17. februar 2012

Kasper Støvring: “.. debatten er og var gennemsyret af idealisme, og .. det leder til forkerte beslutninger”

Tidligere i dag kunne man på TV2 News høre en analyse af udviklingen i Libyen ved DIIS-forsker Julie Pruzan-Jørgensen. Kasper Støvring gennemgår sidste års spådomme om det arabiske forår.

“Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger…”

(TV2 News, 17. februar 2012, Kl. 11.09)

“På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden. …

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.”

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/34415/trackback

13 Comments »

  1. Jeg får lyst til at gentage, hvad jeg skrev på min hjemmeside d.1. februar 2011:

    “Da Muren faldt, og Østeuropa slap for det kommunistiske system, blev de fleste veluddannede lande helt naturligt forvandlet til moderne demokratier, afhængigt af deres uddannelsesniveau m.v. Mange lande i Asien synes at være på samme vej.

    Men Egypten? Irak? Afghanistan? Disse og mange flere lande synes endnu ikke at have nået et uddannelses- og velstandsniveau, der gør demokrati i vestlig forstand muligt. Og oveni har de deres særlige udgave af religion kombineret med politisk ambition, som er Islam. Det er svært at se, hvordan en fattig, dårligt uddannet befolkning med en religion, der stadig befinder sig i Middelalderen – før oplysningstiden – kan skabe et moderne, demokratisk samfundssystem.”

    Min kommentar drejede sig primært om “Det egyptiske forår”, men var også møntet på Libyen.

    Tilsvarende folkelig skepsis kom også til udtryk f.eks. her på Uriasposten.

    Samme gab mellem folkelig realisme og elitens fantasterier ses f.eks. på EU-området. Desværre overlader folket det her til eliten at bestemme, i stedet for at benytte stemmesedlen bedre.

    Kommentar by Gunnar Biering — 17. februar 2012 @ 14:36

  2. Ja, det mest underlige er, at de (kommentatorerne) får lov til at fortsætte som om intet var hændt. Hvor ellers kan man gang på gang foretage eklatante fejlvurderinger, misfortolkninger, motivanalyse, sortering af fakta og fordrejning af samme, uden det har den mindste indflydelse på ens faglige anerkendelse og renommé?

    Gunnar har helt ret, det betyder altså noget, det vi foretager os henne i stemmeboksen, undtagen på EU området. Her er det lige fedt hvor man sætter krydset, for samtlige opstillede er enige om at afvikle Danmark som selvstændig nation. Løsningen på det, er at tage demokratiet tilbage fra de politiske partier ved at melde sig ind og få indflydelse på hvem der kommer på de der stemmesedler. I øjeblikket har vi overladt magten til langt under 5% af befolkningen.

    Kommentar by Georg Hansen — 17. februar 2012 @ 15:01

  3. Nå, der gik lidt koks i det der fed skrift. Meningen var et fremhæve at det kun er de der er opstillet til valg er enige om det, resten af befolkningen er ret uenig med dem, men har intet valg. Er man utilfreds med HTS, der er “europæer” i hjertet, så stem på Venstre og få hele pakken.

    Kommentar by Georg Hansen — 17. februar 2012 @ 15:04

  4. Kors! – weekend.

    Kommentar by Georg Hansen — 17. februar 2012 @ 15:05

  5. Mellemøsten er på ned i et før uset orgie af vold og ødelæggelse!

    Imens drømmer multikulturalisterne fortsat om historiens afslutning og den realiserede utopi.

    Med andre ord, de er så omtågede af deres pseudo-religion at de ikke kan kende deres egen røv fra deres albue.

    Kommentar by Ich bin Allah (Akbar) — 17. februar 2012 @ 15:32

  6. Meningsløs vold i Oslo bliver mere og mere udbredt: http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=10069427

    19-årig piger med sår overalt efter et møde med en perker-kniv.

    Politikere og politi gør INTET! I landet med 1000’er af oliemilliarder nægter politikerne der har ansvaret at ansætte mere politi: “Nej, vi politiet har folk nok og ressourcer nok.”

    Kommentar by Frank P — 17. februar 2012 @ 15:42

  7. Der er noget galt med mentaliteten hos de revolutionsberusede og af DR og TV2 promoverede Kloge Åger.
    Måske senfølger af overdreven hash-og Karl Marx indhalation under ungdomsoprøret i sin tid? :)
    Fakta er at Saddam Hussein, Ben Ali, Mubarak og Gadaffi alle var resultatet af socialistiske revolutioner, der havde en anti-islam dagsorden. Saddam Hussein henrettede sågar såvidt jeg husker den øverste imam for at stække islamkleresiets magt.
    De socialistiske diktaturer havde som erklæret mål at modernisere samfundene og indføre socialisme. Det forsøgte de så med ringe held og som forventeligt blev de en priviligeret herskende klasse som bliver resultatet af alle socialistiske revolutioner.
    Islam og islamister blev undertrykt med hård hånd i årtier.
    Hvad sker når man fjerne disse anti-islamiske magthavere, der undertrykker alle modstandere?
    Ja så myldrer islamisterne selvfølgelig frem og tager magten.

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 17. februar 2012 @ 17:32

  8. Det Muslimske Broderskab sætter deres aftryk.

    Endnu er de vist rimelig beherskede, men DET får en ende når de mener det rette tidspunkt er kommet.

    Faktisk burde vi sætte os ind i hvilken agenda dette broderskab har og hvad det er de står for.

    Kommentar by Vivi Andersen — 18. februar 2012 @ 03:52

  9. Se 19.00 Nyhederne fra TV2 i aftes hvor Steffen Jensen interwiewer Omar Bakri. Og hør hans egen næsten uforbeholdne mening derom.
    Efter det burde han komme på pluslisten for mange af os, der konstant kritiserer det journalistiske rakkerpak.

    Kommentar by anonym — 18. februar 2012 @ 06:49

  10. Hvorfor mod DR insisterer på at holde fast i de kommentatorer, som harcelerer ud i fejl!
    Først blev vi belært om at det arabiske forår var styret og iværksat at liberalt tænkende demokrater, og at vi ikke behøvede at frygte det muslimske Broderskab, det Broderskab som på mange måder var fundamentet under moderne islamisk terror!
    Kommentatorerne kunne kun se hvad 1 mio. af cairos indbyggere sloges for, men glemte at tage de 79 mio andre ægyptere i ed!
    Nu hvor så broderskabets sidder på 1/2 af pladserne og de endnu mere ekstreme salafister på 1/4, bliver vi så belært om at broderskabets egentlig er moderateog at de på den egentlig har haft ret hele tiden!
    Hvor naive tror de egentligt vi er ?
    Hvis vi vil kende sandheden om det arabiske forår som efterhånden er ved et blive efterår, så må vi til alternative medier!

    Kommentar by Robert R — 18. februar 2012 @ 13:12

  11. Hvor trivielt …

    – det var forudsigeligt, at eksperterne og akademikerne mente, at “nu kommer den demokratiske revolution i Arabien”

    – det var forudsigeligt, at vi andre mente, at “nu kommer den islamistiske revolution i Arabien”

    – det var forudsigeligt, at vi havde ret. Igen

    Gab!

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 18. februar 2012 @ 16:57

  12. ha-ha. Godt set Morten. Der er kommet noget rituelt over de den danske nomenklatura. Bresnjevisering? :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 19. februar 2012 @ 11:26

  13. Er de ikke altid forudsigelige?

    Kommentar by karl3447 — 19. februar 2012 @ 15:56

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper