12. april 2009

TVavisen: “Mens de danske politikere diskuterer, så er hollænderne i fuld gang…”

Tvavisen var fuld af meningsmålinger igår. Først blev det fortalt, at en nordisk undersøgelse havde vist at Sverige var det mest populære land i Norden (samme historie i Radioavisen, jf. Snaphanen).

Herefter et indslag om en Capacent-måling, der påvist at “et flertal af danskerne er nu parat til at sige ja til kørselsafgifter for at begrænse biltrafikken”. P1 har tidligere fremhævet de Stockholmske ‘betalingsringe’ som et eksempel til efterfølgelse, men denne gang var eksemplet fra Holland – umiddelbart mere sympatisk – men egentligt er der ikke den store forskel på, om man kræver ekstra-betaling for kørsel i midtbyen eller ‘belønner’ billister der ikke køre på bestemte tidspunkter.

Line Gertsen, Vært:: Mens de danske politikere diskuterer, så er hollænderne i fuld gang med forskellige forsøg der skal mindske køproblemerne. Et af forsøgene går ganske enkelt ud på at give billisterne kontant belønning hvis de holder sig fra at køre i myldretiden.

Konceptet var simpelt. Billister fik otte hundekiks.. Euro af staten, hvis de undlod at køre ind i byen på bestemte tidspunkter. Den ‘positive’ metode virkede efter hensigten, og forsøgspersonen Mike de Bruins kunne afslutningsvis fortælle, at han nu havde fået mere tid til familien. Tilsæt selv cikadesang og fuglefløjt.

“Den totalitære – og altså historieløse og naturløse – tanke hos marxisterne om at skabe et nyt menneske og et samfund fra år nul og planlægge alle enkeltheder i samfund ud fra abstrakte idealer genfindes hos moderne adfærdsteknologer… imens adfærdsteknologer har brug for en videnskab, der sætter dem i stand til ‘at kunne forudsige og kontrollere og forudbestemme menneskers handlinger’, har magthaverne brug for dem for at kunne styre menneskene… [Villy] Sørensens kritik af behaviorismen rummer en kritik af diktaturet, ikke det åbenlyse, men det skjulte diktatur, hvor magthavere gør de enkelte mennesker ‘lykkelige’ og ‘harmoniske’ ved at fritage dem for valg… Det intrikante forhold ligger i, at teknikken kan bruges demokratisk, men ikke skabe demokrati, og at den netop legitimeres med progressive, humanistiske argumenter: mennesker skal blive lykkelige. (Kasper Støvring: Det naturlige menneske på godt og ondt. Antropologisk realisme og utopikritik; Nomos 6:2 s. 47ff)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/6730/trackback

12 Comments »

  1. …og i dag DR P1 radioavis kl 900 en rørende historie om farmand der har fået nyt job og i den forbindelse har lovet sine døtre en lille sød hundehvalp. Nu har de små artige børn fået den og givet den navn..farmand hedder Barack Hussein Obama -for ham drejede denne verdenhistoriske begivenhed sig skam om. Og citaterne var naturligvis fra Washington Post.

    Børn, hundehvalp, magtfuld politiker. Hvor dumme tror DR at folk er?

    Kommentar by Limewoody — 12. april 2009 @ 08:32

  2. Obama planter øko­lo­gisk køk­ken­ha­ve, Michelle Obama i køkkenhaven, Rødbeder er strengt forbudt i Obamas køkkenhave – og det var bare TV2.

    Kommentar by Kim Møller — 12. april 2009 @ 08:55

  3. Prøv at læse mere om Bo her: http://www.washingtonpost.com
    Tilværelsen er jo egentlig ganske enkel – ikk”.

    Kommentar by Purellif — 12. april 2009 @ 10:54

  4. Efter åbning – click videre til højre på overskriften
    “The first puppy makes a big splash”

    Kommentar by Purellif — 12. april 2009 @ 10:57

  5. Og en glad nyhed fra hinsidan. Socialdemokraterne derovre foreslår, at gamle på plejehjem skal have ret til 3 festmåltider om året!!!

    Jo, DR forstår virkelig at plukke de korrekte “nyheder”

    Kommentar by tavsen — 12. april 2009 @ 10:57

  6. Godt nok havde DR succes med rekordstort antal seere til X-faktor, men mon de regner med de også kan sovse os ind i bedøvende lalleglade ‘positive’ nyheder? Hundehvalp, køkkenhave. Da jeg hørte det i nyhederne kunne jeg ikke lade være med at le højt. Ja, hvilken pragtfuld nyhed. Er der ikke langt alvorligere problemer der kunne nævnes? Eller skal vi have den daglige optimisme som en sløvende nervepille? Hvis man har behov for at sende også noget sådant i public relation regie, da lav et særligt program med f.eks. titlen: “Dagens Lykkerus!”
    Kasper Støvrings artikel. WOW! Flot. “[Villy] Sørensens kritik af behaviorismen rummer en kritik af diktaturet, ikke det åbenlyse, men det skjulte diktatur, hvor magthavere gør de enkelte mennesker ‘lykkelige’ og ‘harmoniske’ ved at fritage dem for valg… “

    Kommentar by synopsis-olsen — 12. april 2009 @ 11:33

  7. Det er mærkeligt, for jeg har aldrig forstået hvordan jeg skulle beliv lykkelig ved at magthaverne fritog mig fra selv at vælge.

    Tværtimod har det kendetegnet mig hele mit liv, at jeg ikke kan fordrage at blive behandlet som et flokdyr.

    Hvor har magthaverne, og andre med samme opfattelse, fået disse deres ideer fra om, at alle andre mennesker end lige netop dem selv er som får, der skal dirigeres rundt af hyrden og fårehundene ?

    Det udtrykker en arrogance og en selvforherligelse der vil noget .

    Kommentar by Vivi Andersen — 12. april 2009 @ 12:25

  8. Hvem står egentlig bag det der capacent-værk?
    Er det bare mig,eller har de korrekte medier en allieret ud i “anstændige” holdninger her,når det drejer sig om at viderebringe”folkets”
    synspunkter..
    Synes de kommer med meget belejlige målinger for dDR og den øvrige
    venstrefløj,når der skal påvirkes i ulogisk retning.
    Diverse venstresnoede medier/politikere synes altid at kunne skaffe
    opbakning ´her og nu,takket være dette indtil for ikke længe siden
    ukendte analyse institut

    Kommentar by Henrik -patriot — 12. april 2009 @ 12:52

  9. Det er rigtigt at tv-avisen som sædvanlig sætter sager ind i en politiserende sammenhæng. Pressekritik er altså på sin plads her.

    Men hvad er der galt med betaling for myldretidskørsel? I Holland (og tidligere i Stockholm) er trafikken langt voldsommere end i Kbh. Vejene har begrænset kapacitet. Altså et begrænset udbud af plads til trafik. Når efterspørgselen stiger og nærmer sig udbudets øverste grænse, så er det helt naturligt at prisen skal stige. Det er en markedsmæssig måde at regulere trafikken. De folkevalgte politikere har bl.a. til opgave at tilrettelægge veje og trafik, som er en offentlig fællesopgave. Hvis de ikke tager det ansvar på sig, så ender det med trafikkaos.

    I København har man desværre ikke fulgt den markedsmæssige, praktiske tankegang 100 %, hvilket er grunde til de alt for høje parkeringsafgifter. Hvis man skelede til udbud og efterspørgsel af parkeringspladser, så skulle det være langt billigere at parkere i aften- og nattetimer.

    Det ville være meget fornuftigt at indføre bompenge i København og andre større byer. I Norge har man det i Oslo, Bergen, Stavanger, Kristiansand og Trondhjem.

    En helt anden sag er at registreringsafgiften er alt for høj i Danmark, men den må man så sætte ned. Det er bedre at man betaler for at bruge bilen end for at eje den.

    Kommentar by Casper | Borgerlig bums — 12. april 2009 @ 15:51

  10. Ufattelig så mange “undersøgelsesbureauer” der er. Der må blive brugt mange penge af medierne på den slags. Men hva’, så har de noget at fortælle. Vel sagtens den eneste måde, medierne er klar over, hvad der foregår ude i befolkningen

    Flotte floskler

    http://www.capacent.dk/DK/Capacent/Om_os.aspx

    Kommentar by tavsen — 12. april 2009 @ 16:55

  11. tavsen # 10

    Nu må du styre dig ?

    Jeg faldt ned af stolen af grin af din hentydning til mediernes viden om, hvad der foregår i samfundet :-) :-) :-)

    Men selv med meningsmålinger fatter de overvejende venstresnoede journalister jo ikke en pind alligevel. Deres skyklapper str. tripple X-large skygger jo for udsynet :-(

    Kommentar by Janutte — 12. april 2009 @ 20:07

  12. 9.

    Der er flere ting der er galt med bompenge. Mest problematisk udgangspunktet som ideen er deduceret fra. Det reelle problem er jo ikke, at folk bruger infrastrukturen, det er at den tidligere politik der er blevet ført har medvirket til at man har en enormt dårlig udnyttelse af infrastrukturen. Man har sørget for alle statslige funktioner og deslige er placeret de oven i hinanden, og de steder hvor infrastrukturen er dårligst. Bompenge er en nødløsning på problemet, og vil kun skyde det reelle problem ud i fremtiden. Det reducerer løsningen til en pengemaskine. De skulle hellere løse infrastrukturproblemet.

    Samtidigt spiller den samvirkende politik ind i diskusionen – dog uden den overhovedet tages med i diskussionen. Lukkelov og planlov modarbejder f.eks. pt. begge en bedre udnyttelse af infrastrukturen. Man kan ikke diskutere bompenge uden først at have set på konsekvenserne af revision af de andre love der indvirker på udnyttelsesgraden af vores infrastruktur. == det er tænkt som en pengemaskine – ikke spor andet.
    F.eks. i 2014 skal Århus have et nyt bibliotek. Det skal placeres på havnen. Samtidigt er man så småt begyndt at diskutere bompenge her i byen. Hvis det føres ud i livet har man effektueret en dobbelttakst for brugere af biblioteket for de som bor uden for bompengegrænsen. Det er modstridende enhver form for dansk tankegods om lige adgang til offentligt servicer.

    Pengemaskinen rammer økonomisk skævt. De rige kan være ligeglade. De der har placeret sig inden for bomgrænsen (bedre stillede) har mindre problemer fordi de sjældere skal ud af byen (planloven forhindrer jo f.eks. at der bankes interessante kæmpefaciliteter op som kunne trække folk jævnligt “udenfor”). Ja hvis man ikke skulle noget i byen ville jeg da også være ligeglad, men her er offentlige instistutioner nu oftest placeret. Effektueret er det endnu en ny kopskat som introduceres.

    Kommentar by Lotte — 12. april 2009 @ 21:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper