9. juli 2006

Jytte Klausen om fordomsfulde Enzensberger og terrorlisten der ødelægger integrationen

Fra dagens Politiken – en langt interview med islamapologet Jytte Klausen (af Vibeke Sperling). Her blot medtaget smagsprøver fra Islam & Europa: Europa lever med en tikkende ung vred bombe.

Er terroristerne, som Enzensberger skriver, i højere grad en del af os selv i Europa end de er i USA?

Enzensbergers psykologiske indgangsvinkel, når han taler om »ekstrem pirrelighed« blandt muslimerne, bygger ifølge Klausen på den populære ‘Orientalisme’. »Det er en fordomsfuld opfattelse af begrebet arabisk mentalitet. Den kan vi mene om, hvad vi vil, men der er to konkrete årsager til den arabiske overrepræsentation blandt terrorister: Wahhabisme (den fundamentalistiske saudiarabiske muslimske gren, red.) og Palæstinaproblemet«.

[…]

Men skyldes det ikke ønsket om at have én samtalepartner, der kan repræsentere muslimer?

»Den franske regering var den første, der formaliserede en samtalepartner med Rådet for Muslimsk Tro. Men det, som skete, var, at en hel masse forskellige organisationer, en der var forbundet med Algeriet, en forbundet med Marokko og så Muslimsk Broderskab med egyptiske rødder, kæmpede med hinanden om smulerne fra de riges bord. En gang imellem har de kunnet enes om to smuler til dig og to til mig, men det er slet ikke lykkedes. Og alle de muslimer, som er i gang med at nytænke, er ikke med ved bordet«.

[…]

For europæiske regeringer er det mest presserende at få muslimer til at samarbejde for at afmontere den tikkende bombe blandt deres vrede unge.

Engang talte vi om fremmed- eller gæstearbejdere. Hvornår blev de Europas muslimer og som gruppe mistænkt for terrorisme? Var det efter 11. september?

[…]

Men skal der ikke først oparbejdes tillid til myndigheder og ansvarsfølelse over for europæiske samfund blandt muslimer?

»… I Tyskland er der 16 forskellige efterretningsorganer med stor intern forvirring om, hvem der har ansvar for hvad og ringe tillid til dem blandt muslimer«. Tyskland er desuden plaget af en gammel, urevideret officiel liste, som stempler næsten halvdelen af de muslimske organisationer som en sikkerhedsrisiko.

[…]


Klausen fremhæver, at muslimer generelt føler sig mindre diskriminerede i USA.

fremhæver, at muslimer generelt føler sig mindre diskriminerede i USA.»De største problemer knytter sig jo til den diskrimination, der kommer af, at de er set som uønskede repræsentanter for fremmede lande samtidig med, at de selv føler sig fremmede i et kristent vestligt land«.

[…]

Om det, som Europa oplever med sine i alt 20 millioner muslimer, siger Jytte Klausen:

»Det er ikke et civilisationernes sammenstød, men sammenstød af værdier: De sekulære og de konservative. Der skal store projekter til for at løse en stor krise. Der bliver ved med at være problemer«.
Og hvad med muslimers opfattelse af sig selv som ofre?

»Det er refleksagtigt ikke at kritisere hinanden. Jeg kender det fra amerikanskjødiske organisationer. Der er ingen tvivl om, at oplevelse af islamofobi har skabt en mindretalsbevidsthed. Men faktum er, at muslimer er en minoritet. Der er mange paralleller mellem minoritetskomplekser: sorte i USA, som skriger racisme, hvis man siger, at rapkulturen er grim, jøder, som kalder det antisemitisme, hvis Israel kritiseres. Men det er jo rigtigt, at vi, som er i majoritet, nemt kan sige, at gruppebilleder ikke betyder noget, og vi alle er lige individer. Men den sociologiske og politiske realitet er en anden«.

I Danmark har det jo aktualiseret debatten om adskillelse af kirke og stat som en måde at stille religioner lige. Men vi får vel mere uro ud af at privatisere også kristendommen?

»Liberalt demokrati betyder, at ethvert menneske selv bestemmer sin identitet. Vi overtager den ikke længere fra forældrene eller nationale institutioner. Der er omkostninger både ved at have og ikke have en statskirke. Med alle de muslimer, som nu går rundt og konverterer folk, vil mange præster også gerne have lov til at missionere, hvilket de ikke kan som medlem af en statskirke. Adskillelse af kirke og stat vil give mere religion i det offentlige rum. Der kan jo findes andre veje til ligestilling af trossamfund«, siger Klausen, der påpeger, at Belgien er kommet længst med juridisk ligestilling, idet imamerne fra næste år kommer på finansloven.«.
Hun forudser, at Frankrig vil opleve ti års periodiske gadekampe.

»Frankrig må totalt ændre sin byplanlægning og hele sit samfundsøkonomiske system. Men alle europæiske samfund får mere ballade, for ingen regering gør nok for at løse problemerne for og med deres muslimer«.”

1 kommentar »

  1. .
    .
    Tja, hun starter med det fortærskede udtryk ‘orientalisme’ og placerer sig solidt i det Edward Said’iske paradigme, og kan som deraf ikke betegnes som andet end intellektuelt uhæderlig.

    Jytte Klausen rammes af i perioder af klarsyn, som da hun opremser nogle gennemgående og problematiske træk ved minoritetsgrupper. Desværre gennemtænkes det politiske begrebet minoritet ikke, tværtimod konkluderer hun at hele samfundet bør indrettes netop efter minoriteterne. Dette er en strategi som majoriteten (med rette) aldrig vil gå med til; og så er vi jo lige vidt.
    .
    .

    Kommentar by hasselbaink — 9. juli 2006 @ 23:34

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper