4. marts 2013

Eva A. Selsing om journalistik med udgangspunkt i et forenklet ‘hipstersocialistiske verdenssyn’

DR2’s nye chef blev Christoffer Guldbrandsen, og det er således dokumentaristen bag ‘Den hemmelige krig’ (Urias, 2006) der fremover bliver den overordnede leder af Deadline, Debatten mv. Den kan vanskeligt blive værre, men alligevel. Eva Agnete Selsing i Berlingske – Rødt tunnelsyn.

“Nu skal SFeren Thor Möger nemlig have sit eget debatprogram. Og storkapitalen skal seriesvines af endnu en misundelig socialist, der gerne vil kvindeflæbe indigneret med et kamera i ryggen. Læg dertil de i forvejen skamløst skæve produktioner, som da Deadline forleden (atter) havde samlet et debatpanel, der dybest set bestod af tre personer fra Enhedslisten. Eller de såkaldte dokumentarfilm, hvor ingen seer er i tvivl om instruktørens private, rødblussende holdninger til alt lige fra skat, over indvandring og til portrætter af uglesete politikere. …

For enhver tænksom borgerlig er det selvindlysende, at Danmarks Radios nyhedsproduktion er venstredrejet relativt til befolkningen. Ikke fordi nyhedsudsendelserne forfordeler borgerlige politikere med mindre taletid, flere ufine tricks og den slags. Det sker selvfølgelig, men overordnet mangler der ikke den form for professionalisme.

Og alligevel gennemsyrer venstreorienteringen nyhedsudsendelserne. På et langt mere fundamentalt niveau. I form af valg og fravalg af emner. Vinklerne. Sprogbrugen. Kilderne. Det hele, faktisk. Det er selve præmisserne for og produktionen af udsendelserne, som udtrykker et venstreorienteret verdensbillede. …

Det er ikke ond vilje, der gør, at de ikke kan forstå borgerligheden. Det er manglende evner. Manglende horisont. Medieklassen ser verden gennem et rødt forstørrelsesglas og har ikke begrebet, at dette udgangspunkt ikke deles af andre end de røde klassekammerater. Der er en stor verden uden for, der ser og tænker anderledes. Mere nuanceret, mindre Marx.

Med det nye DR2 kan vi få nyheder med udgangspunkt i det forenklede, hipstersocialistiske verdenssyn. Nu hele dagen.”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/45687/trackback

10 Comments »

  1. Fedt at der i MSM er en skribent, der er vågen, bevidst og ærlig. Tak til Eva A. Selsing.
    Jeg kan i øvrigt godt lide udtrykket‘hipstersocialistiske verdenssyn’. Det får mig til at se Kødby-segmentet for mig

    Kommentar by Agricola — 4. marts 2013 @ 14:00

  2. Et fint indlæg fra Eva Agnete Selsing. Og mange almindelige borgere sidder da også med den fornemmelse, at DR har en gennemgående rødlig nuance. Men DR har ramt en balance, hvor de lige akkurat har nok “borgerligt stof” til at de bliver frikendt. Det forbliver en vag fornemmelse og intet andet.
    Desuden kræver det jo, at man kan forestille sig et alternativ. Ellers er det umuligt at se, hvordan DR er. Og her opstår paradokset, for så længe DR er den primære nyhedskanal, bliver den jo normen. Folk får aldrig præsenteret et godt alternativ, og derfor fortsætter DR med at være det almindelige. Det svarer til voldsramte kvinder, som efter årevis af urimeligheder stadig ikke kan forstå, at der er alternativer. Mennesker er vanedyr.

    Kommentar by Vest — 4. marts 2013 @ 14:07

  3. Just precis, som de siger henne i Sverige ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 4. marts 2013 @ 14:42

  4. Eva A. Selsing skriver at det ikke er af ond vilje at de røde ikke kan forstå borgerligheden, men at det skulle være af manglende evner! Mon dog, jeg er sikker på at denne oversvømmelse af venstreorienterede synspunkter, vinklinger, til og fravalg af emner, kilder og personkreds, er overordentlig bevist!

    Kommentar by Robert R — 4. marts 2013 @ 16:45

  5. ‘Det er manglende evner. Manglende horisont.’

    Præcis. De tror på hvad de har lært i skolen (ikke mindst Journalisthøjskolen), og tror at det er forkert at tænke anderledes.

    Min gamle mor kaldte sådan nogen ‘indskrænkede’.

    Kommentar by bastardo — 4. marts 2013 @ 17:08

  6. Klassisk venstrefløjs manøvre. Alle overser det egentlige formål med “nyskabelser” som nye studieværter men årsagen er lige til.

    Thor Möger kunne, naturligvis ikke, få et ordentligt betalt job i den virkelighed som vi andre befinder os i, så derfor sørger vennerne for at skabe en job så Thor Möger ikke behøver at underkaste sig den samme ydmygelse som andre arbejdsløse.

    På den måde fylder de alle huller og tomrum ud med deres egne røde medsabotører og sørger for en endeløs “fornyelse” af værter og politiske eksperter der så i sidste ende med usvigelig sikkerhed vil farver ethvert program og vinkle alting ud fra et venstresnoet synspunkt.

    Der er kun en kur mod dette røde vanvid – Privatiser alle medier.

    Kommentar by Santor — 4. marts 2013 @ 19:59

  7. Jeg er spændt på, hvilke stillinger, Søren Espersen bliver kandidat til, når han engang forlader politik. Han er jo også journalist. Med så mange år i politik må han selvsagt være et fund for eksempelvis DR.

    Så dér får han nok en fremtrædende rolle.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. marts 2013 @ 22:06

  8. Hvis man ikke bryder sig om DR er der absolut ingen undskyldninger for at betale licens. Det er en borgerlig pligt at undlade at støtte dette propaganda makværk.

    Kommentar by PBr. — 4. marts 2013 @ 22:34

  9. ->Robert R.Enig. “venstreorienterede synspunkter, vinklinger, til og fravalg af emner, kilder og personkreds, er overordentlig bevidst!”

    Ja, det er nok lige dele opportunisme og religiøs overbevisning.
    Venstrefløjen – og især Socialdemokratiet – Die Partei, die Partei, die hat immer Recht! Und, Genossen, es bleibe dabei; Denn wer kämpft für das Recht, Der hat immer Recht.

    Og hvis man ikke kan klare sig så godt i det private erhvervsliv, kan man blive til noget i det offentlige eller ihvertfald få et mindre krævende arbejde med betalt frokost og flere ’sygedage’ og i det daglige ‘komme hinanden mere ved’ og være ’solidariske’. Hvis man da ikke har brug for ’støtten’, hvor man kan gå derhjemme hele livet i sutsko.

    Når man ved man har ret er dialog det samme som voksenpædagogik – og det er det Dagmars Radio leverer og kalder ‘public service’ – og som et gammelt ordsprog siger: “Hvis man ikke kan blive andet, kan man altid blive skolelærer!” ;)

    Kommentar by A-mad — 4. marts 2013 @ 23:08

  10. Apropos Christoffer Guldbrandsen, så er her to indlæg fra 180 Grader skrevet af en bruger, der ikke ønsker at stå frem med fuldt navn, med mit indlæg midt imellem:

    “Har mødt Guldbrandsen og kender ham perifert. Sidst jeg så ham var omkring årsskiftet. Han lagde ikke skjul på, at han mener hans vigtigste opgave er at bringe partiet Venstre til fald, fordi de efter hans mening er Kriminelle.

    Han kalder konsekvent Peter Christensen for Grisen, og han mener at Lars Løkke og de folk, han har omgivet sig med, er sindssyge og kriminelle. Han harcellerede specielt imod Søren Pind, Troels Lund og Peter Christensen.

    Det sammen med de andre ansættelser på det nye DR2 viser tydeligt, at DR2 skal bruges som en støttekanal for venstrefløjen. Syntes det er meget vigtigt, at politikerne fra VK og Liberal Alliance er meget opmærksomme på denne trussel, som vi skatteydere nu skal til at finansiere.”

    (…)”Er du villig til at skrive/sige det, du fremfører i dit indlæg, offentligt og under fuldt navn? Én ting er, at jeg og andre kan sidde med det indtryk efter at have hørt hans radioprogrammer og set hans film, men hvis en person, der kender ham (omend perifert) og direkte har hørt ham sige de ting, står frem i offentligheden, vil det have en helt anden vægt. Jeg tror ikke, der vil blive sået tvivl om hans ansættelse, men der er næppe tvivl om, at det, i hvert fald i nogle få medier, ville skabe en vis debat. Det, synes jeg, du skulle gøre, men jeg forstår, hvis du af private/karrieremæssige grunde ikke ser dig i stand til det.”

    “Det kan jeg ikke. Det var noget, der blev sagt, under en private samtaler, og jeg synes det er rigeligt grænseoverskridende bare at skulle skrive det anonymt.

    Jeg ønsker bare at advare om, at han er på en mission og, at man ikke behøver at være særlig bekendt med hans arbejde for at vide, at han er ekstremt målrettet og ikke skyr nogen midler for at nå sit mål. Han har draget den konklusion, at dette er Danmarks svar på Watergate og, at hele Venstres top er Nixon, så at sige….

    Kan se, at nogen længere ned i tråden spørger, om han er socialist, men tror jeg bestemt ikke, han er. Udfra hans generelle holdninger til ting tror jeg mest han er Radikal.”

    http://kortlink.dk/c5fg

    Nu skal denne mand så sidde i redaktionen på Deadline, Debatten, Detektor etc. Det svarer vel til, at Michael Moore sad i nyhedsredaktionen på ABC, CBS, NBC etc. i USA, uden at jeg er ekspert i de amerikanske medier. Under alle omstændigheder er hans udnævnelse den allerstørste skandale ved det nye DR2.

    Kommentar by Jan Christensen — 4. marts 2013 @ 23:24

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper