9. november 2016

Medie-orakler: Vi bevæger os længere væk fra ‘dybere indsigt og forståelse af virkelighedens nuancer’

Mediernes eksperter tog fundamental fejl om ‘Det Arabiske Forår’ uden det fik videre betydning for deres karriere, og lur om mig om ikke gårsdagens USA-eksperter også er morgendagens USA-eksperter. Ph.d. Mirco Reimer-Elster kaldte sig selv for ‘et idiot’ på TV2 News, og det burde de faktisk alle gøre, mens de går den lange vej ned til arbejdsformidlingen.

For nogle uger siden bragte Dagbladet Information et skarpt angreb på ’selvbestaltede orakler’, og det er meget præcist, hvis blot man udskifter de tre navngivne borgerlige meningsdannere med de 100+ centrum/venstreorienterede af slagsen. Jonathan Løw i Information – Selvbestaltede orakler gør os alle dummere (18. oktober 2016).

“Det er en besynderlig debatkultur, vi efterhånden har udviklet i Danmark. Noget af det mest opsigtsvækkende ved debatterne… er de selvudnævnte, alvidende orakler, der præger dem. …

I stedet for fakta og ekspertviden har vi fået en debat, der lægger større vægt på tilfældige følelser end realiteter; bygger på, at min virkelighed altid er lige så rigtig som din; understreger, at intet er givet, og alting er flydende og formbart og alene opfatter data og fakta som et magtredskab i hænderne på onde eksperter og faktanørder.

Fortsætter den udvikling, ender vi med en debat, hvor de selvudnævnte orakler deler deres uvidenhed med masserne, så vi sammen bevæger os længere og længere væk fra dybere indsigt og forståelse af virkelighedens nuancer.

(Tine Toft revser medierne for at fastholde Trumps chance, Information, 2. november 2016)

“Tirsdag viderebragte flere danske medier en historie om, at Donald Trump fører over Hillary Clinton i valgkampen. Det er bare ikke rigtigt ifølge det amerikanske valgsystem, og medierne får nu kritik for at skabe en misvisende fremstilling for at fastholde spændingen frem til valget (Tine Toft, 2. november 2016)

Mere.

‘Nu går gassen af Trump’ (Poul Høi, Berlingske, 3. august 2016)

‘Trump står til tæsk i vigtige svingstater’ (Børsen, 5. september 2016)

‘Måling: Clinton vil knuse Trump ved valget’ (Poul Høi, Berlingske, 11. oktober 2016)

‘De forlader den synkende skude’ (Henning Høeg, BT, 16. oktober 2016)

“Det bliver først rigtig grimt, når Donald Trump taber præsidentvalget. Og det gør han.” (NBC’s Chuck Todd, BT, 19. oktober 2016)

‘Det ser stort ud for tabermændene’ (Jakob Elkjær, Politiken, 23. oktober 2016)

‘Hillary Clinton marcherer mod Det Hvide Hus’ (Martin Burcharth, Dagbladet Information, 26. oktober 2016)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/77838/trackback

36 Comments »

  1. Ja det er ren røv at trutte i. Og nu skal vi døje med lokumsanalyser om vestens endeligt (se Jyllandsposten) og meget andet. Journalister er uduelige, og ærlig talt hvis man ikke kan se en trend fra det danske nej til afskaffelse af retsforbeholdet, til Brexit og til Trump så ved jeg ikke hvad der skal til. Men et tip til journalisterne kunne jo være Frankrig 2017. Og nej Hollande vinder ikke..

    Kommentar by Khaliffen — 9. november 2016 @ 20:42

  2. Til alle journalister: apropos den mur Trump vil bygge så kig i vejviseren: vi har haft en på vore breddegrader siden Dronning Thyra.

    Kommentar by Khaliffen — 9. november 2016 @ 20:47

  3. Morten Bay skrev vist en hånlig kommentar mod dem der stadig troede på Trump. Jeg kan ikke finde den – måske fordi det er på facebook.

    Han er et super fjols, så udstil ham gerne her på siden.

    Du burde lave en længere post med rigeligt med eksempler på tåbelighederne fra vores “eksperter” og “neutrale journalister og medier”.

    Jeg er ikke begejstret for Trump, men ligesom med brexit fryder jeg mig gevaldigt over at se centrumvenstre tosserne kravle rundt på gulvet efter flere måneders rendyrket idioti.

    Kommentar by Superman — 9. november 2016 @ 20:47

  4. Der er da vist nogle, der får travlt med at sluge kameler – hvis de da ikke går i flyverskjul !

    Kommentar by Niels Juel — 9. november 2016 @ 20:48

  5. Det virker næsten som om EB forsøger at kopiere uriasposten i den artikel her, eller er det bare mig?: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/dr-vaert-om-sejr-til-trump-fuck-dig-gud-hjaelp-os/6396631

    Kommentar by Per — 9. november 2016 @ 20:56

  6. Bemærk hvordan selv EB journalisten lægger mærke til misforholdet mellem at svine trump til i 3 timer, og så opfordringen til at betale licens da det “skal afspejle både din og min virkelighed” ifølge indslaget.

    Kommentar by Per — 9. november 2016 @ 21:03

  7. Det har været en af de absolut bedre dage i mit lange liv. Jeg har frydet mig helt ud til det sorte på storetåneglene! :-)

    Jeg havde tilfældigvis besøg at et par, som normalt er velorienterede, men når man går dem på klingen, viser det sig alligevel, at når de kun holder sig til MSM, så er det uhyggeligt lidt sådanne ellers begavede folk ved om tingenes rette sammenhæng.
    Der må være rigtig mange mennesker, der burde vænne sig til at læse “undergrundsmedier” som f.eks. Uriasposten og andre tilsvarende.

    Tak til disse medier for at fortælle os sandheden, og stort til lykke til alle os ordentlige mennesker med håb om, at det politisk korrekte parnas må blive smidt på porten.

    Kommentar by Holger Madsen — 9. november 2016 @ 21:04

  8. Medierne kalder os “et ekkokammer.” Hvad er det lige, der gør, at de ikke er et ekkokammer?

    De er gået let hen over Wikileaks om Clinton. Let henover hendes pengemaskine, hvor fremmede magter købte sig adgang til USAs regering. Let henover dokumentarfilm, der grundigt dokumenterer hendes karakterbrister….osv osv.

    Og bagefter siger de, at de ikke forstår Trump vandt, at de ikke forstår, hvorfor en hel del amerikanere afskyr hende.

    Danske medier og journalister er det største ekkokammer i Danmark

    Kommentar by Snaphanen — 9. november 2016 @ 21:06

  9. Hvor blev den gamle tøs, Ulla Therkelsen af. Hun lagde ellers ud med et par svinere til fordel til Clinton. ??
    Jeg så valg hele natten og her til morgen med, et drønspændende valg, lige til det sidste. For så gik GASSEEN af Clinton og MSM.

    MSM fik en ordentlig og velfortjent “Begmand” endda een af det helt store. Det var lige til en udløsning. Fos Satan hvor det fryden mig. :)
    Alle politikere ovre på Hoppeborgen, måtte æden den, selv om det ikke gik efter deres forkvaklede overbevisning.

    Sjownalisterne Opførte sig som “Flagspættere”. Ja: man mo sige De hakkede godt i det.
    Men der var de een det kaldte Trump-tilhængere for “Trumpister”, et fint og acceptabel ord, for ordet tager jeg positiv. Jammen det er da ikke så galt at blive kaldt det. For så er det jo lidt ekstra til grineren.

    Her til aften i MSM og DDR, så jeg også at Killary´s tilhængere var i gang med at vande Høns. Håbe hun ender i Spjældet. :) :)

    Kommentar by Sindsro — 9. november 2016 @ 21:10

  10. Og Carsten Jensen er igang på Politiken: demokratiet har begået selvmord. Sagt af ham ved man, at noget godt må være sket.
    Hvem mon kommer først med en sammenligning til afbrænding af rigsdagen i 1933? Trads, Stampe, Auken, Rothstein, Therkildsen..

    Kommentar by Khaliffen — 9. november 2016 @ 21:29

  11. Hvis de såkaldte medie-orakler med “Vi” mener dem selv og resten af parnasset så har de jo ret. “Os” andre der aktivt finder vores nyheder på nettet og igennem “venner” på samme har vist nok mere fod på nyhederne end en flok opblæste hjernedød “journalister”.

    Kommentar by Santor — 9. november 2016 @ 21:33

  12. http://nordjyske.dk/nyheder/trump-moedes-med-slagord–baal-og-blokader/73b6b6cd-c47b-4bcf-a771-26b160de6f87/43/1560

    Man kalder det studenterprotester. Sig det ligeud:røde røvhuller, der ikke respektrer demokratiet. Det er Amerikas udgaver af Jacob Holdt

    Kommentar by k.m — 9. november 2016 @ 21:41

  13. Af alle idiotiske kommentater, må denne vist tage stikket hjem:

    http://politiken.dk/magasinet/premium/ECE3464429/carsten-jensen-demokratiet-har-begaaet-selvmord/

    Og ligesom man troede at Carsten Jensen umuligt kunne blive mere patetisk, overgår han endnu en gang sig selv.

    Kommentar by Bror Lerbror — 9. november 2016 @ 21:45

  14. Medierne insisterer nærmest på at begå kollektivt selvmord på deres troværdighed.
    Selv dagen efter verdenshistoriens største fejlvurdering lader BT endnu en “ekspert” udtale at trump kan starte 3 verdenskrig!:
    http://www.bt.dk/udland/frygter-3.-verdenskrig-efter-trump-sejr-der-er-god-grund-til-at-vaere-bange-vurdere

    Det læste jeg iøvrigt præcist samtidig med at trump stod i tv og sagde at han ville være åben og imødekommende over for alle lande. Suk..

    Kommentar by Per — 9. november 2016 @ 21:53

  15. http://www.avisen.dk/trads-trumps-triumf-er-en-enorm-knytnaeve-til-eliten_414732.aspx

    Også en knytnæve til David Trads selv, der glatter ud og lader som om han aldrig har svinet Trump til. Jeg husker Trads skrev for ikke så længe siden, at han nødig vender tilbage til sit elskede USA hvis Trump skulle vinde valget. Følg selv med i hvornår vendekåben Trads igen har et ærinde i USA.

    Kommentar by k.m — 9. november 2016 @ 21:58

  16. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/dr-vaert-om-sejr-til-trump-fuck-dig-gud-hjaelp-os/6396631

    Fuck dig, Julie Bundgaard. Du viser lytterne hvorfor Danmarks Radio er en lorteradio. Det er endelig kommet på tale at fjerne tvangslicensen, det kan ikke hutigt nok.

    Kommentar by k.m — 9. november 2016 @ 22:16

  17. Morten Bay var med i seneste Presselogen på News, hvor han revsede medierne for at skabe en falsk spænding. Men han fortsætter nok ufortrødent som ekspert..

    Kommentar by Geert — 9. november 2016 @ 22:26

  18. Hvem stemte Trump? Gamle hillbilly mænd? Et flertal af: hvide unge, hvide kvinder (især de kortuddannede), collegeuddannede hvide mænd, over og middelklassen- stemte Trump. Og selvfølgelig et kæmpe flertal blandt de ikke-collegeuddannede hvide. Hillary fik groft sagt kun et flertal blandt minoriteterne og collegeuddannede hvide unge kvinder- det politisk korrekte Stepford student segment.

    http://edition.cnn.com/election/results/exit-polls/national/president

    Kommentar by Konservativ Nihilist — 9. november 2016 @ 23:04

  19. Altså jeg kommer straks til at tænke på diktaturer og Sovjet. Her i Danmark har vi et HAV af kendte og meningsdannere og journalister og eksperter der alle ved præcis hvad der er den rigtige mening. Og alle der ikke forstår og følger denne ja kult kan man vel godt kalde det, er dumme, misinformerede og direkte onde(vælg selv hvor ekstrem du er).
    Er det ikke af samme stof diktaturer er lavet af, nemlig eliter og diktatorer der dem og alene dem ved præcis hvad vi skal mene og tænke og føle og stemme? Og skulle vi have den frækhed at ønske at vælge noget andet er der ingen grænser for hvor meget vi skal demoniseres.

    Det er en af de allerstørste grunde til at jeg afskyr de danske mainstream medier og deres gæster og vinkler, og eksperter og så videre. Fordi det er dybest set indoktrinering og bedrevidenhed pakket ind i diverse indpakninger, nogle smartere end andre.

    Jeg kan ikke helt forstå hvorfor vi ikke har nogle slagkraftige medier der tør at tage vinkler som feks Uriasposten gør. Man behøver ikke kopiere Urias 1:1 men der er virkeligt meget herinde der nemt kunne bruges i et større medie på feks TV/internet.

    De bliver udstillet og eksponeret så godt og grundigt på UP, og alligevel så er det åbenbart ikke interessant nok, og de kan fortsætte i samme gamle rille, og journalistiske hjernevask.

    Kommentar by Endnu en vantro — 9. november 2016 @ 23:35

  20. NB – Få nu sat licens DRexit på programmet..!

    Kommentar by Black Watch — 9. november 2016 @ 23:45

  21. Kommentar by Endnu en vantro — 9. november 2016 @ 23:35

    Lige nøjagtigt – vi har et systemland som minder meget om andre diktaturstater gennem tiderne. der er ikke så meget nyt under solen – det er det samme lort bare på nye dåser.

    Jeg ser stort set ikke dansk tv mere, hører ikke dansk radio, musik og andet kultur er ikke dansk – jeg har for længst mistet enhver form for respekt for Danmark og danskerne – det meste og de fleste er til at lukke op og skide i.
    Folk vil være ignoranter og være dumme og gør alt for at blive det og det er jo noget de kan finde ud af og er rigtigt dygtige til.

    De får en brat opvågning en dag – en dag de slet ikke regnede med kom og så pludseligt – Hvis vi ikke passer på skal vi snart til at lære at lave ild med en pind, et stykke snor og et stykke træ.

    Nå men historien gentager nok bare sig selv – det plejer den jo på en eller anden måde at gøre – uanset hvor mange “eksperter” man fodrer.

    Kommentar by Black Watch — 9. november 2016 @ 23:56

  22. Donald Trump er en business-type, som jeg har arbejdet under. Noget genkendelig. En amerikansk chef skar igennem, hvad sælgerne skulle gøre: “Whatever it takes to get the order!”

    Sådan nogen går efter resultater og taler et klart sprog. Peger på og drejer på de håndtag, der er til rådighed for at få resultater. Præcist og hurtigt.

    I modsætning til mediernes hype er Trump en fattigrøv i forhold til de midler Clinton har til rådighed for sin valgkamp. Jeg hørte, vistnok på CNN, at Clinton-kampagnen brugte fem gange så meget på TV-reklamer alene. Demokraternes partiapparat landet over har 5-10 gange så mange folk til rådighed og er totalt landsdækkende og mange gange større og rigere end republikanernes.

    Utroligt i hvilken grad – næsten komisk – at DR og TV2 i flere år altid konsekvent har omtalt ham med præfix’et “rigmanden”. Jeg gad vide om de har udsendte et cirkulære til medarbejderne om, at navnet Trump kun måtte nævnes som “rigmanden Donald Trump”?

    Det med DR/TV2 der altid kalder ham rigmanden er baseret på DR/TV2-journalisterne er så langt fra forretningsverdenen og det private erhvervsliv, man kan komme. DT’s hoteller osv kan opgøres som en milliardformue, men det er jo ikke ligesom i Matador, at man lige kan sælge en håndfuld hoteller til banken, hvis man står og mangler femhundredeet millioner til en politisk kampagne. Jeg er bange for, at DR/TV2-journalisternes kendskab til business stammer fra, da de spillede Matador med venner og familie i deres ungdom?:-)

    Hvis man opgjorde den samlede ’spending’ for de tos kampagner vil jeg gætte på at HC’s kampagne har spenderet 10 gange mere en DT’s hvis man tager det hele med.

    Dertil kommer så den konstante ofte slet ikke camouflerede propaganda vha de store landsdækkende tv-networks nyhedskommentarer, hvor kun en enkelt,Fox News, har været modvægt.

    Som Simon Spies i sin tid har DT været en en mester i at få gratis omtale. Det var hans eneste chance for at hamle op med demokraternes pengetank, valgmaskine og tv-network.

    Hans prokerende udtalelser har derfor haft som formål, at få maksimal GRATIS airtime i de store dominerende tv-network. Og det fik han.

    Selvom de propaganderede mod ham i journalist-kommentarerne oplevede de, at deres seertal slog alle rekorder, når de transmitterede fra hans valgmøder, selv når det var med kortere klip. Derfor var de nødt til at dække ham maksimalt for at få mange seere (og dermed tiltrække mere betaling for stationens reklamer).

    Havde de bare lært sig Bernstein & Woodwards enkle taktik “follow the money”, havde de for længst kastet sig over Clinton Fonden og dens let gennemskuelige “pay for play”, da HC var udenrigsminister. Det kom først nu for sent og ikke forklaret så den ‘fes ind’ hos gennemsnitsvælgeren tror jeg? Svindlen får jo den danske Alberti til at fremstå som en meget lille amatør tryllekunstner i statsbedrager!:-)

    Jeg så en del CNN under den tragikomiske amerikanske valgkamp. Alle deres journalister har gjort sig så meget til grin, at hvis jeg var Ted Turner, ville jeg fyre dem alle med dags varsel og ansætte nogle nye og yngre. Det kunne måske bedre stationens image, som nu er slidt helt ned til sokkeholderne siden deres glansperiode under golfkrigene, da begrebet ‘Breaking News’ blev det nye sort?

    Kommentar by A-mad — 10. november 2016 @ 00:42

  23. @Black Watch. Og jeg prøver at kigge på de ja lidt dybere tankegange bag den massive ensidige medie-dækning der er ikke bare her ifm det amerikanske præsidentvalg men ALTID når der er politiske valg i Danmark. Og DR plejer i den grad at tage prisen som de allerværste.
    Og selvom det skulle være fuldstændigt modsat at 99% af DR journalisterne stemte DF og kørte samme mediehetz imod alle partier undtagen DF, ville det stadigvæk være af samme skuffe. Det er ikke så meget hvem de støtter men hvordan de støtter dem der gør forskellen for mig. Fair og objektivitet er en by i Rusland for MSM og specielt DR(som trods alt er den dyreste og største meningsdanner i Danmark).

    Man kan have sine holdninger og meninger, men der er nogle grundregler man bør respektere. Jeg tror desværre billedet er meget ens i rigtigt mange lande, at eliter og medier og de helt store koncerner og rige mennesker forsøger at styre folk mere eller mindre sådan som de vil have det, i takt med at de øger deres magt. Det er ikke spejdere eller Frelsens Hærs husorkester vi taler om, men ja dybest set magtmennesker og nogle dybe ideologer der sidder og trækker i trådene.

    Jeg tror ikke et SEKUND på at det handler om lighed, og medmenneskelighed osv. Det er bare påskud for at få folk til at købe varen de sælger.
    Kig bare på hvor falske politkerene og journalisterne er generelt. Der er en grund til at de ligger lavest i troværdighed overalt.

    Man må også huske på hvordan menneskeheden har udviklet sig de seneste par tusinde år og specielt de sidste 100 år.
    Men nogle grundlæggende ting ligger stadig dybt i os, mand vs kvinde, nogle der føler sig bedre/mere vigtige end andre, nogle der vil dominere og bestemme over andre.

    Så kan man snakke nok så meget om diverse socialistiske konstruktioner såsom lighed kønnene imellem og økonomisk lighed,og menneskerettigheder, men det er og bliver bare fatamorganer/konstruktioner der vil fejle i sidste ende. Vi er stadigvæk biologiske væsener. Nå men det er en anden snak, men når jeg siger A siger jeg straks B og tænker på C derefter D osv. Verden er ikke så simpel som man nogle gange gør den til.

    Kommentar by Endnu en vantro — 10. november 2016 @ 00:47

  24. Efter det blev offentliggjort at USA’s næste præsident er Donald Trump udtalte Ulla Terkelsen på tv at i USA må Amerikanerne stemme på en excentrikker og det har Amerikanerne gjort, Ulla Terkelsen har for åben skærm nedgjort størstedelen af de Amerikanske stemmeberettigede, kan denne usle socialist beklæde en så vigtig formidlings stilling som reporter for et vigtigt præsidentvalg, der bør ryddes op i de kommunistiske og socialistiske meningsdannere inden for skatteyderstøttede medier, så alle kan blive klogere igen, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 10. november 2016 @ 00:56

  25. Tine Tofts artikel i Information 2. november er virkelig morsom. Sammen med fr. Toft ryger et par citerede “eksperter” også i vandet i den grad. Forargelsen over at en enkelt måling i Trumps favør slipper igennem på trods af hele rækken af rigtige målinger er i Hillarys favør vil ingen ende tage. Den gamle sætning fra computerens barndom har stadig gyldighed: GIGO: Garbage In => Garbage Out. Det sjove er, at GIGO ikke bliver mindre af at blive gentaget i en hel stribe målinger, men det er der mange tror, heriblandt “eksperterne” i nævnte artikel.

    Kommentar by monse — 10. november 2016 @ 02:45

  26. Trumps sejr sætter spørgsmålstegn ved nogle venstrefløjsmyter:

    1) Der er den gode gamle myte om, at den, der har pengene, vinder valget. Clinton-kampagnen havde i den grad pengene til kampagnen og også storkapitalen og banker i ryggen, men tabte alligevel.

    2) Der er myten om, at den der sidder på medierne, har magten over demokratiet. Med de overvældende mange venstreorienterede journalister, er det en myte, som venstrefløjen i den grad har taget til sig. Men den massive og til tider hysteriske mediepropaganda virkede kun på eget segment. Folk i almindelighed tænkte og vurderede anderledes og samlede viden ind fra forskellige kilder.

    Mediers meningsdannere er i den grad sure over, at folk indhenter information fra et bredt spektrum af kilder. Men det er medierne egen skyld, at de lever i et så snævert ’ekkokammer’, at folk i almindelighed ikke tror på dem. Mediernes massive fejltagelser er i den grad opsigtsvækkende. ’Det arabiske forår’ var en af de rigtig store brølere.

    Jeg bemærkede en journalist, der fortalte, at hun havde været i USA nogle uger og have ikke mødt en eneste Trump-tilhænger. Det havde de fleste andre journalister sikkert heller ikke. Det illustrerer den lukkede og snævre verden, ekkokammer om man vil, som meningsdannere og journalister bevæger sig i.

    Kommentar by traveler — 10. november 2016 @ 05:46

  27. JP’s Indblik i dag går amok:

    “Europa vågnede op til en anden verden og kunne ikke lide den. Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg er et kæmpechok for Europa og skaber tvivl om fremtiden for demokratiet og efterkrigstidens liberale verdensorden”.

    Wow:
    “kæmpechok for Europa”,
    “skaber tvivl om fremtiden for demokratiet”

    Skridtet fra ekkokammer til ren vanvid er ikke så langt.
    Findes der en psykiatrisk diagnose for virkelighedsramte meningsdannere.

    Kommentar by traveler — 10. november 2016 @ 06:06

  28. Det er klart at journalisterne ikke kan lide Trump. Han fremstår handlekraftig, siger tingene ligeud og lefler ikke overfor nogen.
    Det diametralt modsatte af en journalist.
    Msm er nu godt i gang med at skyde skylden på deres egen katastrofalt ringe indsats over på meningsmålings institutterne.

    Kommentar by Frank Hagmann — 10. november 2016 @ 06:48

  29. Er kommet til den konklusion, at der generelt ikke vises noget paa TV, som har ret meget med virkeligheden at gøre.

    Efter at ha’ boet herovre i mange aar, er det under besøg i Danmark altid underligt at se TV programmer om USA paa DR eller TV2. Det er svært at genkende noget som helst om amerikanske forhold, i de reportager som danske journalister laver.

    Naar engang imellem amerikanske TV stationer laver udsendelser om Danmark, udviser de samme grad af uvidenhed.

    Det kan undrer om alle de andre TV-reportager fra udlandet er ligesaa misvisende.

    Det er tankevækkende, at Kim, samt de fleste debattører paa Uriasposten, har en meget bedre kendskab til forholdende i USA, end typer som Berlinske’s Poul Høi, eller David Trads – som eller paastaar at ha’ boet herovre.

    Kommentar by grove city, ohio — 10. november 2016 @ 06:49

  30. Det er kun en biting, men inden man tror at denne Jonathan Løw er et orakel på grund af citatet, skal man da lige gøre sig bekendt med denne fhv. “kaospilots” meninger. Han er én af dem som mener at ord er lige så farlige som slagvåben. Løw: “Ligesom den ubehagelige vold i nattelivet kan efterlade ofrene traumatiserede i mange år fremover, kan den sproglige vold i ytringsfrihedens hellige navn efterlade hele religioner, og beboelsesområder i en tilstand af isolation, fremmedgørelse og håbløshed”. Ordet er aldrig frit – Mchangama blog

    Kommentar by Balder — 10. november 2016 @ 06:58

  31. – Balder

    Han er intet orakel. Overskriften skulle have været ‘Om nedie-orakler’, men så blev den for lang. Forkortede, og blev så en ironisk overskrift. Manden er idiot.

    Kommentar by Kim Møller — 10. november 2016 @ 08:14

  32. Kommentar by Endnu en vantro — 10. november 2016 @ 00:47

    Fuldstændig enig – det hele er kun dækket af et tyndt lag “fernis” over menneskenes handlemåder og alt hvad der menes, siges og udføres!

    Vanviddet bryder gentagne gange igennem både i lille og stor målestok, regionalt og globalt og det sker ofte med en lille gnist som tændsats, omend det oftest sker på baggrund i indviklede historiske sammenhænge (primært ekstrem overbefolkning, religion/ideologi, grænser, etnicitet, race, sprog, politisk system eller mangel på samme, fattigdom, naturkatastrofer, misvækst, lav iq, manglende eller ringe skolesystem osv. osv.).

    De kommende ulykker og sprukken “fernis” vil ske pga. globaliseringen, fremmedgørelsen af folk og befolkningsgrupper rundt omkring, en global elite, som efterhånden lever i deres helt egen verden, der sætter sig på alt og det fører til oprør og krig på et tidspunkt (Romerne, religionskrigene, middelalderens magtfordeling i Europa, retfærdige og uretfærdige statsdannelser, Det Britiske Imperium, Kommunismen, nazismen osv.) – Folk vil selv bestemme og ellers er der altid nogen som vil sætte det i scene og som har magten hertil.

    Verden og menneskene har ikke forandret sig væsentligt, alting gentages i en ustoppelig malstrøm bare under andre former og anledninger. Vi vil bestemme over de andre og de vil det samme og selv om man ihærdigt pensler løs, så kan man ikke få “fernissen” til at dække ordentligt, der opstår hele tiden sprækker…

    Lige nu og i den nærmeste fremtid vil eliten blive truet på deres verdensherredømme og de vil bruge alle midler for at holde sig ved magten – men når “snebolden” først er stor nok og ruller med accelererende fart, vil selv helvedes hede og uffe elleman, jens rode og konsorter, ikke kunne stoppe den, uanset hvor meget man vil krybe, fedte og forråde alt og alle.

    Vi går en voldelig fremtid i møde – den er allerede godt igen…desværre!

    Kommentar by Black Watch — 10. november 2016 @ 08:47

  33. Muren til Mexico fik megen omtale.
    Muren mellem medierne og virkeligheden var man taktfuld nok til ikke at nævne.
    Længe leve U-P

    Kommentar by Jakob — 10. november 2016 @ 10:08

  34. http://denkorteavis.dk/2016/2ny-islam-den-danske-nation-og-elitens-uansvarlighed/

    Helt enig – og det sker helt bevidst – med fuldt overlæg og med vilje – landsforrædere som de er.

    Kommentar by Black Watch — 10. november 2016 @ 10:09

  35. Stor tak til wiki-leaks for indsatsen .. uden dem havde valget fået et andet udfald. Håber de forsætter med at lække Clinton mails – der er meget snavs der ikke er kommet frem endnu.

    Kommentar by Jan — 10. november 2016 @ 10:48

  36. – og se så at få lukket de såkaldte journalistuddannelser!

    Kommentar by Bastardo — 10. november 2016 @ 11:40

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper