2. april 2019

Martin Kasler om ‘Bomben i Søllerødgade’ (P1): “.. det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om”

Martin Kasler har tidligere gennemgået Søllerødgade-sagen, og er en af de få i landet, der ved nok om emnet til at kvalificere den etablerede venstreorienterede udlægning. Kasler anmelder ‘Bomben i Søllerødgade’, en podcast i fem dele af Regine Grønne Frederiksen, der sendes på P1 i disse uger.

Lidt fra en længere post på Reaktionære Reflektioner – Fusk og lusk i DR-podcast om bombesag.

“For nogle år siden lavede medlemmer af Redox – der har folk dømt for bl.a. hærværk, hæleri og vold i rækkerne – en stort set fakta-fri video om bombesprængningen i Søllerødgade nr. 33 tilbage i 1992, hvor en trotskist kom af dage. Videoen udmærkede sig dog ved et langt interview med vidnet Jørgen Lund, den sidste der så partikammeraten Henrik Christensen i live. Interviewet tilførte ikke sagen noget nyt. Nej, det bemærkelsesværdige ved interviewet var, at man overhovedet ikke kom ind på Lunds forklaring til politiet om, at han så Henrik Christensen bære en mystiske firkantet genstand – en pakke eller en æske – ind på partikontoret i en hvid plasticpose blot et kvarter før, at bomben af ukendt art sprang.

Nu har Danmarks Radio (DR) så her for nyligt udsendt en podcast i fem dele om Søllerødgade-sagen. Baggrunden for DRs historie er angiveligt, at den knap 30-årige journalistpraktikant Regine Frederiksen er opvokset på den ekstreme venstrefløj, bl.a. under vingerne af en ledende trotskist, og dermed vokset op med venstrefløjens version – at trotskisten blev dræbt af en brevbombe afsendt fra højrefløjen – af Søllerødgade-sagen. En version, som hun angiveligt er blevet i tvivl om (mere om det senere.)

Det hører som bekendt med til den røde version af Søllerødgade-sagen, at organisationen Internationale Socialister (IS) i al almindelighed og IS medlemmet Henrik Christensen i særdeleshed, på det bestemteste var både fredelige og ikkevoldelige. Over alle fem afsnit af DRs nyeste podcast males dette billede da også konsekvent. Som sandhedsvidne trækker man René Karpantschof af stald. Det samme gjorde Redox i sin video og Karpantschofs funktion i de to udsendelser er da også den samme.

Trods tilstedeværelsen af Karpantschof skulle det dog være muligt, at billedet af IS og Henrik Christensen, som tegnet er Redox og DR, er korrekt. Men hvis IS var så fredelig, hvordan forklarer man så PETs vurdering af gruppen? En vurdering, der bestemt ikke er DR fremmed, thi der refereres gentagne gange til PET kommissionens rapport bind 11 om højrefløjen. Heri står der om IS anført, at “organisationen går ind for en parti-elite, der skal lede folket i opgør mod den kapitalistiske stat. Det fremgår endvidere af dette materiale, at organisationen er tilhænger af, at befolkningens demokratiske rettigheder sættes ud af kraft, hvis socialismen trues.” Om gruppens voldsberedthed anfører PET direkte, at ‘iflg. oplysninger kan det absolut ikke udelukkes, at gruppen kan tænkes at gå meget militant ind i konkrete projekter.’

Med hensyn til konkrete projekter kan PET meget vel have sigtet til nogle bølleoptøjer i den svenske by Lund i 1991, hvor medlemmer af IS vistnok deltog i forreste front. Efterfølgende pralede en stolt Henrik Christensen i partiavisen Socialistiske Arbejderavis i hvert fald med, at i IS ‘afstår vi ikke fra at give fascisterne nogle tæsk, eller fra at mase gennem politiets kæder for at stoppe deres demonstrationer.’ Få dage før Christensen blev dræbt i Søllerødgade, blev gruppens foragt for liv og ejendom understreget af et ledende medlem, der om IS’ støtte til Blekingegadebanden udtalte, at ‘Vi er ikke specielt ophidsede over, at de skød en betjent… Vi syntes heller ikke, at det er specielt moralsk forkasteligt at stjæle fra en bank’ (iøvrigt et synspunkt, som daværende BZ-boss René Karpantschof i samme periode ihærdigt fremførte i Enhedslistens avis Den Røde Tråd.)

Enhver redelig – ja, blot kompetent – journalist ville selvsagt have forholdt gruppens medlemmer sådanne voldsforherligende udtalelser, når de i dag påstår at IS kun brugte og hyldede fredelige midler. Men det sker bestemt ikke i DRs podcast. Som vi i det følgende skal se, så gælder det for alle podcastens fem afsnit, at det interessante ikke er, hvad der bliver spurgt om. Nej, det interessante er, hvad der ikke bliver spurgt om.

[…]

Del 1.

Banen bliver kridtet op med det samme. Og den er særdeles rød. … Endvidere fortier DR – igen ligesom Redox – at Henrik Christensen ikke var den første på kontoret den dag. IS-medlem Harald Lillevang forlod det tomme kontor kl. ca. 10.45 og låste døren efter sig. DR nævner i forbifarten, at Jørgen Lund er den sidste, der ser Henrik Christensen i live. Men DR fortier – igen nøjagtigt ligesom Redox – at Lund som nævnt så Christensen bære en pakke eller æske ind på kontoret.

Del 3

… hver gang et IS-medlem er på banen i podcasten, er der tale om rent mikrofonholderi. I tilfældet her er det ekstra påfaldende, thi han kommer af egen drift ind på, at der til kontoret hører et baglokale. Det havde derfor været yderst nærliggende at DR havde oplyst om, at netop dette baglokale spiller en afgørende rolle for teorien om, at Henrik Christensen ikke var alene, da bomben sprang. Men DR nævner end ikke denne teori. Igen ligesom Redox.

Del 4

I afsnit fire og langt ind i afsnit fem trampes der rundt i Marcel Schilf og Albert Larsen. Fælles for disse to er som bekendt, at de efter deres død er blevet beskyldt for at stå bag bomben i Søllerødgade. Disse beskyldninger er for længst efterforsket i bund at politiet og DR har intet nyt at tilføje. Igen regulært spild af alles tid. …

Del 5

Lidt over halvvejs inde i femte del af DRs podcast er vi på besøg hos Bent Hansen, tidligere chef for drabsafdelingen i København. Det synes oprigtigt at komme bag på ham, at DR tror politiet har lagt sig fast på tre hovedteorier (selvforskyldt uheld, internt opgør blandt venstregrupper, angreb fra højrefløjen.)

… en søgning på informedia viser hurtigt, at Bent Hansen overhovedet ikke siger noget nyt…

Lidt senere i podcasten bliver det da også evident, at Regine Frederiksen har en anden dagsorden end redelig journalistik. Efter interviewet med Bent Hansen fortæller hun med indsmigrende lillepigestemme, at hun ‘tolker’ Bent Hansens udtalelser som en frikendelse af Henrik Christensen. Det samme kunne hun have hævdet om Albert Larsen og Marcel Schilf, men det gør hun naturligvis ikke.

Man krænker nok ingen ved at konkludere, at DRs skatteyderbetalte podcast om Søllerødgade-sagen var radio lavet af venstreorienterede for venstreorienterede. Med omkring to en halv time varede den mere end dobbelt så længe som Redox-videoen om samme sag, men substantielt er de to udsendelser stort set identiske. Faktisk synes formålet med podcasten at have været, at man skal have lukke et par huller, som Redox-videoen lod stå åbne: Man skal have lukket spørgsmålet om IS og IRA, og man skal have lukket spørgsmålet om Henrik Christensens skyld. Spørgsmål, som Redox-videoen ikke fik bugt med.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg faktisk kun er overbevist om to ting omkring Søllerødgade-sagen. 1) At politiet ikke tror på et politisk attentat; 2) At venstrefløjen ikke ønsker sagen opklaret.

Det tror jeg bestemt stadigvæk.

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/99969/trackback

15 Comments »

  1. Hvilken propagandist giver frivilligt slip på en martyr?

    Kommentar by BB — 2. april 2019 @ 00:26

  2. Og statsradiodonien DhimmiRadio er kompetente socialisme-pushere.

    Kommentar by Nielsen — 2. april 2019 @ 02:44

  3. Jeg har faktisk lige tilføjet den podcast til min playliste på Spotify. Den sletter jeg så igen.

    Kommentar by na — 2. april 2019 @ 06:40

  4. Arbejdsulykke i Søllerødgade

    Kommentar by Træt — 2. april 2019 @ 08:12

  5. Tak for indlægget. Det bekræfter endnu engang for mig, at DR er et venstreorienteret, antidemokratisk massemedie. En rød propagandasender, hvis formål er at fastholde Danmark som en af de to sidste overlevende bastioner for den reelt eksisterende kommunisme. Den anden er Sverige.

    Hvor længe vil skatteyderne betale?

    Kommentar by A-mad — 2. april 2019 @ 08:25

  6. Henrik Christensen havde et mellemnavn. Er der nogen der kan huske det?
    Og ved nogen hvor han er opvokset?
    Jeg spørger af nysgerrighed fordi jeg måske har kendt ham.

    Kommentar by ino — 2. april 2019 @ 08:30

  7. Martin Kasler skriver at den afdøde kort forinden arbejdsulykken ændrede sit fornavn fra Heinrich til Henrik.

    Kommentar by Træt — 2. april 2019 @ 08:53

  8. I podcasten bortforklarer praktikanten også på listig vis IS´s forbindelse til IRA. Man kan høre at hendes “reservefar” med latter i stemmen forklare at forbindelsen nærmest var tilfældig.

    IRA var en ultra voldelig terrororganisation der er kendt for at foretage adskillige BOMBESPRÆNGNINGER i England, for ikke at nævne et angreb direkte på Margaret Thatcher.

    Så anskaffelsen af sprængstof ville ikke være noget problem. I øvrigt mærkeligt at politiet ikke fandt ud af hvilken sprængstof der blev detoneret.

    Kommentar by Santor — 2. april 2019 @ 09:27

  9. Tak hr. Træt, så kender jeg ikke vedkommende.

    Kommentar by ino — 2. april 2019 @ 09:39

  10. Godt arbejde af Martin Kasler. Endnu et eksempel på DhimmiRadioens uformåenhed.

    Kommentar by Nielsen — 2. april 2019 @ 10:05

  11. Ingen er vel i tvivl om at den onde kommunist døde mens han var ved at fremstille en bombe, der skulle ramme politiske modstandere, enten direkte eller som false-flag aktion?

    Alternativt at selve sprængningen var en false-flag aktion.

    Kommentar by Træt — 2. april 2019 @ 10:15

  12. Idioten sprængte sig selv i luften.
    Priceless:-)

    Kommentar by Hagmann — 2. april 2019 @ 12:24

  13. Det er vel ret simpelt: Henrik Christensen fumlede med noget bombehalløj og kom galt afsted. Sådan kan det gå, når man ikke passer på….Se blot på, hvad der sker hver eneste nytårsaften.

    Politiet (ikke at min tillid er voldsomt høj efter Krammer-Charlotte og Stasi-Jeppe) kunne ikke finde spor af sprængstof.

    Venstreekskrementerne fandt straks på, at det måtte være nazister eller noget, der havde været igang.

    Det var nu ellers ret nærliggende at koble den fumlefingrede noksagt til Blekingegadebandens anholdelse og retssagerne i årene omkring.

    Kommentar by Henrik Petersen — 2. april 2019 @ 16:51

  14. Jeg gentager hvad jeg skrev i 2012 her på siden:
    Omkring Søllerødgadebomben: (Med fare for at jeg forveksler sagen pga. fremskreden alder og at min daværende ven der kom på stedet tog fejl): Skaderne på Henrik Christensen var dengang at hænderne var relativt uskadte, bordet var presset ned mod hans skridt, brystkassen var relativ uskadt og hovedet var klippet rent af. Normalt hvis der er tale om brevbomber sprænger hænderne af, hovedet knækkes bagover, og bordet sprænges ned i skridtet. Brystkassen tager naturligvis skade. De skader der var ses hyppigst hos soldater der sætter et (stort) kanonslag i munden for at begå selvmord….
    Og nutid: Nogen diskuterer sprængstoffet: Brandvæsnet havde spulet hele området godt og grundigt, så de fleste spor, herunder fra sprængstoffet var væk.

    Kommentar by John — 2. april 2019 @ 17:05

  15. 1992 var et godt år;

    Europamesterskabet i fodbold til Danmark, en blodtud til Uffe-manden i forbindelse med afstemningen om Maastricht-traktaten og en retarderet kommunist, der fumler med en hjemmelavet bordbombe…

    Kommentar by Revisoren — 2. april 2019 @ 19:45

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper