2. januar 2014

Peter Schäffer, lavede kommunistisk propaganda for Polen, senere udenrigsredaktør for Ritzaus Bureau

TV2’s udenrigskorrespondent Ulla Therkelsen udgav i 2011 den selvbiografiske Vi kan sove i flyvemaskine, hvor hun kronologisk beretter om sit liv som rejsende journalist. Som nyudklækket journalist var hun medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, men et længerevarende ophold i Polen fik hende til at revidere synet på den anvendte socialisme. Herunder et interessant citat fra Polen-tiden (ca. 1964), hvor hun henkastet fortæller om mødet med en senere udenrigsredaktør for Ritzaus Bureau.

“Det er utroligt at tænke på i dag. Den arrogance de lade for dagen, folkene bag det kommunistiske diktatur. De undertrykte folk på fuld knald, samtidig med at de sikrede endelige privilegier til sig selv og deres nærmeste. Alligevel står tiden i Polen som en af de lykkeligste perioder i mit liv. Jeg lærte, at man ikke kan knuse et folks ånd, man kan allerhøjst holde den i ave i en periode, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv. …

Jeg fik job på den polske radio. Der skulle man være medlem af partiet. Jeg var stadig DKU’er. Det var en propagandacentral styret af den polske stat. Redaktionen lå på Uafhængighedsalléen. Lederen af afdelingen havde været officer i den polske efterretningstjeneste inden Gomulka. Han var en af de grimme. Ideen var at lave udsendelse til dansk, til danskere, på engelsk til englændere, på tysk til tyskere, sendt fra Polen, udsendelser, som redegjorde for, hvor vidunderligt der var i det kommunistiske paradis.

Den danske delegation blev ledet af Peter Schäffer. Han var kommunist og som ung en del af Clarté-bevægelsen, der blev grundlagt af den franske skribent Henri Barbusse i 1919 og vel definerede sig selv som en intellektuel socialistisk samling, inden han røg videre til Land & Folk, og siden til Polen. Senere blev han udenrigsredaktør på Ritzaus Bureau. (Ulla Terkelsen, Vi kan sove i flyvemaskinen, s. 65)

(Ritzaus Bureau, Danmarks største nyhedsbureau)

“De to største ejere af Ritzaus Bureau A/S er DR og JP/Politiken. De øvrige 13 ejere er Dagbladet Børsen, Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Fynske Medier, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, A/S Medieselskabet Nordvestsjælland, Jyske Medier A/S, Lolland-Falsters Folketidende, Midtjyllands Avis, Skive Folkeblad og Nordjyske Medier A/S.” (Ritzau.dk)

Oploadet Kl. 18:12 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/54105/trackback

7 Comments »

  1. Det passer alt sammen godt med at de Danske medier modtager Stats støtte og derfor bliver Danmark ved med økonomisk at træde vande.

    Kommentar by emmagad — 2. januar 2014 @ 19:06

  2. Det er da dejligt at Ulla Therkelsen bekender kulør… Det er bare ærgerligt at hun intet har lært… Hun lavede bla en MEGA farvet udsendelse(srække) da Franskmændene sidst skulle til valg… En Hollandé reklame…. Skide være med underklassen vi andre ved jo hvad der tæller… “At have de rigtige holdninger” det er det, der gælder…. DR=SF,EL,RV=Politiken

    Kommentar by ny kommentator — 2. januar 2014 @ 21:29

  3. “…..hvor hun kronologisk beretter om SIT liv…..”

    Kommentar by bastardo — 2. januar 2014 @ 22:23

  4. Kommunismen er den karriere kanon uden sidestykke, det er det bedste oldboys netværk, den bedste loge og det bedste netværk uden sidestykke.

    Kommentar by thatcherite — 2. januar 2014 @ 23:32

  5. Her gik jeg naivt og troede, at Ritzaus Bureau var et uafhængigt nyhedsmedie…. Nu forstår jeg hvorfor voldsmænds etnicitet sløres.

    Kommentar by PH — 3. januar 2014 @ 00:21

  6. “Det er utroligt at tænke på i dag. Den arrogance de lade for dagen, folkene bag det kommunistiske diktatur… Jeg fik job på den polske radio. Der skulle man være medlem af partiet. Jeg var stadig DKU’er. ” (Ulla T.)
    Tænk sig, hvis en kendt journalist skrev i sine erindringer; ”Jeg brød mig ikke om Hitler, men jeg var en del af Hitler-Jugend. Det skulle man være på det tidspunkt”
    Ville en sådan journalist få en karriere i DR eller TV2? Al journalistisk burde bygge på troværdighed. Det er journalister der bestemmer hvem der skal inviteres, og hvilke dybdegående spørgsmål der skal stilles, og hvilke spørgsmål der forbigås i tavshed. Al fundamentalisme bygger på løgn og egoisme. Egoisten kan kun få sin vilje hvis han lyver dagen lang. I fremtiden burde det være umuligt at blive journalist hvis man flirter eller har flirtet med fundamentalismen.

    Kommentar by mister jones — 3. januar 2014 @ 00:38

  7. Der er ikke meget om Peter Schäffer på nettet umiddelbart. Han har dog svaret Koplev i et indlæg i Samarbejds-Politiken.

    “Jeg burde nemlig ellers vide det, da jeg var ansat på Ritzaus Bureau I/S under det meste af den kolde krig, nemlig i perioden 1968-1998 – altså gennem 30 år. I det meste af tiden sad jeg i en ledende funktion, var medlem af direktionen og havde som hovedansvarsområder udenrigsredaktionen og bureauets samlede personale.

    Kjeld Koplev har da ret et stykke ad vejen. Der var rigtig mange, der forsøgte at komme i bukserne på os. Både amerikanere og russere – ja, endda arabere og israelere, men vi var knibske.

    Ritzaus chefredaktører i den periode hed Gunnar Næsselund, Bent Thorndal, Arne Eiby-Ernst, Bent A. Koch og Per Winther…”

    http://politiken.dk/debat/ECE1472204/vi-modtog-ikke-penge-fra-cia/

    Enhver der har været så højt i det kommunistiske som Peter Schäffer kan med god grund ses som påvirknings agent, men har formentlig ikke drevet regulær spionage, da man almindeligvis ikke brugte organiserede kommunister til det arbejde.

    Kommentar by Hans Und — 3. januar 2014 @ 07:26

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper