25. maj 2006

Lige lovligt på P1 med juristen Agnete Weis Benson – om “retslig mangfoldighed” o.l.

Her gik jeg og troede at krimonologen Flemming Balvig var topmålet af idioti. Så kom jeg til at høre P1-magasinet Lige lovlig, hvor Helle Schøler Kjær havde juristen Agnete Weis Benson som gæst. Her lidt fra dialogen.

Agnete Weis Benson: Hvis man fastholder at lov er lov, og lov skal holdes, at alle skal være lige for loven,  så tror jeg altså retfærdigheden ryger fløjten i vores hastigt udviklende samfund…

Helle Schøler Kjær, P1: Agneta Weis Benson har i de senere år skrevet og redigeret artikler og bøger om retlig mangfoldighed. I en artikel hun har skrevet sammen med sin nuværende mand, professor Emeritus Morten Agersnap, vender hun sig imod at domstolene skal blande sig i om kvinder skal gå med tørklæde, og om unge skal giftes i arrangerede ægteskaber. Domstole og myndigheder i det hele taget, må se på de konkrete skikke folk har med sig, og så skelne skæg fra snot. Nogle af skikkene forstyrrer ikke samfundet, ’så lad dem dog være’, er budskabet, mens andre skikke ikke kan accepteres – æresdrab for eksempel. Mange af de nye indvandrere i Danmark har iøvrigt skikke som vi selv havde for nyligt siger Agnete Weis Benson.

Agnete Weis Benson: Det er jo ikke ret længe siden at vi foreksempel accepterede at forældre slog deres børn, eller at skolelærere, jeg har fået 117 lussinger i skolen…

Helle Schøler Kjær, P1: Betyder det man skal acceptere at folk der kommer fra tilbagestående områder i verden, at man skal acceptere at de slår deres børn når de er i Danmark.

Agnete Weis Benson: Nej, men det som jeg synes man skal finde ud af hvis man mener her skal der anlægges en sag, eller her skal politiet ind, så skal man sige, jamen altså hvorfor har de handlet som de har handlet. Man skal ikke være ligeglad med at se om de har handlet ud fra helt private motiver, eller om de har handlet, fordi det er man vant til. Så, jeg vil ikke sige det er noget man skal acceptere, men man må i hvert fald forklare hvorfor vi har det anderledes her, og vi kan ikke godtage det, og vi skal indrette den reaktion man har efter at man så også ved om det er noget som de overhovedet ikke har nogen forklaring på frem for som – det er ikke en skik, de har fået med sig som derhjemme måske var accepteret. Det kan jo også være en skik som derhjemme ville føre til straf. Eller en handling som derhjemme ville være til straf, derhjemme, jeg synes vi ved alt for lidt, og så den ignorantia jura, det synes jeg også i nogen grad gælder jurister her, som fuldstændig uvidende, og andre jurister er uvidende med hvad er det for regler de har med, og hvad er det for regler de synes er passable her i disse omgivelser, for tiden, og hvad er det for regler som vi i hvert fald må, eller er der overhovedet ikke regler som de påstår er, uden det ville være godtaget, altså kan man bruge det som formildende omstændighed, eller kan man bruge det som noget der helt og holdent bare kræver at man henviser dem til en eller anden form for behandling som i højere grad vil være til nytte for dem og deres familier.

Helle Schøler Kjær, P1: Du har haft et langt liv, hvor du har undersøgt forholdene i lande og kulturer, som er meget forskellige fra den danske…

[…]

Agnete Weis Benson:… Hun [Bensons egen mor] var så utrolig, hun var altså så bevidst om at der var så mange ting at tage i betragtning konkret. Så han [far] fik altid en god snak om det konkrete i forhold til det generelle. Jeg følte i hvert fald under mit studium, at jeg var meget begejstret for de lærere som, der var meget stor forskel på de forelæsere jeg havde, og nogle af dem synes jeg var meget spændende, og meget, hvad skal vi sige, vidtskuende med hensyn til netop som de siger, mange hensyn der er. Men Horwitz var nok den der mest i virkeligheden råbte i mine ører, med hensyn til at se at der var andet end lov og retskilder, det er altså – han var jo altså faktisk den der i nogen grad, der for det første var opfinderen af ombudsmanden, og så var han jo – det var selvfølgelig senere, men Horwitz har jo nok spillet en stor rolle, og så har selvfølgelig farfar, Viggo Bentzon, han var familierets, han havde jo, han var både, han startede ved  tyveretten og der flyttede man jo rundt og gjorde altså ikke, man var ikke professor i et eller andet fag, man var i retsvidenskaben, det var bredt og han var bredt omkring. I de mange år hvor jeg har sådan fulgt mere mere med i hvad han har lavet, så var han jo formand for det skandinaviske retsvæsens kommission som jo forsøgte at få de nordiske lande til at blive enige om hvordan de skulle, og det er jo i sig selv, noget der er meget nedbrydende for det meget, hvad skal man sige – enkle, for de enkle løsninger, og der kom jo også svenskere, finnere og nordmænd ud og ind af vores døre, og sådan noget altså. Syntes jeg det var. Så var der en ting jeg synes var spændende, men det er jo også, det er jo en særoplevelse man har haft. Far havde, og det havde alle dommere. så længe han var byretsdommer, så havde de en kasse der betød at de skulle hjælpe dem der lige var kommet ud fra fængslet. Fordi de stod jo der, men nu har man jo det såkaldte socialvæsen, her tager de sig af alle de fanger der kommer ud, de havde af og til sådan en ringen på døren, hvor der kom en der snakkede med far, og så skulle han hjælpes lidt på vejen. 

Helle Schøler Kjær, P1: Så du føler det er en lang tradition i dansk ret, som du faktisk har arbejdet videre med.

Agnete Weis Benson: Jeg ved ikke om jeg har arbejdet videre på det, men jeg har haft den meget nuancerede og menneskelige, hvad skal man sige – beretning om hvad, doktrinering af hvad er det at være jurist. Det er ikke bare at lov er lov, og lov skal holdes. Det er, det er i virkeligheden synes jeg, meget vigtigt at man interesserer sig for sine medmenneskers vel og ve.

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

6 Comments »

  1. Hvad er det helt præcis hun siger? Jeg kan seriøst ikke forstå det. Ønsker hun kulturelle rettigheder? Bah! Så kan I se hvad kultur-fetichisme kan føre til!

    Kommentar by Johan Espersen — 25. maj 2006 @ 21:59

  2. Skal vi så tillade alle lovovertrædelser, der ikke generer samfundet? Hashrygning?

    Kommentar by Hodja — 25. maj 2006 @ 23:19

  3. Hvad er samfundet, Hodja? Hvis du mener ‘andre individer’, så ja – offerløse forbrydelser bør ikke kategoriseres som værende kriminelle handlinger. Det er en god regel at have i baghovedet. Hashrygning bør bestemt være lovligt (men ikke det bør ikke være en tilskyndet og beundringsværdig aktivitet). Ditto med prostitution, kørsel uden sele etc.

    Et samfund eller en kultur har ikke en individ-uafhængig eksistens eller essens, som en pønal lovgivning skal tilgodese. Det er kun individer, der er relevante for den pønale lovgivningen. At der måske findes kulturelle sædvaner kan ikke være et formildende hensyn. Og man kan heller ikke argumentere for en mere tilbageholden pønal lovgivning ved at henvise til sådanne flyvske størrelser.

    Kommentar by Johan Espersen — 26. maj 2006 @ 00:31

  4. Det drejer sig jo ikke om, hvordan en evt. lovgivning kunne være – men om hvordan den aktuelle lovgivning fortolkes. Det er noget andet.

    Kommentar by Hodja — 26. maj 2006 @ 07:52

  5. Er der nogen der kan dechiffrere det her :

    Men Horwitz var nok den der mest i virkeligheden råbte i mine ører, med hensyn til at se at der var andet end lov og retskilder, det er altså – han var jo altså faktisk den der i nogen grad, der for det første var opfinderen af ombudsmanden, og så var han jo – det var selvfølgelig senere, men Horwitz har jo nok spillet en stor rolle, og så har selvfølgelig farfar, Viggo Bentzon, han var familierets, han havde jo, han var både, han startede ved tyveretten og der flyttede man jo rundt og gjorde altså ikke, man var ikke professor i et eller andet fag, man var i retsvidenskaben, det var bredt og han var bredt omkring.

    Er der tale om en pensionsmoden dame der har en snart kommende aftale med ham den ubehagelige tysker Altzheimer, eller er der bare tale om en fundstændig ustruktureret gang vås ?

    Kommentar by Peter Krogsten — 26. maj 2006 @ 09:05

  6. –> Peter

    Jeg har hørt det flere gange, for meget lød usammenhængende.

    Hendes pointe er dog at man skal tage kulturelle hensyn ved strafudmålingen, heraf udtrykket retslig mangfoldighed og alternativ jura. Hun godtager i den sammenhæng tvangsægteskaber.

    Hendes argumentation er flydende, men strækker sig til nogle erfaringer hendes juristfamilie har haft med koordinering af skandinaviske retstraditioner, samt hendes egne erfaringer fra Grønland.

    Hun er 88 år, ligesom konens bedstemor der også undertiden snakker i vildelse (frygter pt. Den Danske Bank opkøber hog lukker hendes plejehjem). Hun får næppe taletid på P1…

    Kommentar by Kim Møller — 26. maj 2006 @ 10:13

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper