4. december 2006

Jytte Klausen gav tolkninger under Muhammedsagen hendes egen forskning dementerer

I de senere uger har der været fokus på forsker-politisering, men et navn er helt blevet forbigået. Jytte Klausen har forsket i europæisk integration i nogle år fra Brandeis University i USA, og blev en del af debatten under Muhammedsagen. Nogenlunde samtidig med Jyllandsposten trykte tegningerne udgav hun bogen The Challenge of Islam: Politics and Religion in Western, der på baggrund af interviews med 300 europæiske muslimer, i flere medier gjorde hende til ekspert i ‘Europa og islam’.

Hvad var det så hun sagde dengang – tre eksempler.

1) “Internationale aviser skriver bekymret om, hvor racistiske danskerne er blevet… Før i tiden blev jeg ofte bedt om at fortælle, hvordan danskerne reddede jøderne. Nu bliver jeg hele tiden bedt om at forklare, hvorfor ‘de gode danskere’ har forvandlet sig til hadefulde racister uden respekt for de menneskerettigheder, som de plejede at holde foredrag om for andre… Danskerne må minde sig selv og verden om, at de stadig er positivt engageret i pluralisme og tolerance over for individets rettigheder uanset tro, etnisk oprindelse og hudfarve. I det følgende foreslår jeg en tretrinsplan for, hvordan landet igen kan komme tilbage til en midterposition og generhverve sin internationale respekt.” (Politiken, 14/1-06 Lad en kommission rette op på Jyllands-Postens fadæse)

2) Martin Burcharth: Var det en overraskelse for dig, at det netop skulle være i Danmark, at karikaturer af Muhammed blev offentliggjort af en avis? Danmark har jo et ry for frisind og tolerance.

Det er, som om Danmark skaber sin egen virkelighed, isolerer sig fra omverdenen og tænker meget provinsielt… Der er opstået en mental mur ned gennem Danmark. Folk er blevet bange for muslimer. De forstår ikke muslimer. Det er de, de, de og de! Hvad er lighedspunkterne mellem Naser Khader og idioterne på Vestbredden? Muslimer skæres over én kam. Det forhold, at muslimer lever i Danmark, fordi de har valgt det, er ikke gået op for danskerne… [Muhammedsagen har baggrund i]… en generel vrede i de muslimske kredse opsparet over mange år over ikke at blive respekteret som andre i Danmark.” (Weekendavisen, 10/2-06 Den provinsielle boble)

3) “Nej, det var slet ikke nogen overraskelse. Vi ved jo, at Danmark i de seneste år har udviklet sig til at være det mest fremmedfjendske land i Europa, side om side med Holland. Nu forstår hele verden, hvad der er sket i Danmark. I USA har Danmark et fantatisk godt ry. Det er nu blevet skyllet væk.” (Information, 13/2-06 Muhammed-tegninger I: ‘Danmarks gode ry er skyllet væk’)

Problemstillinger kan skæres efter forgodtbefindende, og de fleste skulle jo mene hendes forskning så bekræftede at Danmark og danskerne var væsentligt værre end andre lande – ikke mindst Sverige, der på trods af et nogenlunde identisk udgangspunkt, har gjort lige præcis det Jytte Klausen mener Danmark skulle have gjort.

Nuvel, læs blot hvad hun citeres for i Ugebrevet A4. Jeg måtte læse det et par gange – Dansk integration er en overset succes.

“Danmark kan blive bedre til at integrere sine muslimske indvandrere og deres efterkommere. Men faktisk går det i forvejen slet ikke så dårligt. I hvert fald ikke, hvis vi tager udgangspunkt i indvandrernes oplevelse og sammenligner os med andre europæiske lande.

Selv i forhold til vores naboland Sverige – der er kendt for høje idealer i sin integrationspolitik og en puritansk tone i en nærmest ikke eksisterende indvandrerdebat – er Danmark kendetegnet af en muslimsk indvandrergruppe, der oplever markant færre problemer på grund af deres baggrund, og hvor flere generelt er tilfredse med den måde, de behandles på.

Forklaringen er, at mens bølgerne går højt i indvandrerdebatten, og udlandet skælder os ud for fremmedfjendskhed, så går vi faktisk og er nogle rigtig søde, flinke og åbne mennesker.

Det er i hvert fald sådan vi opleves ifølge den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausen, professor på Brandeis University i Boston og forfatter til bogen »The Islamic Challenge«, der bygger på en undersøgelse af holdninger blandt muslimske mindretal i Europa.

»Taler man med muslimer i Sverige, er der stor anerkendelse af, at deres integration bliver fremmet politisk med uddannelse, muligheder og job. Men den almindelige svensker opleves meget indvandrerfjendtlig, mens danskere på det personlige plan opleves mere åbne og nemmere at komme i kontakt med.«

Derfor lytter Jytte Klausen, der har boet de seneste 25 år i USA, også til tonen i den danske indvandrerdebat med lige dele mishag og undren. Hun giver Dansk Folkeparti hovedansvaret for tonen og betegner den som grim og fjendtlig. Den tegner billedet af et sammenstød mellem befolkningsgrupper, hvor man på den ene side har indvandrere, der hader danskere, og på den anden side danskere, der hader indvandrere.

»Det er jo slet ikke tilfældet, og dermed giver man et forkert billede af, hvad problemerne er,« siger Jytte Klausen, der hver aften læser de store, danske aviser på nettet… Jeg ser flere succeser i Danmark, end danskerne gør…«”

Politiserende forskere har den danske debat aldrig skortet på, men Jørgen Bæk Simonsen og Tim Jensen er trods alt for intelligente til at udstille egen politisering så tydeligt.

At integrationen i Sverige går dårligere i Sverige end i Danmark har altid givet forklaringsproblemer på den yderste venstrefløj, og Jytte Klausen er ikke den første som udstiller sig selv i den henseende. I 1988 blev sociologen Carl-Ulrik Schierup professor med en disputats om Vlachernes integration i Danmark og Sverige. Det var Schierups bærende tanke at Danmark skulle gøre som Sverige, der i 1975 officielt blev et multikulturelt land med alt hvad det indebar af institutionel tolerance i forhold til indvandrernes kulturelle normer. Det argumenterer han for med baggrund i sin undersøgelse, men det holder hårdt – rigtig hårdt, og jeg trak ofte på smilebåndet under min gennemlæsning.

Min kommentar til bogen kan læses her – en fuld citatliste her. Herunder blot en figur som fint opsummerer det hele. (s. 158)

7 Comments »

  1. Jytte Klausen, et blik fra hende kan slå en hest omkuld på 200 m afstand. Hold da kæft hvor et stramt kommissærfjæs. Jeg ved ikke om det er et billigt associationstrick at nævne, at en mellemøstlig forsker på Brandeis iflg. Jihad Watch for nogle måneder siden har endog særdeles suspekte forbindelser.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 4. december 2006 @ 14:56

  2. “Derfor lytter Jytte Klausen, der har boet de seneste 25 år i USA, også til tonen i den danske indvandrerdebat med lige dele mishag og undren. Hun giver Dansk Folkeparti hovedansvaret for tonen og betegner den som grim og fjendtlig.”

    Nå.

    Dansk Folkeparti er efterhånden blevet helt uundværlig som forklaringsmodel for en hær af letbenede “forskere”. Hvad skulle de dog gøre uden denne knag at hænge deres egne fordomme på. Jeg hører ikke til DF’s vælgere, men finder det urimeligt, hvad partiet skal stå model til.

    Når det gælder vurderingsevnen, synes jeg ikke, at Jørgen Bæk Simonsen er hævet over Jytte Klausens niveau. For ham gælder det jo også, at følelserne løber helt løbsk og gør ham blind for det, der ligger lige for.

    At folk uumtvisteligt har stor videnskabelig ekspertise på et felt er ikke ensbetydende med, at de har en god og sund vurderingsevne i alle forhold. Jeg vil fortsat mene, at JBS allerede i 1981 ved udgivelsen af den første udgave af hans “Vikingerne ved Volga” udviste nogle eklatante eksempler på, hvordan han var i stand til at fremlægge fakts, som han i næste øjeblik så bort fra for at give en personlig og følelsesmæssig vurdering førsteprioritet. På den måde adskilte han sig klart fra tidens faglige kapaciteter på området. Det har jeg tidligere udbredt mig om.

    Jeg synes desuden, at JBS jævnligt med hele sin fremtoning demonstrerer, at han er en person, der er meget følelsespåvirket, undertiden at han er helt i sine følelsers vold.

    Dette er jeg næppe ene om at observere, og bortset fra, at journalisternes evindelige brug af ham sikkert i høj grad kan skyldes på dovenskab og partiskhed, giver ham dem med dette følelsedominerede væsen under sit skær af saglighed også et billedmæssigt “show”, som de altid kan være sikre på, og som ikke skal undervurderes.

    Kommentar by Mette — 4. december 2006 @ 15:05

  3. Jytte Klausen gjorde sig også meget uhelfigt bemærket under Muhammed-sagen, hvor på DR og BBC gang på gang -uden modsigelse- udskammede Danskerne for at være racister.

    Derfor kan jeg huske det var en stor befrielse, at TV2 Nyhederne valgte at sætte apologet Jytte op mod Irshad Manshi, der på det tidspunkt var gæsteproffesor ved Yale. Jytte Klausen faldt totalt igennem ved at få et begavet modspil:

    http://www.uriasposten.net/?s=jytte+klausen&submit=S%C3%B8g

    Efter en sådan offentlig øretæve skulle man ellers have formodet, at Jytte Klausen ville holde en lav profil i den danske indvandringsdebat, men disse multikulturalistiske ‘forskere’ ved åbenbart ikke selv hvornår de fremstår som ‘klædt af til skindet’ rent fagligt.

    Var der dog ikke en behjertet sjæl der kunne fortælle Jytte Klausen, at for hendes egen skyld burde hun nok bare passe sit arbejde i USA, og så glemme alt om det gamle fædreland. Gamle Danmark skal nok overleve uden hendes ‘hjælp’.

    Kommentar by JensH — 4. december 2006 @ 15:30

  4. ka´vi få det rigtige link til Irshad Manshi´s uppercut ?

    Kommentar by steen — 4. december 2006 @ 15:37

  5. Hvis man ikke er i stand til at se forskel på menneskelig anstændighed og politisk korrekthed, vil mange ting virke indviklede. Venstrefløjen skelner ikke imellem de to ting og for derfor et forklaringsproblem, iforhold til en masse ting.

    Hvis man derimod er i stand til at forstå, at de to ting er noget nær hinandens modsætninger. Så er det også meget nemmere at forstå forskellende imellem Danmark og Sverige, hvad Islam angår.

    Menneskelig anstændighed er hvad der for et samfund til at fungere i det daglige, det der for mennesker til at behandle hinanden pænt og ordentligt. Politisk korrekthed er en gift, der rammer netop den menneskelige anstændighed, ved at erstatte individuelt ansvar med kolektivistiske offerroller.

    Kommentar by Phanarath — 4. december 2006 @ 16:16

  6. 5 Godt naglet

    JBS er vel den akademiske verdens svar på Ib Michael. Det pæne, glatte ansigt som udstråler fromhed i lange baner, med barndommens uskyldighed malet langt ind i øjnene.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 4. december 2006 @ 16:41

  7. 6 Bukker og takker :-)

    Kommentar by Phanarath — 4. december 2006 @ 17:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper