16. marts 2007

Christian S. Nissen melder sig bag DR’s røde faner

DR’s nuværende økonomiske krise skyldes i høj grad dispositioner foretaget af den tidligere generaldirektør Christian S. Nissen, og det kan ikke overraske nogen, at han mener politikerne burde løse problemet med skattekroner. Christian Nissen var manden der under et debatmøde på Odense Universitet i 1997 gav udtryk for, at det var DR’s opgave at dæmme op for højrebølgen og Dansk Folkeparti.

Weekendavisen bragte idag et interview med Christian Nissen, som næste fredag udgiver en bog, hvori han angriber det han ser som politisk pression fra regeringen mod DR.

  • 16/3-07 Weekendavisen – Kære Jørgen.
  • Et af eksemplerne er følgende email, sendt til DR’s bestyrelsesformand Jørgen Kleener fra kulturminister Brian Mikkelsen.

    Når man ved at Jørgen Kleener er venstremand, og Brian Mikkelsen har lovet at holde ham orienteret om de politiske vinde internt i VK-regeringen, så er det svært at se det store problem i ovenstående. Angreb er ikke desto mindre det bedste forsvar, og DR vælger derfor idag at tolke email’en ude af kontekst, og sætter hermed et frontalangreb ind mod manden der gentagne gange har afvist at redde DR ud af det selvskabte morads.

    Af stor interesse for historien er i sagens natur Jørgen Kleeners opfattelse af den email han modtog i 2003, og det siger sig selv, at når DR ikke bruger Kleener i modangrebet, så skyldes det naturlige årsager.

  • 16/3-07 Politiken – Eks-bestyrelsesformand: DR-mail var ikke pression.
  • “»Det er fuldstændig rigtigt, at jeg modtog den mail. Og jeg viste den til daværende generaldirektør Christian Nissen, som jeg dengang havde tillid til«, bekræfter han over for Ritzau.

    »Jeg opfattede mailen som en ud af mange meningstilkendegivelser i den forbindelse, og det gjorde Christian Nissen også. I hvert fald gav mailen dengang ikke anledning til reaktioner. Det gør den først nu, hvor den skal fremme et bogsalg«, siger Jørgen Kleener til Ritzau.”

    Oppositionen reagerer som altid med et krav om ministerfyring, alt imens yndlingsforskerne står i kø for at udtrykke sin harme. Mest skønlitterær er denne gang, så vidt jeg kan se, pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

    “… direkte politisk pression… Det er markant pression.” (Oluf Jørgensen, Infopaq 16/3-07)

    “… utilsløret pression.” (Oluf Jørgensen, P1 Morgen 16/3-07)

    Når jeg hører al den snak om politisk pression, så reciterer jeg følgende for mig selv, og tænker lidt over hvorfor det altid er Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Politiken, der forsvarer DR’s ‘uafhængighed’.

    “Hvis Danmarks Radio skal tage sit idegrundlag alvorligt, så bør vi bevidst i den samlede sendeflade forsøge at dæmme op over for den højrebølge i indvandrerspørgsmålet, der strømmer igennem landet… Hun [gennemsnitlig dansker, Kim] har fået præsenteret et billede af flygtninge og indvandrere på TV, som hun ikke kan kende. Og det har muligvis fremmedgjort hende fra denne problemstilling, så der over en periode er opbygget indestængte aggressioner. Og så kommer Pia Kjærsgaard og bliver den forløsende gnist. Det bør vi overveje i en selvransagelse på DR. (Christian S. Nissen, DR generaldirektør – Jyllandsposten 15/11-97)

  • 13/3-07 Politiken – Leder: Vores DR.
  • 36 Comments »

    1. Jeg vil godt goere opmaerksom paa at DRs Irakdækning efterfoelgende er blevet analyseret af uafhaengige medieforskere som fandt dækningen fair Kritisk men fair

      Mikkelsens mail er utilstedelig, feks at han naevner navngivne medarbejdere og truer med privatisering uden at det paa nogen maade goeres klart at det maaske er tale om en joke

      Det undgaas behaendigt i oplaegget at naevne at bare det at mailen kan opfattes som pression er nok til at graensen er overskredet Det mener samtlige medieforskere der er citeret i dag Feks ogsaa paa TV2

      Jeg er helt paa det rene med at det paa ingen maade er muligt at faa en diskussion herinde om forskernes undersegelse og konklusion om Irakdaekningen for automatreaktionen vil vaere at skyde paa budbringerne
      Det er aabenbart godt og trygt at man kan falde tilbage paa det hvis der er en undersoegelse man ikke kan lide

      Det er den den gode gamle traver der bliver trukket af stalden hver gang og fremgangsmaaden er velkendt DR kritiseres saa meget som muligt og naar der er nogen der forsvarer DR er det fordi vi er venstreorienterede

      Det er ikke helt klart for mig om den tanke at vi, venstre eller hoejreorienterede, simpelthen forsvarer ethvert medies ret til at stille kritiske spoergsmaal uanset om det er TV2,Berlingske;JP, DR eller Politiken fordi vi gerne vil have kritisk journalistik overhvedet har strejfet nogen herinde

      Kommentar by Jens — 16. marts 2007 @ 23:02

    2. Nissen er som bekendt rød og driver dygtigt spin for at komme sin gamle arbejdsplads til undsætning, så tilgiver de ansatte nok at han er skyld i hele byggeskandalen og hvad deraf følge, samt fjerne focus fra sin egen rolle og giver DDR og oppositionen mulighed for at gå i kødet på regeringen. Der kan tilgives meget på den front, hvis man bare viser at man har hjertet på rette sted.
      Man skal jo være umådelig dum hvis man køber argumentet at det bare er helt tilfældigt at “ikke historeien” bryder lige efter at Brian Mikkelsen har afvist at forhøje DR licensen. Se der kan man tale pression eller rettere hævn, så det basker. Men netop dén vinkel, bliver der nok ikke lagt i hverken Orientering, Deadline eller noget andet sted i DDR.

      Kommentar by Jesper Rasmussen — 16. marts 2007 @ 23:54

    3. #1
      Ja, lad os da fjerne fokus fra det aktuelle…

      Pismakron har en fin pointe i sit indlæg på sin blog:

      http://blog.tv2.dk/pismakron/entry77834.html

      Kommentar by Trykkeren — 17. marts 2007 @ 00:08

    4. Hele denne her sag er fuldstændig ude af propationer. Det er en storm i et glas vand og jeg fatter ikke medierne selv kan se hvor dumme de ser ud.
      Læg i øvrigt mærke til pol.dk som dækker denne sag intensivt hvorimod de andre online aviser (i hvertfald berlingeren og jp) ikke dækker denne sag synderligt meget.

      Husk for øvrigt at se TV2 Nyhederne fra fredag d. 16/3 kl 19. En anden tidligere DR direktør mener også denne her sag er helt i uoverensstemmelse med virkeligheden.

      http://nyhederne.tv2.dk/?index&index&forside

      Kommentar by Jesper Skov — 17. marts 2007 @ 00:42

    5. Utroligt at Kim Møller, der kæmper så hårdt for at udstille venstreorienteredes samfunds-magtsmisbrug via f.eks. forskere, straks iler Brian Mikkelsen til forsvar i en sag, der er særdeles alvorlig for den danske pressefrihed. Gælder Kim Møllers magtkritik kun de, der har de samme holdninger, som han selv? Er JyllandsPostens pressefrihed (jvf Muhammedkrisen) vigtigere end DRs pressefrihed?

      Kim Møller: “Når jeg hører al den snak om politisk pression, så reciterer jeg følgende for mig selv, og tænker lidt over hvorfor det altid er Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Politiken, der forsvarer DR’s ‘uafhængighed’.”
      Tjaa, Kim Møller, det er vel hverken mere eller mindre underligt end hvorfor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Uriasposten aldrig gør det?

      Helt ærligt: Det kan være bedøvende ligegyldigt, om Jørgen Kleener er venstremand eller ej (hvis det da ikke gør sagen mere alvorlig?); faktum er at Brian Mikkelsen i en email til DRs bestyrelsesformand kritiserer navngivne personer i DR for at være kritiske overfor regeringen.

      “Jeg ved godt, at det er svært for dig (…) men du skal have besked om regeringens holdning”. Undskyld mig, men hvis ikke det er en implicit trussel, hvad er det så??? En venlig antydning af at bestyrelsesformanden bør overveje at gribe ind overfor regeringskritisk journalistik? I sidste ende kommer det vist ud på ét.

      Flere medarbejdere i DR udtaler, at de i perioder har udført selvcensur pga bl.a. regeringens kritik.

      I en senere undersøgelse blev det slået fast, at DR dækkede krigen afbalanceret. Og i øvrigt er det sidenhen blevet tydeligt, at krigen byggede på et spind af løgne. Så meget desto mere cadeau til de medier, der allerede dengang forholdte sig kritisk til denne løgn. Modsat JP og Berlingske, der fra dag ét ukritisk hyldede disse løgne.

      Den danske højrefløj hader DR; regeringen kan ikke tåle den kritik, alle regeringer normalt bør finde sig i i et frit land; og den danske kulturminister har leveret beviset for, at den nuværende regering vitterlig har øvet direkte “indflydelse” (kald det pression eller ej) på DRs dækning af regeringskritiske emner.

      Længere er den ikke.

      Kommentar by Peter — 17. marts 2007 @ 00:44

    6. > 3 Jesper Skov

      Berlingske og JP har faktisk næsten lige så mange online-artikler som Politiken; de har bare gemt historien lidt længere nede, efterhånden som dagen skred frem. Tidligt på dagen lå den øverst hos dem alle, og på nuværende tidspunkt har de alle op mod 10 sub-artikler om sagen.

      Men selvfølgelig er Politiken mest kritisk; det skal den avis jo være, i modsætning til JP og Berlingske, der har egne interesser at forsvare.

      Jeg er helt på det rene med, at Politiken altid er meget regeringskritisk og ofte har solo-historier imod regeringen. Men det var altså også Politiken, der som de første begik karaktermord på Helle Thorning Schmidt. Ikke just et unikt eksempel. Kort sagt: Politiken er regeringskritisk, men den er også oppositionskritisk.

      Berlingskes og JPs regeringskritik tenderer derimod til oftest at gå på, at regeringen ikke lever op til de borgerlige/liberalistiske ambitioner, som disse aviser har. Når sagerne går på regeringens magtmisbrug, går de to borgerlige aviser derimod på listesko. Modsat Politiken der går i kødet på alle.

      Frygten for at den borgerlige regering mister magten, hvis den stilles i et for kritisk lys, vinder tilsyneladende over almindelig pressefrihed.

      Kommentar by Peter — 17. marts 2007 @ 00:55

    7. hej DR-hadere! Det havde været fair, Kim, om du havde gjort opmærksom på at historien om Brians mail blev breaket i den borgerlige presse og på TV2. Så styr lige motivforskningen på DR.

      Kommentar by Amagerkaneren — 17. marts 2007 @ 00:55

    8. hvis folk i al almindelighed og Jens i særdeleshed virkelig tror at det er noget nyt at DR bliver angrebet for at være en rød klub så tro om.
      Cirkus DR var engang så rød at en vis Hr Erhart Jacobsen var nødt til at skrive en protestsang om DR og ved gud om ikke vi andre måtte lægge øre til denne “skønsang” søndag efter søndag.det var det nærmeste man kan komme tortur uden at få en på roen.
      Det eneste der kom ud af den protest var en ansættelse af en vis Hr Nissen som skulle prøve at rette skuden DR op.
      Og det var lige efter at samme Nissen havde smadret det Københavnske sygehusvæsen til ukendelighed(og det fungerer ikke rigtigt endnu)
      Hvorfor skriver Nissen ikke en smædebog om dette.
      Nej for dengang var det vennerne hos sosserne i kbhs kommune og den socialdemokratiske regering der havde “købt” hans umulige planer.
      Det var i øvrigt også en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra radikale og SF der gik ind for at bygge et luksushotel på amager til DR.

      Til Peter
      det er helt i orden for mig om så DR var grøn og medelem af EL og at deres meninger var bestemt af dette, men problemet er bare at der i den danske befolkning er en overvægt af borgerlige vælgere(ellers havde vi vel ikke haft den regering vi har) og de føler sig til stadighed røvrendt over at skulle betale tvangsudskrevne midler til en sådan sprøjte.
      Det kan nemlig lade sig gøre at være kritisk uden at være ensidig.

      Problemet med hele venstrefløjen i dag er med afdøde Thomas Nielsens ord: Vi har sejret ad helvede til.
      Se I vil jo gerne det gode og helst mere end den onde menneskefjendske højrefløj, men man kan jo også få så meget flødeskumskage , så man til sidst brækker sig.

      Undertegnede holder meget af Dan Turell som sagde: rolig mand , alting kan blive værre.

      Og jeg tror sgu han får ret.

      Kommentar by father — 17. marts 2007 @ 01:42

    9. -> Jens

      “Jeg vil godt goere opmaerksom paa at DRs Irakdækning efterfoelgende er blevet analyseret af uafhaengige medieforskere som fandt dækningen fair Kritisk men fair”

      Nu var det kun nogle få ugers dækning af selve invasionen, og med de præmisser Hjarvad opstiller, så gav konklusionen lidt sig selv.

      -> 5 Peter

      “Helt ærligt: Det kan være bedøvende ligegyldigt, om Jørgen Kleener er venstremand eller ej (hvis det da ikke gør sagen mere alvorlig?); faktum er at Brian Mikkelsen i en email til DRs bestyrelsesformand kritiserer navngivne personer i DR for at være kritiske overfor regeringen.”

      Det er selvfølgelig af stor betydning for historien, hvorvidt Brian Mikkelsen sendte emailen til en meningsfælle eller ikke. Når Kleener og Mikkelsen ligefrem havde en aftale om at briefe hinanden, så kan der naturligvis ikke være tale om pression.

      -> 7 Amagerkaneren

      “Det havde været fair, Kim, om du havde gjort opmærksom på at historien om Brians mail blev breaket i den borgerlige presse og på TV2. Så styr lige motivforskningen på DR.”

      Øhh – jeg leder altid efter historiens ophav. Jeg endte ved Weekendavisen, og det er første link i posteringen.

      Kommentar by Kim Møller — 17. marts 2007 @ 01:45

    10. ->9

      Det var da et lidt blodfattigt svar at komme med.

      Hvis man har ansat en mand til at være formand for en bestyrelse, og man derefter sender denne mand en mail med de overordnedes opfattelser, hvordan i hede hule kan man så opfatte dette som andet end direkte ordrer?

      I betragting af hvor meget især selvcensur-temaet sættes højt på dagsordenen her, så må jeg virkelig undre mig over, hvordan man bare sådan uden videre kan skøjte henover de snigende Berlusconi-tilstande her i vores land.

      Jeg er lidt i tvivl. Er Kim Møller i grunden enig i Søren Espersens udsagn om, at dem der betaler orkestret også betaler musikken?

      Kommentar by RasmusE — 17. marts 2007 @ 02:32

    11. -> RasmusE

      “Hvis man har ansat en mand til at være formand for en bestyrelse, og man derefter sender denne mand en mail med de overordnedes opfattelser, hvordan i hede hule kan man så opfatte dette som andet end direkte ordrer?”

      Jeg gentager:

      – Det er selvfølgelig af stor betydning for historien, hvorvidt Brian Mikkelsen sendte emailen til en meningsfælle eller ikke. Når Kleener og Mikkelsen ligefrem havde en aftale om at briefe hinanden, så kan der naturligvis ikke være tale om pression.

      Kommentar by Kim Møller — 17. marts 2007 @ 06:16

    12. Den tidligere generaldirektør hans Jørgen Jensen, blev interviewet på en nyhedsudsendelse igår.

      Han virkede ikke specielt rystet over hændelsesforløbet, men betragtede det som en storm i et glas vand (jeg kan ikke huske det nøjagtige ordvalg). Han havde imidlertid en vigtig pointe, at når en organisation med så stor politisk indflydelse ikke havde et politiskforum som det gamle radioråd, hvor politiske holdninger til stationen kunne drøftes, så måtte de politiske frustationer over DR jo blive kommunikeret på andre veje. I gamle dage kunne en minister brokke sig til radiorådet.

      Det viser at konstruktionen DR er en umulig konstruktion, man kan jo heller ikke forestillede sig, at man fratager regeringen dens ytringsfrihed.

      Det er derfor på tide, at man lukker DR og får etableret nogle konkurrerende kommercielle TV kanaler. Licenspengene, hvis de fortsat skal være, skulle så fordeles mellem flere til dækning af de såkaldte public service forpligtelser. Der er jo ingen, der siger, at public service skal dækkes af en operatør, der kunne sagtens være 3 til 4 mindre.

      Derfor luk DRR,(de radikales radio) eller som Vestager omtaler den kronjuvelen blandt danske medier (hun burrde have sag partimedier).

      Jeg synes ikke vil skal beklage os over at pengen er hlældt i noget værdifast og holdbart som et koncerthus, hellere i det en ventredrejede kulturradikale udsendelser.

      Kommentar by Alfred Hansen — 17. marts 2007 @ 09:58

    13. > 10

      Brian Mikkelsen skriver ” Blot til orientering”. Han orienterer Kleener om regeringens holdning til Irak krigens dækning. Det kan på ingen måde være en direkte ordre. Om hvad iøvrigt??

      Kommentar by Luffe — 17. marts 2007 @ 09:59

    14. Principielt synes jeg, at ministre skal være forsigtige med at maile i øst og vest og fx underskrive sig “Brian”.

      Men når det er sagt, røbede kulturministeren ingen hemmeligeheder ved at nævne Ole Sippel. Folk rasede over Sippel, og det fremgik klart og tydeligt blandt andet i den offentlige netdebat.

      Hvis Sippel følte sig presset til at neddæmpe sine personlige politiske meninger, kan man derfor helt på sandhedens grund hævde, at opfordringer dertil var kommet fra mange sider, og jeg vil mene, at den var fulddt berettiget, og at Sippel var en skamløs uneutral reporter.

      Nogen kunne lide det, andre ikke, og der var ingen andre alternativer end at søge oplysninger ad andre veje. Dengang så jeg stadig tv og listede flere nætter op henad klokken 2-3 og så de udenlandske reportager, der blev sendt over en dansk tv-kanal, TV2?.

      Hvis Sippel som påstået har følt sig presset politisk, må det enten være fordi han selv læste kritikken via danske medier, eller fordi DR lod sig presse.

      Det næste spørgsmål bliver så, om DR pressede Sippel, for så er det jo DR, der er skurken/helten i det spil.

      I øvrigt er det kommet frem, at Chr. Nissen tidligt og silde tog turen til Christiansborg på eget initiativ, og det kan vi vel forlange at få en god forklaring på. Får vi den ikke, må vi gå ud fra, at der noget, som DR og politikerne i fællesskab kan blive enige om, at vi helst ikke skal vide noget om.

      I øvrigt var det seneste medieforlig en skandale og bør ændres.

      Kommentar by Mette — 17. marts 2007 @ 10:42

    15. Nissen har nok været det største blålys, i DR´s historie…han er et fossil ligesom den rødfarvet bolsjebutik, han var sat til at bestyre…grunden til at det kommer frem og bliver blæst op, er selvfølgelig brændstof til en ellers intetsigende bog, fra et endnu mere intetsigende menneske.

      Jeg ville med glæde betale til hans pension, hvis han flyttede teltpælene til en af seniorbyerne ved den spanske solkyst. Jeg kan ikke se hvad gavn han gør i Danmark.

      PS. “nissedude” TAK for de 1.7 milliarder ekstraomkostninger for DR´s nye versaillesslot

      Kommentar by Michael S. — 17. marts 2007 @ 10:46

    16. Noget faldt ud i overnstående. Der skulle have stået:

      Hvis Sippel som påstået har følt sig presset politisk, må det enten være fordi han selv læste kritikken via danske medier og lod sig påvirke. Eller fordi DR pressede ham enten på eget initiativ, eller fordi DR lod sig presse udefra.

      Kommentar by Mette — 17. marts 2007 @ 10:46

    17. jeg mener faktisk at Brians mail er dum, fordi den kan forstås på en trusselsagtig måde, om det alene er ikke iorden.

      Men der er altså også et eller andet helt galt ved at man har et stort fælles offentligt støttet foretagende som DR, og så oplever at dette har så meget slagside at det minder mindst om Politiken. Det er heller ikke iorden. Claus Hjort der udtalte at Orientering har slagside kan man kun være enig i, og selvom vinklen lige nu ligger på at regeringen “pressede” DR, burde vinklen også komme til at ligge på om det er rimeligt at et offentligt foretagende DR har så meget politisk slagside som tilfældet er. Jeg håber at der i efterdønningerne kan komme en refleksion på dette.

      Det er imo mere angribeligt at Nissen som Kim citerer vælger en politisk modstander som Pia K. og mener at dette partis værdier er noget som DR skal bekæmpe. Hvorfor sådan noget for lov til at blive glemt og udiskuteret i offentligheden er mig en gåde. Hvordan kan man tillade at det fælles projekt, DR, opfører sig så politisk ensidigt som denne tale vidner om?

      Kommentar by Anders J. — 17. marts 2007 @ 11:21

    18. Det er ubegribeligt at DR’s medarbejdere dyrke denne forudsigelige kampagne der skulle komme efter varsler om fyringer.

      Det helt store problem for DR blev afsløret efter statsministerens udtalelser i forbindelse med den hemmelige krig. Der fastslog at DR er ikke hele Danmarks elektroniske medie station, men kun knap halvdelen af den danske befolknings station.

      Det skulle formodes, at det er en alvorlig sag for DR, men nej det var da åbentbart helt fint.

      Som svar på statsministrens udtalelser den gang blev der sendt en repræsentant for generaldirektøren ud og melde at statsministerens udtalelse var ukonkrete, statsministren kunne henvende sig til pressenævnet hvis han var utilfreds . Bortset fra en masse forklaringer om egne undersøgelser der frikendte DR for statsministrens beskyldninger, kom der ikke noget fra ledelsen af DR.

      Jeg behøver ikke nogen større management uddannelse for at indse, hvad en ledelse bør gøre i denne situation. For det første bør DR tage det alvorligt at statsministren repræsentere over halvdelen af DR’s “kunder”. Når DR ledelsen går ud og meddeler at de ikke forstår hvad landets statsminister udtaler om DR, er der kun et at gøre, DR’s general direktør må melde sig hos statsministren for at få sagen uddybet og søge at forklare den. Det hørte jeg aldrig ske. Det er her sagen bliver meget alvorlig for hermed aksepterer DR’s generaldirektør at DR kun er det halve Danmarks mediehus.

      Når DR’s medarbejdere nu ridder rundt på en gammel mail der er gravet frem, fremmer det kun billedet af et politiserende medie og det burde absolut ikke være i DR’s interesse.

      Martin G

      Kommentar by Martin G — 17. marts 2007 @ 12:03

    19. Martin, jeg tror at langt stoerstedelen af befolkningen gerne vil hoere beretninger der rejser tvivl om den officielle danske forklaring

      DR har forholdt sig fornuftigt til Foghs kritik
      Har han kritik af programpunkter har han samme mulighed som andre til at klage
      En generel ukonkret kritik kan ikke bruges til noget og regeringens afghanistanredegoerelse er altsaa ikke at betragte som nogen endegyldig sandhed men som et partsindlaeg

      Sandheden om begivenhederne i Afghanistan kender ingen og filmen viser netop at der er meget forskellige opfattelser af hvad der foregik og hvad regeringen vidste og hvornaar

      Kommentar by Jens — 17. marts 2007 @ 12:22

    20. At påstå DR ikke er venstredrejet er idioti, når man læser nogle af disse indlæg kunne man fristes til at tro, at Pia Gjellerup er begyndt at skrive igen.

      Kommentar by Fritz — 17. marts 2007 @ 12:30

    21. > Kim Møller:

      “Det er selvfølgelig af stor betydning for historien, hvorvidt Brian Mikkelsen sendte emailen til en meningsfælle eller ikke. Når Kleener og Mikkelsen ligefrem havde en aftale om at briefe hinanden, så kan der naturligvis ikke være tale om pression.”

      Ja, Kim Møller, det er af stor betydning for historien. Men gør det historien harmløs? Nej. Vi prøver lige igen med det citat, jeg pillede ud i min tidligere postering:

      Brian Mikkelsen: “Jeg ved godt, at det er svært for dig (…) men du skal have besked om regeringens holdning”.

      Forbeholdet “jeg ved godt, at det er svært for dig” havde været overflødigt, hvis der blot havde været tale om en neutral orientering.

      Kommentar by Peter — 17. marts 2007 @ 13:27

    22. -> 20

      “Forbeholdet “jeg ved godt, at det er svært for dig” havde været overflødigt, hvis der blot havde været tale om en neutral orientering.”

      Politikere er ikke aldrig neutrale. Men derfra og til at påstå, at der er tale om en trussel, er der meeeeeget langt.

      Det er efterhånden pinligt, hvordan oppositionen tager på vej og hele tiden vil have lavet “uvildige” undersøgelser eller afskediget ministre. Det er en værre børnehave. Kamæleonagtig og populistisk.

      Kommentar by Mette — 17. marts 2007 @ 13:42

    23. For knap et par måneder siden sagde Nissen i et interview i Jyllands Posten at han i sin tid blev presset af Social Demokratiet + de Radikale og at det også var sket af den nuværende regering.
      Dengang var der ingen der blæste historien op.

      Nu har Nissen meget brug for at flytte fokus fra hans katastrofale DR levninger, at han og DR nu prøver at bruge historien, i håb om at få TV2 og andre medier med på den. Han og DR glemmer bare at sige at den gamle regering gjorde det samme.

      Hvad med en folkeafstemning om TV licens-tvang skal nedlægges eller ej? Hvis det bliver et ja, må DR leve af Pay per View. Hvem kan da have noget imod dette?

      Kommentar by Pleth — 17. marts 2007 @ 18:31

    24. “..og tænker lidt over hvorfor det altid er Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Politiken, der forsvarer DR’s ‘uafhængighed’.”

      Her er vi jo ved kernen i kritikken af DR. En række journalister ved stationen ynder at berette, hvorledes den nuværende regering ikke arbejder tilstrækkeligt for at samle hele befolkningen.

      Den kan vi lige lade stå et øjeblik, for det er jo netop karakteristisk, at en ikke ubetydelig del af det borgerlige Danmark langtfra føler sig på bølgelængde med netop DRs vinkling på tingene. Hvis DR mener at skulle være HELE landets station, så har ledelsen ikke løst opgaven. Og så kan de stille med nok så mange undersøgelser fra såkaldt uafhængige medieforskere (hvem afgør iøvrigt, om de er uafhængige?).

      Den logiske løsning er selvfølgelig at give forbrugerne frit valg – men tør DR det ??

      Kommentar by freshair — 17. marts 2007 @ 18:50

    25. Endnu et af oppositionens evindelige forsøg på at rejse en ministerstorm i et glas vand. Der er ikke fugls føde på den sag, men den skaber jo selvfølgelig interesse for Nissens bogm hvor han helt gratis og ansvarsfrit, påtager sig skylden for miseren og kalder sig selv en dårlig leder. Han griner hele vejen hen til banken når pensionschecken ruller ind på kontoen.
      Hvis man virkeligt vil forsøge at finde nogen der har udøvet meningtyranni og utilstedeligt pres, så skulle oppositionen stille sig foran et spejl.

      Kommentar by PeterK — 17. marts 2007 @ 19:07

    26. For min skyld kan DR agere indadtil/ udatil som de vil – foruden have kontakter, eller undlade samme, med hvem de end ønsker .

      Politisk må de være blodrøde eller det modsatte .

      De kan bygge alt hvad de lyster – og sende deres journalister på rejser som de lyster.

      De kan i det hele taget gøre som det passer dem .

      Betingelsen er blot, at de ikke skal gøre dette for midler hentet ved tvangsudskrivelser hos den samlede, Danske befolkning !

      Det er vel problemets kerne ?

      Kommentar by vivi andersen — 18. marts 2007 @ 00:17

    27. Til Vivi Andersen

      Jeg synes du er en meget klog kone, du har så meget ret.
      Hvis man skal have en national tv station betalt af tvangsudskrevne midler, må den være politisk neutral, men da det er en umulighed, hvis ikke den skal være kedelig og tandløs, så er der ikke anden mulighed.

      Beviset på, at DRR har politisk slagside er jo meget tydelig, hvem er det der bakker op om DRR. Det er især de radikales Margrethe Vest(am)ager og radikales intelligensreserve hr Amnitzbøl.

      Er der såkaldte public service forpligtelser der skal løses, behøver det jo ikke være en operatør, der ahr monopol på disse opgaver. Det kunne jo sagtens deles blandt flere uafhængige operatører i konkurrence.

      Kommentar by Alfred Hansen — 18. marts 2007 @ 11:13

    28. Som udgangspunkt skal medierne altid gå efter magthaverne = dvs i høj grad regeringen. Men når stoffet er til det, behandles oppositionen lige så kritisk som regeringen; dette gør DR og Politiken altid, se f.eks. på Nyrups efterlønssag eller karaktermordet på Helle Thorning.

      Både JP og Berlingske har på lederplads erkendt at Mikkelsens email var mistænkelig, netop fordi den ikke var offentlig, så jeg gad vide, hvor længe Uriaspostens apologeter (hov, der var Kim Møllers yndlingsord igen ;-) …) vil forsvare ham i denne sag.

      Kommentar by Peter — 18. marts 2007 @ 12:55

    29. Det er utoligt at læse folks kommentarer om, at pressefriheden er truet.
      Sagen handler overhovedet ikke om pressefrihed, men om, at DR skal være NEUTRAL, dvs. belyse sagerne fra begge sider og lade SEEREN konkludere. DR er public service, som vi alle betaler til.

      Kommentar by Martin B — 18. marts 2007 @ 14:32

    30. Rettelse til ovenstående: Nyrup var i regering, ikke i opposition, så hans efterlønssag kan selvfølgelig ikke bruges som et eksempel på kritik af oppositionen, men som et eksempel på kritik af den til enhver tid siddende regering.

      Kommentar by Peter — 18. marts 2007 @ 14:40

    31. Hvorfor er privatisering egentlig en “trussel” i det hele taget?

      Kommentar by Martin B — 18. marts 2007 @ 14:59

    32. Øh efterløns sagen var vist heller ikke liiiige sådan at få vinklet positivt vel ?

      Kommentar by whodares — 18. marts 2007 @ 16:47

    33. 32, det er godt nok lidt uden for emnet men efterloenssagen har saa sandelig den vinkel at det var et helt noedvendigt indgreb mod en ordning der truede med at dræne det danske arbejdsmarked for arbejdskraft

      Det var jo faktisk saadan engang at politikere turde træffe upopulære beslutninger naar det var noedvendigt, ogsaa selvom det indebar et loeftebrud

      Et lignende statsmandsmod kunne man oenske sig fra Fogh ifm en helt noedvendig skattereform der kan sænke skat paa arbejde

      Kommentar by Jens — 18. marts 2007 @ 17:20

    34. -> Jens

      Når Nyrup begår løftebrug, er det statsmandsmod – hvis det er Fogh, er det løftebrug.

      Er det sådan det skal forstås?

      Kommentar by freshair — 18. marts 2007 @ 18:23

    35. 34, nej hvis Nyrup begaar loeftebrud er det statsmandsmod og det ville det ogsaa være hvis Fogh lavede en skattereform der fik sat skatten ned paa arbejde og feks satte skatten paa boliger op

      Det kan han ikke paa grund af skattestoppet og kontrakpolitikken medmindre altsaa at han indser at en skattereform er saa noedvendig at disse loefter skal brydes for Danmarks bedste

      Saadan vil en statsmand tænke

      Kommentar by Jens — 18. marts 2007 @ 18:39

    36. 29 Martin B.
      “DR skal være NEUTRAL, dvs. belyse sagerne fra begge sider og lade SEEREN konkludere”.
      Det er nemlig hovedet på sømmet. Vi seere skal selv danne en mening, vi skal ikke have den serveret. Ellers tak.

      Kommentar by Pleth — 18. marts 2007 @ 23:34

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper