5. juni 2007

Orientering på P1: Fattigdomsgrænsen i USA burde være dobbelt så høj

Orientering på P1 fungerer på mange måder som en venstreorienteret audio-blog. Næppe har borgerlige forsøgt at nuancere den danske debat om USA før de tager til genmæle. Igår blev det til små 24 minutter om Fattigdom i USA, i en klassisk opbygget indslag.

Man finder nogle kilder som siger det man gerne vil høre. I indslaget havde journalist Lasse Engelbrecht Jensen (freelance, Information) fundet tre.

1) Cynthia Osbourne, University of Austin (eksperten).

2) Beth Atherton, Caritas Austin (NGO’en).

3) Center for American Progress (organisationen).

Eksperten gav først en historisk analyse, som roste tre præsidenter (John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson, Bill Clinton – demokratiske), og kritiserede to (Ronald Reagan, George W. Bush – republikanske). Herefter gav hun udtryk for at der var håb igen, og nævnte så tre præsidentkandidater som satte fattigdommen på dagsordenen (Barack Obama, Hillary Clinton, John Edwards – demokratiske).

Herefter videre til NGO’en, der talte om lange køer af sultne borgere. Fattigdommen var overalt, og fattigdomsgrænsen burde efter hendes mening være dobbelt så høj. (fattigdomsgrænsen er reelt en ulighedskvotient, men lad nu det ligge). Dvs. USA har efter hendes mening ikke 37 mio. fattige, men langt flere.

Organisationen kunne så supplere med sine anbefalinger. Først skulle dens autoritet dog opbygges. Center for American Progress var “ikke tilknyttet noget bestemt parti” lød det, selvom alle ved den er stærkt venstreorienteret. Grundlæggeren John D. Podesta er demokrat, har været stabschef for Bill Clinton, og organisationen er blandt Bush-haderen Georg Soros’ mange meta-politiske kamporganer.

Her lidt fra det lange indslag.

… antallet er siden 2000 steget så hurtigt, at mere end 37 mio. amerikanere idag lever under fattigdomsgrænsen…

Selv med 7,25 dollars i timen, det er cirka 15.000 dollars om året, hvis man regner det sammen med det fradrag for lav-indkomstarbejdere med børn, så vil de tjene 20.000 om året. Men det vil kun lige med nød og næppe placere dem på fattigdomsgrænsen… [refererer Cynthia Osbourne]

Beth Atherton er med i Caritas Austin, og viser rundt i køkkenet. Der er travlt for køen udenfor bliver længere og længere… Beth Aslerton er bekymret fordi Caritas ikke har kunnet imødekomme det stadigt stigende behov for økonomisk støtte…

Det stigende behov eksisterer ikke kun for dem under den økonomiske fattigdomsgrænse. Den hedder 20.000 dollars om året for en familie på fire. Erfaringen fra hendes dagligdag er at selv med en fordobling af beløbet for eksempel i form af to forældre, så har mange stadigvæk svært ved at få mad på bordet og betale regningerne.

‘But absolutely the poverty level is at, is not at a place, which make sense for this country. It cost much more than that to live. I think that we have many more people who live in poverty, very hard working population, who are doing the best that they can to keep their families together, and stay housed, and pay their bills, and meet their responsabilities. Absolutely a much greater number… [Beth Atherton , Caritas Austin]

Fattigdomsraten er ikke på et niveau hvor det giver mening i dette land. Vi har mange flere mennesker der lever i fattigdom. En befolkningsgruppe der arbejder hårdt, som gør det bedste de kan for at holde deres familier sammen, holde fast på en bolig, betale regninger, og leve op til deres ansvar. Absolut et langt større antal…

Atherton er ikke alene med min kritik af den officielle fattigdomsgrænse. Mange har på det seneste fremhævet hvordan en fordobling vil være mere korrekt, hvis den skal afspejle den del af befolkningen som kæmper en daglig kamp med helt basale ting som mad og husleje. Dermed bliver det reelle antal fattige i USA altså sat langt højere end de 37 mio. som den officielle grænse angiver…

… Cynthia Osbournes forslag til forbedring af livet for USA’s mange fattige stemmer overens med en rapport fra Center of American Progress, der udkom i slutningen af april. Centeret er ikke tilknyttet noget bestemt parti, men foreslår økonomiske sociale og politiske reformer til en årlig sum af 90 mia. dollars…

Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre [Bush-tale ind som underlægningsmusik], Center for American Progress vurderer at den amerikanske økonomi er stærk nok, men spørgsmålet er nok snarere om der er politisk vilje

Bush-administrationens mest fremtrædende initiativ imod fattigdom har været rettet imod at forbedre forholdene for de svageste børn… [initiativerne] har Cynthia Osbourne ikke meget til overs for:

‘Impossible to talk about without laughing… Ill Try…’ [svært at høre hvad hun sagde, griner imens]

Tankevækkende…

“USA døjer… med en række sociale problemer fra racediskriminationens tid, men det smager useriøst, når kulturpersonligheder som Lars von Trier og Jacob Holdt fortsat kan vinde hæder på at fremstille det amerikanske samfund som racistisk og undertrykkende mere end 40 år efter, at de sidste rester af racelovene i Sydstaterne blev ophævet.” (Henrik Fogh Rasmussen, Berlingske Tidende, 3/6-07)

(P1 Orientering, 4/6-07)

  • 29/5-07 Washington Post- Rob Haskins: How to Build on the Gains Of Welfare Reform.
  • 8/6-07 Punditokraterne – Christian Bjørnskov: Myten om USA’s sociale tilstand.
  • Opdate 3/7-07. Henrik Fogh Rasmussens bog om USA fik Orientering til at mobilisere, og de kan tilsyneladende ikke stoppe igen.

  • 2/7-07 Orientering – Hjørnet: Det amerikanske sundhedssystem (35 min. langt indslag).
  • 9 Comments »

    1. På den éne side lader de venstreorientede i USA deres grænser mod syd stå vidt åbne, OG forhindrer republikanerne i at få den lukket.

      På den anden side, 30 mio økonomiske flygtninge senere, brokker de sig over, at der er ~30 mio mennesker, som lever for under $15.000 om året.

      Kan man vinde over folk, for hvem logik er 7 + 93 = 27,45??????

      anti-sharia

      Kommentar by anti-sharia — 5. juni 2007 @ 17:21

    2. Fordelen ved P1’s Orientering er, at de ikke engang gider foregive at være uvildige. Orientering er venstrefløjens propagandasender med det ene formål at bekræfte sig selv og hinanden i de holdninger, de grundlagde i ’68.

      Orientering har aldrig haft noget ønske om at være noget for resten af befolkningen. Journalistik, emnevalg, holdninger og vinklinger er altsammen formet over den samme forudsigelige skabelon.

      Sådan er det, sådan har det altid været, og sådan vil det fortsætte i mange år frem. Orientering har haft stor succes med at ignorere al kritik eller i bedste fald sylte den godt og grundigt. De ved, de kan slippe afsted med det.

      Til gengæld må de finde sig i, at vi bliver flere og flere, der vælger licensen fra. Vi ved nemlig også, at vi kan slippe afsted med det.

      Kommentar by S — 5. juni 2007 @ 19:03

    3. Og det her er fra 29. maj – fra en avis de garanteret læser:

      “According to a Congressional Budget Office (CBO) study released this month, the bottom fifth of families with children, whose average income in 2005 was $16,800, enjoyed a larger percentage increase in income from 1991 to 2005 than all other groups except the top fifth. Despite the recession of 2001, the bottom fifth had a 35 percent increase in income (adjusted for inflation), compared with around 20 percent for the second, third and fourth fifths. (The top fifth had about a 50 percent increase.)”

      http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/05/28/AR2007052801056.html

      http://hodja.wordpress.com/2007/06/05/usa-de-fattige-bliver-fattigere/

      Kommentar by Hodja — 5. juni 2007 @ 21:54

    4. Akademiske fattigdomsgrænser, er det overhovedt interessant. Det man ser, når man kommer rundt i USA, det er meget mere interessant. Jeg tror mest på det jeg selv har set.

      Jeg har været meget rundt i USA og fattigdom er ikke det jeg forbinder i USA. Jeg har set fattigdom i USA, i Louisianna, i Vest Virginia og i Californien.

      Det er ikke udbredt fattigdom, men dog værre end det man ser i Danmark, men ikke så slemt som man kan finde det i Europa på Sicilien , i Portugal og på Balkan.

      Tilgengæld har gennemsnits amerikaneren langt større resourcer end gennemsniteuropæeren.

      Så spørgsmålet er om man vil bygge et samfund hvor rigtig mange for lov til at blive velstående eller et samfund, hvor vi alle skal være lige fattige.

      Vi skal ikke kopiere USA i et og alt, men vi kan stadig hente meget god inspiration i USA. Vi beehøver ikke at droppe velfærdsstaten, men der vile ikke ske den store skade ved at sætte velfærdsstaten på slankekur og droppe vores stærke binding til mainland Europe. Det kunne gør de fleste af os rigere.
      fhv grisehandler.

      Kommentar by Den Fjerde Identitet. — 6. juni 2007 @ 08:23

    5. I er allesammen efter Orientering, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg vil dog lade journalisten bag indslaget, at han faktisk primært holder sig til tal fra Census Bureau, som er tal, der bliver benyttet på tværs af de politiske skillelinier. Om så fattigdomsgrænsen bør sættes højere kan jo diskuteres.

      Noget andet er, at flere af jer henviser til en artikel i Washington Post. I den bliver det sagt, at fradrag på lavtlønnet arbejde har haft en god effekt. Så vidt jeg husker, er det også det “eksperten” Cynthia Osborne anbefaler i indslaget. Det skal kunne betale sig at arbejde. En god gammel holdning på højrefløjen.

      Jeg synes, vi angriber lidt for tilfældigt, selvom jeg generelt er enig i kritikken af DR’s “politiske” journalistik.

      Kommentar by sur.mule — 10. juni 2007 @ 21:50

    6. -> surmule

      “Jeg vil dog lade journalisten bag indslaget, at han faktisk primært holder sig til tal fra Census Bureau, som er tal, der bliver benyttet på tværs af de politiske skillelinier.”

      Han tager udgangspunkt i CB, og forsøger så at tale tallet højere ved hjælp af en ekspert og en tilfældig NGO’er. Slutteligt lader han så et venstreorienteret kamporgan orientere om mulige løsninger af problemet som netop defineret. Bush var problemet.

      Orientering. Kendes på tonefaldet og vinklingen.

      Kommentar by Kim Møller — 10. juni 2007 @ 21:57

    7. men kim møller,

      Som jeg forstår den historiske del af indslaget har den venstreorienterede løsningsmodel på fattigdommen eller interessen for samme været ude af billedet siden slutningen af 1970’erne. Inklusiv Clintons præsidentperiode. Clinton roses ikke i indslaget.

      Hvis tingene/debatten rent faktisk er ved at ændre sig i USA, er der altså ikke noget specielt venstreorienteret ved at citere en NGO’er fra Caritas. (er caritas iøvrigt ikke en religiøs organisation – dvs. ikke specielt venstreorienteret?)

      Og jeg synes stadig at washington post artiklen siger det samme som Cynthia Osborne. Det svarede du ikke på.

      Vi bør ikke selv kunne genkendes på tonefaldet og vinklingen!

      Kommentar by sur.mule — 10. juni 2007 @ 22:54

    8. -> surmule

      “Som jeg forstår den historiske del af indslaget har den venstreorienterede løsningsmodel på fattigdommen eller interessen for samme været ude af billedet siden slutningen af 1970′erne. Inklusiv Clintons præsidentperiode. Clinton roses ikke i indslaget.”

      Clinton roses i indslaget, omend der så vidt jeg husker det lyder kritik af hans manglende evne til at få ‘forbedringerne’ gennemført. (intention, ok)

      “Hvis tingene/debatten rent faktisk er ved at ændre sig i USA, er der altså ikke noget specielt venstreorienteret ved at citere en NGO’er fra Caritas. (er caritas iøvrigt ikke en religiøs organisation – dvs. ikke specielt venstreorienteret?)”

      Nu har jeg aldrig kaldt Caritas for venstreorienteret. Det er organisationen Center for American Progress jeg kalder for et venstreorienteret kamporgan. Herom er vi vel enig.

      “Og jeg synes stadig at washington post artiklen siger det samme som Cynthia Osborne. Det svarede du ikke på.”

      En indskudt bemærkning i et 24 minutter langt indslag, gør ikke Cynthia Osbourne til en del af en liberalistisk avangarde. Selvfølgelig løser man kun problemet med ‘working poor’ ved at forhøje mindstelønnen eller nedsatte skatte for lavtlønnede. Kun i Danmark mener man det er bedst folk går arbejdsløse og får det samme eller mere af det offentlige.

      “Vi bør ikke selv kunne genkendes på tonefaldet og vinklingen!”

      Indslaget var i mine øjne typisk for Orientering, kritikken følger efter bedste evne i det tonefald og med den vinkel jeg finder passende.

      Kommentar by Kim Møller — 11. juni 2007 @ 07:09

    9. “Selvfølgelig løser man kun problemet med ‘working poor’ ved at forhøje mindstelønnen eller nedsatte skatte for lavtlønnede. Kun i Danmark mener man det er bedst folk går arbejdsløse og får det samme eller mere af det offentlige.”

      Ok, men så er du, og de andre der henviser til Wahington Post, jo enig med Cynthia Osborne. Det var bare det jeg ville vide. Hun beskriver iøvrigt selv denne løsning på “working poor problemet” som “the most important”. Det er mere end en “indskudt bemærkning” i min ordbog.

      Men tak for diskussionen. Den er interessant. Danskerne kan faktisk lære noget af Cynthia Osborne.

      Kommentar by sur.mule — 11. juni 2007 @ 16:22

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper