13. august 2007

Anti-amerikanisme anno 2007

P1 er et fuldtidsjob for en højreorienteret blogger, for hvis P1-redaktørerne har læst public service-loven, så har de ikke helt forstået betydningen af ‘alsidighed’ og ‘mangfoldighed’ (§ 10).

Orientering og Lars Møller-Rasmussen tager prisen. Den ene dag kritiseres Bush-administrationen for ikke at have gjort nok for at stoppe 9/11-angrebet – den næste dag angriber han samme for at ville indføre for vidtgående antiterror-lovgivning. Guantanamo-lejren og brud på civiles rettigheder har nok været det enkeltstående emne som har fået størst fokus, men i sidste uge kunne man så høre ham kritiserere USA for at ville demokratisere Mellemøsten. I næste uge taler han sikkert med en islamforsker der afviser at islam og demokrati skulle være uforenelige, og revser amerikanerne for at være fyldt med fordomme på det her punkt.

Intet kan overraske mere. Heller ikke at Frank Esmann, trods plagiatsagen i 2004 stadig er lønnet af DR, og i sidste uge filosoferede over hvorvidt USA kan slæbes i retten for at ikke at sikre Bagdads kulturarv under invasionen af Irak. Konstant angribes USA og Bush-administrationen fra nye vinkler.

Modvægten er ikke licensfinansieret, men godt den findes – to eksempler.

Fra fredagens Berlingske Tidende. Bent Blüdnikow anmelder senste nummer af KritikNår den intellektuelle dovenskab kritiseres.

“Hvis man har været mismodig over de såkaldte intellektuelles enslydende antiamerikanisme, deres pr. automatik »progressive« holdninger og deres manglende selvkritiske reflektioner, så var og er der altid »Kritik« at gå til. Tidsskriftet svigter heller ikke i dette nummer.

En ung litteraturforsker Jesper Gulddal (født 1974) tager fire europæiske forfattere i nøjere eftersyn og beskriver deres antiamerikanisme. Det er nobelpristageren Harold Pinter, krimiforfatteren John Le Carré, tyskeren Franz Schätzing og nobelpristageren Elfriede Jelinek. Han giver gode eksempler fra deres forfatterskaber, der viser, at disse europæiske forfattere besidder et irrationelt had til USA. USA er i disse forfatteres værker grundlæggende »Naziamerika« – en ondsindet og uberegnelig supermagt, som stræber efter at underlægge sig hele verden, skriver Gulddal.

Forfatterne, skriver Gulddal, har ingen interesse i at skildre virkeligheden i f.eks. Irak og Afghanistan neutralt i al dens mangfoldighed og kompleksitet – tværtimod forsimpler de den og skævrider den, så den tjener til at stille USA og amerikanerne i det dårligst tænkelige lys.

Glimrende set og glimrende formidlet. Læg mærke til denne unge litteraturforsker, hvis artikel kun mangler et dansk eksempel for at være lige i øjet. “

Fra seneste udgave af Weekendavisen. Anders Ehlers Dam interviewer Russell A. Berman – Den rød-grønne alliance (kræver login, men kan læses med en Opera browser).

“… han ser europæisk anti-amerikanisme som udtryk for identitetsproblemer i den europæiske lejr og lokaliserer, hvordan handlingslammelse og kraftesløshed afføder ressentiment i forhold til amerikanernes aktivisme. Også antiglobaliseringsbevægelsen – som i øvrigt selv er en globaliseret bevægelse, med Bermans ord »en subkultur, der løber fra Berlin til Berkeley« – ser han som slet skjult anti-amerikanisme.

[…]

»Vores politiske børnelærdom har i det frie, demokratiske Vest efter Anden Verdenskrig sagt, at kommunismen hører til på den yderste venstrefløj, mens fascisme – blandet sammen med nationalsocialisme – hører til på den yderste højrefløj. Somme tider hører man det udsagn, at de to ekstremer møder hinanden, men det er ikke det, jeg er ude efter. Det er derimod dette, at dele af venstrefløjen, som egentlig burde være arvtagere til oplysningstraditionen, ender med at indgå alliancer eller have sympati for politiske formationer, hvis værdier er helt anderledes end oplysningsidealerne. Det er ikke et fænomen, der kun findes i det yderste venstre, for det rækker langt ind i socialdemokratiske kredse.

[…]

Hvad angår min kommentar om Hitler-Stalin-pagten i det korte tidsrum mellem 1939 og 1941, så fremstilles den ofte som en pinlig undtagelse, fordi man mener, at stalinismen og nationalsocialismen hørte til på modsatte fløje – eller pagten forsvares af kommunistisk historieskrivning som et klogt strategisk træk af Stalin. Men måske havde de to strømninger en masse til fælles. Det hævdede filosoffen Hannah Arendt i sin bog Det totalitære samfundssystems oprindelse (1951), hvor hun beskrev en politisk nydannelse, nemlig totalitarismen, der var anderledes end traditionelle diktaturer og politistater, og som byggede på en logik om fundamentalt at ændre den menneskelige natur. Hendes totalitarisme-forståelse blev selvfølgelig kritiseret, især fra venstrefløjen, fordi den nedbrød højre-venstre adskillelsen.

Hitler-Stalin-pagten er et eksempel på overskridelse af højre og venstre inddelingen, hvor den forskel, som vi gerne vil holde fast i som en ledestjerne i vores politiske navigation, forsvinder. Og det er det samme, der sker i dag, når venstrefløjen – på grund af misforstået multikulturalisme, falsk tolerance eller opportunistisk anti-imperialisme – ender med at opgive alle de værdier, generationer har kæmpet for: ytringsfrihed, lighed for kvinder og lighed for loven.«

[…]

Spørgsmålet om, hvad der er venstre, og hvad der er højre, blev meget udvisket i totalitarismens regimer. Den italienske fascisme for eksempel var helt klart en afvigelse inden for venstre snarere end en egentlig højrebevægelse. Det nationalsocialistiske parti i Tyskland havde mange vælgere, der lige så vel kunne stemme på kommunisterne som på nationalsocialisterne.

[…]

Russell A. Berman ser tre årsager til svigtet i forhold til det, han opfatter som de vestlige værdier. For det første kan der være tale om en opportunistisk form for anti-amerikanisme, hvor man i foragt for USA slår pjalterne sammen med enhver anden på den verdenspolitiske scene, der også er imod amerikansk »imperialisme«. For det andet er der den konstant potentielle totalitære fristelse, Berman finder på venstrefløjen:

»Måske er dette venstrefløjens Wahrheitsgehalt. Det er ikke overraskende, at venstrefløjen altid ender i fascination af autoritære, brutale regimer og magtfulde statsformer. For når det kommer til stykket, er dette, hvad den venstreorienterede ønsker. Og derfor fascinationen af enhver luset diktator i uniform: Arafat, Castro, Ahmadinejad. Hvis der er en mand i uniform, falder venstrefløjen på maven. Dette argument handler ikke om opportunisme, men om en indbygget magnetisk tiltrækning til autoritære ledere, der har karakteriseret venstrefløjen siden 1792. Og det er noget, venstrefløjen bør reflektere over. Hvorfor har man altid haft denne svaghed for autoritære og undertrykkende løsninger?

Det tredje teorem, jeg vil pege på, er tesen om oplysningens dialektik, og det bevæger sig hinsides højre og venstre. Oplysningens dialektik, som filosofferne Adorno og Horkheimer talte om, er i virkeligheden det vanskeligste at kapere for de moderne liberale samfund. Det er tanken om, at oplysningen indbygget i sig har muligheden for at slå om i sin egen modsætning. Det er vi vidne til lige nu – mens vi sidder her og taler. Der er en svaghed indbygget i oplysningen, der gør, at den kan blive undertrykkende. Fra oplysning til universalisme. Fra universalisme til tolerance. Fra tolerance til multikulturalisme. Fra multikulturalisme til en accept af modoplysning. Det er glidebanen.«

[… om Muhammedsagen …]

Nogle siger, at vi ikke var forstående nok. Give me a break! Det er endnu et eksempel på oplysningens dialektik. Det er liberal flagellantisme. En sofistikeret retorisk tilbagevenden til en religiøs måde at dyrke sin skyldfølelse: alt er vores skyld. Der er ingen ondskab i verden, som ikke er vores skyld.

Her rettes der vold mod vestlige institutioner udefra, og Danmark angribes, fordi nogle journalister har gjort deres job på kreativ vis, og i stedet for at bebrejde dem, der skaber denne vold, bebrejder man sig selv. Det er patologisk. Du lever i Danmark. Du lever ikke i hele verden. Der er bestemte konventioner, traditioner og normer. Hvis argumentet er, at den danske presse skal tilpasse sig normerne i den islamiske verden, betyder det så også, at danske kvinder skal tilpasse sig normerne i den islamiske verden?…«”

  • 7/8-07 WSJ – Ion Mihai Pacepa: Propaganda Redux.
  • 6 Comments »

    1. Uden at have forstand på politik – så er artiklens indhold brand uhyggelig :

      for det er jo ikke kun Venstrefløjen, fra Sosserne og udefter, samt Islamismen der er ude efter at Vestens befolkninger og styresystemer tilpasser sig deres opfattelser, men tillige også store dele af Højrefløjen ?

      De Radikale, de Konservative og selv Venstre lægger sig mere eller mindre på knæ for islam .

      Opfatter jeg dette her fejlagtigt — hvilket jeg ved gud håber ?

      Hvis ikke ser fremtiden særdeles truende ud, hvis man er tilhænger af frihed, lighed og demokrati .

      Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 13. august 2007 @ 11:14

    2. Man må ty til udlandet.

      Boganmeldelse
      From The Economist print edition

      “IN THEIR different ways they were as bad as each other, the three monsters of 20th-century Europe. That is an oddly controversial statement. Hitler is almost universally vilified; Lenin remains entombed on Red Square as Russia’s most distinguished corpse; and modern Russia is looking more kindly on Stalin’s memory.”

      Lenin, Stalin, and Hitler: The Age of Social Catastrophe
      By Robert Gellately

      Economist synes godt om bogen, men de “savner” Mao.

      http://www.economist.com/books/displaystory.cfm?story_id=9616751

      Kommentar by Ole — 13. august 2007 @ 11:18

    3. Påstanden om at Nationalsocialisme (nazisme) skulle være højreorienteret er jo også trukket op af en høj hat for at lægge distance til Hitlers gerninger samt sværte sine modstandere.

      Men det er et faktum at nazisme og fascisme er venstreorienteret, ikke blot i deres totalitarisme men i deres ideologi. Svjv. var både Hitler og Mussolini først aktive i andre socialistiske/kommunistiske grupperinger inden de steg til tops.

      De eneste der kan tillade sig at kalde nazisme og fascisme for højreorienteret er ortodokse marxister/leninister – for der er selvfølgelig gradsforskelle.

      Men de gik alle ind for en nationalisering af økonomi og statslig kontrol med mennsket for arbejderne skyld. At nationalsocialisterne gik hårdt til værks over for kommunister beviser intet andet end frænde er frænde værst. I kommunistiske revolutioner var det ikke sjældet at det først gik ud over socialdemokrater inden man tog sig af klassefjenden.

      “We are socialists, we are enemies of today’s capitalistic economic system for the exploitation of the economically weak, with its unfair salaries, with its unseemly evaluation of a human being according to wealth and property instead of responsibility and performance, and we are all determined to destroy this system under all conditions.” –Adolf Hitler

      Mussolini’s own summary of the Fascist philosophy: “Tutto nello Stato, niente al di fuori dello Stato, nulla contro lo Stato” (Everything in the State, nothing outside the State, nothing against the State)

      “Fascism has taken up an attitude of complete opposition to the doctrines of Liberalism, both in the political field and in the field of economics”.

      The “Liberalism” he refers to here would of course be called “Neo-liberalism” today — the politics of Margaret Thatcher and Ronald Reagan. Mussolini opposed such politics and so do Leftists today.

      Fra den udemærkede John Ray fra Dissecting Leftism http://dissectleft.blogspot.com/

      Hitler was a leftist http://constitutionalistnc.tripod.com/hitler-leftist/index.html

      Kommentar by FriKapitalist — 13. august 2007 @ 12:56

    4. Ha! Ja P1 er underholdende. Jeg har lige skrevet et blogindlæg på min egen blog om en Radioavis jeg kom til at høre…

      Man siger jo meget om, at P1 er Rød og at den har været det i mange år. Så alt andet lige burde P1 have taget dén kritik til efterretning; så hvis de har gjort det må P1s nuværende tilstand jo skyldes dumme ansatte.

      Kommentar by Nikolaj Hawaleschka Stenberg — 13. august 2007 @ 16:37

    5. @4 Der er svar på din blog.

      Kommentar by Dansk Realist — 14. august 2007 @ 07:41

    6. Nu har jeg fulgt med på denne her blog i vel snart et par år og den bliver bare bedre og bedre… Tak for det.

      Kommentar by Janne — 14. august 2007 @ 15:31

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper