27. marts 2008

Sørlander: “Der har været mange reformationer inden for islam, en af dem er wahabismen.”

Bogaktuelle Kai Sørlander i et interview i dagens Jyllandsposten – Demokratiets rod i kristendommen (ikke online).

Du har heller ikke megen tillid til tidens almindelige relativisme, som mener, at den ene verdensanskuelse ikke har noget at lade den anden høre.

»Man kan ikke drage den konsekvens af det frie demokrati, at den ene holdning er lige så god som den anden. Demokrati bygger ikke på relativisme, men på politisk ligeværdighed, og den kræver beskyttelse.

Vores nye relativisme åbner derudover for den naive antagelse, at demokratiet i sig selv kan bære demokratiet. Vi får demokratiets tro på sig selv som sit eget fundament.«

Islam skal bare have sin reformation, hedder det i reglen, så vil den blive demokratisk sindet. Men du advarer tværtimod i din bog mod en muslimsk reformation.

»Ja, for re-formation betyder at gå tilbage til kilderne og genbesinde sig på et tabt udgangspunkt. Det gjorde Luther. Han gik tilbage til Ny Testamente og målte paven med det, og så røg paven. Det er altså afgørende, hvad den genoptagede kernefortælling siger. Er den Jesu Bjergprædiken og hans død på korset, så giver den en sekularisering af det politiske, og Luthers reformation får den konsekvens, vi har set i vores del af verden.
Drejer kernefortællingen sig om Muhammed og sharia-lov, som er en realisabel lov, så fører reformationen tværtimod til en styrkelse af religionens krav om, at den skal danne det politiske grundlag.

Der har været mange reformationer inden for islam, en af dem er wahabismen. Problemet er kun, at de får den modsatte konsekvens af reformationerne i kristendommen. Skal en reformation af islam føre til dens anerkendelse af verdsligt demokrati, skal den altså ikke komme indefra, men påtvinges udefra.«”

  • 25/9-07 Religionblog – Richardt Riis: Islam kan ikke være demokratisk, muslimer kan! (interessant debat).
  • 11/3-08 Jyllandsposten – Kai Sørlander: Forsvar for rationaliteten (anmeldelse).
  • 26/3-08 Sydsvenskan: Rakel Chukri: Reformationen är nära (henviser til Jørgen S. Nielsen).
  • Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/5618/trackback

    26 Comments »

    1. Kai Sørlander er en meget væsentlig tænker, der bidrager med intellektuelle perspektiveringer, vi kan nyde godt af i opgøret med islamismen.

      Kommentar by Lars — 27. marts 2008 @ 19:31

    2. Så er Fitna udkommet:

      Kommentar by Jacob — 28. marts 2008 @ 00:22

    3. Vi prøver lige igen
      http://www.liveleak.com/view?i=7d9_1206624103

      Kommentar by Jacob — 28. marts 2008 @ 00:23

    4. Ja, Sørlander er Danmarks største nulevende filosof. Nå, det er heller ikke så svært, da vi ikke har andre. Men han er ganske rigtigt en stor filosof. Og han bliver bedre og bedre. Hans to første bøger var gode, men uden politisk indhold. Nu er han trådt i karakter. Og det er glimrende!

      Kommentar by BenteHansen — 28. marts 2008 @ 10:59

    5. Demokrati var dog sjovt nok noget som opstod før kristendommen, forsvandt under kristendommens dominans, genopstod med oplysningstidens fritænkning og afstandtagen fra religion.

      http://logisksnit.blogspot.com/2008/03/demokrati-og-fornuft.html

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 28. marts 2008 @ 20:26

    6. til 5)
      – – – men demokrati trives måske trods alt bedre under kristendom end f.eks. under islam.

      Under alle omstændigheder en meget tankevækkende artikel af Sørlander.

      Kommentar by Purellif — 28. marts 2008 @ 20:45

    7. Kristendom er ikke decideret antitetisk til demokrati, men kristendommen havde 1300 år til at få genindført demokrati, det tog under 100 år for oplysningsfilosofferne.

      Så den korte af den lange er, at kristendommen bestemt ikke har været primus motor i demokratiudviklingen.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 28. marts 2008 @ 21:58

    8. Kai Sørlanders “Forsvar for rationaliteten” er en meget god bog og en oplagt konfirmationsgave.

      Kommentar by LuckyLibertas — 29. marts 2008 @ 14:39

    9. Interviewet med Kai Sørlander var et af de artikler som virkeligt har givet mig ny viden. Nemlig at reformation ikke er det samme som reform.

      Det der bekymrer mig mest er at det ser ud til at Islam er midt i en reformation, og at denne reformation også tager afsæt i de gamle tekster.

      Og for at det ikke skal være løgn, den islamiske reformation kan være udløst af kulturmødet med de vestlige oplysningstraditioner. Muslimer er simpelthen begyndt at læse mere i Koranen. Jeg kender en iraker, som har forklaret mig at alle de blodige citater fra Koranen som vi alle har hørt – den lærte han aldrig som barn.

      Ligesom den katolske kirke har holdt noget skjult for de kristne, har de tidligere imamer tilsyneladende også holdt noget skjult for muslimerne. Her går det bare den modsatte vej.

      PS: Oplysningsfilosofferne indføre ikke demokrati på 100 år. Oplysningstiden startede allerede i 1455 da Gutenberg startede den første masse publicering af Bibelen. Og må jeg tilføje, adgangen til bogtrykkerkunsten må i de forholdsvis komplicerede samfund der eksisterede allerede den gang anses for at være en forudsætning for demokrati. Rom og Athen var jo demokratier, men hvor mange var det lige som kunne stemme?

      Kommentar by Kjeld Flarup — 30. marts 2008 @ 00:55

    10. Nej, oplysningstiden startede med Voltaire og den store encyklopædi på den ene side, Hume og Newton på den anden. Forudsætningerne opstod langt før, med en hvis god vilje kan man sige den tog sit første afsæt, med f.eks. Francis Bacon og Descartes, Spinoza og Locke i 16 hundrede tallet, men enkeltpersoner alene repræsenterer ikke en trend.
      Men som oplysningstid i bred forstand skal vi frem til midten af 18 århundrede.
      Giordano Bruno bliver brændt så sent som år 1600.
      Heksebrændinger fortsætter i øvrigt op til begyndelsen af det 18 århundrede.
      Altså kirken kan først siges at miste sin magt til oplysningen henover midten at af 18 århundrede, dermed oplysningtiden.

      Så oplysningstiden kan tidligst siges at starte omkring midten at 17 århundrede så småt. Andre vil sige først for alvor med Newton og Voltaire.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. marts 2008 @ 09:59

    11. Thomas, det du jo egentligt skriver er at oplysningstiden kunne gå før den kunne krybe!

      Det er altså et faktum at der gik mindre end 100 år fra Gutenberg trykkede den første Bibel til reformationen kom. Og eg håber at du vil give mig ret i at reformationen betød et tab af magt for kirken.

      Reformationen er altså et udslag af ganske almindelig gemen oplysning om hvad der står i Bibelen. Derfor sætter jeg oplysningstidens start til 1455.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 30. marts 2008 @ 21:42

    12. “Thomas, det du jo egentligt skriver er at oplysningstiden kunne gå før den kunne krybe!”

      Ja så, hvor?

      Kirken havde mistet magten mange steder før reformationen, som i øvrigt er en anden historisk periode en oplysningstiden.

      Lav en meningsmåling blandt historikere med din kæphest.

      Du kan godt være stædig, men at oplysningstiden startede med evnen til at masseproducere biblen – vås!
      Reformationen resulterede ikke i noget kvantum spring i viden. Den var en naturlig konsekvens af en svækket og grådig kirke, vel og mærke de lande som ikke gennemgik reformationen, gennemgik selv en oplysningstid og endte med demokrati, ergo, noget helt andet end reformeret kristendom spillede en rolle.

      Men den korte af den lange, spørg en masse historikere.

      Desuden eksisterede demokrati jo langt før i et par andre fornuftsbaserede kulturerer.

      Nævn gerne hvilke kristne personer af betydning der spillede en rolle i opbygningen af demokratiet?

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. marts 2008 @ 23:00

    13. Thomas, du skriver jo at bang, så var oplysningstiden der – at gå. At der var nogle som tidligere begav sig ud i det afviser du som noget betydende – at kravle.

      Mener du også at alle dine oplysningsideologer var ateister, eller hvad mener du med kristne der har spillet en rolle for demokratiet?
      I øvrigt er det noget vrøvl at skulle mene at demokrati er et kristent mål, al den stund at kristendommen adskiller stat og religion. Det interessante er jo at kristendommen ikke dikterer politik overhovedet, hvilket er den første forudsætning for demokrati. Som bekendt så er der muslimer som afviser demokratiet af den simple grund af mennesket ikke kan gøre det bedre end Allah.

      Og hvad er det for nogle tidligere demokratier som du praler af. Fortæl lige hvad det var for nogle demokratier. Hvem var det som f.eks. kunne vælge senatorer til Romerriget?

      Disse tidlige former for demokrati ville ikke virke i de mere og mere komplicerede politiske statsstrukturer som blev opbygget i Europa. Først med bogtrykkerkunsten og spredningen af viden, kom grundlaget for at gå videre med de demokratiske principper.

      Derfor kan man ikke kritisere kristendommen for ikke at have skabt demokratiet, forudsætningerne var simpelthen ikke tilstede.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 30. marts 2008 @ 23:59

    14. Vås, læs mig dog igen.

      eller glem det.

      Demokrati og en høj grad af viden levede længe før gutenberg, i Grækenland, Byzans og østafrika.

      Det er noget vås du du fyrer af, ved sgu ikke hvad det er for en enlig historiebog eller national geographic program, der har sat sig fast i hovedet på dig.

      Og tillæg ikke mig noget jeg ikke skriver eller overse hvad jeg skriver.

      Oplysningstiden kom lige så lidt med gutenberg som internettet kom med telegrafen.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 31. marts 2008 @ 00:33

    15. Så så, ingen grund til at hidse sig op blot fordi jeg udfordrer din tro på hvad alle andre siger.

      Tanken om de antikke demokratier er sympatisk, men de havde altså sjældent større udbredelse end en bystat.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 31. marts 2008 @ 22:23

    16. Jeg hidser mig ikke op fordi du udfordrer min tro. Jeg hidser mig op fordi forbipassere mine argumenter og lader som om de intet ændrer og tilægger mig synspunkter jeg intet steds har givet udtryk for.

      Derudover har jeg indtrykket af at lige meget, hvor mange argumenter jeg stabler på benene, vil de ikke ændre din stædige opfattelse af at oplysningstiden kom med gutenbergpressen.

      Men for at tage udgangspunkt i dine argumenter:

      “Det interessante er jo at kristendommen ikke dikterer politik overhovedet, hvilket er den første forudsætning for demokrati”

      I så fald ville andre religioner end islam jo havde fine forudsætninger for at udvikle demokrati. Alligevel har ikke en eneste af dem udviklet demokrati – hvorfor?

      “Som bekendt så er der muslimer som afviser demokratiet af den simple grund af mennesket ikke kan gøre det bedre end Allah.”

      Som der er kristne der afviser viden som modsiges af biblen, 53 procent af den amerikanske befolkning tror at jorden blev skabt for 6000 år siden. For det står i biblen. Hvor godt rimer det på oplysningstid her over 500 år efter gutenbergpressen.
      Reformeret kristendom er stadigvæk Adam og Eva. Og selv om man ikke blander sig politik, er den bibelske fortolkning jo at at man ikke samler på skatte her på jorden. Du kan havde som en tommerfingerregel, at jo mere religiøst et samfund er, jo mere intellektuelt og materielt tilbagestående er det. Undtagelsen er enkelte olielande og USA som tilgengæld er dannet politisk i oplysningstiden af fornuftige og liberale, verdslige mennesker.

      “Først med bogtrykkerkunsten og spredningen af viden, kom grundlaget for at gå videre med de demokratiske principper.”

      Nej, viden kunne spredes uden bogtrykkerkunst, Og samfund kan være meget uvidende selv efter 500 med trykt presse. Islamiske samfund er et glimrende bevis, men en hvilken som helst religion kunne gøre jobbet.
      Protestantisk arbejdsmoral er omkring det eneste bidrag il udviklingen en religion decideret har øget, det skal så vejes i forhold til deres undertrykkende sider.

      Viden blev spredt fint i den gamle græske kultur og mange steder i verdenen havde de ikke nået det vidensniveau endnu, havde det ikke været for vesten oplysningstid og opgør med religionen, den viden som fri fornuft har fundet frem til.
      Selv kunne vi først konkurrere med de gamle grækeres viden i 17 hundrede tallet, med Newton og andre videnskabsmænd.
      Viden er ikke et spørgsmål om hvor mange bøger man kan trykke, men et spørgsmål om hvilken frihed og evne man har til at bearbejde og opsøge viden.

      “Og hvad er det for nogle tidligere demokratier som du praler af. Fortæl lige hvad det var for nogle demokratier. Hvem var det som f.eks. kunne vælge senatorer til Romerriget?”

      Hvornår fik henholdsvis kvinder og folk på fattighjælp stemmeret i Danmark?
      De græske demokratier var ikke perfekte, men de var før bogtrykkeriet.

      “Disse tidlige former for demokrati ville ikke virke i de mere og mere komplicerede politiske statsstrukturer som blev opbygget i Europa”

      Det kunne de sagtens, blot man afskaffede kongens og kirkens magt først. Med magt menes ikke kun politisk og fysisk, men også åndeligt.
      Allerede romerne havde skabeloner for mindre standardformularer i administrationen. At lave en stemmeseddel er lettere end at trykke biblen, som endte, desværre, i snart hvert eneste hjem.
      Det virkeligt gode rationelle værker blev i så lang tid læst af så få, at man snildt kunne have reproduceret dem i hånden.

      “Mener du også at alle dine oplysningsideologer var ateister”

      Nej, de var ofte agnostikere som mig selv. I øvrigt er det svært at vide, selv i dag hvor der er formel frihed til at tænke og skrive som man vil, kan det havde kedelige konsekvenser at gøre det.
      Men bibeltro kristne var de ikke, troen på biblens sandhed rimer simpelthen ikke på oplysning.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 31. marts 2008 @ 23:52

    17. Nej Thomas

      Man kunne ikke bare afskaffe kongens magt. Rom og Athen var besættelses eller kolonimagter. Mens konger i middelalderen blev valgt af ligeværdige stormænd med en større geografisk spredning.

      Det demokrati som du taler om ville kun have kunnet eksistere omkring nogle bycentre, mens resten af landet hvis ikke kontinentet ville være afskåret fra demokratiet og styret af magt udpeget fra bycentrene (næsten ligesom i dag selv med demokratiet). Denne konstruktion fra antikken viste sig dog ikke at holde og Athens og Roms fald kan du ikke skyde Kristendommen i skoene. Det var nok heller ikke demokratiets skyld (for det holdt kun få hundrede år), man kunne blot ikke holde sammen på disse stater i længden.

      Til gengæld voksede der så nogle mere stabile magt strukturer op, med politiske institutioner som kunne binde et land bedre sammen. Det er så disse institutioner som blev overtaget af demokratiet.

      Der er min påstand så at hvis vi ikke havde fået bogtrykkerkunsten, så havde dette ikke kunnet lade sig gøre. Tværtom ville vi stadigt leve i et feudalsamfund, fordi der ikke var andre måder at holde sammen på landet på end via stormænd.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 2. april 2008 @ 00:28

    18. Masser af samfund var feudalsamfund indtil for nylig. Langt efter bogtrykkerkunsten.

      At man trykke mange bøger er ikke det samme som at tanken er fri.

      Du kunne lige så godt sige, at vi kan gå, fordi vi har tæer.

      Det er ikke helt korrekt, men det er korrekt det gør det noget lettere at gå. Det ville være mere korrekt at sige fordi vi har ben kan vi gå.

      Det ville ikke være usandt, men det ville tilgengæld være meget lidt dækkende med hensyn til hvorfor vi kan gå.

      Det starter i hjernen eller sjælen hvis man er til den slags, går gennem nervesystemet, opretholdes af hjertet og kredsløbet, bevæges af muskler, først derefter bliver ben og tæer relevante.

      En vigtigere faktor i oplysningstiden var fritænkning, videnskab, og stigende interesse i frugten af disse. Men det var naturligvis ikke den eneste faktor.
      Ligesom eneste faktor i ungdomsoprøret ikke var købekraft hos de unge og beatmusic og socialisme.

      Oplysningstiden sættes nu stadigvæk af de fleste historikere som startende tidligst i 1600 tallet, først for alvor i Voltaires tid, hvor man så kan sige at den store encyklopædi næppe var blevet lavet uden muligheden for bogtrykkerkunst. I sidste instans brydes kirkens åndelige magt først i tiden efter Darwin.
      På Oxford University skulle man indtil 1871 anerkende den Anglikanske kirkes 39 artikler, for at få en grad.
      Og brydes er jo noget relativt når over 50 procent af den amerikanske befolkning stadig tror på Adam og Eva.

      Oplysningstiden sættes nu en gang som fra de sidste årtier i 16 hundrede taller til slutningen af 17 hundrede tallet.

      Religions kritikken, hævdelsen af den frie fornuft, kritik af kongemagten, kom først med de Franske oplysningsfilosoffer i 17 hundrede tallet.
      Det samme gjorde de nye tanker om demokrati, inspireret af arven fra oldtiden, ikke kirken.

      Det Athenske demokrati varede 185 år, og blev afskaffet ved Makedonsk invasion. Det blev siden forsøgt genindført mange gange.

      Hvis Tyskland i 1933 havde været det eneste demokrati i Europa, ville det næppe havde været demokrati i dag. Demokratiet i Athen var ikke mindre demokrati end vores anno 1914.
      Under alle omstændigheder har demokrati kun opstået hvor der var filosofi, videnskab, fritænkning og troen på individet som noget af værdi.
      Under alle omstændigheder sad kirken på græsk litteratur i århundreder, havde tiltusket sig eneret til at læse og eje denne.
      Lutheranismen brændte ikke Giordano Bruno, men brændte stadig hekse.
      Kirken kunne havde promoveret demokratiet, men gjorde det ikke, hverken den ene eller anden.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 2. april 2008 @ 20:35

    19. Nu begynder du med det vrøvl om at kirken kunne have promoveret demokratiet. Det er da den mest vanvittige måde at omgå det faktum på at det var de kristne lande der kom først med det moderne demokrati.

      Som du selv skriver er der ikke een faktor der er mange, og derfor modsiger du jo også dig selv når du skriver at kirken kunne have promoveret demokrati, eller at der var feudal stater efter bogtrykkerkunstens opfindelse.

      Men man kan godt sige at der er faktorer som ville være blokerende for et levedygtigt demokrati. Som f.eks. bogtrykkerkunsten. Nogle religioner kan også være blokerende, men historien har jo ligesom bevist at det var kristendommen ikke.

      Angående kirkens magt, så har denne helt sikkert haft en ikke helt ubetydelig rolle i den opbygning af stater som skete i middelalderen. Og jeg tror ikke at vi skal begræde at afviklingen af kirkens magt tog mange år, idet en abrupt fjernelse af kirken ville have forårsaget et kollaps i væsentlige samfundsstrukturer. I kølvandet af dette kollaps ville jeg ikke garantere for hverken oplysningstid eller demokrati.

      Heksebrændinger, tænk de skyldes at den katolske kirke mistede sin magt: http://da.wikipedia.org/wiki/Heks, Heksebrændingerne var slet og ret lynchninger. Hvad kunne der ikke være sket hvis magt strukturerne var faldet helt sammen.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 3. april 2008 @ 00:00

    20. Fri mig fra Erasmus Montanus logik.
      To sande præmisser giver ikke nødvendigvis en sand konklusion.

      De kristne lande kom også først medden moderne videnskab, hvis kirken spiller en rolle der, er det en antirolle, eller den rolle fangevogteren spiller i fangens lyst til flugt.

      Da kirken med sit “du skal ikke slå ihjel” ikke var til helt hæmningsløs voldelig undertrykkelse, kunne oplysningstiden opstå stille og roligt, specielt i de reformerede lande, hvor man “kun” forfulgte kættere og hekse fysisk.

      Det gik, sikker bevidst, forbi dit fordrejende hoved, at jeg påpegede, at de som stiftede demokratiet var inspireret af det gamle Grækenland.

      Hvis du vil modbevise mig, skal du over i belæg som påviser at kirken har spillet en aktiv rolle, som står i nogenlunde forhold til kirkens kamp mod verdslig/videnskabelig fornuft siden Konstatins anerkendelse.

      Men det nærmeste du er kommet til et belæg, er trykpressens rolle i oplysningstiden. Den rolle er der, men den er ikke den afgørende rolle, men svarer nærmere til tæer i fremskridtet end ben.
      Hjertet eller hjernen i oplysningstiden kommer den slet ikke i nærheden af. Intelligente filosoffer har dukket op gennem hele historien, men først i 17 hundrede tallet begyndte de for alvor at sætte deres præg. Oplysningstiden var båret af mange hjerner der tænkte frit og nyt – det kunne de havde gjort uden Gutenberg, de skulle blot 10 gange så meget for en bog.
      Men gutenberg spredte også biblen, altså en modsatrettet effekt skal også regnes.

      Erasmus montanus logik, hvad der absolut virker som bevidste fordrejninger, og slet skjulte personlige angreb er overvejende, hvad du har budt på i denne debat.

      Hvis emnet var et andet, for eksempel udviklingen af vores moral, filantropi, osv. Så har kirken spillet en rolle.
      Men hvad angår oplysning og demokrati, nej højst lavmælt og spinkelt, en enkelt ensom skikkelse her og der.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 4. april 2008 @ 23:21

    21. Thomas Bolding Hansen og Kjeld Flarup

      tak for en interessant dabat at følge med i.

      jeg ved ikke nok til at vurdere hvem der har ret, eller mest ret.

      men selv i dag er der jo f.eks. ikke bred enighed om hvorfor usa invaderede iraq. hvad vil der mon stå om det i historie bøgerne om 200 år.

      jeg mener enhver historisk kilde kan meget vel have været et polemisk indlæg i sin samtid.

      derfor er det også den mest interessante måde at lære lidt om en historisk periode, at få lov at følge en debat som jeres.

      Kommentar by Sortalf — 5. april 2008 @ 17:42

    22. Det er sikkert håbløst at overbevise en indædt ateist om noget som helst.

      Nu har du to gange beklaget dig over at Gutenberg trykkede bibelen og spredte den ud. Ja du påstår endda at det har en modsat rettet effekt. Det er vist gået hen over hovedet på dig hvad jeg har skrevet omkring trykningen af bibelen, at samtidigt med at den blev oversat, trykt og spredt, så kom budskabet om at adskille stat og religion også ucensureret ud.

      Hele din argumentation bygger på at der aldrig har været en reformation og at kristendommen anno 2008 er lig den katolske kirke anno 1400. Altså at kristendommen er en statisk dogmatisk størrelse. Det er netop det den ikke er, og derfor vi har fået den udvikling som vi har.

      Du har heller ikke forholdt dig til at samfundet i middelalderen var et helt andet samfund end i antikken. Filosoffer kunne have set nok så meget til antikken i middelalderen – demokratiet ville ikke have haft en chance for at overleve. Derfor hver en ting til sin tid.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 5. april 2008 @ 21:44

    23. Nu har jeg sagt jeg er agnostiker, ikke ateist.

      Det jeg har sagt, er at trykkekunsten i sig selv intet siger om hvad der bliver trykt, om det er Einstein eller Mein Kampf, den første sælger ikke i nutidens religiøst funderede samfund, den sidste gør.

      Nej min argumentation bygger ikke på der ikke har været reformation. Men reformationen reformerede ikke biblen. Kristendommen er en dogmatisk størrelse, netop derfor tror en masse mannesker i dag på at Adam og Eva var de første mennesker på jorden, netop derfor anvendes i dag den selvsamme Nikæanske trosbekendelse som blev indstiftet år 325 efter kristus, for at stadfæste kirkens kernedogmer af både den katolske kirke og og den reformerede. Den katolske kirke har ligeledes været magtesløs, i forhindringen af selvstændig tænkning, som den protestantiske.

      Nej, nu har vi ikke diskuteret middelalderen på noget tidspunkt, men nu vi er der, hvorfor fik vi den mørke middelalder? I betragtning af alle de kundskaber vi faktisk havde til rådighed?

      Nej demokrati har ikke en chance i åndsformørkede og indskrænkede samfund, og hvad er det som typisk skaber disse?
      Du behøver ikke kigge længere end til mellemøsten for at finde et eksempel.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 7. april 2008 @ 00:45

    24. Du misforstår stadigt betydningen af trykkekunsten. Det er klart at der kan blive trykket både skidt og kanel, så på det led er trykkekunsten i sig selv ingen garanti for noget som helst.

      Det jeg blot gør opmærksom på er at dens fravær er en garanti for at du ikke kan have et moderne demokrati.

      Og så er der mig bekendt kun to dogmer indenfor kristendommen: Du skal elske herren din gud og du skal elske din næste som dig selv.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 9. april 2008 @ 23:51

    25. Martin Luther, reformisten har disse perler:

      “Whoever wants to be a Christian should tear the eyes out of his reason.”
      — Martin Luther

      “Reason is the greatest enemy that faith has; it never comes to the aid of spiritual things, but more frequently than not struggles against the divine Word, treating with contempt all that emanates from God.”
      — Martin Luther

      “Reason should be destroyed in all Christians.”
      — Martin Luther

      “Reason is the Devil’s greatest whore; by nature and manner of being she is a noxious whore; she is a prostitute, the Devil’s appointed whore; whore eaten by scab and leprosy who ought to be trodden under foot and destroyed, she and her wisdom … Throw dung in her face to make her ugly. She is and she ought to be drowned in baptism… She would deserve, the wretch, to be banished to the filthiest place in the house, to the closets.”
      — Martin Luther, Erlangen Edition v. 16, pp. 142-148

      “Reason must be deluded, blinded, and destroyed. Faith must trample underfoot all reason, sense, and understanding, and whatever it sees must be put out of sight and … know nothing but the word of God.”
      — Martin Luther

      Tro er simpelthen det modsatte af kritisk fornuft.

      Du skal elske dig selv som din næste, det var jo langt fra det eneste Jesus sagde, og derfor langt fra det eneste som kirken, alle kirker, har baseret deres dogmer på.

      Selv et barn siger fantastiske ting, der retfærdiggør ikke at man tror på det vås barnet også siger. Kristendommen er dogmatisk pakke, elske sin næste kan man gøre ude at være kristen og være langt bedre til det end de kristne.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 14. april 2008 @ 16:22

    26. Jesus giver dig altså kun disse to bud! Resten er kun afledt deraf.

      Kommentar by Kjeld Flarup — 15. april 2008 @ 17:49

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper