23. april 2017

Jan Birkemose: Behov for indsats mod ‘informationsforurening’, ændre ‘den kollektive adfærd’…

Da Danmark i 2005 skulle have sin første ‘internetprofessor’ blev det Niels Ole Finnemann, der omgående gik til angreb på ‘højreradikale’ weblogs. Som studerende boede han i et kommunistisk kollektiv på Djursland, og internettets ikke-røde alternativ var naturligvis yderst problematisk.

I dag gentager det hele sig, denne gang med ‘fake news’ som stikord, og lur mig om ikke den allerstedsnærværende’mediekommentator’ Jan Birkemose pludselig får en vellønnet titel at angribe frie medier fra. Teknologien har overhalet licensfinansierede monopoler, så nu skal der bruges skattekroner på at adfærdsregulere mod ‘informationsforurening’. Kim Jong-il har ikke levet forgæves.

Kronik i Politiken af mediekommentator Jan Birkemose – Fake news er informationsforurening.

“Det har taget årtier at løfte vores kollektive bevidsthed om miljø og forurening. Desværre er jeg bange for, at den digitale informationsforurening fra bevidste manipulationer og frit opfundne fakta er i samme vægtklasse.

I daglig tale kalder vi det fake news og falske nyheder, og ligesom roundup og vækstfremmere er det kunstigt fremstillede elementer, som skal fremme nogle formål, men som samtidig ødelægger det miljø, som de spredes i – i dette tilfælde den demokratiske kultur. …

Der findes ikke én definition af fake news, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, som ligner nyheder og som – tilføjer jeg – er frembragt bevidst. Der er altså derfor ikke tale om fejl eller bare dårlig journalistik.

[…]

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres. Det mest oplagte er naturligvis at kigge med hårde øjne på Facebook, der med sine enorme distributionsmuskler indiskutabelt er forklaringen på fake news’ slagstyrke. Derfor er det også godt, at Facebook nu er begyndt at stemple fake news, så alle, der læser eller deler fuphistorierne, bliver advaret på forhånd. Ligeledes drejer Facebook på deres algoritme, så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse.

Initiativet, der indtil videre kun er udrullet i USA, bygger på, at Facebooks brugere kan anmelde suspekte historier. Facebook sender herefter den mistænkte historie videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse betegner historien som ‘Disputed’ – omstridt – bliver den stemplet.

Faktatjekkerne er medier eller ngo’er, der har tilsluttet sig fem principper fra Poynters Institute om blandt andet uafhængighed og fairness. …

Fake news er informationsforurening, og hvis man tager miljøbrillerne på, er det ikke så svært at se, hvad der kan gøres: kontrol, mere viden/oplysning og påvirkning af den kollektive adfærd. Tre indsatsområder, som ikke bliver billige.

Kontrollen er det letteste. Men det kan ikke stå alene. I flere lande er medierne begyndt at arbejde sammen på tværs af daglige konkurrenceforhold for at faktatjekke fake news.

Det drejer sig blandt andet om 37 medier i Frankrig og Storbritannien og et norsk projekt med tre store medier. Kernen i projekterne er dels, at det er rationelt at arbejde sammen, dels, at resultaterne af faktaarbejdet får en enorm rækkevidde, når de eksponeres på 37 medier.

Danske medier taler pænt om at kopiere det norske initiativ – så det må vi håbe, snart sker.

Nok så vigtigt er dog, at nogen er nødt til at tilbyde sig som faktatjekkere for Facebook. Ellers kan det sociale medie ikke udrulle sin offensiv mod falske nyheder i Danmark.

[…]

Sociologer, samfundsforskere og antropologer kan sikkert også forbedre mulighederne for at vende den postfaktuelle samfundsudvikling. Men det kræver, at politikerne både taler sagen op og prioriterer indsatsen økonomisk, hvis der er behov for det.

Når forbrugere i mange lande i dag er optagede af at sortere affald, køre i elbiler, spise økologisk, slukke lyset og spare på vandet, er det resultatet af en årelang påvirknings- og oplysningsindsats.

Den adfærdsrejse må kampen mod informationsforurening kunne lære af.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/82781/trackback

17 Comments »

  1. Ham Jan Birkemose er en meget grådig og ubehagelig type, ved jeg af personlig erfaring.
    Han har set at kassen snart er tom, så han plyndrer med arme og ben.
    Løgnehistorier er hans speciale.
    Hvis man “faktatjekkede” ham ville man intet sandt finde.
    Han sidder i sit sorte hul på HC Ørstedsvej og spinder sine ækle tråde.

    Kommentar by Hul igennem? — 23. april 2017 @ 09:40

  2. -> Hul igennem?

    Fortæl fortæl…

    Kommentar by Kim Møller — 23. april 2017 @ 09:50

  3. En klassisk karriere over socialdemokratiske partistøtteaviser, godt med ligesindede kammerammerater, alle søgte de efter fede indtægter hvor man bare skal gå i takt.
    De senere år har de skulle finde nye vandingssteder, efterhånden som de gamle tørrede ud og de blev flere om at suge. Der kommer også nye som vil til guldkalven, så Jan her må så blive hårdere.
    Her ligger han sig bare-lidt sent- i slipstrømmen på såkaldte fake news eksperter (læs jagten efter penge for intet)
    Jeg kender ham som dårlig betaler og højrøvet besserwizzer uden at have det i noget.
    Og han er desværre ikke en gang speciel.

    Kommentar by Hul igennem? — 23. april 2017 @ 10:00

  4. Man ved jo at når nogen i deres selvretfærdige harme over det ene eller det andet underskriver erklæringer eller som her tilslutter sig principper at det ikke holder en meter og i virkeligheden bare er instrumenter til at legaliserer udskamning af “de andre”.
    Poynter institute ejer i øvrigt Times Publishing Company som ejer Tampa Bay Times.
    http://tampabaybeat.info/index.php/2017/04/02/fact-checking-the-poynter-institute/

    Jan Birkemose er forhenværende journalist på Ekstra bladet og modtager af Fyens Stiftstidendes fellowship i 2016.
    På kommunikationsforum har han bl.a. skrevet en artikel om 24nyt hvor han kalder siden for fake news. For at understøtte sin påstand har han sakset en bid fra Huffington post om hvordan man spotter fake news.
    http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Nyt-medie-24nyt-fake-news-i-Danmark

    Kommentar by Frank Hagmann — 23. april 2017 @ 10:31

  5. Jan Birkemoser, medier, politikere og halalhippier kommer til at kæmpe forgæves mod den nye virkelighed…. Og den nye virkelighed er at Fake News, er det der bliver serveret i MSM og fra vores politikere….

    Hvis Facebook og google lukker for højrefløjen… Så åbner der nye alternativer… Eneste løsning for at fjolserne kan beholde magten på meningsdannelsen og nyheder… Er at lukke internettet… (Hvilket sikkert er venstrefløjens drøm..)

    Kommentar by ny kommentator — 23. april 2017 @ 10:41

  6. http://www.bitterblog.dk/2016/12/falske-nyheder.html

    Jeg havde lyst til at skrive en hel masse, men det er allerede blevet gjort.

    Kommentar by Hr. Naturli' — 23. april 2017 @ 10:45

  7. I går havde nogle såkaldte forskere arrangeret en “demonstration mon fake news” i København.

    Og DDR var naturligvis på pletten, og gav en af arrangørerne – den allestedsnærværende venstreradikale “forsker” Eske Willerslev – uanede mængder taletid – helt uden kritiske spørgsmål forstås!

    Og demonstrationen var naturligvis tilplastret med anti-Trump-slogans….

    I hele næste uge kører DDR3 en kampagne om de såkaldte “klimaforandringer”, venstrefløjens nye religion.

    Det bliver sikkert “oplysende”….

    Kommentar by Knights Templar — 23. april 2017 @ 10:49

  8. Sikken dog en svada om “fake news og falske nyheder, der ligesom roundup og vækstfremmere er de kunstigt fremstillede elementer, som skal fremme nogle formål, men som samtidig ødelægger det miljø, som de spredes i – i dette tilfælde den demokratiske kultur.”

    Hvis “fake news” skal udryddes, så er RoundUp ikke nok, der skal tages fat om ondets rod og rykkes til.
    Men så er der jo ingen dagblade tilbage? For løgnepressens fremmeste “falske nyhedsspredere” vil således forsvinde! Og der er således heller ingen “Politiken”, hvorfra mediekommentator Jan Birkemose kan øse sin galde ud fra!

    Kommentar by Birger Jensen — 23. april 2017 @ 10:56

  9. Jeg tror ikke, Jan Birkemose drømmer om at lukke internettet; så ville der jo ikke længere være brug for en “internet professor”.

    Kommentar by Ole Madsen — 23. april 2017 @ 13:12

  10. Så..sebastian…du må ud og synge: ” De kan ikke slå os ihjel…!!

    Kommentar by Black Watch — 23. april 2017 @ 13:21

  11. Det asociale medie Facebook, hvis drift betales af ALLE forbrugere af firmaer, og produkter der reklamerer på mediet, skulle der vist stå…

    Desværre er minds.com med sit point-system snævert anskuet fra kritisk positionering ikke meget bedre.
    https://www.minds.com/blog/view/700618879797305356

    Kommentar by Peter Buch — 23. april 2017 @ 13:22

  12. Hovedproblemet i den akademiske sektor er kulturmarxisterne.

    Tillidskrisen mellem politikerne og den akademiske sektor skyldes alene tilstedeværelsen af kulturmarxistiske akademikere.

    Hvis ledelsen på de højere læreanstalter stille og roligt udfasede kulturmarxismen ville forholdet til politikerne blive bedre.

    Kommentar by Sigwar — 23. april 2017 @ 13:26

  13. 6.Knights Templar. Jeg hørte også i et kort ophold på DR (eller var det TV2?) et indslag indledt med ordene efter hukommelsen: “Nu vil forskere og videnskabsfolk gå til modstand og demonstrere mod tendensen til benægtelse af videnskabelige fakta – den slags benægtelse SOM DEN AMERIKANSKE PRÆSIDENT DONALD TRUMP HAR BASERET SIN POLITIK PÅ”.

    Jeg var ikke overrasket, men lo blot for mig selv, for DR og TV er totalt gennemsyret af propaganda med ensidig vinkling med venstreorienteret bias. Jeg tror de fleste danskere er i stand til at gentage mange af DR/TV2’s indterpede fordomme som trænede pavlovske hunde.

    Public Service begrebet er et andet ord for pavlovsk træning af danske tv-seere :-)

    Kommentar by A-mad — 23. april 2017 @ 14:55

  14. Jan Birkemose prøver ‘at tale op’ et nyt arbejdsområde for røde arbejdssky akademikere, ikke som meningsdannere som de plejer, at kalde sig selv. Men meningsfjernere.
    Det er helt ok. Hvis han gør det i sin egen fritid på egen regning.
    Det bliver som at forsøge, at fjerne havet med spande.
    Bare gå igang Jan.

    Kommentar by XXXXX — 23. april 2017 @ 21:44

  15. Enig med flere i at medieoraklet her tilsyneladende forsøger at italesætte et udvidet forretningsområde til sig selv med den lange smøre af postulater. Jeg tror dog ikke han har i sinde at lave det i sin egen fritid på egen regning, som XXXXX foreslår. Det ville, jf. Hul igennem? ovenfor, ligne ham dårligt. Hans slags går typisk efter noget, der er skatteyderfinansieret. Han tænker nok mere i retning af at få oprettet et Institut for Medieformidlingens Politiske Korrekthed på Finansloven. Medieoraklet kunne så belønnes med stillingen som Generalinkvisitor.

    Kommentar by monse — 23. april 2017 @ 23:01

  16. Sagen er at censuren på sociale medier og udskamningen af uafhængige medier er en nøje forberedt måde at knægte ytringsfriheden med det formål at magthaverne herefter ikke længere kan komme i problemer. Den påstand finder jeg belæg for i omtale af afsløringer fra Wikileaks og videoerne nedenunder fra Infowars.

    Netop Wikileaks har i Vault7 offentliggjort CIAs måde at udgive sig for at være russiske hackere, som højst sandsynligt er brugt i den sag Berlingske og Claus Hjorth Frederiksen netop har bragt til torvs. Det handler den første af videoerne om:

    https://www.youtube.com/watch?v=PzOMatfL7cM
    https://www.youtube.com/watch?v=7ehAMGo_Sjk
    https://www.youtube.com/watch?v=vVQlvqRvCX8
    https://www.youtube.com/watch?v=OkJF1cMEnRY
    https://www.youtube.com/watch?v=Y1pRl7YjD6A

    Kommentar by perhag — 24. april 2017 @ 01:12

  17. haha rigtigt #14 sjovt skrevet. Han er nemlig bare en lakaj og spytslikker. Han ville æde sin egen afføring, hvis der var penge i coli-bakterier.
    Overhovedet ingen skamfølelse eller eftertanke og her ligner han alle andre plattenslagere og nassere.

    Kommentar by Hul igennem? — 24. april 2017 @ 06:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper