23. juli 2012

Enhedslistens ‘demokratiske socialisme’ minder om Allendes Chile – Totalitært regime, ringere levevilkår

Debatten om Enhedslistens revolutionære kommunisme fortsætter, og handler i disse dage om hvorvidt man efter Revolutionen skal nedlægge militær og politi. Fremragende kronik i dagens Berlingske Tidende af Sasha Renate Bermann og Torben Mark Pedersen – Røde revolutioner ender i vold og KGB.

“Alle socialistiske revolutioner er endt i diktatur og et allestedsnærværende hemmeligt politi. Eksempler på en demokratisk vej til socialisme er få. Der er derfor en hel del mytedannelse om marxisten Salvador Allende, der blev Chiles præsident i 1970. Hans«demokratiske vej til socialisme« og ikke mindst det faktum, at hans styre blev væltet af et militærkup bistået af CIA, gav ham heltestatus på venstrefløjen. Det er det stof, venstrefløjsromantik er gjort af. …

Allendes socialistparti var ligesom Enhedslisten et revolutionært parti… Som Enhedslisten arbejdede de dog også parlamentarisk. Allende havde stillet op og tabt til præsidentvalgene i 1952, 1958 og 1964, men til præsidentvalget i 1970 fik han 36,3 pct. af stemmerne mod den konservative kandidats 35,8 og kristendemokratens 27,9 pct. Da ingen af kandidaterne fik absolut flertal, var det op til Kongressen at udpege præsidenten, og der var præcedens for at pege på kandidaten med flest stemmer. …

Selv om der var et massivt politisk flertal imod Allende, satte han sig for at gennemføre en ægte socialistisk revolution. Det skete med en økonomisk politik, der har ikke så få lighedspunkter med Enhedslistens. Allende nationaliserede kobberminerne, 90 pct. af bankerne, de største industrivirksomheder samt 60 pct. af landbrugsjorden.Ude af stand til at få vedtaget en lov, der tillod nationaliseringerne af industrien, greb Allende til et dekret udstedt under den »Socialistiske Republik« i 1932, der gav myndighederne mulighed for at overtage virksomheder, der var ramt af strejker, eller som producerede ved mindre end fuld kapacitet. Strejker og ’spontane’ arbejderovertagelser blev organiseret af regeringens støtter som den paramilitære MIR (Movimiento de la Izquierda Revolucionaria, Det revolutionære venstres bevægelse). Mange landbrug blev ulovligt nationaliseret, og hvor landmænd og virksomhedsejere ikke frivilligt afstod deres ejendom, blev de udsat for mafia- og bøllemetoder. Adskillige blev dræbt.

De revolutionære socialister forestillede sig, at de ved at »demokratisere økonomien« kunne hæve reallønnen og beskæftigelsen. Det gjorde de så. Mindstelønnen for arbejdere og funktionærer blev hævet, og kontrol med priserne sikrede reallønsstigninger på over 22 pct. i 1971. Beskæftigelsen i mineselskaberne blev øget med op mod en tredjedel, og det gik selvfølgelig hverken værre eller bedre end, at de stigende lønomkostninger betød underskud i de nu nationaliserede selskaber. Allende øgede det offentlige forbrug til sundhed, uddannelse og sociale programmer, men negligerede fuldstændig, at de øgede udgifter skulle finansieres, og sammen med stigende reallønninger til de offentligt ansatte og udgifter til dækning af underskud i de nationaliserede selskaber førte det til et enormt underskud på statsfinanserne, som blev dækket ved at trykke flere penge. For alle andre end de revolutionære fantaster, var det åbenlyst, at pengemængdevæksten ville skabe inflation. Priskontrollen førte også til fremvæksten af et stort sort marked, hvor priserne kunne være fem-ti gange de officielle priser, og staten greb ind med en total kontrol med handlen.

Efter mindre end tre år havde Allende kørt Chiles økonomi i sænk. BNP faldt, underskuddet på de offentlige finanser nåede astronomiske 38,6 pct. i 1973, og inflationen eksploderede til 605 pct. … Værst gik det ud over de grupper, det var hensigten at tilgodese. Reallønningerne faldt samlet med 45 pct. i 1972-73, og almindelige chilenere mistede deres opsparing til inflationen, så de i 1973 var langt fattigere end før 1970. Der opstod mangel på dagligvarer…

Det var rendyrket katastrofesocialisme. Modstanden mod styret tog til. Strejker og demonstrationer blev hyppige, og regeringen svarede igen med stadig mere repressive midler. Allende satte militæret ind mod strejkende arbejdere, fagforeningsledere og demonstranter blev fængslet, og bevæbnede Allendestøtter skød på strejkende minearbejdere i juni 1973.

Kongressen forsøgte at skride ind over for Allendes nationaliseringer, men Allende nedlagde veto, og efterfølgende nedlagde han veto mod alt, hvad Kongressen foreslog. I stedet regerede han per dekret uden om Kongressen og i strid med forfatningen. Højesteret kendte regeringen skyldig i flere ulovligheder, og ved valget til Kongressen i 1973 var der omfattende valgsvindel. Allende overtog kontrollen med det nationale TV-selskab, radio- og TV-stationer blev tvunget til at lukke, flere mediefolk blev fængslet og tortureret.

I 1973 var der tydelige tegn på, at regimet sigtede efter at erobre den totale magt og erstatte politi og forsvar med »folkemagtsorganer« for nu at bruge Enhedslistens sprogbrug: Regeringen importerede ulovligt store mængder våben fra Cuba for at bevæbne sine egne paramilitære grupper, der var planer om at anstifte mytteri på to af flådens skibe, og officielle dokumenter bevidner forberedelsen af et statskup. …

… når Enhedslisten vil erstatte politiet med »folkemagtsorganer«, der skal sikre revolutionen, så er det en eufemisme for indførelsen af et nyt hemmeligt politi. Kald det STASI. Eller KGB.”

Oploadet Kl. 12:46 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/38751/trackback

7 Comments »

  1. Selvfølgelig – disse venstre ekstremister er ikke engang værd at diskutere. Særligt ikke når de arbejder sammen med den herskende klasse og prøver at nedlægge Nationalstaten.

    Kommentar by Machiavelli — 23. juli 2012 @ 13:07

  2. En gammel Uriaspost-kending udtaler:

    Også HB-medlem Bjarne Tyregod vil af med det danske forsvar: »Jeg er enig med principprogrammet.«

    Militæret splitter Enhedslisten

    http://www.b.dk/politiko/militaeret-splitter-enhedslisten

    Betyder det så at Thyregod er principiel modstander af vold? Er Urias-hidsigproppen med ikke så meget andet at bidrage med end skældsord og tilsvininger om nazisme og racisme, i virkeligheden en godhjertet pacifist? Tjae, ikke at dømme efter en kommentar på avisen.dk som blev slettet formentlig fordi den indeholdt grove angreb på journalistens baggrund i det israelske foravar. Her gik Bjarne Thyregod i brechen for Blekingegadebandens læge og terrorgruppen PFLP:

    ” Ikke mindst når man ved at journalisten har været soldat i en fremmed magts militærstyrke. Et land der er kendetegnet ved at tage gidsler, bruge tortur og myrde modstandere og alle der befinder sig i deres umiddelbare nærhed.

    Har denne artikels journalist deltaget i disse ovenstående forbrydelser, hvorledes har hun bidraget og har hendes personlige engagement i PFLP/ Israel sagen haft indflydelse på hendes valg af personforfølgelse af den frikendte læge.

    […]

    Derfor er det jeg spørger – hvad er Lenys motiv for en så svinsk journalistisk tilgang til emnet – er det hendes had til PFLP og deres tilhængere der har fået hende til at gå over stregen?”

    Betyder dette mon at det ikke er vold som sådan der går Thyregod imod?

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 23. juli 2012 @ 13:44

  3. I damme boldgade, fra samme debatsider:

    http://www.b.dk/kommentarer/de-revolutionaere

    Kommentar by Den lille sorte — 23. juli 2012 @ 14:51

  4. Chile slap, takket være Pinochet, nogenlunde godt fra de rødes vanvittige forsøg paa at ødelægge landet, men vi kan ikke forvente, at en mand af hans støbning vil redde Danmark fra vores tosser.

    Kommentar by marius — 24. juli 2012 @ 08:32

  5. I 99 var jeg i Chile med en international rejsegruppe. Disse unge var lige ved at forlade en restaurant, da de opdagede, at der var billeder af Chiles præsidenter heriblandt også Pinochet. Hans billede var smykket og hang absolut ikke diskret!
    Men det betød ikke, at de begyndte at diskutere, hvordan det kunne ske og hvorfor folk ikke “glemte” ham. At nogen så noget godt i ham eller det han stod for, kunne de slet ikke acceptere.

    Kommentar by britta due andersen — 24. juli 2012 @ 20:05

  6. Det kom som svar på en (flere) dybt kriminelle politikere, herunder massemorderen og homohaderen Allende.

    Det der eventuelt kan diskuteres er, om 17 år inden et lovligt demokratisk styre var genetableret var for lang tid. Her skal man bare huske, at den proces blev indledt forholdsvis hurtigt.

    Et styre der bl.a. ikke respektere privat ejendomsret vil aldrig være lovligt, så det EL har gang i, er anstiftelse af ulovligheder.

    Så Pinnochets indgreb var helt lovligt. Det juridiske grundlag er kendt som oprørsretten, noget europæiske politikere mener, at have afskaffet med de “moderne” forfatninger. Men det hjælper dem ikke når de gang på gang ikke overholder dem.

    Kommentar by Hans Und — 25. juli 2012 @ 08:13

  7. Så lige en bemærkning uden for programmet: Hvad i alverden rager det os, at de forskellige grupper slår hinanden ihjel i Syrien.

    Kommentar by Machiavelli — 25. juli 2012 @ 10:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper