6. oktober 2014

Lone Nørgaard om konservatisme: “Velfærdsstatens kolonisering af civilsamfundet… skal stoppes.”

Glimrende kommentar af Lone Nørgaard i Jyllands-Posten – Hvis jeg var spindoktor for Søren Pape & Co.

“I takt med at jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at ikke bare er jeg borgerlig, jeg er konservativ. Faktisk har jeg nok altid været det – uden rigtigt at kunne sætte ord på. I stedet lod jeg mig som ung piske bevidstløst rundt i manegen af marxistiske domptører, hvilket, indrømmet, set i bakspejlet er alt andet end flatterende for min intelligens og kritiske fornuft.

Som konservativ anno 2014 er jeg imidlertid partipolitisk hjemløs. … For jeg og mine mange ligesindede, der p.t. halvhjertede flakser rundt og på skift stemmer nødtvungent på enten Venstre, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, springer højst sandsynligt på den konservative vogn, hvis C vil lytte til røsten fra folkedybet (mig!) og profilere sig på to mærkesager, der i allerhøjeste grad er konservative. Sagerne kommer som kronikkens happy ending.

Det første, jeg vil anbefale, er, at såvel konservative partimedlemmer som sympatisører skal have lektier for, så de til hver en tid med glans og glød kan forfægte den konservative position. (Jeg er selv i fuld gang med at fylde i mine oceaner af huller!). Læg fx ud med at læse ‘Årsskriftet Critique VI’ (2013) og ’11 konservative tænkere’ (2010), og fortsæt så med den engelske filosof Roger Scrutons vitaminrige forfatterskab.

I ‘Critique’ har bl.a. David Munk Bogballe leveret et læseværdigt bidrag under overskriften ‘Om konservatisme og Det Konservative Folkeparti’. Jeg skylder ham hovedæren for følgende recept i punktform:

Det Konservative Folkeparti skal finde sin eksistensberettigelse i en kombination af lavere skat, personlig frihed og ansvar samt fokus på det nationale og nære.

Velfærdsstatens kolonisering af civilsamfundet og privatsfæren skal stoppes. Den såkaldte velfærdsstat har ført til opløsning, (ud)dannelsestab, klientgørelse, ansvarsforflygtigelse og moralsk forfald.

Familien, halvvejs opløst af statens pasnings- og omsorgstilbud til både børn og gamle, skal genoptrænes, og reformpædagogikkens totalitære heldagsskole møde fornyet modstand.

Fælles værdier og national kultur skal fremmes. Fælles værdier er bl.a.: tradition, pluralisme, pessimisme og skepticisme. Tradition sigter til overlevering af kulturelle (kristne!) normer, værdier, skikke og forestillinger til efterfølgende generationer.

Pluralisme i konservatismen er en accept af, at mennesker er forskellige og ønsker at indrette sig forskelligt, samtidig med at den afgrænser det forkastelige. (Ingen facitliste, men til løbende diskussion).

Pessimisme skal tolkes som en accept af, at mennesket er fejlbarligt, at det perfekte, gode menneske ikke eksisterer. Det konservative bud på det gode liv er fællesskaber, hvor menneskets gode sider gives muligheder for udfoldelse, og de mørke sider søges begrænset. Skepticisme udgør konservatismens afvisning af troen på, at mennesket er i stand til at skabe en langt bedre verden på baggrund af videnskab og fornuft. Skepticismen fungerer som et bolværk mod menneskeligt overmod og social ingeniørkunst. …

Hvad skal genrejse Det Konservative Folkeparti? Ovenstående plus det, der skal være partiets to højest prioriterede mærkesager: 1. Opsigelse af alle konventioner, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig politik, 2. Trinvis udmeldelse af EU.”

Oploadet Kl. 19:00 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/60708/trackback

6 Comments »

  1. Hvis man har et par timer til, at hører et interesant interview om konservatisme, utopier, flugten fra den menneskelige natur og multikultur så er den australske politisk etnolog Frank Salter rigtigt spændende. Han berører; socialkontruktivismen, feminismen, multikultur mm. Fra svenske Red ice radio:http://www.redicecreations.com/radio/2014/09/RIR-140919.php

    Kommentar by Thorsted — 6. oktober 2014 @ 19:27

  2. Fornuftigt.

    Men desværre ikke en kronik der appellerer til partiet, udover enkelte som f.eks. Jarlov.

    Læs f.eks. Rune Kristensen blogindlæg hos JP hvor han angriber Selsing parret fordi de har kritiseret Pape’ leflen for Dansk Industri. Med Rune K.’s sædvanlige niveau er der mest tale om reklameslogans om åbenhed og tolerance og så han evige had til DF som han altid omtaler som “halvracistisk” – det er ufrivilligt morsomt at en mand der iscenesætter sig selv som åben og tolerant samtidig vælger så hadefuld og uredelig en debatstil.

    Kommentar by Superman — 6. oktober 2014 @ 20:53

  3. Rune Kristensen. Jeg spår ham en stor fremtid i et meget lille parti.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 6. oktober 2014 @ 21:05

  4. Det er komplet ligegyldigt, hvad Lone Nørgaard skriver af fornuftige eller ufornuftige ting.

    Hvad der IKKE er ligegyldigt er, at det er de unge, fertile pigers seksualitet, der sikrer Venstrefløjen definitionsretten. – Den I ved nok, der får mænd, der trodser den til at lyde “indebrændte” og “sprutrasende”. Også Lone Nørgaard gav sin til venstrefløjen i sin ungdom, og hun kan ikke kræve den tilbage i sin alderdom.

    Dumme Gigolo
    Stakkels Gigolo
    Nu er det for sent at græde

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 7. oktober 2014 @ 00:34

  5. Det bedste jeg har læst i lang tid. Det fanger virkelig den konservative ånd.

    Kommentar by Mikael Drachmann — 7. oktober 2014 @ 01:38

  6. Men jo… Morten har jo ret.

    Jeg tænkte det samme.

    Kommentar by Mikael Drachmann — 7. oktober 2014 @ 01:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper