10. marts 2015

‘The soft bigotry of low expectations’: “… hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene?”

Den sympatiske Mersiha Cokovic skriver i Berlingske om ‘mangel på krav og forventninger til indvandrere’, hvad en tidligere amerikansk præsident meget rammende har betegnet som ‘the soft bigotry of low expectations’. Jens-Martin Eriksen hudfletter de dobbelte standarder i Politiken – Fascismens nyttige idioter (kræver login).

“Forfattere og debattører havde mange sære ting for på Facebook og i aviserne efter den kultiske seance, hvor en næsten tusindtallig skare af maskerede og hellige mænd begravede morderen fra attentaterne ved Krudttønden og Synagogen. Det ville være nærliggende at forstå dette mysteriespil i moskeen på Dortheavej i København og ude ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby som en hyldest til martyren, der nu går ind i Paradiset, fordi han som attentatmændene fra Paris har hævnet profeten for en krænkelse. Men sådan så mange forfattere og andre kunstnere ikke på det.

Nogle af dem, der deltog i hyldesten, var ganske vist tilrejsende islamister og gengangere fra andre episoder med hyldest til voldens velsignelser, som ikke mener, de døde er helt så uskyldige, og at det kun er retfærdigt at hævne profeten med døden over for dem, der krænker.

Men alligevel har vi ikke lov til at fordømme den islamo-fascistiske procession. For hvem er vi, der kan dømme over andre og se ind i deres indre og for alvor vide, hvad de tænker? For kunne vi kigge ind i deres hoveder og få at vide, hvilke motiver de 600-700 havde for at møde frem til begravelsen? Det forlød, at der kunne være flere grunde. Det første, der faldt forfattere og kunstnere ind, var ikke, at man hyldede mordene ved Krudttønden og ved synagogen. …

Der er mange hensyn, forstås. Og man må ikke generalisere. Men hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene? En lille henvisning til Frederik Stjernfelts og min bog, ‘ Adskillelsens politik’, om den kulturforståelse, der kan spores i dette morbide eftermæle, som man uafvidende giver de to ofre, når man ikke må identificere deres morders politiske motiv. …

Alligevel kan man både her og der i den offentlige debat lige nu se, at træk af den kulturalistiske ideologi – multikulturalisme – sætter sig igennem bag om ryggen på de personer, der deltager. … Og disse træk tilsiger dem, at man ikke kan og må kritisere folk fra andre kulturer for deres udemokratiske holdninger – ikke engang som i dette tilfælde, hvor personer deltager i en fascistisk-kultisk seance med hyldest af jødemorderen og attentatmanden. De, der vitterlig er vores dødsfjender, bliver omskrevet til at være forurettede og empatiske. Den ideologi, der er vores dødsfjende, må ikke nævnes ved navn.

Men ved næste fejring af nazisten Rudolf Hess’ fødselsdag 26. april vil alt være godt igen. Så vil de samme forfattere og andre naturligvis igen være på rette spor og ikke opfinde nogle bortforklaringer om ‘medfølelse’ fra diverse mindeoptog rundt om i Europa. Så vil de igen se klart og vide at identificere dem som hvide mænds fascistiske manifestationer. Her stiller multikulturalismen sig ikke i vejen…

Den multikulturalistiske ideologi har generelt nogle demokratiske problemer, som man hver især bør behandle. Det er den, der er omdrejningspunktet for de mange forvirrede og desperate positioner i denne tid. Det er en uerkendt racistisk ideologi og paternalisme, der præsenterer sig som barmhjertighed.

(Islamo-fascistisk procession ved jødemorders begravelse, Dortheavej-moské, 23. februar 2015; WAKF)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/64636/trackback

13 Comments »

  1. Mersiha Cokovic er en hykler. Hun er folketingskandidat for Liberal Alliance: http://bit.ly/1wWb7On . LA har stemt for 20 af regeringens lempelser på udlændingeområdet: http://bit.ly/1urbvh3

    Kommentar by KSD — 10. marts 2015 @ 16:21

  2. Se godt på disse ansigter, morgendagens terrorister.

    Kommentar by Hans01 — 10. marts 2015 @ 16:50

  3. Jeg kan forestille mig mediedækningen, hvis Breivik var blevet dræbt – og mere end 10000 mennesker deltog i hans begravelse.

    Kommentar by BE — 10. marts 2015 @ 17:26

  4. Det alligevel en sær ‘understated’ fremstilling af Jens-Martin Eriksen, synes jeg.
    Selvom det er så sandt som det er sagt, er det nok formuleret blødt for at stryge de venstreorienterede og Politiken-segmentet med hårene?

    “Den multikulturalistiske ideologi har generelt nogle demokratiske problemer, som man hver især bør behandle. Det er den, der er omdrejningspunktet for de mange forvirrede og desperate positioner i denne tid. Det er en uerkendt racistisk ideologi og paternalisme, der præsenterer sig som barmhjertighed.“

    Mulikulturalisme var sådan set det sociologen dr. Verwoerd indførte i Sydafrika (og som den dag i dag gør det lovligt for zuluhøvdingen og præsidenten, Jacob Zuma, at have 6 koner, hvilket er ulovligt for ikke-zuluer)
    https://www.youtube.com/watch?v=vPCln9czoys

    Kommentar by A-mad — 10. marts 2015 @ 17:33

  5. Forsøget på at tale klarere er ikke godt nok her. Det isner i mig hver gang en af dem der regner sig for at kritisere den omtalte ideologi ubevidst overtager dens synsvinkel og reproducerer den:

    “hellige mænd”

    “martyren der nu går ind i Paradiset”

    “hævnet profeten for en krænkelse”.

    Hver gang man anvender denne retorik (også selv om man gør det med distance) er man med til at blåstemple den i stedet for at kritisere den. Man tilvænner læserens underbevidsthed til de pågældende begreber i muslimsk fortolkning.

    Men en hellig mand vil sige en der giver et eksempel til efterfølgelse. Det betyder en martyr også. Det betyder “(sandheds)vidne.” I en jødisk-kristen kultur er de mennesker vi ærer som hellige, og som martyrer, dem der har haft mod til at dø hellere end at svigte sandheden. Ikke dem der er så store kujoner at de vil dræbe for ikke at blive mindet om sandheden.

    Martyrerne i denne begivenhed er naturligvis Finn Nørgård og Dan Uzan. Det bør man insistere på i stedet for at besmitte martyrbegrebet ved at gå med til at bruge det beskrivende om morderen.

    Jens-Martin Eriksen skaber videre begrebsforvirring ved at bruge det kristne begreb “mysteriespil” om optoget for morderen. Der er ingen mysteriespil i islam, da mysteriespil er en afbildende kunstform (teater).

    Kristendommen er speciel som religion ved at give særligt gode muligheder for kunstskabelse, ikke mindst bildende kunst. Den har været en afgørende forudsætning for den kulturelle og åndelige udvikling, Europa har gennemgået i de sidste 2000 år – og de værker indenfor billedkunst, skulptur, arkitektur, musik, litteratur, teater og dans som er blevet skabt under disse gode gødningsforhold for ånden.

    Der er ingen mysteriespil i islam. Der er heller ingen hellige mænd blandt islams krigere. Det er blasfemi at kalde en morder for en martyr.

    Ved ikke at minde os selv om den afgørende forskel på vores egen kristne kultur og islams taber vi de begrebslige våben af hænde som gør os i stand til at modstå begrebs-invasionen.

    Desværre forbinder et stigende antal mennesker i Danmark nu ord som “martyr” og “hellig” med perversioner som dette terrorangreb fordi de ikke kender deres egen tradition.

    Det gør dem åndeligt våbenløse hvis de unge i dag ingen bedre åndelige eksempler har for sig end denne ondskab. Sådan vindes flere søgende unge over til morder-troen.

    En rent intellektuel oplysnings-ideologi, der slet intet hellighedsbegreb kan tilbyde og er ude af stand til at adressere de menneskelige følelser der er bundet op på forestillingen om det ideelle og fuldkomne, vil aldrig kunne hamle op med en ideologi der inkorporerer en religiøs overbygning – hvor falsk og pervers den pågældende overbygning end er.

    Eriksen skulle hellere have fokuseret på det fascistoide og kultiske (det rent politisk-ideologiske) ved optrinnet fra start til slut. Her holder det han siger vand.

    Kommentar by M — 10. marts 2015 @ 18:22

  6. -> KSD

    Du linker til en artikel hvor hun opridser problemer med indvandringen. Hun er i øvrigt ikke medlem af partiet mere.

    Kommentar by Kim Møller — 10. marts 2015 @ 18:34

  7. Ja 5 M Det er interessant, det du skriver.

    Jens-Martin Eriksens ordvalg eller sprogdragt passer ikke til hans intention med indslaget.

    Jeg ved ikke, om det er fordi hans målgruppe er det kulturradikale middelmådige segment af forfattere og debattører, der netop bruger et sådan tåget og vildledende sprog, så de selv ikke forstår et pluk.

    Kommentar by traveler — 10. marts 2015 @ 19:23

  8. @ Kim Møller, #6

    Ja, for neden under den artikel står: “Mersiha Cokovic er folketingskandidat for Liberal Alliance.”
    Hvor ved du fra, at hun ikke længere er medlem af LA?

    Kommentar by KSD — 10. marts 2015 @ 19:31

  9. @ Kim Møller

    Du har ret. Mersiha Cokovic er ikke længere er medlem af LA, selvom hun for mindre end et halvt år siden var folketingskandidat for partiet.

    Kommentar by KSD — 10. marts 2015 @ 19:50

  10. Der er ikke behov for log in til JME’s kommentar – http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2579652/forfatter-vores-doedsfjender-bliver-omskrevet-til-at-vaere-forurettede-og-empatiske/

    @ M
    “Det er blasfemi at kalde en morder for en martyr.” – Det er ikke blasfemi, men simpel oversættelse. Shadid / shehada = martys = vidne.

    Den kristne semantik er enestående, da den ikke hænger på den pågældendes funktion, men hans / hendes død.

    Kommentar by Torben Snarup Hansen — 10. marts 2015 @ 20:22

  11. – Torben

    Jeg var nødt til at logge ind for at se kommentaren.

    Kommentar by Kim Møller — 10. marts 2015 @ 21:15

  12. – KSD

    Skrev hun på Facebook.

    Kommentar by Kim Møller — 10. marts 2015 @ 21:16

  13. 10 Torben Snarup Hansen:

    Det er spørgsmålet om oversættelsen er så simpel. Der er meget andet end leksikal betydning på spil her. Min holdning er at begrebsindholdet er så modsatrettet at man for at bevare klarhed om hvad man i det hele taget taler om gør bedst i slet ikke at oversætte, men beholde det arabiske ord shahid når man refererer til en jihadist.

    Det er det samme med det muslimske begreb for pligt til at dræbe muslimer der forelsker sig eller som dropper islam. (Husker ikke lige hvad det hedder, det begreb – er det izzat?) At oversætte dette med “ære” er meget problematisk, da ære i vores kultur betyder det præcist modsatte: at forsvare individet og det frie valg, at beskytte forsvarsløse kvinder fra at blive mejet ned osv.
    Vænner vi os til at kalde disse mord for æresmord, glemmer vi vores egen ærestradition og bliver dermed netop æreløse…

    Jeg kaldte brugen af ordet martyr på jihadister for blasfemisk ud fra et kristent synspunkt, naturligvis. For det er det, hvis man er kristen. Kan man svine Gud mere til end ved at beskrive ham som en dæmon der kræver blodofre i form af mord på våbenløse civile? Det er at fremstille Gud selv som æreløs, som et dumt svin ganske enkelt.

    Jeg er ikke specielt interesseret i at bruge et blasfemibegreb, men hvis jeg skulle var det da i sådan en situation det ville give mening.

    ..

    Kommentar by M — 10. marts 2015 @ 22:52

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper