilstrækkelig, for det har passet systemet bedre at bevare en etsproget skolekultur end at etablere en flersproget.”

Bonus-halal.

  • 6/5-06 Kristeligt Dagblad – Steen Marqvard Rasmussen: Sørlanders selektive blindhed.

“Kai Sørlander overser en fjerde og principielt afgørende gruppe; muslimer… som i forbindelse med deres fromhedsliv bliver forstyrret af at se Muhammed som terrorrist.”

6 Comments »

  1. Islamo- og etnochauvinismen har gode dage.

    Kommentar by Christian — 6. maj 2006 @ 12:38

  2. Send hende hjem og passe får.

    Kommentar by b — 6. maj 2006 @ 18:43

  3. Du godeste! Vil man leve i Danmark, bør man kunne dansk, så man klarer sig!
    Hvormange er reelt to-sprogede? Mange kan hverken det ene eller det andet sprog ordenligt.
    Skal Sverige være et foregangsland? Dér er der krav på undervisning i 123 sprog! Resultatet er kaos. Man dyrker nu et nonsens-kaudervælsk, baseret på 2.- 3. analfabetiske generations lyde, som skal optages i Svenska Akademiens ordlista over det svenske sprog…

    Hvem står i øvrigt for den ”forskning” som Kristjansdottir påberåber sig? Siden 68´erne kom til og uddannelse afløstes af politik, er ”forskning” et problematisk begreb.

    Kommentar by G.Johnsen — 6. maj 2006 @ 20:48

  4. Hvordan er det egentlig i Island, hvor hun kommer fra? Fra bekendte jeg har, som har prøvet at søge arbejde der, er man i en slem knibe, hvis man ikke lærer sig sproget i en fart. Og nuancerne er med multiple muligheder for fatale brølere. Og ve den der tager fejl.

    Kommentar by Hodja — 7. maj 2006 @ 01:00

  5. Læg mærke til hvad G.Johnsen siger: SIDEN 68’ERNE KOM TIL OG UDDANNELSE AFLØSTES AF POLITIK, ER “FORSKNING” ET PROBLEMATISK BEGREB.

    Kommentar by Tim Pallis — 7. maj 2006 @ 04:25

  6. Tja og island har jo også en “fin-fin” lille regel om at man SKAL have sig et godt Islandsk navn for at blive statsborger.
    Så i min optik burde kællingen koncenterere sig lidt om sit eget lands “racisme”, men moral er jo altid godt,og dobbeltmoral må jo så være …….

    Kommentar by whodares — 7. maj 2006 @ 14:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper