19. januar 2007

DR gør vold mod journalistiske idealer for at kickstarte sin hemmelige krig

Den hemmelige krig var en dyr affære for DR, og igår aftes forsøgte public service-kanalen for Gud ved hvilken gang at kickstarte det der kun kan betegnes som et direkte angreb mod den folkevalgte regering. (se indslag)

Sagen blev præsenteret igen, og det nye angreb blev indledt med skyts fra den tidligere frømandssoldat Stefan Nonboe, som påstod at “soldaterne fik ordre oppefra til altid at bære flag”.

Hvis Nonboe taler sandt, bekræfter det således vidneudsagnet fra den tidligere forhørsleder Chris Hogan, der hævder at danske soldater fem-seks gange har afleveret fanger. Han huskede ifølge dokumentaren “the unique danish flag”. To af episoderne har forsvaret forlængst redegjort for (“indrømmet” på DR’sk), og afgørende for oppositionen og TVavisen var hvorvidt Søren Gade havde misinformeret folketinget.

Gade har tidligere afvist at danske soldater normalvis bar dannebrog, og det samme gentog han onsdag i sidste uge, som svar på et §20-spørgsmål fra Frank Aaen.

TVavisen interviewer blandt andet Frank Aaen, og viser herefter et skilt med det pågældende svar, som Aaen mfl. mener skulle medføre ministerens afgang.

“Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan.” (skilt*)

TV2News interviewede her til morgen Søren Gade, og det er meget opklarende, og udstiller med al ønskelig tydelighed DRs rolle i dansk politik anno 2007. Gade fortæller at TVavisen undlod at bringe hele hans svar – direkte fra Hørsholm…

“Se hvis nu Danmarks Radio, de igår, havde valgt at bringe hele mit svar til folketinget, så ville der i anden del stå, at man jo ikke kan afvise at enkelte soldater have et dannebrogs-mærke på skulderen, men Danmarks Radio valgte ikke at bringe anden del af svaret, ligesom Danmarks Radio valgte ikke at bringe et interview med den patruljefører som førte soldaterne i felten, og som flere gange, også offentligt har sagt, at hans soldater i forbindelsen med operationerne hvor man tilbageholdte afghanere – der bar man ikke identitetsmærker, og hvilken begrundelse skulle jeg have for at give andet svar end det som den pågældende patruljefører har oplyst til forsvaret, og det svar er videregivet til mig. Man har heller ikke engang gidet at gøre sig den ulejlighed at spørge forsvaret hvorfor man har svaret som man har gjort. Man har kun taget et udsagn, og så første del af et svar der er gået til folketinget, og det synes jeg er tendensiøst. At Holger K. og oppositionen kræver min afgang, ja, det er jo næsten blevet en daglig foreseelse, og det er ligefør jeg tager det som et ridderslag.”

Smutter man en tur ind på folketingets hjemmeside, så er det nemt at finde omtalte §20-spørgsmål.

Spørgsmål S 1693:

”Bar de danske specialstyrker nationalitetsmærker på uniformerne under aktionen, hvor de 31 blev tilfangetaget?”

Svar:

Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation.

DRs rolle er grotesk. De ikke bare godtager oppositionens dagsorden i sin helhed, men begår vold mod journalistiske dyder for at kunne berette om det der præsenteres som et “Krav om Søren Gades afgang”. Indslaget får mere end fire minutter og en central placering. Der vises klip fra Den Hemmelige Krig, interviews med Holger K. og Frank Aaen, og det hele pakkes ind som en afsløring – velvidende at det konkrete dokument det hele baseres på frikender Søren Gade fuldstændigt og absolut, ikke mindst når det ses i sammenhæng med udtalelser fra frømandens overordnede.

Oppositionen har interesse i at snakke om Afghanistan, men det eneste konkrete der skulle kunne påvirke regeringen er hvorvidt Søren Gade har misinformeret folketinget eller ikke. Alt andet er kulørt cellofan.

Den omtalte patruljefører, Norman Kristensen, blev iøvrigt interviewet til TV2 Nyhederne d. 22. december sidste år.

Mere

  • 18/1-07 (22.21) DR Online – Gade modsiges i sag om Afghanistan-fanger.
  • 19/1-07 (06.33) DR Online – Opposition kræver forsvarsministerens afgang.
  • 19/1-07 (10.46) DR Online – DF om Aghanistan: Den sag er død.
  • 19/1-07 (14.29) DR Online – Fogh: Gade har svaret korrekt i Folketinget.
  • Se evt.

  • 19/12-06 Uriasposten – Christoffer Guldbrandsen afslører: Der blev ikke serveret lagkage under afhøringerne.
  • Skilt* Det er i skrivende stund ikke lykkedes mig at tage et screencap af skiltet hvor TVavisen citerer ude af kontekst. Udover det halve citat på skrift, ser man lige akkurat nok af dokumentet til ikke at kunne se det faktiske citat. Michael Moore må være idealet.

    Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer

    58 Comments »

    1. “Systemet Politikens” manipulerende “journalistik” er en skandale og en hån mod fagets idealer.
      At det privatejede Politiken fører hetz mod regeringen er en sag mellem Politiken, dens læsere, journalisternes samvittighed og – i yderste konsekvens – lovgivningen.
      Men at DR spiller med, spiller en aktiv rolle og lige ud manipulerer groft med udtalelser er ganske enkelt uacceptabelt, da stationen er licensfinancieret og har en public service-forpligtelse.
      Som journalist er jeg dybt beskæmmet over mine Politiken- og DR-kollegers fremgangsmåde. Jeg fatter ikke, de kan kigge sig selv i spejlet om aftenen. Med mindre, selvføgelig, at de betragter manipulationerne som nødvendige i en højere sags tjeneste – nemlig at få fjernet vores krypto-fascistiske regering. At det er Thøger Seidenfadens holdning, er ingen vel i tvivl om efter bladets skandaløse føren sig frem i Muhammed-sagen.
      Efter en menneskealder som journalist, uddannet i de ideologikritiske 70’ere, troede jeg egentlig, at jeg var hærdet, og havde set alt. Men fagets hastige forfald i de seneste år har forbløffet og forfærdet mig.
      At DR-TV kan handle som i ovenstående, skrækindjagende eksempel, er et udtryk for et moralsk forfald i hele redaktionsmiljøet, som bør give journaliststanden stof til eftertanke, og det må være på tide, at de kolleger, der mener, at der stadig er principper at hævde, går i rette med den slags udskejelser, der på længere sigt vil underminere læseres og seeres tillid til os alle.
      Til dig, Kim, vil jeg blot sige, at du gør et fremragende stykke arbejde, som professionelle journalister på ressourcerige medier BURDE have gjort.

      Kommentar by polinos — 19. januar 2007 @ 13:00

    2. Et så ringe stykke journalistisk fagligt arbejde burde få konsekvenser for DR. I stedet for at kræve Gades afgang, burde de politikere der efterlyser anstændighed i politik kræve journalisternes afgang samt de ansvarhavende redaktører, der i denne sag groft tilsidesætter “anstændighed”

      Kommentar by Vantroende — 19. januar 2007 @ 13:10

    3. Kim: Hvordan kan du citere TV2 News? Alle ved, at den kanal udelukkende er et talerør for “big corporations.” (http://www.sf.dk/holger/index.php?article=13429)

      For interesserede: Krarups relancering af begrebet “Systemet Politiken”: (kunne ikke finde et godt link, så jeg bringer hele teksten på min egen blog) http://biasedblog.org/2007/01/19/systemet-politiken/

      Kommentar by Andreas — 19. januar 2007 @ 13:19

    4. I øvrigt er der en afstemning her op DR:Er det “flueknepperi” at undersøge sagen om aflevering af fanger i Afghanistan?

      Lige nu: 51% Ja.

      – Artiklen med afstemnngen har også denne udtalelse fra DF:
      ”Jeg synes at hele sagen nu er ved at udvikle sig til noget, der hører under ministeriet for flueknepperi. Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet vil være med i den her farce mere, hvor de hver anden uge kræver forsvarsministerens afgang på nogle fuldstændige petitessesager.”

      – artiklen slutter af med denne noget besynderlige formulering:
      ”Uden Dansk Folkeparti kan oppositionen ikke vælte Søren Gade. Til gengæld vil den utvilsomt fortsætte med at stille ham en række spørgsmål.”

      I øvrigt hørte jeg i radioen her til morgen at Søren Gade opfatter oppositionens krav om hans afgang som en ros til ham.

      Kommentar by Rune — 19. januar 2007 @ 13:40

    5. Ja, en ny definition på farven ved (D)DR´s “public” service
      er vist tiltrængt….I starten var den grå, senere blev den svag lyserød og nu er den tonet rød.
      Jeg syntes faktisk mine grunde for ikke, at ville betale licens bliver mere og mere valideret og legitime.

      Mvh

      Michael S.

      Kommentar by Michael S. — 19. januar 2007 @ 13:52

    6. Jeg lagde også mærke til det injurierende sprogbrug fra Torsten Janzens side. Ord som fx “indrømmet”, når “oplyst” ville have været det korekte. Jeg mener også at huske, at ordet “påstår” blev brugt, hvor “oplyst” ville have været det rette.

      Det var en afskyelig omgang, og jeg spurgte mig selv, hvorfor i alverden man skulle blive ved med at tvære rundt i det med flagene. Hvorfor havde man ikke kontaktet en militærperson med stort overblik og direkte indsigt i, hvad der forelå af uniformskrav vedr. de aktuelle soldater på det aktuelle tidspunkt?

      Men egentlig er det jo slet ikke det væsentlige i den sag. DR’s evindelige politiseren er en skandale.

      Kommentar by Mette — 19. januar 2007 @ 13:57

    7. Michael S:

      “Jeg syntes faktisk mine grunde for ikke, at ville betale licens bliver mere og mere valideret og legitime.”

      Du er ikke alene!

      Kommentar by Andreas — 19. januar 2007 @ 14:02

    8. Hvem betaler licens? Jeg vil vove den påstand, at på trods af vores hårde kritik af DR, er der en overraskende stor andel af Uriaspostens læsere, der slet ikke ser TV. Fremover vil hovedparten heller ikke have en computer, men alligevel fortsat være på internettet. Livet er fuld af paradokser.

      Kommentar by JanChris — 19. januar 2007 @ 14:38

    9. Jeg har taget et valg, og har afbestilt mit TV.

      Det er en – jeg havde nær sagt fucking – velsignelse. Til gengæld har jeg genoptaget min gamle hobby med at holde mig selv frsynet med surdejshævet rugbrød samt hjemmelavet mjød og frugtvin.

      Jeg er nærmest blevet etisk hedonist.

      Kommentar by Anna Lyttiger — 19. januar 2007 @ 15:29

    10. I øjeblikket belæres vi om, at hvis vi har en pc, der kan tage DR, skal vi betale licens.

      Jeg ved da virkelig ikke, om min Toshiba formår at sende mig DR, jeg har aldrig prøvet. Men nu spekulerer jeg selvfølgelig på, om DR får at vide af TDC, at jeg har en pc. Kan DR mon lovligt indhente personoplysninger hos TDC?

      Kommentar by Mette — 19. januar 2007 @ 15:30

    11. Ville en mere fair vinkel være at påpege at forsvarsministeren tilsyneladende har fortalt en halv sandhed for Dagbladet Holstebro-Struers læsere? At det er standardprocedure for specialstyrkerne ikke at bære flag når de er i felten, er vel ikke specielt interessant, hvis de rent faktisk gør det i Afghanistan.
      Det virker som om at ministeren – og i særdeleshed Helge Adam Møller – har benyttet deres viden om militæret til angribe det amerikanske vidnes troværdighed. Men når det så viser sig, at man ikke har været helt opdateret, så må man vel også være mand nok til at indrømme det? Det betyder jo ikke at amerikaneren har ret, men at det argument man benyttede ikke holder.

      Kommentar by Søren P — 19. januar 2007 @ 15:39

    12. Mette:

      Det kan de ikke. Rikke Sloth, DR’s licenschef:

      Hvordan vil DR tjekke, at man rent faktisk har en computer med 256 kbit internet-opkobling eller en mobil med internet-adgang?

      »Det kan vi sådan set ikke tjekke mere op på, end vi gør i dag med fjernsynsapparaterne. Det er op til borgerne og virksomhederne selv at tilmelde sig licensen.«

      Så I ved ikke, hvem der har en mobil eller en computer?

      »Det er en umulig opgave. Vi har en samkøringsmulighed med forhandlerne, men vi har ikke fået det i forhold til teleselskaberne, så man kan tjekke op på internet-opkoblingerne.«

      (Berlingske Tidende, 2. jan: Umuligt at finde sortseere med ny medielicens (ikke online))

      Kommentar by Andreas — 19. januar 2007 @ 15:41

    13. -> 11 Søren P

      “Ville en mere fair vinkel være at påpege at forsvarsministeren tilsyneladende har fortalt en halv sandhed for Dagbladet Holstebro-Struers læsere?”

      Først handler det selvfølgelig om intention. Har forsvarsministeren bedst fortalt noget der er usandt. Det er der næppe mange der tror på.

      Handlede han så i god tro? Som forsvarsminister må han selvfølgelig vægte forsvarets interne redegørelse højere end tilfældige udsagn som påstår i den politiske debat. Alt tyder på han har handlet i god tro. Herom er du næppe uenig.

      “At det er standardprocedure for specialstyrkerne ikke at bære flag når de er i felten, er vel ikke specielt interessant, hvis de rent faktisk gør det i Afghanistan.”

      Nu er Nonboe jo ikke den absolutte sandhed, eller noget der ligner. Forsvaret er uenig, og i den pågældende sag med de 31 fanger (Den hemmelige krig – dvs. konkret), har den operative leder bekendtgjort at danskerne ikke bar flag.

      Det fortælles endvidere (i det fulde citat), at “nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses”. Dvs. der er rimelig med gummi, så begge delvis kunne have ret. Forsvarsministeren skal selvfølgelig følge de mest autoritative kilder. Alt andet er useriøst. Nonboe udtalte sig generelt, og det da da sikkert nok være han har fået besked på at bære synlig flag på et eller andet tidspunkt.

      Uanset hvad. Oppositionen ved at Irak og Afghanistan er tabersager for regeringen, og vil gøre hvad som helst for at snakke den danske befolkning træt i de emner. DR følger dem hele vejen. Yderst problematisk.

      Kommentar by Kim Møller — 19. januar 2007 @ 15:47

    14. Tendentiøst er for svagt et ord.
      Der er jo tale om direkte manipulering i et forsøg på at vælte regeringen, målet skal også med.
      Det er ikke public service.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 19. januar 2007 @ 15:55

    15. -> 12 Mange tak Andreas. Jeg finder det urimeligt med den licens. Mest synd er det for studerende på SU etc., men det er i alle tilfælde dumme penge at skulle af med, hvis man rent faktisk ikke bruger sin pc til at se tv.

      -> 9 Anna, du har ret, det kan føles som en velsignelse at droppe fjernsynet. Det er som at få foræret en masse dejlig tid, og ligesom dig hygger jeg mig med at bage brød om aftenen og lade det hæve længe. Eller læser bøger, tager et dansepas eller lidt gym, løber lidt i nabolaget og diskuterer på nettet. Mulighederne er mange.

      Kommentar by Mette — 19. januar 2007 @ 15:58

    16. I videoklippet efter 1:25 er jægersoldatens ord klippet bort. Er dette en tilfældighed eller hur ?

      Kommentar by Bo Olesen — 19. januar 2007 @ 16:15

    17. > 12: Godt nyt. Og husk, at man ikke har pligt til at lukke licensinspektører ind.

      > 9 og 15: Jeg afskaffede TV i 1993. Det var som at holde op med at ryge. Hårdt i starten, godt i længden.

      Kommentar by Lama Q — 19. januar 2007 @ 16:21

    18. -> 16 Bo Olesen

      “I videoklippet efter 1:25 er jægersoldatens ord klippet bort. Er dette en tilfældighed eller hur?”

      Det du skriver kan forstås på to måder.

      1) Bogstaveligt. Når jeg ser og hører indslaget er der ingen pludselige klip eller bastante afbrydelser, og jeg kan fortælle at indslaget er lagt online som det fremstod på TV2 i december. Havde jeg været bedre til det tekniske, så havde jeg nok lagt TV2news-indslaget online som video, men jeg har ikke et program der kan klippe i begge ender sådan lige.

      2). Ironisk. Hvis du mener at enhver form for citation eller nyhedsklip kun er et abstrakt af teksten/interviewet så har du helt ret. Men igen – kig mig ind i øjnene og sig forsvarsministerens paragraf 20-svar rimeligvis kan skæres over på midten.

      Nu ved jeg godt Bo Elkjær vandt Cavlingprisen med lignende metode(http://www.uriasposten.net/?p=760), men den går næppe til metodeeksamen på historiestudiet eller et tilsvarende på journalistuddannelsen…

      Opdate. Glem lige sidste bemærkning. Jeg er kommet i tvivl.

      Kommentar by Kim Møller — 19. januar 2007 @ 16:30

    19. Kim, du overser jo fuldstændig i dit blinde had til DR at Nonboe jo siger der var en stående ordre til at bære flag og at Gade siger at det var undtagelsen. Det er da en kæmpe forskel og selvom der skulle være enkelte der havde båret flag ved Kandaharoverleveringen så er det jo stadig i modstrid med at det var en generel regel som Nonboe påstår.

      Derfor er anden del af Gades svar ikke relevant.

      Skulle DR ikke bringe et udsagn der sår tvivl om en minister har givet rigtige oplysninger til folketinget??. Selvfølgeligog det gør de uanset om det er en borgerlig eller socialdemokratisk regering.Tænk blot på Spar Nord sagen blandt mange andre. Det er historien der er det journalistiske kriterie.

      Kommentar by Jens — 19. januar 2007 @ 17:16

    20. -> 13

      Jeg er sådan set ikke uenig i noget af det du skriver. Hvis jeg generaliserer min kritik om halve sandheder lidt, så er den også gældende for både oppositionen og DR. Af en fair fremlægning ville det selvfølgelig fremgå, at der er modstridende oplysninger om hvorvidt man bar flag eller ej.
      Min konkrete kritik i forhold til det der stod i Dagbladet er, at udsagnet både kan være sandt og samtidig være totalt irrelevant. Hvis ministeren havde tilføjet, at han ikke vidste, om man i det konkrete tilfælde havde fulgt standardproceduren, så havde det været et helt fair argument imod amerikanerens påstand. At han undlader det tror jeg til gengæld en helt bevidst handling (fra ham eller spindoktoren) for at styrke egen position – og det undskylder ham ikke at DR gør nøjagtigt det samme.

      Kommentar by Søren P — 19. januar 2007 @ 17:17

    21. -> 19 Jens

      “Kim, du overser jo fuldstændig i dit blinde had til DR…”

      Jeg hader ingen, men har antipati for en del.

      “… at Nonboe jo siger der var en stående ordre til at bære flag og at Gade siger at det var undtagelsen. Det er da en kæmpe forskel og selvom der skulle være enkelte der havde båret flag ved Kandaharoverleveringen så er det jo stadig i modstrid med at det var en generel regel som Nonboe påstår.”

      Netop. Nonboe påstår noget. Han kan ikke bevise noget som helst (at DR journalisten har set fotografier med dannebrog var da underholdende, men meget lidt informativt). Nonboe taler så vidt jeg forstår det generelt, og så er det da mærkeligt nogle af de mange tusinde danske Afghanistan-soldater (heraf en af mine venner) ikke) ikke slagtede forsvarsministeren, forsvaret, Norman Kristiansen, Helge Adam Møller mfl. for en måned siden. Konkret i forhold til den aktuelle sag er bedste viden stadig Norman Kristiansen. For lid sien hørte jeg en talsmand fortælle at der ingen skriftlige retningslinier var i 2002, og at folk husker forskelligt, og vi ved jo at uniformerne er lavet så skiftet kan foregå hurtigt. Med andre ord. Et enkelt vidne flytter intet, og da slet ikke når hans overordnede har en væsensforskellig udlægning, og det selvfølgelig er dem Gade skal følge.

      “Derfor er anden del af Gades svar ikke relevant.”

      Kun irrelevant hvis DRs vinkel er identisk med oppositionens. Det ser jeg ingen grund til at det skulle være – ikke mindst, når kritikken er rettet mod mininsteren der jo tydeligvis ikke har gjort noget som helst forkert (minus upræcis læserbrev i lokalavis…)

      “Skulle DR ikke bringe et udsagn der sår tvivl om en minister har givet rigtige oplysninger til folketinget??.”

      De lancerer den som et brud der kan fælde ham. Vi taler identitetsmærker på uniformer fem år tilbage, før ham blev minister – hvor han følger forsvarets redegørelse.

      “Selvfølgeligog det gør de uanset om det er en borgerlig eller socialdemokratisk regering.”

      Giv mig lige et eksempel på en historie hvor DR vinkler imod Nyrup-regeringen på basis af et enkelt vidneudsagn om noget så perifært.

      “Tænk blot på Spar Nord sagen blandt mange andre. Det er historien der er det journalistiske kriterie.”

      Netop. DR skal selvfølgelig se på om sagen er led i en oppositionskampagne, der har til formål at skabe debat om Irak/Afghanistan-krigene – mere end at fælde en minister pga. identitetsmærker eller ej fem år tilbage.

      Kommentar by Kim Møller — 19. januar 2007 @ 17:38

    22. Hele spillet omkring “Den hemmelige krig” og DR’s og Politiken rolle heri er journalistisk set dybt suspekt, og ganske usædvanlig for dansk pressepraksis.
      Lanceringen af filmen, der ikke kan karakteriseres som andet end spin, var næppe set før i så gennemført form. At filmen blev forhåndsvist for politikere, så de før filmens præsentation for det publikum, der havde punget ud for den, nemlig licensbetalerne, kunne gøre “reklame” for den og samtidig lægge i kakelovenen i forhold til regeringen var en forbløffende praksis.
      Ikke mindre suspekt var filmens opbygning, der erstattede de hårde kendsgerninger med manipulerende sammenstillinger, billedbehandling og lydspor – det havde intet med dokumentarisme at gøre (med mindre man da mener, at Michael Moore er dokumentarist).
      Filmens “efterliv” bekræfter det politiske sigte med filmen – at miskreditere regeringen. Ikke ved at præsentere en “rygende pistol”, hvilket jeg (også som tilhænger af den siddende regering) ville have accepteret som et stykke godt journalistisk arbejde, men ved konstant “flueknepperi”, som Søren Espersen så smagfuldt men rammende kaldte det i dag.
      Hele sagsforløbet har karakter af en tilbagekoblingsmekanisne, hvor DR/Politiken kaster nye, ofte svært verificerbare påstande på banen, hvorefter oppositionspolitikere reagerer med ministerstorm, hvilket igen rapporteres i medierne og så fremdeles.
      Reelt er der tale om et slags langsomt karaktermord på forsvarsministeren (og regeringen), en nedslidningstaktik, der erstatter den manglende “rygende pistol” med insinuationer og hysteriske udfald, godt hjulpet på vej af en åndeløs, overfladisk sensationalistisk nyhedsjournalistik, der erstatter indsigt og kendsgerninger med dårligt underbyggede påstande.
      Engang gik hæderlig journalistik ud på så objektivt muligt at undersøge en sags fakta, og derefter uddrage en lære heraf. Uheldigvis har vi efterhånden i “Systemet Politiken” de senestse år set så mange tilfælde af uhæderlig, sjusket eller direkte fejlagtig journalistik, at vi må konstatere, at den traditionelle faglige stolthed har trange kår.
      At gøre disse petitesser til topnyheder er tankevækkende. Man mercht die Absicht und wird verstemt.

      Kommentar by polinos — 19. januar 2007 @ 17:53

    23. Vedr 21

      Jeg undskylder at jeg har beskyldt dig for at hade nogen.

      Det er da relevant at en tidligere frømand sår tvivl om en ministers
      svar og DR er fuldstændig ligeglad med hvems dagsorden det er.Historien er den vigtige.

      Mener du at man ikke skulle have bragt Nonboes vidneudsagn blot fordi det ikke passer ind i regeringens redegørelse.I såfald står det værre til på højrefløjen end jeg troede.Det er ren censur.

      I SparNord sagen var DR,med rette,meget barske over Stavad og hans udtalelser ogsvar til folketinget om finanstilsynets rolle.Det er historien der er vigtig.

      Det er ganske rigtigt påstand mod påstand.Hvem tror man mestpå ;en frømand der vil lette sin samvittghed eller karrieremagere i forsvaret.

      Jeg håber alle ( måske også hos uriasposten men det er måske for meget at håbe på )kan se at sagen skriger på en uvildig undersøgelse.

      Er der iøvrigt nogen der har hørt noget om hvad der står i notatet af februar 2002 som Gade ikke vil offentligøre p.gr.a forvaltningsloven ( se hans svar på http://www.ft.dk ).
      Det vil være oplagt at en undersøgelse kiggede på det.Hvis der står at regeringen udmærket har været klar over at der fandt mishandlinger sted i lejren kan det forklare hvorfor regeringen erså nervøs for en uvildig undersøgelse….

      Kommentar by Jens — 19. januar 2007 @ 18:05

    24. -> 23 Jens

      “Det er da relevant at en tidligere frømand sår tvivl om en ministers
      svar…”

      Har på intet tidspunkt påstået at oplysningen er irrelevant. Men historien lanceres som en afsløring der skal vælte en folkevalgt minister. Det er der ganske enkelt ikke basis for.

      Som jeg ser det kan forsvarsministeren kun væltes såfremt:

      1) Det kan bevises at Gade bevidst vildledte folketinget. (kræver håndfast dokumentation)

      2) Gade burde have været vidende om noget centralt vedrørende de danske styrker – dvs. ikke havde styr på sit ansvarsområde.

      Gade har ingen grund til at vildlede folketinget, og såfremt det er sket (hvad der ikke er meget der tyder på), så har det med sikkerhed ikke været bevidst.

      Identitetsmærker eller ikke fem år tilbage er ikke noget der kan vælte en minister. Det er simpelthen for perifært.

      Historien skulle så lanceres som ‘Nye oplysninger strider imod forsvarsministerens redegørelse’. Her kan Nonboes vidneudsagn fremlægges, hvad selvfølgelig skal ses i forhold til paragraf 20-svaret (i sin helhed), og det skal selvfølgelig også med at Gade henviser til oplysninger han har fået fra forsvarsministeren, der igen henviser til den operative chef under den konkrete episode. Begge sider er hermed belyst, og seerne kan tage stilling på et oplyst grundlag.

      “… og DR er fuldstændig ligeglad med hvems dagsorden det er. Historien er den vigtige.”

      Væsentlighedskriteriet tolkes meget forskelligt skulle jeg hilse og sige. Idag kom det for første gang i medierne at det faktisk var venstreradikale der angreb VU-demonstrationen for et par uger siden. Hvis du vil læse historien, så kig nederst i artiklen: “Højrefløjen griber til våben”…

      “Mener du at man ikke skulle have bragt Nonboes vidneudsagn blot fordi det ikke passer ind i regeringens redegørelse.I såfald står det værre til på højrefløjen end jeg troede.Det er ren censur.”

      Hvis du mener det er min holdning, så skal du først sandsynliggøre det. Helst med citater – det andet går nemt i ordkløveri.

      “I SparNord sagen var DR,med rette,meget barske over Stavad og hans udtalelser ogsvar til folketinget om finanstilsynets rolle.Det er historien der er vigtig.”

      Kunne være sjovt at se hvor mange uvildige undersøgelser oppositionen kræver nu, og i Nyrup-tiden og sammenligne med DRs dækning. Tror du selv DR ville slippe fra det? Jeg spørger retorisk.

      “Det er ganske rigtigt påstand mod påstand.Hvem tror man mestpå ;en frømand der vil lette sin samvittghed eller karrieremagere i forsvaret.”

      Som blogskribent har jeg kontakt med en del mennesker og kunne inden i morgen kl. 8.00 fremskaffe telefonnumre på 3-5 Afghanistan-soldater der på tro og ære vil hævde det modsatte synspunkt.

      Jeg bemærker tørt, du taler om at “lette sin samvittighed” i et spørgsmål om der blev brugt identitetsmærker i Afghanistan for fem år siden. Håber Nonboe sover godt om natten nu.

      Jeg har skrevet det tidligere, men gentager gerne. Hvis Nonboe har ret (hvad det virker til du vurderer), hvorfor var der så ingen soldater der gik til medierne da sagen var hot for 6-7 uger siden. Vi taler om flere tusinde soldater – DR skal tilsyneladende blot bruge et enkelt vidneudsagn. Hvorfor? (relevant spørgsmål ik’).

      “Jeg håber alle ( måske også hos uriasposten men det er måske for meget at håbe på )kan se at sagen skriger på en uvildig undersøgelse.”

      Det lykkedes ikke Guldbrandsen at vælte den folkevalgte regering for tvangsinddrevne licenskroner. Kom nu over det.

      “Er der iøvrigt nogen der har hørt noget om hvad der står i notatet af februar 2002 som Gade ikke vil offentligøre p.gr.a forvaltningsloven ( se hans svar på http://www.ft.dk ). Det vil være oplagt at en undersøgelse kiggede på det.Hvis der står at regeringen udmærket har været klar over at der fandt mishandlinger sted i lejren kan det forklare hvorfor regeringen erså nervøs for en uvildig undersøgelse….”

      – og hvis det heller ikke giver noget, så er der flere papirer der burde vendes, så sagen kan blive bedre belyst. Oppositionen er to år fra at rette kommaer i forsvarsministeriets pressemedddelser.

      Kommentar by Kim Møller — 19. januar 2007 @ 18:45

    25. Glimrende kommentarer, og Polinos’ afsluttende opsummerer formålet: nedslidning af regeringen. Regeringens største fejl er simpelthen dette: at den ikke turde tage krigen med DR, til trods for et flertal i ryggen.

      Kommentar by Kimporator — 19. januar 2007 @ 19:18

    26. -> 24: Kim

      Jeg har skrevet det tidligere, men gentager gerne. Hvis Nonboe har ret (hvad det virker til du vurderer), hvorfor var der så ingen soldater der gik til medierne da sagen var hot for 6-7 uger siden. Vi taler om flere tusinde soldater – DR skal tilsyneladende blot bruge et enkelt vidneudsagn. Hvorfor? (relevant spørgsmål ik’).

      Såfremt jeg har forstået sagen korrekt, så drejer det sig udelukkende om synligt flag på de specialstyrker, der har udleveret afganerene, dvs. jægere og/eller frømænd. De almindelige soldater bærer (vist nok) synligt flag det meste af tiden, og har helt andre arbejdsopgaver end de almindelige soldater!

      Men – ellers er jeg enig! Har lige set TV2 nyhederne kl. 19.00, og lod faktisk mærke til, at de oversatte “might” forkert i citatet fra den amerikanske soldat, der påstår at der måske har været 5-6 udleveringer; dvs. oversættelsen udtrykte ikke den tvivl, der ligger i ordet “might”, men konkluderede i stedet. Forsvarsministeren blev interviewet, og han klarede det til bravour, og kom iøvrigt selv ind på selv samme observation (ja, det er jo nemt at sige bagefter at jeg selv lagde mærke til det… hehe)!

      Venter med spænding på den næste vinkling fra DR/Politiken/looniefløjen… Det lader til, at de vil gøre alt for alt holde “sagen” i live…

      Kommentar by Darwin — 19. januar 2007 @ 19:39

    27. Jeg er efterhånden stolt af at jeg ikke betaler licens!

      Kommentar by JacobCT — 19. januar 2007 @ 19:59

    28. PS, denne tråds “Jens” kører sgu da den mest perfide form for demagogi jeg længe har set. Det er forfriskende med mere intelligente løgnere her hvor Allahns sludder efterhånden kører i hak.

      Kommentar by Kimporator — 19. januar 2007 @ 20:13

    29. Det er da rigtigt, at man ikke behøver hverken TV1 (DR) eller TV2, hvis man ikke tilhører ‘oppositionen’. Man hvad nu, hvis man gerne vil se Eurosport (Tennis eller Snooker) eller en gang imellem en film med Columbo. Jeg betaler for TDC kabel TV og har flere gange spurgt, om vi ikke kan få Fox News som modvægt til BBC og CNN, men der er vist ikke håb forude. Det er rart, at man kan få en alternativ vinkling på nyhederne på diverse blog-sites, f. ex. Little Green Footballs og Michelle Malkin.
      Med venlig hilsen,
      Ole.

      Kommentar by O.S.Andersen — 19. januar 2007 @ 20:36

    30. Så også TV2-nyhederne her kl.19.00 og magen til pinlig journalistik skal man lede længe efter. En (og vi snakker altså 1, uno) US-soldat snakker om at der “might” har været en 5-6 overleveringer. Dette bliver så til hele historien. “Den hemmelige krig” kan gå i gang.
      Guldbrandsen, DR, TV2, kan ikke gennemskue at oversætte dette og derfor hedder det sig at “der blev gennemført 5-6 overleveringer”. Gade prøvede i nyhederne at trænge lidt ind til TV2’s Michael Kamper, men også dette viste sig at være en håbløs opgave.
      Hvor useriøs kan journalistik endeligt blive ?
      At Lykketoft & Co. så prøver at fælde Gade på en udtalelse om nogle skulder mærker, viser jo hvor desparate de er (og ihærdige – den ros kan man da godt give dem).

      Kommentar by Jesper B. Poulsen — 19. januar 2007 @ 20:38

    31. Jeg har korresponderet med TDC Webspeed omkring oprettelsen af
      en ‘lavere end 256kbit’ forbindelse, netop for at undgå
      medielicensen. Hvis de får nok henvendelser kan det være de rent
      faktisk laver sådanne tilbud. Jeg bruger kun mit internet til email og
      blogs, og kan sagtens klare mig med en meget langsom forbindelse.

      Kommentar by islamofascisme — 19. januar 2007 @ 20:54

    32. de havde eller for nogle år siden en 128 k eller sådan noget, forbrugs afregnet.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 19. januar 2007 @ 21:25

    33. >27 Kimporator

      Jeg vil give dig ret i at Jens er et frisk indslag, selvom han godt nok er lige så uhæderlig som de fleste socialister. Det er forfriskende med en socialist, hvis ækle propaganda man skal bruge lidt mere end 3 sekunder til at gennemskue. Det er i særdeleshed forfriskende, når man har vænnet sig til at opfatte den stupide mavepuster som repræsentativ for venstrefløjen. Ja det er lige før, at man godt kunne ønske sig nogle flere som Jens. :)

      Når det så er sagt, så forekommer det mig, at denne her historie først og fremmest er interessant, fordi man ud af den kan læse, at vi idag i Danmark har et licensbetalt mediehus som ikke laver journalistik men istedet laver socialistisk propaganda og at vi ydermere har en politisk venstrefløj som ikke laver politik, men istedet får tiden til at gå med at forsøge at lyve sig til magten.

      Hvorfor mon?

      Måske fordi de ikke har noget politisk budskab, som det er værd at ofre en stemme på!

      Kommentar by Mackety — 19. januar 2007 @ 21:27

    34. Det har de stadig, Thomas, men det er ikke Webspeed (kabel), men ADSL.

      Kommentar by Memento Mori — 19. januar 2007 @ 22:20

    35. Jeg så udsendelsen kl 19 med kæresten, der er folkesocialist. Hun var lige så forarget over petitesserytteriet som alle andre (nå ja, næsten alle andre) herinde. Det er ikke kun noget, der begrænser sig til højrefløjen – alle er trætte af at blive stopfodret med en historie så fattig på substans.

      Henrik

      Kommentar by Henrik Krog — 19. januar 2007 @ 22:38

    36. -> 32. Henrik.

      Det var godt at læse, at der er generel lede ved den sag.

      Man kan dårligt drage anden konklusion, end at Lykketoft, DR m.fl. forsøger at bilde os ind, at Fogh & Co. med iskold og benhård kynisme samt fuld bevidsthed om, hvad de foretog sig, udleverede afghanske fanger til grusom tortur.

      Ærligt talt, forsøget vidner om en skidden tankegang, og det plan kan man ikke være bekendt at trække den politiske debat ned på. I skrivende stund mindes jeg ikke, at have oplevet noget lignende.

      Kommentar by Mette — 19. januar 2007 @ 23:18

    37. DR er bare generelt tendentiøs i dækningen af nyheder.

      Nu her til aften så jeg Deadline.
      1) de havde igen udeladt sidste del af Gades svar
      2) de fandt en (radikal) reklamemand der drejede diskussionen om branding-af-Danmark planen hen på :
      A) Danmark har mistet renomme i hele verden efter karikaturkrisen
      B) Det regeringen gør (400+ mio.) er for lidt og for ukonkret
      C) Danmark er et slemt slemt sted at være, og studerende gider ikke komme her, og de kan ikke engang få kæresten med herop
      E) Regeringen har med sit tiltag om branding af DK indrømmet at Danmark har stærkt brug for at rette sit renomme op.

      Og dette skal man høre i tider hvor eksporten slår alle rekorder, Turisterne strømmer til landet, og regeringen sætter mio. af for at brande Danmark – som et svar på globaliseringen, sgu da ikke fordi vi er upopulære, for det er vi ikke. Kun i Mellem-osten.

      Det eneste plus i aften er DRs trækken i land :

      http://www.dr.dk/fttvimg/DR1/113_0001-188.gif

      Skynd jer inden de fjerner den !

      Kommentar by Bo Olesen — 20. januar 2007 @ 00:07

    38. >33 Henrik Krog

      Tjaa. Så er der måske alligevel håb for landet :)

      Jeg skal gerne indrømme at jeg afskyr socialismen af et ærligt hjerte, men jeg er da villig til at indrømme den mulighed, at der kan være mange ærlige velmenende individer imellem dem der stemmer socialistisk!

      personligt mener jeg at en sådan ærlighed og menneskelighed er et udtryk for, at sådanne mennesker nok i bund og grund ikke er særligt gode socialister og egentligt hører til i den borgerlige fløj.

      De fleste af de socialister man møder i bloggosfæren hører dog næppe til i den kategori. Disse er i al almindelighed den ægte vare…

      Kommentar by Mackety — 20. januar 2007 @ 00:21

    39. Så længe at regeringen INTET gør ved DR, så kører de med 180 km/t udad med deres venstreorienterede propaganda.
      (Er regeringen ikke selv uden om det?)
      DR bliver ovenikøbet belønnet med flere og flere penge til deres bundløse underskud af regeringen (licensaftalen).

      En tyran vil altid tyranisere hvis han kan komme afsted med det!

      Ligemeget hvad DR (inkl. P1) siger og gør, kommer der jo aldrig konsekvenser.

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 11:43

    40. Interessant, og apropos min kommentar #24 – se http://avisen.dk/dr-erkender-fusk-afghanistanfilm-200107.aspx.

      Og læg så mærke til, at i skrivende stund (20.0.2007, kl.11.47) er avisens ejet popularitetsbarometer for dens egne journalister lig nul for artiklen! Jeg må indrømme, at det undrer mig at Nyhedsavisen flere gange har bragt kritiske artikler både mod Ungeren og mod denne “dokumentar”, når man ellers tager bladets generelle holdning i betragtning. Men, det er jo rart at blive overrasket en gang imellem… :)

      Kommentar by Darwin — 20. januar 2007 @ 11:47

    41. -> 40: Ups – kommentar til #26, ikke #24!

      Kommentar by Darwin — 20. januar 2007 @ 11:48

    42. 25 – Kimporator
      “Regeringens største fejl er simpelthen dette: at den ikke turde tage krigen med DR, til trods for et flertal i ryggen.”

      Enig.

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 11:58

    43. 37 – Bo Olesen gør os opmærksom på et “trækken i land” fra DR’s side.
      Jeg gengiver det her fra Tekst TV:

      DR Nyheder Tekst TV side 113 fre 19 jan 22.39
      DR ERKENDER FEJL I AFGHANISTAN-SAG
      Den amerikanske forhørsleder, som udtaler sig i Afghanistan-filmen ”Den Hemmelige Krig” og i et et klip i DR TV-AVISEN, er ikke blevet citeret korrekt, skriver Nyhedsavisen.

      Det særegne danske flag blev set på soldater, der afleverede fanger – 5-6 gange, siger USA-lejrens forhørsleder.

      Men både tv-indslaget og i filmen undlader man at gøre opmærksom på, at forhørslederen tager forbehold for, at det kun er ”så vidt han husker”.

      Chef for TV-AVISEN, Henrik Keith Hansen, erkender, at et væsentligt forbehold er undladt. ”Det vil blive rettet”, siger han.

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 12:15

    44. Denne gang har man jo nærmest ondt af de socialistiske skiderikker i DR. De har simpelthen gravet sig så langt ned i skidtet,at de er ved at kvæles i det.

      Det, der først og fremmest slår en, er den idioti, med hvilken de fører deres krig mod regeringen. Når man ikke kan bevise at forsvarsministrene nærmest selv har udøvet tortur på de stakkels afganere, så har de i hvert fald løjet. Og så går man efter det, selvom selv de mindste skolebørn let kan indse, at ministeren ikke har mindste interesse i at lyve.

      I går på 21.00 tv-avisen udviklede det sig under Paula Larrain til ren farce, og umiddelbart efter beklager man så på TTV at have løjet.

      Så hjernedøde er de, at de ikke kan indse, at denne sag kan koste dem deres herlige frelste levned. Når selveste Hyltoft i JP’s kronik i dag taler for at bevare DR, så kan det kun være fordi, DR’s bestyrelse overvældes af klager.

      At så Hyltoft ikke kan indse, at man ikke kan have en magthaver radiofoni som DR, uden at denne er socialistisk, er så noget andet. Og at han samtidig vil gøre den national, vidner om, at han sine gode skrivefærdigheder til trods ikke ejer evnen til at tænke rationelt.

      Der er kun een vej. DR skal lukkes. Intet civiliseret land kan være tjent med en løgnespredningskanal som DR.

      Og medens man er i gang, skal man privatisere uddannelsessystemet, således at folk selv skal betale for uddannelse. Det vil bringe kvalitet i systemet, og jage socialismen på porten. Nårh -undskyld, det var dobbelt konfekt. Kvalitet og socialisme kan aldrig eksistere sammen.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 20. januar 2007 @ 12:56

    45. > Møller

      I dagens Jp på meningssiderne kommenterer Lasse Ellegaard Dragsdahlsagen.

      Jeg har ikke gidet nærlæse den, men det lyder for mig som om ellegaard i nogen grad ligger afstand til dragsdahl.

      Anyway. Den kan findes på http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4195054

      Kommentar by Mackety — 20. januar 2007 @ 13:22

    46. JP bringer også et dement dementi fra DR:

      http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4196250/

      (Men de sidder sikkert allerede i DRs spindoktor-førerbunker og prøver at finde på et nyt “bevis” på at nogen helt ubestrideligt (moske)talte grimt til en terrorist. F.eks. et interview med en afghansk gede-hyrde: ” Yes, yes my friend, they were definitely wearing a klap-hat, so I’m sure they were from Stockholm”

      Vedr. den her pseudo flag-snak, så fortjener vi vel et gensyn Telemarkbataljonen (+ mindst et styk Dannebrog – mit hjerte svulmer af stolthed). Enjoy:

      http://www.rumormillnews.com/cgi-bin/archive.cgi?noframes;read=75036

      Kommentar by Nicolai — 20. januar 2007 @ 14:16

    47. Et lidt mere direkte link. Kvaliteten er dog ikke så god – har selv en meget bedre download-version. Kan være jeg uploader den ved lejlighed:

      http://www.break.com/index/kosovo.html

      Kommentar by Nicolai — 20. januar 2007 @ 14:23

    48. det er jo en håbløs diskussion. Hvis man endelig for folk fra højrefløjen op mod væggen m beviser om at DF og regeringen med vilje har udleveret folk til tortur, er svaret jo blot at “krig er beskidt”.

      Så ja DR er på en hård opgave. Men inden I kløjs i alt det snak om
      “venstreorienteret propaganda” så er faktum jo at det blot er nyhedsmedierne(også de licensfinanserede) ypperste opgave at bide regeringen i haserne. Hurra for DR.

      Kommentar by allan — 20. januar 2007 @ 14:27

    49. Jyllands Posten skriver: “Forsvarsminister Søren Gade føler sig misbrugt. Han vil nu klage til Danmarks Radios generaldirektør for femte gang.
      – Det er beskæmmende, at de bruger forkert oversatte og manipulerede udtalelser. Og jeg er ikke ømskindet. ”

      Det er det der er problemet, at han ikke er ømskindet! Det burde han være, nedlægge DR – GØR DOG NOGET. At klage til DR’s generaldirektør hjælper jo IKKE en døjt, det er ligesom bevist de første 4 gange!
      Kenneth Plummer er den største vatnisse, der ikke er sit job ansvarligt, ud med ham.

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 15:28

    50. Når nu alle venstreorienterede elsker DR inklusiv Allan, er det så ikke bevis nok på at DR er venstre drejet!?

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 15:30

    51. Pleth, nej vi elsker ikke DR men vi vil som alle andre gerne have relvante og væsentlige historier.

      Menigheden herinde overser fuldstændig at det er historien der er væsentlig nemlig at en dansk frømand sår tvivl om Gades svar. Længere er den faktisk ikke.

      Er der nogen herinde der i ramme alvor mener at DR ikke burde have bragt Nonboes udtalelser??.

      Væsentligheden af historien ses også af at TV2 også har givet den en fremtrædende plads i sine nyhedsudsendelser.At en opposition vil have ministre fjernet og jagter forkerte svar er da en oppositions opgave ( det skete også da VK var iopposition ) og selvfølgelig skal DR og TV2 dække den vinkel.

      I har en blind plet mht DR.Da Thornig kom med de tåbelige udtalelser om at R skulle give mere plads osv var DR nådesløse i deres kritik som næsten fyldte halvdelen af en TVavis.

      Netop fordi det var en væsentlig historie.

      Kommentar by Jens — 20. januar 2007 @ 16:33

    52. Danmarks Røv + For Tiden = DR´s Plumkage med Allan Smag.

      Kommentar by Erik Rau Hansen — 20. januar 2007 @ 17:54

    53. 51 – Jens
      Vil du påstå at i venstresocialister ikke er vilde med DR??
      Alle venstresocialister tager DR i forsvar. Og det må der jo være en grund til.

      Jeg ved godt DR var nådesløse overfor Helle Thorning, men det er jo fordi hele bundet af DR’s medarbejdere tilhører Radikale, SF eller Enhedslisten.

      Kommentar by Pleth — 20. januar 2007 @ 18:24

    54. Hvornår har regeringen og dansk folkeparti med vilje udleveret folk til tortur ? Hvilke politikere præcis har taget hvilke beslutninger om at fanger (som IKKE er krigsfanger efter Geneve-konventionerne før du kommer igang) skulle – konkret eller generelt – udleveres til noget som konkret kunne siges at være tortur ?

      Ingen.

      Allan, du er en citatfusker af største rang. Så lær dog at argumentere, dit pattebarn.

      Kommentar by DaLi — 20. januar 2007 @ 18:33

    55. Pleth, hvis man argumenterer for at Peter Lundin ikke skal sparkes i hovedet hver dag af sine fangevogtere betyder det da ikke at man har sympati for massemordere.

      Hvis historien med Nonboe var så uvæsentlig hvorfor bringer TV2 den så også ??

      Til din information er f.eks Bent Stuckert medlem af venstre blandt mange andre eksempler.

      Kommentar by Jens — 20. januar 2007 @ 18:51

    56. Det er ikke realistisk, at DR kan nedlægges eller blot røres før 31/12 2010, pga. det i folketinget bredt vedtagne medieforlig (kun Enh.listen er uden for).
      Derimod bør der slås på tromme for at bringe DR under demokratisk kontrol. Ingen kan jo være imod demokratisk kontrol af et så vigtigt offentligt financieret område.
      Hvad demokratisk kontrol indebærer kan naturligvis diskuteres, men den fritsvævende konstruktion, som DR er i dag, er uholdbar.
      Kunne være et emne i valgkampen i 2009.

      Kommentar by SUS — 20. januar 2007 @ 20:55

    57. DR, vil hellere end gerne , ud i Gadekampe.

      Kommentar by Erik Rau Hansen — 21. januar 2007 @ 11:53

    58. >55 Jens

      Fordi DR havde bragt den!

      Du stiller nogen tåbelige spørgsmål Jens. Har du aldrig bemærket, at hvis blot ét medie bringer en nyhed, sand eller falsk, så bringer alle de andre den også fuldstændig ukritiskt.

      Skulle det så efterfølgende vise sig at nyheden er løgn eller i bedste fald vildledende, så kommer der en lille bitte notits på side 17 eller hvis det er en tv-kanal en enkelt side på tekst-tv som ad omveje fortæller at der måske vist nok eventuelt er sket en fejl.

      Du er sku godt nok naiv hvis du tror at dansk journalistisk er indbegrebet af professionalisme.

      Men jeg forstår da godt, at det kan være svært for de der måske aldrig har tænkt så meget over det, at skulle forholde sig til at de i årevis er blevet manipuleret for vildt af en journaliststand som ikke fokuserer på at beskrive virkeligheden som den er, men derimod konstruerer en virkelighed som de selv kan forstå og ikke mindst sælge.

      Det er forøvrigt noget en del journalister vil være villige til at betro dig hvis du får dem på tomandshånd. Selv har jeg set et par pragteksemplarer på journalister som de er flest og det er ikke noget kønt syn kan jeg betro dig.

      Bevares der er da også ordentlige mennesker imellem, men det er mit klare indtryk at ordentlige mennesker har svært ved at avancere i den verden!

      Kommentar by Mackety — 21. januar 2007 @ 12:12

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper