25. juli 2006

Politiken mener ikke Israels Hizbollah-kamp er ’selvforsvar’ – Inf.: medierne er pro-Israel

Ritzaus Bureau rundsendte her til morgen en notits om Ehud Olmerts syn på den igangværende krig. Her i fuld længde – sakset fra Ekstra Bladet.

Olmert: Vi fortsætter mod Hizbollah (Ekstra Bladet via Ritzau, 25/7-06 08.57)
 
Israelsk regeringsleder lover fortsat kamp mod Hizbollah-bevægelsen 

Israel agter at fortsætte kampen mod Hizbollah-bevægelsen, sagde den israelske premierminister, Ehud Olmert, tirsdag, kort tid inden han mødes med USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, i Jerusalem.

– Vi anvender den basale ret til selvforsvar og er nødt til fortsætte kampen mod Hizbollah, sagde den israelske regeringsleder.

Olmerts bemærkninger faldt, efter at israelske styrker ifølge israelsk radio efter voldsomme kampe har erobret en højborg for Hizbollah-militsen i det sydlige Libanon. Israels militær oplyser dog, at kampene om højborgen endnu ikke er afsluttet.

Politiken mente tilsyneladende ikke historien var god nok, så de ændrer et par detaljer og laver overskriften – Israel fortsætter »selvforsvar«. Israels nedkæmpelse af Hizbollah betragtes åbenbart ikke som selvforsvar/anti-terrorkamp, hvis man skal tro Politiken.

Information tager dog prisen idag med forsidehistorien Medierne holder med Israel, der burde have været placeret på bagsiden. Her lidt fra artiklen, der udelukkende baserer sig på avisledere, der jo de sidste par uger er druknet i libanesiske tudehistorier.

Den danske presse vægrer sig ved at fordømme Israels angreb og lægger alt ansvaret for kriserne i Libanon og Gaza på arabiske skuldre, viser gennemgang af avisledere.
 
[…]

Man kan undre sig over, at de danske medier så massivt har lagt sig op ad det israelsk-amerikanske synspunkt, og at ikke flere diskuterer proportionaliteten i, at der bruges så voldsomme midler fra israelsk side,” siger lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet Karsten Fledelius.

Hverken Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende eller B.T. kræver, at Israel indstiller sine bombardementer af Libanon og Gaza, og de tre sidstnævnte lægger det fulde ansvar for konflikten på arabiske skuldre…

[…]

Medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter er ikke overrasket over, at borgerlige medier og navnlig Jyllands-Posten har en klar politisk stillingtagen. “Det har de altid haft. Men hvis Politikens ledere ikke står i opposition til dem, kan man sige, at der mangler noget i balancen,” siger han.

[…]

Karsten Fledelius undrer sig meget over bebrejdelsen af den svage libanesiske regering, som han ser som gidsel i en konflikt mellem andre parter. Han mener, at Politiken i sine ledere har indtaget en forsigtig rolle:

“På den ene side er avisen kritisk over for regeringen og USA, men samtidig har den jo historisk et særligt forhold til Israel. Avisen kan godt kritisere en højreorienteret israelsk regering, men i det øjeblik en situation tolkes som et spørgsmål om Israels eksistens, kommer der ikke skarp kritik af landet.”

Ifølge Mark Ørsten kan Politikens tilbagetrukne linje også “hænge sammen med, at avisen har været skældt ud for at være for politiske i Muhammed-sagen”.

[…]

Mest iøjnefaldende er dog de borgerlige avisers sprogbrug, som er markant forskelligt, når arabiske og israelske angreb skal beskrives… Ifølge både Mark Ørsten og Karsten Fledelius er der i Vesten en underforståethed af, at Israel er et truet land og har ret til at forsvare sig. Det giver en vis tilbageholdenhed over for overhovedet at kritisere Israel, fordi vi i Vesten mere eller mindre instinktivt solidariserer os med kampen mod de islamistiske fjender, siger Fledelius – som mener, at det ofte sker uden at tænke meget over de lokale ofre, og om hvorvidt konflikten kan løses militært.

[…]

Danmark ser heller ikke Israel som en besættelsesmagt, der undertrykker andre, men som et folk der kæmper for at overleve,” siger Karsten Fledelius. Han mener, at mange tidligere opfattede palæstinenserne som de underkuede:

“Men deres demokratiske valg af Hamas har bemærkelsesværdigt nok gjort, at de har tabt legitimitet, fordi islamisme ses som en større trussel end Israels handlinger.”

Uriasposten takker journalist Rasmus Bang Petersen for et stykke lyrik, der ville være et kommunistisk dagblad værdig. At Karsten Fledelius ser det som et problem, at danskerne støtter det israelske demokrati – bare fordi landet er truet af islamistiske terror-organisationer, siger jo mere om Fledelius end om danskerne. At en RUC-adjunkt er enig siger sig selv – ellers var han hverken ansat på universitetet ellers spurgt af Information.

9 Comments »

  1. Og i JP ,idag bringer Sanne Gram så billedet og historien om de Israelske småpiger der tegnede på de granater der skal forsvare dem og deres famillier,som den propaganda disse billeder lynhurtigt blev brugt til.
    Så selv de “borgerlige” aviser har flovsere.

    Kommentar by PB — 25. juli 2006 @ 12:50

  2. Hvad havde i forventet af den sprøjte. Information udkom med sørgerand da Mao døde i 1976.

    Information tog en bemærkelsværdig ko-vending i 1968, hvor avisen gik fra at være nationalkonservativ til ultra marxistisk, og lige siden har den konstant taget forsvar for totalitære kræfter. Derfor er der ikke noget underligt i, at den er forarget over den øvrige presse på lederplads forvarer en demokratisk stats ret til selvforsvar, og undrer sig højlydt over, at der er så lidt forståelse for arabiske despoter og terrorbevægelser. For Information og dens læsere er der såmænd bare tale om ‘business as usual’.

    Kommentar by JensH — 25. juli 2006 @ 13:06

  3. Jeg håber du har sikkerhedskopier af de oplysninger du har liggende på denne blog.

    Hvis der en dag skulle blive brug for en juridisk efterkrigsproces, en slags dansk nürnbergproces, så kunne de oplysninger du har samlet blive af stor værdi!!!

    Kommentar by Mackety — 25. juli 2006 @ 13:50

  4. Når jeg tænker over det har jeg aldrig kendt endsige mødt en der læser/læste disformation regelmæsigt.

    Hvem fanden er de båtnakker der læser dette lille røde tidsskrift, og vigtigere hvem betaler for den underskudsforretning jeg kunne forestille mig at den er ?

    Kommentar by whodares — 25. juli 2006 @ 15:19

  5. I de seneste år har Inf.s oplag stabiliseret sig omkring 20.000. De fleste må formodes at være akademikere af 1968-generationen.

    Kommentar by Lama Q — 25. juli 2006 @ 16:54

  6. Det er typisk for et dagblad at bruge ordet “medier” i overskriften og så kun beskæftige sig med andre dagblade i selve artiklen. Jeg gætter på de fleste danskere får deres nyheder via elektroniske medier.

    Og hvor mange mennesker læsere en avis’ ledere? Én ting er hvilke holdninger en leder giver udtryk for. Noget andet er hvordan avisens historier vinkles, hvordan sproget der bruges (f.eks at ofre på Libanon-siden konsekvent betegnes “civile” mens ofre på Israel-siden betegnes “israelere”. Ikke så svært at regne ud hvad der fremkalder mest sympati) og hvilke nyheder der udvælges.

    Kommentar by Kristoffer — 25. juli 2006 @ 17:16

  7. Information startede som illegal avis under den tyske besættelse. Efter befrielsen i 1945 etableredes den som “rigtig” avis med midler fra Frihedsfonden. Jeg mener, at denne fond stadig donerer bladets drift.

    Kommentar by Niels Juel — 25. juli 2006 @ 20:37

  8. Tja – nu hedder avisen godt nok (Dis)Information, men Pravda betyder jo også sandhed på russisk….

    Kommentar by freshair — 25. juli 2006 @ 21:23

  9. -> 1
    Jeg har emailet til hende om brugen af billedet.
    Og hun er bekendt med historien på Ontheface som hun skrev tilbage….

    Kommentar by Lisbeth — 26. juli 2006 @ 21:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper