4. december 2006

Lene Kattrup: Religionsforskere har en dogmestyret tilgang til islamisme

Fra dagens Kristeligt Dagblad. En kommentar i debatten om islamismeforskningen fra Lene Kattrup – Forskerne er berøringsangste.

“Siden regeringen har fået vedtaget, at der på finansloven er afsat 10 millioner kroner til en forskning, der skal forsøge at kaste lys over islamismen som baggrund og grobund for terrorisme, har mange forskere kritiseret dette. Det gælder primært de forskere, der ikke mener, der er en indre dynamik eller nogle kræfter i islam eller islamismen, der kan have den betydning. Blandt andet religionsforskeren Michael Rothstein har den tro eller overbevisning. Overbevisning eller tro er netop de rette ord.

For når han uden videre hævder dette synspunkt, så kan det ikke være efter at have gransket spørgsmålet med sædvanlig videnskabelig kritisk eller historiekritisk metode. Jeg har ikke hørt ham fremkomme med argumenter for sit meget overraskende synspunkt. Han forekommer mig faktisk at have fundet sin egen religion, når han mener, at det er ret ligegyldigt, hvad der står i teksten.

Det får han svært ved at kunne argumentere for, medmindre han blot hævder, at det er hans personlige tro, som han ikke behøver at begrunde på logisk eller empirisk vis. Men hvis det er tilfældet, så er der jo netop tale om religiøse argumenter. Det er ikke acceptabelt, når han er ansat som religionsforsker, som man må forvente forholder sig rationelt og observerende kritisk videnskabeligt til religionerne og religionsideologierne som fænomener. Hvis han mener, at disses indre dynamik, deres myter, etik, ritualer og dogmer ikke er afgørende, fordi det kun er tolkningen, der kan være væsentlig, da bliver hans arbejde lettere, men han studerer så kun glasuren på lagkagen. Og min påstand er, at han ikke har saglige argumenter for at synes, at han ikke skal ned i teksten og ned i substansen. Det er bare noget, han tror, ikke er nødvendigt.

Han er også uenig med Osama bin Laden, som citerer korrekt fra Koranen. Og med en del terrorforskere. Nogle moderate muslimer forsøger i øjeblikket at reformere islam, men siger selv, at der mere bliver tale om en transformation, da de ikke som Luther blot kan søge tilbage til teksterne, hvis de skal have indholdet gjort foreneligt med et sekulært demokrati, hvor religiøse argumenter og religiøse love ikke må findes. Netop tekstens indhold, Koranens og hadithens, er i øjeblikket i den vestlige verden i høj grad sagens kerne og objekt for det opgør, der er på vej.

Når vi i Europa har en dyb tradition for historiekritisk forskning, er det kun naturligt, at vi ønsker at få undersøgt sammenhængen mellem islam eller islamismen og terror, således at vi ikke kun undersøger de socioøkonomiske sammenhænge. Hvad er der i vejen med at se nøjere på, hvordan og hvornår religionens ideologi i sig selv er en væsentlig faktor, så man i givet fald kan sætte ind med tiltag overfor indoktrinering af børn og unge i “koranskoler” også her i landet? Der er blandt andet blevet peget på børn og unges påtvungne recitation og nærmest hypnotiserende gentagelser af de såkaldte sværd-vers fra den sidste del af koranen. Mange mennesker tæt på eller med indgående kendskab til det ekstreme miljø har jo peget på dette, også pårørende til unge, der er blevet radikaliseret.

Hvorfor i alverden har Michael Rothstein noget mod en sådan forskning? Han anerkender vel, at islamismen er en totalitær ideologi, der faktisk har visse karakteristika til fælles med for eksempel fascismen og marxismen? Og han anerkender vel også, at historien så tit har vist os, at totalitære politiske ideologier i sig selv har nogle destruktive kræfter, der er farlige og i stand til at påvirke enkeltindivider til onde handlinger. Det er en empirisk kendsgerning, der er svær at undvige.

Rothsteins modstand synes simpelthen ikke logisk, men snarere trosbaseret. På tv blev han konfronteret med den kritik, som politikerne nu har tilladt sig at lange over bordet, som går på, at han selv, Jørgen Bæk Simonsen, Jørgen S. Nielsen og Tim Jensen i gennem flere år har haft en vis berøringsangst over for islam, der har gjort, at de har undladt en kritisk videnskabelig forskningsmetode overfor islam som religion og ideologi.

Det har været svært at acceptere, når vi fra mange andre forskere, islam-sagkyndige og terroreksperter har fået at vide, at der i islamismen ligger en kilde til forståelse af terrorens væsen og dermed en potentiel mulighed for at forebygge et stort og væsentligt problem for den vestlige verden.

Jeg synes ikke, disse forskere, der blot fejer enhver sammenhæng af bordet, har taget deres forpligtigelse over for samfundet og de skatteborgere, der sikrer dem deres stillinger, alvorligt, når de har haft så stor berøringsangst over for kritisk islamforskning. Men på grund af dette er det klart, de 10 millioner kroner må gå deres næse forbi, de må gå til forskere, der er mindre forudindtagede og mere åbne. I øvrigt er det et meget lille beløb.

Desværre blev det samtidig vedtaget, at “Det Arabiske Initiativ” kunne fortsætte med en bevilling på 100 millioner kroner. Der er noget galt med vægtningen.

Kattrup spørger retorisk Rothstein om han da ikke mener “islamismen er en totalitær ideologi”. Det samme kunne hun spørge Rasmus Alenius Boserup fra Carsten Niebuhr-institutet om. Forleden var han gæst i Samfundstanker på P1.

  • 27/11-06 Samfundstanker – Rasmus Alenius Boserup.
  • 5 Comments »

    1. Under privat finansierede forhold ville ukritisk forskning være ganske normal og afhængig af markedets bevillinger. Min påstand.

      Det vil dog kræve en solid støtte at undlade at skulle tage stilling til oplagte emner for potientiel indtjening. Disse oplagte emner vil da blive økonomisk og vidensmæssigt brugt og udforsket af andre. Min påstand om markededts kræfters eksistens og funktion.

      Hvis privat finansiering er tilgangen til det specifikke spørgsmål om religionsforskeres tilgang til deres objekter, deres metoder og konklusioner, er spørgsmålet om hvad midlerne til forskning bruges til således meget op til de der betalers vurdering, om de synes de får noget for deres investering.

      Som forskning finansieres aktuelt på det specifikke område står staten for ?? % af midlerne og resten ?? % er fordelt på følgende store og små bidragydere – …oplysninger mangler, oplys mig venligst derom.

      En ting er vel stadig om et bivilgende folketingsflertal er i ret overensstemmelse med befolkningens syn på bevillingens størrelse og art, herunder hvordan bevillinger faktisk benyttes når de bruges af offentligt finansierede forskerne.

      Kommentar by Peter Buch — 4. december 2006 @ 11:43

    2. Jeg har vist nok nævnt det før, men de hidtil ledende stemmer i islam-“forskningen” hænger sammen som ærtehalm.

      Jeg har for eksempel hørt Jensen omtale Rothstein og Simonsen med tydeligvis dybfølt beundring som hans meget gode venner.

      Sådanne venner anbefaler selvfølgelig varmt hinanden og hinandens bøger til hvem der nu måtte interesseret og derved opstår hurtigt en selvforstærkende effekt, hvor de pågældende herrer reelt har hjulpet hinanden til en styrket position i debatten.

      Jensen og Rothstein har forøvrigt samarbejdet omkring bogprojekter. Bl.a. “Etikken og religionerne”.

      Men man kan jo spørge sig selv om det er helt tilfældigt, at det netop er de tre gode venner Jensen, Rothstein og Simonsen der er ude i stormvejr for tiden.

      En mulighed er selvfølgelig, at andre end jeg er opmærksom på venskabet mellem de tre, men en anden mulighed er da, at de har påvirket hinanden i en dårlig retning hvor forskning er blevet til politik…..alt sammen selvfølgelig i den bedste mening.

      Min pointe er at de tre har haft gang i et politisk projekt og nu….langt om længe….ser det ud til at de måske er blevet trukket frem i lyset og er blevet klædt af.

      Det er blot en skam, at det ikke var den danske presse, men derimod islam-“forskernes” politiske ofre, der i sidste ende måtte tage initiativet.

      Det ville have tjent pressen til ære om den havde formået at afsløre de herrer Jensen, Simonsen og Rothsteins politiseren.

      Blot endnu en chance blandt mange, som den danske presse har forpasset til at demonstrere dens objektivitet og journalistiske integritet.

      Kommentar by Mackety — 4. december 2006 @ 14:57

    3. ->2 Mackety

      Jeg har skimmet de fleste af Rothsteins værker, men Bæk Simonsens forfatterskab er langt mere sammenlignelig med den tidligere orientalistik, og derfor bedre egnet til en analyse af dansk islamforskning over tid (1885-2005). Han var professor, toneangivende på Carsten Niebuhr-instituttet, og har et langt forfatterskab bag sig startende nogenlunde samtidig med at indvandringen tog form. Det gør det nemmere at se ændringerne over tid, og jeg skal blankt indrømme visse eksempler chokerede mig.

      Kommentar by Kim Møller — 4. december 2006 @ 15:33

    4. >3 Møller

      Hmmm. Jensen og Simonsen er cirka lige gamle vil jeg tro, mens Rothstein er lidt yngre. Men Jensen tilbragte en del år som gymnasielærer inden han kom tilbage ind i universitetsverdenen. Så det er da ikke utænkeligt, at den ideologiske påvirkning fra Simonsen til Jensen har været størrere end den anden vej rundt.

      Hvad angår Rothsteins plads i det cirkus, så har jeg lidt svært ved at regne ham ud.

      Men det er i det hele taget lidt svært at hitte ud af hvem der er guru og hvem der er disciple.

      Det er dog ikke min fornemmelse at det er Jensen som er guruen i det spil. Til gengæld har Jensen et fabelagtigt talent for at snakke ned til folk på en måde, så det for de uindviede næsten virker som en næstekærlig gerning. En vaskeægte 68’er gymnasielærer.

      Kommentar by Mackety — 4. december 2006 @ 15:45

    5. -> “Hvad angår Rothsteins plads i det cirkus, så har jeg lidt svært ved at regne ham ud.”

      Måske lidt off topic men:

      Klaus Rothstein (bror til Mikael) var i sin tid informationschef for dansk flygtningehjælp og fremmede i kraft af denne position organisationens strategier under med publikationer som “Islam” og “…på vej mod et multietnisk samfund”. Denne organisations strategi var at fremme en “bredspektret” indsats bl. a. på holdningsområdet dvs. finde positivt ladede symbolord og profilere sig overfor den holdningmæssige brede midtergruppe og fremstå som “saglig, troværdig og ikke-polemisk”.

      Kommentar by limewoody — 4. december 2006 @ 20:10

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper