10. september 2021

Efterskole med ‘Klimakæmper’ som linjefag: “Vi skal engagere os politisk og sprede ringe i vandet.”

Min datters efterskole var groft venstreorienteret, og nu er turen så kommet til min 15-årige papsøn. Der er adskillige efterskoler, og advarselsklokkerne ringede flere gange, da vi så på alternativerne. Når en skole har et linjefag med titlen ‘Klimakæmper’, er aktivismen ligefrem skemalagt: “Vi skal engagere os politisk og sprede ringe i vandet.” En stor del af eleverne får betalt opholdet af det offentlige, så reelt er det statsstøttet venstreorienteret aktivisme i Thunbergs ånd: “… vi vil gerne handle NU!”. Fra Femmøller Efterskoles introduktion – ‘Klimakæmper’.

Klimakæmper (Bæredygtiglinje) – et nyt, spændende linjefag for dig, som vil kæmpe for klimaet. Til dig som vil inspirere andre. Til dig som vil have fingrene i mulden, producere bæredygtigt og udvide din horisont for det gode, klimavenlige liv. Linjen starter til skoleåret 22/23

Klimaet er trængende, og vi vil gerne handle NU! I stedet for at gå og bekymre dig og ikke vide, hvad du skal gøre for at hjælpe vores planet, får du på klimakæmper de tre elementer: INSPIRATION / OPLYSNING / HANDLING

Sammen lærer vi…

på et oplyst grundlag at tage klimavenlige valg i hverdagen, så vi kan ændre på vores vaner, og vi lærer, hvordan vi kan gøre en forskel og inspirere verden omkring os. Sammen får vi fingrene i mulden, og lærer at høste, så og tilberede bæredygtige råvarer og gå på opdagelse i naturens spisekammer. Vi skal f.eks. producere sæbe, sylte og sanke. Vi skal engagere os politisk og sprede ringe i vandet. Vi tager på feltture til de alternative landsbyer Friland og Grobund, hvor vi lader os inspirere af forskellige boformer og måder at leve bæredygtigt på.”

(Fotos: Femmøller Efterskole, ‘Klimakæmper’)

“Vi giver dig inspirationen, oplysningen og handlemulighederne, så du har de bedste forudsætninger for at blive klimakæmper.” (Femmøller Efterskole)

Oploadet Kl. 17:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


9. september 2021

Arbejdsløs DPU-kandidat: Lavere dimittendsats ville tvinge mig i arbejde, og give mig ‘et dårligere liv’

Berlingske har talt med 34-årige ‘Morten’, der som uddannet i ‘datalogi og musik’ fik tilbudt job som enten receptionist eller indenfor rengøring. “Jeg kom til at grine hende fra jobcentret lige op i ansigtet.”, fortæller han, og påpeger at han kun søger job indenfor softwareudvikling, omend han også her er ‘lidt småkræsen’.

Fyens Stiftstidende har talt med Mette Pugflod Madsen, der har gået ledig siden hun færdiggjorde sin kandidat i pædagogisk filosofi for to år siden. Hun drømmer om at skrive en ph.d., så hun kan være med til at ændre forholdene i folkeskolen. Hun er uddannet skolelærer, men vil ikke arbejde indenfor faget, da forholdene strider imod hendes ‘personlige og faglige integritet’. En rød verdensredder, så at sige.

Fra Fyens.dk – Filosofiuddannede Mette har været på dagpenge i to år: – Ny reform kan tvinge mig til at tage et rengøringsjob og give mig et dårligere liv (kræver login).

“Filosofiuddannede Mette Pugflod er ikke i tvivl. Hun ville få problemer med at få sin økonomi til at hænge sammen, hvis dagpengesatsen for nyuddannede sænkes, som regeringen lægger op til i sit reformudspil. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at formålet med reformen ville virke. Flere dimittender som hende selv ville komme i arbejde hurtigt.

– Det ville formentlig tvinge mig til at gå ud og tage et rengøringsjob eller arbejde på et hotel. På den måde ville det virke. Men jeg vil virkelig også få et dårligere liv af det, siger hun. …

… ligesom hun ikke lod sig påvirke af, hvilke kvalifikationer arbejdsgiverne efterspurgte, da hun valgte uddannelsen, lader hun sig heller ikke påvirke nu. Pædagogisk filosofi var den rigtige uddannelse for hende, slår hun fast.

– Jeg har overhovedet ikke fortrudt, at jeg har taget uddannelsen. Jeg kan heller ikke se, at den ikke skulle være samfundsnyttig, heller ikke selv om der for mange bagefter er en længere vej ind på jobmarkedet. Jeg håber, at jeg, hvis det lykkes at komme igennem med en ph.d., kan være medvirkende til at ændre noget, siger hun.”

(Mette Pugflod Madsen i Information, 17. september 2020)

“Det kunne være skønheden i en komposition, pingvinernes høreegenskaber eller kærlighed. Måske er det væsentligere at spørge, hvorfor noget er vigtigt at vide, end hvad det kan bruges til. … Der er noget galt… Vi har vendt det hele på hovedet – vi lever, ånder og dør for arbejdsmarkedet.” (Mette Pugflod Madsen, Information, 2020)

“Jeg skulle vælge en af fire jobkategorier, blandt andet receptionist og rengøring. Jeg kom til at grine hende fra jobcentret lige op i ansigtet. Jeg synes, det var så upassende. Det virker helt utopisk efter fem år på universitetet at gå ud og stå i en reception. … Jeg ville føle, jeg ikke udnyttede mit potentiale. Jeg har brugt mit liv på at lære noget så komplekst og at skulle varetage et job, der ikke kræver den baggrundsviden, vil jeg ikke.” (‘Morten’)

Oploadet Kl. 01:10 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


8. september 2021

Andreas R. Skovse, skolelærer: Racismen trives blandt tosprogede, “… kommer desværre fra hjemmet”

Andreas Ravn Skovse er skolelærer på Tovshøjskolen i Århus V, en folkeskole hvor 95 procent af eleverne har minoritetsbaggrund. Det er dog på ingen måde et safe-space for mørklødede med ‘minoritetsstress’. Der er tillærte racistiske hierarkier, og de forskellige etniske grupper holder sig fra hinanden i en grad, så selv en pigefødselsdag i 1. klasse er ekskluderende langs etniske linjer. Modigt debatindlæg af skolelærer Andreas Ravn Skovse på Folkeskolen.dk – Minoriteternes racisme.

“Racismen blandt elever med tosproget baggrund kan være meget tydelig, og den kommer desværre fra hjemmet.

… Mine år på Gellerupparkens distriksskole har lært mig, at racismen trives i bedste velgående, også blandt familier med minoritetsbaggrund. Selvfølgelig er familier og børn forskellige, og selvfølgelig kan klassehierakier afvige fra det forventede, men jeg har efterhånden set nok til at kunne postulere et mønster. De racistiske skældsord sidder løst, og der er en tendens til, at børnene grupperer sig efter etnicitet. I Gellerups interne hieraki er arabere øverst, dernæst kurdere, og nederst er somalierne. Helt galt går det, hvis grønlændere eller østeuropæere bliver blandet ind i mikset, for de falder helt nedenom rangordenen.

Sådan noget finder børn naturligvis ikke selv på. Jeg har hørt børn sige ‘min mor siger, jeg ikke må lege med somaliere.’ Jeg har siddet til forældresamtaler, hvor forældrene direkte har bedt mig sørge for, at deres barn ikke er sammen med arabere. Jeg har til større forældresammenkomster set, hvordan forældrene kun sætter sig ved siden af dem, de deler udseende og sprog med.

… hvordan modarbejder jeg den tendens i praksis? Hvordan kæmper jeg mod hjemmets værdier, hvad enten de værdier er tydeligt udtalte eller ligger som en usagt bagtæppe? Forældrene kender naturligvis godt skolens holdning, men hvordan bliver det omsat til handling? Hvordan siger jeg, så skånsomt som muligt, at på dette område er mine, skolens og samfundets værdier bedre end dine?”

(Tovshøjskolen, Gellerup, Århus V; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


7. september 2021

Mikkel Andersson: Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces

Den yderste venstrefløj hader nationalstaten, og har intet imod at smadre den indefra. Den økonomiske højrefløj har interesse i stadig indvandring, for jo flere arbejdsløse, jo lavere løn. Begge fløje forklæder deres særinteresse bag ‘humanisme-kortet’. Mikkel Andersson halalslagter myter på Kontrast.dk – Nej, afghanske flygtninge er (heller) ingen integrationssucces.

“Men hvorfor egentlig se tilbage på den ubegrundede jubeloptimisme fra 2015?

Fordi forestillingen om flygtninge, der let kan integreres på arbejdsmarkedet, er ved at gentage sig, men nu med en ny gruppe i centrum. For som det åbenbart er ved at blive en vane, når der er store asylmigrationsbølger på vej, er der nogle steder ved at brede sig en stemning af, at det skam denne gang nok skal det gå rigtig fint, da de nyankomne i virkeligheden faktisk er meget ressourcestærke.

Lige nu er det afghanere, det drejer sig om, og her er fortællingen, at de faktisk klarer sig godt – ja, at afghanerne ligefrem er ‘en af de flygtningegrupper, der klarer sig bedst’. Det kræver dog lige, at man anlægger det helt rette perspektiv. Det rette perspektiv er så at med nålestikspræcision at sammenligne afghanerne med de få indvandrergrupper, der klarer sig værre.

Derfor fokuserer man ikke på indvandrere generelt eller blot flygtninge som helhed. Det ville give et ganske andet og mindre positivt billede (særlig hvis man ser på eksempelvis tamilier, iranere, vietnamesere, bosniere og marokkanere: alle flygtningegrupper der alle klarer sig bedre end afghanerne) men på specifikt nytilkomne flygtningegrupper, og derudover de nytilkomnede formodede efterkommere – personer, der endnu ikke er født.”

(Annonce i Politiken, 31. juli 2015: ‘Velkommen til flygtninge’)


Detalje, som medierne ignorerer: Danmark har ikke ‘noget formelt juridisk ansvar’ for afghanske tolke

Det danske forsvar har ikke haft ansat tolke i Afghanistan siden 2001, fortalte forsvarsminister Trine Bramsen i sidste måned på et pressemøde. Det er en sandhed med modifikationer, men tankevækkende at lige netop den detalje har været helt fraværende i debatten. Et citat fra Berlingske – Under et pressemøde fortalte Trine Bramsen langt fra hele sandheden om afghanske tolke…

“I Afghanistan benyttede Danmark, hvad soldaterne omtaler som ‘englænderfinten’. … I modsætning til i Irak, hvor Forsvaret altså selv hyrede tolkene, blev det arrangeret sådan i Afghanistan, at de danske styrker hyrede sine lokale tolke gennem sin tætte militære samarbejdspartner Storbritannien og et civilt amerikansk firma.

De dusinvis af afghanske tolke, som assisterede de danske styrker i Afghanistan, havde således ikke juridisk bindende kontrakter med det danske forsvar, men derimod med den britiske regering repræsenteret ved Labour Support Unit (LSU) og det private amerikanske selskab Mission Essential Personnel (MEP).

Dermed havde Danmark ikke som i Irak noget formelt juridisk ansvar for de afghanske tolke.

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



6. september 2021

IT-iværksætter om nyankomne afghanere: “Danmark har… brug for dem, deres hoveder og hænder.”

Bo Sejer Frandsen er administrerende direktør, IT-iværksætter, og bestyrelsesformand for AARHUS TECH. Her lidt fra en virkelighedsfjern kommentar i Berlingske om de 54 afghanske tolke (der er installeret i en række asylcentre med 200-300 personer i hver) – Alle vinder, når afghanerne får hurtig adgang til uddannelse og arbejde.

“… Efter 20 års tjeneste med livet som indsats fortjener de muligheden for at blive en del af det danske samfund. De har allerede gjort en stor forskel for os – og det kan de blive ved med at gøre. Danmark har fortsat brug for dem, deres hoveder og hænder. Manglen på arbejdskraft i Danmark er alvorlig. … Det er vist mildt sagt. …

Det burde altså være en oplagt, politisk lavthængende frugt: Alle – afghanerne, erhvervslivet og den almindelige borger i Danmark – vinder, jo hurtigere de kommer i uddannelse og arbejde. Vi er som erhvervsskole klar til at løfte uddannelsesopgaven. Vi har kapaciteten og kompetencerne til at kvalificere afghanerne til det danske arbejdsmarked hurtigt, for eksempel gennem AMU-kurser. Lad os give en hånd med, så løser vi sammen to store opgaver.

Lad os fortsætte det givtige samarbejde med vores nye medborgere fra Afghanistan. Lad os give dem adgang til det danske samfunds uddannelser, arbejdsmarked og levestandard. Lad os derigennem give dem, som har givet os så meget, et utvetydigt signal om, at vi anerkender deres indsats og regner dem for ligemænd, i stand til at bidrage på lige fod med alle os andre.”

(Berlingske, 4. september 2021, Sek. 2, s. 15, udsnit)

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


4. september 2021

Aamund: “I forhold til den danske ægteskabslovgivning har Støjberg administreret lige efter bogen.”

Selvom alle folkevalgte drømmer om ministerbiler, så gider de færreste være integrationsminister. Hvad enten du er rød eller blå, så vil den yderste venstrefløj sekunderet af NGO’ere gøre sit bedste for at smadre dit liv. Det kan ende med brandbomber, som med Hvilshøj, eller en juridisk hekseafbrænding, som med Støjberg. De hader også Tesfaye, og har er ikke bare mulat, men tidligere kommunist. Fra Asger Aamunds blog – Støjberg på heksebålet.

“Det var partiet Venstre, der fik skrabet nok stemmer sammen i Folketinget til en rigsretssag med det formål at få Inger Støjberg ‘renset’. Men det var vist ‘udrenset,’ formanden i virkeligheden mente. Og nu sidder vi med en astronomisk dyr rigsretssag med hele 26 dommere i en tutti-frutti rødgrød, hvor jura, politik, etik og mediehysteri er blandet sammen i én pærevælling. Hele denne sag kunne være afgjort med en påtale…

I stedet går Støjbergs mange fjender både i Venstre og også i den røde del af Folketinget nu efter den perfekte politiske likvidering af hende, således at hun på ryggen af en fængselsstraf kommer helt ud af folkestyrets rampelys. I forhold til den danske ægteskabslovgivning har Støjberg administreret lige efter bogen. Man skal være fyldt 18 år for indgå ægteskab i Danmark. Samtidig er ægteskabet ikke gyldigt, hvis det er indgået i strid med danske retsprincipper.

Det er således ulovligt at bringe sin mindreårige brud med til Danmark, ligesom ægteskabet ikke er lovligt, hvis det er indgået som en aftale mellem to familier og ikke en frivillig aftale mellem to mennesker. … Det er kun rimeligt, at Støjberg som den ansvarlige minister ønskede at sikre sig, at migranternes ægteskaber var indgået i overensstemmelse med dansk lovgivning. Derfor blev ægtefolk adskilt, hvis hustruen var mindreårig, og hvis der var begrundet mistanke om tvangsægteskab. Det samme sker i Sverige, hvor proceduren begynder med en adskillelse efterfulgt af en individuel vurdering i overensstemmelse med de internationale konventioner, der kan resultere i enten en sammenføring eller ægteskabets ophævelse.

Denne individuelle bedømmelse fandt ikke sted i Støjbergs regi, men den var der nu reelt alligevel, da den danske lovgivning rummer utallige klagemuligheder, som kan tages i anvendelse af den hær af sagsbehandlere og rådgivere, der står til migranternes disposition. Migranternes retsstilling var således ikke meget anderledes end den svenske model, der ikke har mødt modstand fra det ellers indvandringsbegejstrede Sverige.”

(‘Inger du færdig’ i Gigis’ F. Inger, 2016)


Khader i advokatrapport: ‘Jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd’

I fredagens BT-podcast ‘Det, vi taler om’ var MeToo-krigeren Anne Kirstine Cramon fortørnet over, at referatet i Weekendavisen om advokratrapporten, gengav begge parters argumentation. Hun mente det var ‘cherrypicking’ – noget af en påstand, når hun ikke har læst den 54 sider lange rapport.

Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen var den voksne i selskabet, og forklarede på forskellige måder, at han jo var journalist, og blot skulle lægge sagen frem, så læsere selv kunne tage stilling. Aktivister anerkender ganske enkelt ikke objektiv nyhedsjournalistik. Fra Weekendavisen – Naser Khader: Den hemmelige rapport (kræver login; af Poul Pilgaard Johnsen).

Rapporten er en gengivelse af udsagn fra de kvinder, som Plesner har interviewet, ledsaget af Naser Khaders og hans advokats kommentarer til hver enkelt sag plus udsagn fra et antal ‘vidner’. Vidner i gåseøjne, fordi der ikke er tale om førstehåndsvidner eller det, som man i retlig forstand forstår som vidner. I rapporten er der typisk tale om veninder eller familiemedlemmer, som kvinderne efterfølgende har fortalt om episoderne. …

Af rapporten fremgår det imidlertid, at Naser Khader under orloven er blevet opereret for et mavesår, som havde bredt sig. Han får selv det sidste ord i en længere forsvarstale, som er vedlagt rapporten: ‘Det er ikke nyt og bestemt ingen hemmelighed, at jeg har været sammen med mange kvinder. Jeg elsker kvinder, og jeg elsker kvindeligt selskab. Det er ikke ulovligt at være glad for kvinder og omvendt. Langt de fleste af mine kvindelige bekendtskaber har SELV henvendt sig til mig (som er tilfældet i de her sager), men jeg har ikke sagt nej til enten at mødes med eller være intim med kvinderne, også selvom jeg i flere tilfælde ikke vidste ret meget om dem,’ skriver han.

Og så til slut denne bemærkning: ‘Jeg føler mig dansk, og mine børn er kristent konfirmeret, men jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd.’.”

(Naser Khader i reklame for De konservative, 2020; Foto: Facebook, udsnit)

“… Vær også opmærksom på de budskaber, du sender ud. Jeg har da aldrig mødt en mand som dig. Jeg opsøgte dig af helt andre grunde, end du troede. Har ikke sendt nogle budskaber, der kunne misforstås. Vores verdener er måske bare vidt forskellige. (‘Y’, et af ofrene citeret i advokatrapport)



3. september 2021

DF’er i retten (retweet): ‘Den person, som lavede det oprindelige tweet, er hverken afhørt eller sigtet’

Andre er sikkert uenige, men jeg betragter mig selv som arketypen på en lovlydig borger. Det er dog svært, at bevare illusionen om retfærdighed, når jeg tænker på min kommende retssag, og rækken af retssager direkte møntet på islamkritiske meningsdannere. Der tegner sig et mønster: Naser Khader, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg, Lars Hedegaard, Snaphanen-Steen, Jaleh Tavakoli, Uwe Max Jensen, Mette Thiesen, Rasmus Paludan, og mange flere. Går du offentligt i rette med Islam som kultur og religion, eller masseindvandringen som fænomen, så ender du i retten før eller senere. Lad os bare kalde det ‘lawfare’.

Dansk Folkepartis Erik Høgh-Sørensen i retten for et ‘retweet’. Fra EB.dk – DF-profil i retten for deling på Twitter.

“Folkevalgte i Region Nordjylland for Dansk Folkeparti og medlem af partiets hovedbestyrelse – Erik Høgh-Sørensen – kræves idømt en bøde på 7500 kroner for at videregive andres private forhold.

Konkret mener anklagemyndigheden, at krænkelsen er sket ved at dele billeder på Twitter af en 16-årig gerningsmand og et 14-årig offer i en voldssag fra Sønderborg.

– Jeg ser frem til at blive frifundet, fordi jeg ikke har brudt loven…, siger Erik Høgh-Sørensen…

– Den person, som lavede det oprindelige tweet, er hverken afhørt eller sigtet, så der er ingen lighed for loven. Det virker som om, at politiledelse og anklagemyndighed bare er ude på at undergrave en islamkritisk folkevalgt midt i valgkampen, siger han.”

(Orson Welles’ filmatisering af Franz Kafkas Processen, 1962)

The misuse of legal systems and principles against an enemy, such as by damaging or delegitimizing them, wasting their time and money (e.g. SLAPP suits), or winning a public relations victory.” (lawfare, jf. Wiki)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper