17. oktober 2006

Dansk Folkeparti er nazistiske & stalinistiske… og så er de grove mod politiske modstandere

Fra lørdagens Information. Et citat fra en kronik af professor Curt Sørensen, helt blottet for selvkritik – Hadets parti og samfundets krise.

“Den mest fatale brist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede nation. DF-politikerne hader og forfølger både de anderledes værende og de anderledes tænkende. Politiske modstandere karakteriseres i vendinger så grove, at man ikke har set mage hertil i dansk politik siden højreekstremistiske gruppers politiske sprogbrug i 30’erne og under krigen. Og holdningen til og hetzen mod etniske mindretal leder tanken hen mod nazismens hetz mod jøderne i Weimarrepublikken.”

Hvis man mener Dansk Folkeparti giver for grove karakteristikker af sine politiske modstandere, så må det da for pokker være muligt at påpege det uden henvisning til nazismen.

BTs Arne Ullum gjorde det samme i en leder onsdag i sidste uge – Diktatorisk Folkeparti.

“Man kan finde mange rationelle grunde til, at det er politisk klogt af Pia Kjærsgaard at slå hårdt til mod enhver kritik. Men politik handler ikke kun om kyniske analyser, men også om værdier. Hele logikken og retorikken i Dansk Folkeparti minder til forveksling om den demokratiske centralisme, som rådede i de stalinistiske kommunistiske partier. Alle, der ikke var 100% enig med ledelsen, var modstandere, som skulle elimineres.”

Det er rimeligt at påpege Dansk Folkeparti ekskluderer medlemmer i flæng, men Dansk Folkeparti er jo altså et parti med en politik man kan vælge eller fravælge. Den ‘demokratiske centralisme’ i østblokken var baseret på at staten og partiet var en side af samme sag. Forskellen er alt.

8 Comments »

  1. well said

    Kommentar by Andreas — 17. oktober 2006 @ 20:31

  2. Det er tilsyneladene ligegyldigt hvorledes DF havde hånteret den lille sag med en EB journalist der fik påvist at de 8 formænd så igennem fingre med at et potientelt medlem havde flirtet med Dansk front.

    Havde de beholdt de 8 (nu 11)jamen så havde den samlede journalist stand stemplet dem som ekstremister jeg kan allerede se overskrifterne….DF HVERVER NAZISTER !

    Men nu når de blev kylet ud, er det tilsyneladende også galt, ak ja det må ikke være let at være Pia K mfl.

    For lige meget hvad hun og DF gør skal medierne såmænd nok få sat dem i et uheldigt lys.

    Og så er der det med tonen og hvordan man behandler modstanderne, Aha ja.

    Hmmm så DF skulle være specielt slemme, javel ja har medierne egentligt nogensinde hørt på venstrefløjens behandling af politiske modstandere, og der er det jo langt fra kun verbalt man bliver overfaldet.

    Men det er jo selvfølig venstrefløjen altså fra S og ud af (med de radikale som deres joker)så de er jo fredet, lidt ligesom de “hellige” forfattere og kultur personligheder der sidst førte kampagne mod DF, det var ikke mange medier der satte mange af deres latrinære ytringer op mod det forfærdelige de påstod fandtes i DF.

    Alt i alt er disse kampagner ganske gennemskuelige, hvilket vel også er grunden til at DF på trods af at have samtlige medier imod sig (også den borgerlige JP scorer billige point på den konto)alligevel vokser fra valg til valg !

    Og heldigvis for det, eftersom de er de eneste der erkender problemets omfang, og ikke lige som V og K kaster sig på knæ for islamisterne for stadig at kunne omsætte for lidt peppernødder i mellemøsten.

    Kommentar by whodares — 17. oktober 2006 @ 22:41

  3. Udenfor emnet, hørte jeg lige den “prægtige” talsmand for de autonome ballademagere i ungdomshuset udtale at hvis man forsøgte at overholde loven og med magt vil sætte dem ud, jamen så vil de “prægtige” unge mennesker da FORSVARE sig.

    Hallo i røde tosser hvad med bare at respektere loven, især da det nu er 2 gang en dommer har bestemt at man ikke bare frit kan benytte andres ejendom.

    Men det budskab blev bare afleveret med det sædvanlige mikrofonholderi, ikke et eneste spørgsmål om hvorfor man ikke bare accepterede spillereglerne.

    Og hvordan det kunne blive til at man ville forsvare sig hvis de lovlige ejere ved politiets hjælp forsøgte at komme til deres lovlige ejendom.

    Se det er de røde i en nøddeskal (i alle aldre) demokratiets spilleregler bliver kun overholdt når man selv sidder ved magten.

    Ellers går man hele vejen og vold er der jo nærmest tradition for.

    Nå det var udenfor emnet, men jeg synes alligevel det passer fint nu når det igen er DFs tone og deres behandling af politiske modstandere man fokuserer på !

    Kommentar by whodares — 17. oktober 2006 @ 22:50

  4. Ekstrabladet, der netop nu i dødsangst kæmper for sit liv, har begået et “easy shot” som, uanset DF’s reaktion, ville give gratis ammunition til næste salve mod DF.
    Nu reagerede DF med eksklusioner og bliver kaldt intolerante og diktatoriske. (Det forekommer mig, at for eksempel Socialdemokraternes nye formandinde også foretog en vis form for intern udrensning uden at det medførte beskyldninger om diktatorisk, næsten Hitlersk topstyring).
    Var DF’s lokalformænd ikke blevet “udrenset”, er det sikkert som døden, at whodares forudsigelse var sket fyldest med kioskbaskeren “DE HVERVER NAZISTER” eller i bedste fald “racister”.
    Lad os alle rejse os og skåle for dobbeltmoralen med sprut – og ikke krudt – i glassene: Den længe leve… Hurra, hurra, hurra. Og så det lange: HURRAAAAAAAAAAAA !

    Kommentar by Guinea pig — 18. oktober 2006 @ 01:03

  5. Arne Ullum er et forvrøvlet fjols at høre på. At sammenligne DF med de gamle kommunistpartier i østeuropa er ikke bare latterligt, men viser også en katastrofal mangel på forståelse af forskellen på betingelserne for et politisk parti i et pluralistisk demokrati og så et totalitært et-parti diktatur.

    DF er et topstyret parti. Ingen tvivl om det. Det ligger DF-ledelsen heller ikke skjul på. De har trods alt visse erfaringer tiden i Fremskridtspartiet. Derfor er det også dybt patetisk at se disse nu eksluderede partimedlemmer sidde og græde snot på TV over den manglende indflydelse på partiets politik. De vidste da de meldte sig ind, at dette er et topstyret parti. En politisk kommentator kaldte ligefrem partiet “Pia Kjærsgaards fan klub”.

    Men nu er DF jo langt fra det eneste parti som er topstyret. I Det Radikale Venstre forbeholder folketingsgruppen sig ret til selv at formulere partiets politik på tinge. M.a.o. kan partimedlemmerene vedtage nok så mange fine og højtragende resolutioner på deres landsmøde, men folketingsgruppen kan vælge at arkivere dem lodret bagefter. De øvrige partier har vel valgt at holde et skin af demokrati internt i deres partier, men er i vid udstrækning ligeså topstyrede som DF og DRV.

    Angående professor Curt Sørensen’s studentikose betragtninger i Information, så minder det mig om, at jeg skal se og få købt Geoffrey Cain´s bog “Ondskabens Ikon”.

    Kommentar by JensH — 18. oktober 2006 @ 09:39

  6. Siden professoren kan komme sådan i harnisk, så skal Dansk Folkeparti blot blive ved. Det er tegn på, at de gør det godt.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 18. oktober 2006 @ 09:45

  7. Hvad angår Arne Ullum, så er det kun et spørgsmål om få uger eller måske måneder, før han er væk. Hans promovering af B.T. som en avis med høje moralske principper er slået helt fejl. I hans tid som chefredaktør er B.T. blevet mindre og mindre, mens Ekstra-Bladet omvendt er blevet større og større. Det vil den nye engelske ejer med sikkerhed ikke blive ved med at se på.

    Kommentar by JanChris — 18. oktober 2006 @ 10:35

  8. Det viser vel bare, at fordi man er professor, behøver man ikke at være rigtig klog.

    Kommentar by freshair — 18. oktober 2006 @ 16:20

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper