18. februar 2007

Erik Valeur om filmiske virkemidler og konkret brug af samme i Den Hemmelige Krig

Jyllandsposten har til dagens avis fået Erik Valeur til at gennemgå Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig. Valeur har tidligere lavet tv-dokumentarer for DR, men han lægger ikke fingrene imellem.

  • 18/2-07 Jyllandsposten – “Den hemmelige krig” – klip for klip .
  • Først om de i filmen anvendte virkemidler.

    Flag på soldaterskulder – vises igen og igen. Vi ved ikke hvem soldaten er, hvor han befinder sig, eller hvornår. Formålet er at forbinde danske soldater til alt, hvad vi ser.

    Fly der lander og letter – formålet er primært at forbinde Kandahar-lejeren, hvor de danske soldater var, til Guantanamo-basen på Cuba, der bruges som symbolet på USA’s overtrædelse af Geneve-konventionerne. Det er et stort problem for Guldbrandsens historie, at ingen af de 34 afghanere, som danske soldater bevisligt tog til fange, endte på Guantanamo.

    Fanger der ydmyges, får hætter over hovedet, knæler i støvet – skal linke til mishandling og tortur.

    Stillbillede af Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner og statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de smiler lidt fjoget, bruges igen og igen. Fortæller seerne, at de to griner og skjuler sandheden.

    Anders Fogh Rasmussen i Folketinget – vises talrige gange. Det er skurkens benægtelse af sandheden – krydsklippes med scener, som tilsyneladende dokumenterer noget afslørende.

    Mørke billeder kontra lyse billeder. De “skyldige” vises i mørke, rystede, tågede, kornede billeder. Kritikerne, som er filmens helte, optræder i lyse, rolige billeder, naturlige kameravinkler og hyggelige omgivelser. Det taler til seerens mellemgulv: Når billederne er mørke ved du, at du er i skurkeområdet. I de lyse billeder sidder du over for en, som du hygger dig med.

    Kameravinkel skråt nede fra – bruges kun én gang, i interview med forsvarsminister Søren Gade – får enhver til at ligne et skurkagtigt magtmenneske.

    Lynzoom ud og ind på ansigter – bruges på nogle af filmens “skurke”, Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade.

    Slow – bruges på andre af filmens skurke, forsvarschef Jesper Helsø og Forsvarskommandoens tidligere pressechef, H.C. Mathiesen.

    Dramatisk/ildevarslende musik – skal understrege pointer ved at påvirke seerens mellemgulv.”

    Herefter en udførlig gennemgang af filmen med udgangspunkt i 40 konkrete klip. Her blot en række eksempler.

    3:00:

    Tegningerne på den blå baggrund bliver tydelige: De skildrer torturscener. Overblænding til Anders Fogh, der holder nytårstale. Han taler om den forestående Afghanistan-mission og de værdier, der skal forsvares i krigen mod terror, mens vi vender tilbage til en tegning af en hængt mand.

    EV: “De to ting har intet med hinanden at gøre, tegningerne forklares aldrig, de rummer ingen udsagt påstand – men de bruges til at dementere statsministerens idealistiske udtalelser. Det er elegant lavet, men virkelig strengt – og lidt barnagtigt.”

    […]

    6:15: Tolken…

    EV: “Vi har lige hørt tolkens påstande, og så ser vi Lissner med et småfjoget smil. Den tilsyneladende kronologi går i opløsning, du kan ikke se, hvornår det sker, og hvor vi er henne. Og igen det danske flag på en soldaterskulder. Det er en forpointe, som skal udløses senere, når vi kommer til interviewet med en amerikansk forhørsleder.”

    […]

    19:25: Kendsgerning

    Stadig med truende skyer i billedet: Guldbrandsen: “Den danske tolk sagde fra over for mishandling i fangelejren.”

    EV: “Her bliver mishandlingerne til en kendsgerning, selv om det reelle jo er, at der er to forklaringer: Tolkens og forsvarets. Det er et af de steder, hvor naturen er gået over optugtelsen for tilrettelæggerne, og det er et af meget få steder, hvor Guldbrandsen bruger speaken til at hamre sin pointe igennem – ellers bruger kan mest billedknappen.”

    […]

    20:15:

    I billedet dokumentet.

    EV: “Der er lys på de linier som dokumenterer, hvad der lige er blevet sagt – men i mørket lige neden under står forbeholdet: At udlevering ikke må finde sted, hvis der er konkret grund til at frygte, at de tilbageholdte ikke vil blive behandlet humant. Seerens øjne fanges af de oplyste linier, og dokumentet vises ikke længe nok til, at vi kan nå at læse det, der står lige nedenunder i mørket. De er nødt til at vise forbeholdet, ellers ville de blive plaffet ned som uhæderlige – ergo lægger de det på skærmen på denne måde, så du aldrig kan påstå, at det ikke var med – men seeren når ikke at opfatte det.

    […]

    27:00: Tryllekunsten

    Guldbrandsen: “Trods massiv international kritik af de amerikanske metoder, fastholdes ordren til de danske specialstyrker. De danske soldater skal fortsat aflevere deres fanger til de amerikanske fangelejre.” Imens vises billeder af fanger på Guantanamo.

    EV: “Det er en regulær tryllekunst: Danskerne er der igen! De var taget hjem et halvt år tidligere, men nu skal de stadig aflevere fanger til “de amerikanske fangelejre”. Kandahar bliver umærkeligt til Guantanamo. Guldbrandsen har fået løst sit problem med, at han ikke kan dokumentere forbindelsen mellem danske soldater og Guantanamo. Han kører stikket hjem her.”

    […]

    39:35:

    Interview med den tidligere amerikanske forhørsleder, Ed Herman.

    EV: “Her bruges den store shaker for tredje gang.”
    Klip med Ed Hermans udsagn blandes med dansk flag på soldaterskulder, soldaterne linkes til flere udleveringer, den anden forhørsleder, Chris Hogan, siger, at mange fanger blev overført til Guantanamo, speakeren fastslår, at det skete for “næsten alle”, og fortæller, at Hogan husker “flere episoder”, hvor danskerne udlevere fanger, “måske fem-seks gange”. Hogan siger, at han kunne kende de danske soldater på flagene på skuldrene af deres uniformer. Guldbrandsen i speak: “Danskerne tog altså, ifølge vore amerikanske kilder, rutinemæssigt fanger, og udleverede dem til amerikanerne, netop i den periode, hvor næsten alle fanger i amerikansk varetægt blev overført til Guantanamo.”

    Flere klip med fly og soldater, stillbilledet af Anders Fogh og Frank Lissner kommer igen.

    EV: “Alle ingredienser er i brug her i flere, hårde minutter, hvor Guantanamo-vinklen stampes helt fast, både i billederne og i speaken. En barsk omgang.”

    […]

    48:00: Søren Gade som skyldig

    Søren Gade interviewes.

    EV: “Gade filmes skråt nede fra. Det får ham til at se virkelig skyldig ud. Guldbrandsen remser op, hvad fanger hævder, at de har været udsat for, kameraet zoomer helt ind på Gades mund, ud, og ind igen. Kameraet presser ham, det er meget aggressivt – og hele tiden bliver han filmet fra den afsindige vinkel. Den vinkel kan de ikke lave bagefter – interviewet er optaget på den måde. Det betyder, at man på forhånd har besluttet, at Søren Gade skulle filmes på en suspekt måde. Jeg troede faktisk, at man havde bevæget sig væk fra den slags. Det forekommer gammeldags, næsten idiotisk, fordi det er et så indlysende filmisk kneb. Men som seer forføres man jo af det alligevel.”

    Flere screencaps i denne postering. Mere om filmen her.

    3 Comments »

    1. Om fejlene i denne film er det værd at bemærke, at for Tøger Seidenfaden er der blot tale om “fodfejl”. Man græmmes.

      http://politiken.dk/debat/ledere/article238551.ece

      Kommentar by Martin — 18. februar 2007 @ 14:37

    2. DR har i årevis spyttet ræverød propaganda ud for tvungne licenspenge.
      Man kan bare håbe på at eksemplerne omkring “Afghanistan-filmen” og “Akkari-propagandaen” langt om længe åbner så mange menneskers øjne for dette, at DR bliver frataget sine midler og må ud og konkurrere på markedsvilkår som de andre ( i så fald bliver de nok nød til at droppe meget af sin propaganda medmindre de vil se sig nødsaget til at ende med at konkurrere med Kanal København om seere og sendetid).

      Kommentar by J..... B...... — 18. februar 2007 @ 15:04

    3. Min TV-licens ar nu blevet fradragsberettiget!
      Efter det nye medieforlig skal firmaer med internetforbindelse også betale TV-licens. Så idet mit firma er på min bopæl har jeg nu ført TV-licensen over i firmaet, så den bliver betalt over firmaet.

      Jeg betaler 63% i indkomst skat, så det er da noget der kan mærkes.

      Kommentar by Charlotte — 19. februar 2007 @ 22:25

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper