2. juni 2008

Steen Busck: Uni-marxismen var en “anden form for marxisme end den man havde østpå”

I sidste uge havde Samfundstanker på P1, historiker Steen Busck i studiet til en samtale om det moderne universitet. Han mente, at universiteterne var blevet autoritære, og anbefalede rask væk et nyt studenteroprør. Post-marxisme kan man kalde det, men det er som bekendt sejrherrerne der skriver historien, og såvel Steen Busck som P1-vært Ove Gibskov (læste bl.a. idehistorie og kultursociologi) , ved godt hvordan den skal vinkles.

  • 26/5-08 Samfundstanker (P1) – Steen Busck.
  • Steen Busck, historiker: … det vi så mente i 1968 og efterfølgende, det var at vi ville have en tredie form for universitet – hverken det gamle Humboldt’ske universitet, eller et alt for funktionaliseret universitet… men vi ville have, hvad vi kaldte for et kritisk universitet, og det vil altså sige med langt større indflydelse for de studerende – jeg var selv ældre studerende på det tidspunkt, en der tidligere havde været – vi ville have indflydelse på vores eget studieindhold. Vi mente ikke professorernes bud på det faglige indhold var tilfredsstillende, vi ville blandt andet have mere teori og så videre. Så der kom en lang række studenterkrav indenfor mange forskellige fag på universitetet, og der skete masser af ting i såkaldte fagkritiske grupper i 1969 og 1970, og det var så muligt at føre nogle af de tanker igennem. Da der kom en ny styrelseslov på universitetet, der fik studenterne indflydelse gennem studienævnene. Typisk små nævn med fire studenter ogt fire lærere, der så sad og afgjorde studieordningen, udformede studieordningerne, og lagde planer for undervisningen og den slags ting.

    [..]

    Ove Gibskov, P1: Hvad syntes du så var det væsentligste der kom ud af studenteroprøret?

    Steen Busck: Jamen der kom mange forskellige ting ud af det studenteroprør. Jeg vurderer det først og fremmest positivt. Og det gør jeg navnlig på det faglige indhold, på den aktivitet som var i den såkaldte fagkritik, i fagkritiske grupper, der forenede sig hen over faggrænserne, sådan så man fik en fælles fagkritik for hele humanoira på Aarhus Universitet, hvor vi fik en kontakt henover faggrænserne, som vi ikke havde haft tidligere. Der skete masser af frugtbare ting på den konto.

    [..]

    Steen Busck: Det var sådan en meget kraftig bølge, der var – og den var jeg fuldstændig med på, for jeg var socialist og maxist helt siden 1950’erne, men man kan roligt sige at marxismen i begyndelsen, i løbet af 1970’erne, den der universitetsmarxisme som udvikledes blev en moderetning som virkede ret tyrannisk på de folk der ikke hyldede det der. Altså jeg har fuld forståelse for mange fagligt interesserede studenter, som er kommet i klemme fordi de ikke var med på den rette vogn i 1972-1973-1974, da marxismen var i højsædet. Sådan en modebevægelse kan jo være et tyranni, det har andre modebevægelser været senere hen på universitetet, og det er jo klart, det er navnligt studenterne som er til fals for modebevægelser af den slags, det er navnligt dem der skifter videre, og dem som får yngre lærere med på vognen, og sådan nogle ting. Så der er nogle omkostninger – det var der helt bestemt i 1970’erne, ingen tvivl om det.

    Ole Gibskov: Vi skal nok snart komme frem til situationen i dag, og tale noget mere om det du gerne vil have ændret, men vi bliver lige lidt ved 1968. Jeg har hørt at du gerne vil gøre op med både en negativ og en positiv myte som opstod i kølvandet på studenteroprøret. Den positive myte – hvad gik den ud på?

    Steen Busck: Jamen den gik jo ud på, at i 1973-1974, ’75 måske, der opstod der en slags myte om et 1968 som en slags gevaldigt forår. Som var noget alle mente var positivt. Det var navnligt folk der ikke havde været med i 1968, der var ophavsmænd og kvinder til den myte. Det blev vurderet fantastisk positivt, alt hvad der var foregået – man kan næsten sammenligne det med tiden efter Anden Verdenskrig, hvor modstandsbevægelsen lige pludselig blev det store mantra for alle mulige mennesker, alle blev pludselig modstandsfolk og sympatiserede med modstandsbevægelsen.

    Ole Gibskov: Skal det så forstås sådan, at der også var flere som sagde at ‘jeg var med’ – uden at de egentligt havde været det?

    Steen Busck: Ja, de fleste af dem som kaldte sig ’68’ere på det tidspunkt og har gjort det siden måske, indtil det blev det omvendte billede, jamen de kaldte sig selv rask vel ’68’ere, selvom de overhovedet ikke havde været med til det.

    Ove Gibskov: Så taler du så også om en negativ myte. Hvad går den ud på?

    Steen Busck: Jamen det skifter jo så i løbet af 1980’erne, navnlig da man får andre modebevægelser end dem der tidligere havde været. Man får en adgangsbegrænsning, helt andre vilkår på universitet, og det fortsætter op igennem ’90’erne, og da bliver jo ’68 til et skældsord. Der er ingen grænser for hvad ’68’erne, som de hedder, er blevet beskyldt for siden hen. Det gælder i pædagogiske henseende, det gælder universitetsmarxismen, og det gælder mange forskellige ting, og det er selvfølgelig anført af den der negative myte, som jo er anført af folk der jo faktisk kom i klemme i 1970’erne, og dem er der nogle stykker af, og det har jeg sådan set en vis forståelse for, men de er blevet frustrede dengang over det der skete der, så gennem Weekendavisen og hvad de ellers har af talerør, talerørene er ikke så få, de har faktisk flere talerør end vi andre har. Har faktisk fremstillet ’68 som et meget negativt fænomen.

    Ove Gibskov: – Men du talte før om at nogle reelt kom i klemme, og simpelthen blev domineret – jeg tror du brugte ordet tyranniseret – så er det vel også meget reelt, at nogle af dem siger, jamen at det var bestemt ikke godt alt hvad der foregik i ’68.

    Steen Busck: Ja, det kan man godt forstå, altså jeg har ikke nogen, dem har jeg sådan set en vis forståelse for.

    Ove Gibskov: – Hvorfor er det så en myte?

    Steen Busck: Altså det billede der tegnes af 1968, det er for eksempel et billede der går på, at det alt sammen var marxisme. Og den marxisme der var tale om, det var en marxisme der var fuldstændig indforstået med sovjetmarxismen eller med maoismen. Det var en side af det, og en anden side af mytologien går ud på, at vi var voldsromantikere, og at de ting der foregik der i 1968-1969, det var ting der direkte hang sammen med hvade Rote Armee Fraktion, altså Bader-Meinhofgruppen, terroristerne i Tyskland foretog sig, og De Røde Brigadere i Italien – altså myrdede folk og så videre. Den der forvrængning af hvad 68-oprøret egentligt gik ud på, den kan man stadigvæk se. Hvad kommunisterne spillede af rolle på universitetet, det var fuldstændigt minimalt. Det var en anden type marxisme, i det omfang man overhovedet var marxister, og det blev man jo så altså i løbet af 1971-1972 – bredte marxismen sig meget som synspunkt på universiteteterne, der var det en fuldstændig anden form for marxisme end den man havde østpå. Der var ikke mange som ikke tog afstand fra hvad der skete i Sovjetunionen. Man var altså en overgang, lidt mere positiv overfor hvad der foregik i Kina, indtil man fandt ud af hvad det egentligt var hvad der foregik. Så tog man også afstand fra det, og det er overhovedet ikke sandt at vi var voldelige i den forstand. Der var ikke megen voldsromantik – der var en smule voldsromantik i forbindelse med Vietnamdemonstrationerne foran den amerikanske ambassade i 1968.

    Ove Gibskov: – og Sten Busck, hvad er det så kort fortalt, der især er sket, siden du har den opfattelse, at universiteterne idag bliver styret mere autoritært end for flere hundrede år siden?

  • 1/12-04 Journalisten – Lytterne er også blinde (interview med Ove Gibskov).
  • 26/5-08 Forskningsfrihed? – Historien der kom ud af busck’en (Buschs universitære heppekor).
  • The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/5887/trackback

    11 Comments »

    1. “Der var ikke megen voldsromantik”

      Det er ihvertfald løgn. En af de oftest gentagne ‘teorier’ i universistets-marxismen var, at samfundets egentlige magthaverne ikke ville give magten fra sig frivilligt, og derfor var en voldelig revolution nødvendig.

      De egentlige magthavere var selvfølgelig kapitalisterne, og Folketinget var -ifølge disse ‘uni-marxister’- udelukkende et gummistempel for stor-kapitalen. Defor kunne man ikke forvente at kunne ændre noget via demokratiet, og den logiske konsekvens var selvfølgelig en (voldelig) revolution. Det var ‘børnehave-lærdom’ i 1970’ernes universistets-marxisme, og en revolutionær terrorgruppe som Blekingegadebanden opstod altså ikke i et eller andet ‘tomrum’. Den bande var en inbtegreret del af den yderste venstrefløj.

      Kommentar by JensH — 2. juni 2008 @ 16:15

    2. Enig med JensH, jeg har nemllig også hørt universitetsretorikken.

      Det er velkendt, at Steen Busck i mere end én forstand har haft et tæt forhold til teateret i mange år. Hans scene ved håndvasken hører ikke til blandt glansnumrene. Han har forresten været dekan.

      “Steen Busck: Jamen der kom mange forskellige ting ud af det studenteroprør. Jeg vurderer det først og fremmest positivt. Og det gør jeg navnlig på det faglige indhold, på den aktivitet som var i den såkaldte fagkritik, i fagkritiske grupper, der forenede sig hen over faggrænserne, sådan så man fik en fælles fagkritik for hele humanoira på Aarhus Universitet, hvor vi fik en kontakt henover faggrænserne, som vi ikke havde haft tidligere. Der skete masser af frugtbare ting på den konto.”

      Jeg har mere end en gang hørt fra velorienterede kilder, at så at sige al historieforskning fra Buscks institut i 1970Erne er kassabel, fordi den bygger på marxistike dogmer og ikke videnskabelighed.

      Man råbte ganske vist højt om større videnskabelighed, men resultatet blev i en årrække ekstrem mangel på videnskabelighed.

      Desuden gik meget talent til spilde, og dette skal ikke undervurderes.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 2. juni 2008 @ 19:49

    3. 2.Mette

      “Desuden gik meget talent til spilde og dette skal ikke undervurderes.”

      Ganske rigtigt.

      Der var mange studerende med en opfattelse som ikke var sammenfaldende med den venstreorienterede, der herskede på uni., og andre uddannelsessteder, som valgte at hoppe ud af deres studie.

      Folk blev,fra både venstreorienterede undervisere som medstuderende, udsatte for en vildt ubehagelig, personlig mobning, udført med en udsøgt ondskabsfuldhed og nidkærhed.

      Det kostede mere end almindelig personlig styrke at udholde tilstandene.

      For ikke blot blev man som subjekt gennemheglet, men også ens skriftlige, som mundtlige, opgaver blev `tværet`.

      Besad man ikke den fornødne psykiske råstyrke måtte man melde pas og smutte.

      Angående den manglende videnskabelighed, så er efterslæbet på humaniora vel ikke overstået ?

      Fatter godt at en del folk dengang i stedet valgte at fokusere på f.eks. tekniske studier.

      Kommentar by Vivi Andersen — 2. juni 2008 @ 22:42

    4. Vivi.

      Din beskrivelse svarer helt til mit indtryk af, at der har været påfaldende mange tilfælde af alvorlig sygdom og alt for tidlige dødsfald blandt dem, der ikke var medlemmer af munkeordenerne.

      Nej, efterslæbet er ikke overstået, siden forestår genopbygningen.

      Desværre har jeg konstateret, at nogle af de værste tyranner var sønner af fremtrædende mænd, rotarianere af det bedre borgerskab og lignende, der havde hævet sig vha. et mere naturligt pondus. Patriarker.

      Jeg har i nogle år interesseret mig for forholdet far/søn. Af oplagte grunde. Af og til har jeg stillet uskyldige spørgsmål i debatten om emnet, men selv om der var fyldt med sønner, fik jeg aldrig noget svar.

      Nu har jeg fornylig læst en bog, der i forordet meddeler, at forholdet er en urkraft. Tænk, det tror jeg gerne, og hold kæft hvor det koster. Jeg er tilbøjelig til at mene, at det er meget værre end mor/datter forholdet. (Her var jeg endda to gange i træk offer for en freudiansk fejltastning og kom til at skrive mord).

      Men hvor om alting er, er jeg meget, meget glad for, at jeg ikke er søn af Johs. Møllehave. Altid på randen af ruin og i sit såkaldte åbne ægteskab. Sønnen medbragt fra spædbarnalderen på diverse podier i det danske land, når faderen holdt foredrag om Kierkegaard, og dresseret til at tage sutten ud af munden på et givet tidspunkt og sige “Enten Eller”.

      Hos Utzons stod det ikke meget bedre til. Sønnen måtte i fremskreden voksenalder i terapi. Han havde nemlig fået alt, hvad han pegede på, og det var altid det mest perfekte. Begyndte han at interessere sig for både, lå der straks en supermodel i havnen og ventede på ham.

      Så er der Lindhardt-familien, hvor jeg har kendt lidt til to af medlemmerne og mener, at faderen bliver lovlig hårdt dømt. Ikke bedømt. Det var ellers ham, der afskaffede det danske helvede i 1950’erne. Gamle P.G. led af en medfødt deformitet i rygsøjlen, som fik ham til at gå foroverbøjet og ludende. Samtlige fire (4) sønner måtte med tidens fylde have gjort noget for at få rettet holdningen, da de alle kom til at gå som faderen, skønt ingen af dem havde problemer med ryggen. De var vist også allesammen på talekursus, fordi de stammede. Engang optrådte familien samlet i en tv-udsendelse, hvor faderen udtalte, at familien er “en slagmark”.

      Det er også det indtryk, den yngste søn, rektor på pastoralseminariet, efterlader. Han er tilsyneladende meget bitter over, at hans mor nøjedes med at betale regningen, da en bager mødte op i familiens hjem og ville have betaling for længere tids storforbrug af flødeskumskager. Rektoren (omkring de 60) mener tilsyneladende stadig forbitret, at forældrene slet ikke havde lagt mærke til, at han havde tillagt sig påfaldende runde kinder. Måske har de blot ment, at han havde det godt.

      At Jes Dorf-Petersen virker overfladisk, kan ingen undre sig over, hvis de har læst bogen, og sådan er det hele vejen igennem.

      Faderskikkelser, der har du et tilværelsens store problemkomplekser, måske det største.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 2. juni 2008 @ 23:33

    5. Her er et link til bogen:

      http://64.233.183.104/search?q=cache:M4yRXx7_8TIJ:www.documentas.dk/udgivelser/2007/mig_og_min_far.htm+utzon+lindhardt+m%C3%B8llehave+far&hl=da&ct=clnk&cd=3&gl=dk

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 2. juni 2008 @ 23:34

    6. ad 5

      Tak for linket, klart et meget interessant emne som jeg kun kan bekræfte oplevelsen af. Vil læse bogen.

      Sønners forhold til deres fædre er en central del af deres videre færd i livet og mange gange har fædrene været ret afstumpede og nærmest kommunikations-handicappede.

      De samfundsmæssige problemer, der følger med denne problematik, fører mig til den konklusion at nærmest enhver form for undervisning i grundlæggende forældreskab, burde være et fag i folkeskolen. Så usselt kan niveauet ofte blive, undertegnedes oplevelser incl.

      Kommentar by Tobulisten — 3. juni 2008 @ 01:28

    7. 5
      Schhhhhh
      Jeg får altid at vide jeg ligner min far, snakke som min far og har samme holdninger som ham, nu bliver jeg da helt bange for at min fremtid bliver en eksakt skabelon af den gamle mands………..

      Heldigvis synes jeg han er et positivt forbillede, der har fået maksimalt ud af sine 7 år i den stråtægte landbysskole, og idag bestrider to bestyrelses poster selvom han holder fast i han kun er en dum bondedreng. Men jeg har så også altid lært at hans holdninger var til diskution, ingen sager kunne blive ultimative (på nær tidspunkterne jeg skulle komme hjem fra byen i gammel tid), det har da også givet 4 helt forskellige børn hvor vi spænder fra en planlægningsdirektør i en af DKs største virksomheder og til en arbejdsløs IT nørd, så vi har aldrig skulle tvinges til at lire en ramse af der var indoktrineret. Ligeledes har en ting som politik altid været til åben diskution, selvom han har været medlem af S i mange år (selvfølgelig altid stemt K, man er vel husmand) er jeg aldrig blevet mødt med andet end åbenhed over mit valg af DF, ligesom min svoger der er die-hard liberal sagtens kan få lov at tage en diskution, uden nogen bliver uvenner, tror det kaldes rummelighed, noget “genier” vist aldrig har brugt så meget, bare se Helveg-petersen/elleman familien, hvor de unge lyder som en afskrift af de gamle.

      Kommentar by Broholm (ordblind) — 3. juni 2008 @ 09:50

    8. -> 7 Broholm

      “bare se Helveg-petersen/elleman familien, hvor de unge lyder som en afskrift af de gamle.”

      Jeg vil gå så vidt som til at udskifte afskrift med gravskrift. :-)

      Det er ofte svært at være Bambi og videreføre dynamikken uden at blive knust af skovens konge eller måske endda forsøgt trukket med i et frit fald. En gang læste jeg, at der ikke findes større beundring i verden, end den en lille søn på to-tre år nærer for sin far. Efter at have oplevet min egen lille guts traven rundt i hælene på sin far har jeg ikke grund til at betvivle de ord.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 3. juni 2008 @ 16:07

    9. Du kan også godt tage Auken klanen med, eller Lars Weiss der lyder som en mere ondskabsfuld klon af sin mor. Jeg kender ingen professionelle, der son han kalder sine meddebattører ved øgenavne eller benytter perfide hentydninger til sindssyge.
      Hækkerupperne er lidt mere diffuse, men det er demokratisk svaghedstegn at vi har disse politiske klaner. Kan ungerne ikke finde ud af andet end at vælge samme erhverv som deres forældre? Det tegner ikke godt for dynamikken i samfundet.

      Kommentar by PeterK — 3. juni 2008 @ 16:11

    10. “…men vi ville have, hvad vi kaldte for et kritisk universitet…”

      Og hvad har hippierne så fået?

      Bl.a. har de fået indført bederum og halal-mad på danske universiteter.

      Kommentar by Janne — 4. juni 2008 @ 09:08

    11. HAmster

      Kommentar by Anonym — 18. juni 2008 @ 11:58

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper