28. januar 2008

“Historieforståelsen er ’subjektiv’, for mennesket er ikke forudsætningsløst…”

Fra dagens Information. Monica Papazu irettesætter Jens-Martin Eriksen om Kosovo-problematikken – Den nye løgn.

“Hvordan kan man forstå historien? Fra et punkt uden for historien eller som et historisk menneske, bundet til tid og sted? Kan historien forstås uden at tage historien i betragtning? Hvad er objektivitet og subjektivitet i historieskrivningen? Hvad er forholdet mellem fakta og tolkning?

[…]

At Eriksens omgang med stoffet er lemfældigt, vidner hans anmeldelse af mit essay om. Der er faktuelle fejl: Kosovo er ikke en ‘republik’ (FN’s resolution 1244); autonomien blev ikke ‘ophævet’, men indskrænket; etnisk udrensning blev ikke kun begået af serberne i Bosnien, men også af kroater og muslimer. De tre eksempler er udtryk for et bestemt standpunkt, hvor fakta bliver undertrykt i én ganske bestemt retning: Retningen er anti-serbisk.

[…]

Med dette er vi nået til hjertet af den principielle diskussion. Hvad er historieskrivning?

Det er fakta plus tolkning og forbindelsen imellem dem. Det faktuelle aspekt i Eksjugoslaviens tilfælde er, som vist i mit essay, interessant, fordi misinformationen, som signaleret af primære kilder (militære kilder på stedet, f.eks. de vestlige generaler, FN-ansatte osv.) såvel som af de seneste medieanalyser, har været massiv. Misinformationen (halve sandheder, fordrejninger, fortielse af fakta) har selv været betinget af en forudfattet tolkningsmodel, som bl.a. hviler på det vestlige traditionsbrud og historieløshed. Således blev den historiske baggrund ignoreret, og dette netop i et område, hvor fortiden var materiel årsag til de nuværende fænomener (kommunistsamfundet, Titos særlige politik med hensyn til nationerne; II. verdenskrig; det osmanniske rige), og hvor den historiske erindring er stærk.

Det spørgsmål, der opstår i historieskrivningen, er således: Hvilken tolkning bidrager til den bedste forståelse? Den, som kun tager ‘øjeblikket’ i betragtning (hvad der udgør øjeblikkets realitet, er selv et spørgsmål om valg og fravalg), eller den, som tager den bredere historie med? Den, som placerer sig uden for historien, eller den, som prøver at læse historien på dens egne præmisser? Den, som har ét goldt og hovmodigt skema, som hele historien skal tvinges ned i, eller den, som forsøger at lytte til historien i dens kompleksitet?

Den historieforståelse, Eriksen repræsenterer, hviler på ét simpelt skema: Nationalstaten er af det onde; forankringen i den nationale kultur er årsagen til krige; tro og kultur skal uskadeliggøres; kristendom er skældsord. Skemaet er lige så enkelt som den marxistiske klassekampsreduktionisme og lige så anti-kulturelt og utopisk (det tilsigtede ideal er det universalistiske samfund).

Historieforståelsen er ’subjektiv’, for mennesket er ikke forudsætningsløst, men betinget af den historie, han er en del af. Men den ‘objektivitet’, som Eriksen postulerer, er mindst lige så ’subjektiv’, idet den hviler på et tilfældigt ideologisk skema. Den følger blot dagens politiske korrekthed, som i morgen vil være lige så meget ‘passé’ som marxismen, som er dens uindrømmede forudsætning.

Den type historieskrivning, som Eriksen repræsenterer, ønsker at etablere sig som den eneste gyldige læsning af historien og fratage både den akademiske forskning og den historieforståelse, som udspringer af historie og kultur og modsætter sig dagens ideologi, enhver legitimitet. Den er ikke andet end totalitær åndsformørkelse.”

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/5416/trackback

1 kommentar »

  1. Denne her bog

    http://www.litteratursiden.dk/sw2623.asp

    slugte jeg i en mundfuld da den udkom og nød hvor anderledes og faretruende den var.

    Men det var også i en tid hvor forfalds- og hærværksromantik var i høj kurs i hvert fald i de kredse hvor jeg befandt mig på det tidspunkt. Forfalds- og hærværksromantik i lige linie efter “Hærværk” af Tom Kristensen.

    http://www.litteratursiden.dk/sw13328.asp

    Og hvem husker ikke Michael Strunges selvdestruktive lyrik i 1980’erne?

    Monica papazu har ret:

    ”Den historieforståelse, Eriksen repræsenterer, hviler på ét simpelt skema: Nationalstaten er af det onde; forankringen i den nationale kultur er årsagen til krige; tro og kultur skal uskadeliggøres; kristendom er skældsord. Skemaet er lige så enkelt som den marxistiske klassekampsreduktionisme og lige så anti-kulturelt og utopisk (det tilsigtede ideal er det universalistiske samfund).”

    http://www.information.dk/153825

    Ak, endnu en forfatter, Jens-Martin Eriksen, der burde holde sin mund og nøjes med at skrive fiktion.

    Forfattere kan være så livskloge og samtidig så ufatteligt dumme og indskrænkede. Det er en sjovt paradoks. Mange af de forfattere jeg har holdt mest af fordi de har skrevet godt og har sat nogle vigtige tanker, eksistentielle forhold og omstændigheder i spil, dem må jeg tage stor afstand fra i deres syn på Nationalstaten og den nationale kultur. De er simpelthen destruktive i deres tanker omkring mit lille land og dets kultur. Det gør mig trist og ret skuffet, for jeg har brugt megen god tid på at læse deres bøger hen ad vejen. Men er de ikke også efterhånden blevet ret skingre i deres trang til at kaste op på det land og den kultur, som de selv er en frugt af? Det synes jeg.

    Hvornår dukker der nye forfattere op, som tager egen kultur til sig, ser de mange muligheder, alt det gode og skønne? De 80 % positive og de 20 % dårlige, og ikke omvendt. Hvornår? Det er beskæmmende at så mange kunstnere og forfattere er oikofober. Så bange for eller hadske overfor egen kultur, som de dog selv er en del af og som de har fået så mange muligheder af og i, så meget frihed, så gode sociale forhold, så megen prestige og så mange læsere. De skulle faktisk skamme sig.

    Hvornår mon de lærer, at de ikke behøver at være den evige oprører for at være en god kunstner, eller for at blive accepteret? Der findes andre læsere, læsere der søger kvalitet og viden, men som ikke tilhører cafe latte eller storbytosse segmentett. Forfattere kan nemt være dygtige og nytænkende uden at skulle skide på egen kultur og rive korset ud af Dannebrog. Mon Jens-Martin Eriksen turde gå på jagt i det danske kulturlandskab og få noget godt ud af det? Med sit blik og sine erfaringer gå på vandring tilbage i et samfund, der har skabt de muligheder, som blandt andet forfattere og andre kunstnere har i dag? Se det som en udfordring – en kærkommen ny opgave med en helt ny vinkel på tingene – på Danmark og dansk kultur.

    Det må være lidt belastende (det er i hvert fald kedeligt at læse for os andre) at være blevet så gammel, som Jens-Martin Eriksen, og stadigvæk føle det nødvendigt at opføre sig som en utilpasset teenager. Han er jo gået i stå. Han tror stadigvæk at han skal være en Tom Kristensen eller en Charles Baudelaire. Men det behøver Eriksen ikke. Der er andre muligheder. Byg op i stedet for at bryd ned. Prøv det.

    http://www.litteratursiden.dk/sw40227.asp

    Der ER andre roller for forfattere og kunstnere at benytte sig af. Brug dem. Jeg kan godt holde af jer, selvom I holder af Danmark og vores kernekultur. I behøver ikke at være den figur der konstant løber hjemmefra og rækker tunge efter mor og far. I behøver ikke at være en Knud Romer for at blive taget alvorligt eller for at blive betragtet som en stor kunstner. Nå, der er sgu nok ikke nogle kunstnere der gider at læse mit opråb her på bloggen, så… :o) Men surt er det da med de mange kunstnere, der bare bliver ved med at spytte sur og fortærsket anti-dansk galde ud. Det er trættende at lægge øjne og mind til i længden. Forny jer nu! F.eks. a la Jens Smærup Sørensen, som netop har udgivet ”Mærkedage”.

    Kommentar by Janne — 30. januar 2008 @ 07:38

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper