15. juni 2021

Flertal vil sprede indvandringen ud: Regler skal imødegå ‘utilsigtet søgning’ mod private gymnasier…

Dansk Folkeparti valgte sammen med Jens Rohde at stemme ja til rød bloks aftale, da det ifølge Marie Krarup vil ‘bekæmpe islamisering af landet’. Det har næppe været en nem beslutning, jf. Glistrups berømte analogi om arsenik i drikkevandet, og det bliver selvfølgelig helt umuligt når den ansvarlige minister i sine yngre år var aktiv i en gruppe der bekæmpede danskheden med hud og hår. Havde de så i det mindste været ærlig omkring kulturens betydning, men nej – i lighed med ghettolisten, udvandes sandheden med socialistisk udenomssnak, og udligningen foregår således med udgangspunkt i ‘forældres indkomst’. Som om økonomi var problemets kerne.

Det eneste gode ved aftalen, set herfra, er det faktum at det bedre borgerskab i storbyerne fremover vil få de kulturmøder, de har stemt for. Det rammer dog de unge, og på det punkt foretrækker jeg klart segregation. Det bedste forhold til islamisk kultur vil altid være 10.000 meter i fugleflugtslinje.

Historien set hos TV2 Online – Flertal vil lukke for optag på 6-9 gymnasier og fordele elever ud fra indkomst.

“En ny aftale skal sikre udkantsgymnasiernes overlevelse, og forældres indkomst vil fremover spille ind, når gymnasier i store byer optager elever.

Fremover vil landets gymnasier være garanteret mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og elever i landets største byer vil blive fordelt ud fra deres forældres indkomst.

– Det, vi løser her, er, at gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning – både socialt og i den grad også etnisk, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Tvangsopfyldningen af landets udkantsgymnasier skal sikre deres overlevelse, mens delen om forældrenes indkomst skal afhjælpe, hvad aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning.”

(Collage: Undervisningsministeren til demo mod forening, der advarede mod udviklingen, 1995)

“Der skal indføres regler, der skal imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordelingen.” (Cit. Berlingske, 10. juni 2021)

(UVM.dk, Skønnede konsekvenser af elevfordelingsmodel baseret på elevtilgang i 2020, s. 2)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


28. maj 2021

Østerbro-folkeskole vs Tesfayes udlændingepolitik: “Hvordan sover I om natten…I burde skamme jer.”

Det burde være en selvfølgelig, at en folkeskolen ikke bedriver politisk propaganda, men sådan ser den værdipolitiske venstrefløj ikke på det. For dem handler det om moral og menneskesyn, og er man uenig med dem, så har man en dårlig moral og et skidt menneskesyn. Man ‘burde skamme sig’, som børnene (/lærerne) skriver i brevet til Mattias Tesfaye. En historie fra ØsterbroLIV – Skolebørn klippede hjerter i protest mod flygtningepolitik.

“- Danmark skal ikke sende syriske flygtninge tilbage til et land, der er i krig.

Det mener børnene på Strandvejsskolen. Her klippede og skrev de fleste af Strandvejsskolens elever fra 4. klasse og opefter et papirhjerte med ordene ‘#IKKEIVORESNAVN’. Hjerterne hængte de efterfølgende op på hegnet foran skolen.

Derudover har de sendt et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og statsminister Mette Frederiksen (S).”

(Strandvejsskolen, Østerbro, København; Foto: Niels Peder Ravn, Nye Borgerlige)

“Vi, elever her på Strandvejsskolen, er flove (pinlige!) over at være født i et land, hvis regering behandler mennesker så grusomt og med en så ualmindelig samvittighedsløs ubarmhjertighed. Hvordan sover I om natten, når I med åbne øjne uden tøven knuser unge menneskers lykke og fremtid. I burde skamme jer. …” (Strandvejsskolen)

Oploadet Kl. 01:07 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


27. april 2021

Skoleorganisationers ledere undsiger repatriering: “.. anfægter selve det opdrag, vores skoler har fået”

Kronik i Berlingske af 15 skoleorganisationers ledere. To af underskriverne har tidligere siddet i folketinget for venstreorienterede partier, og det er ikke tilfældigt. Fra fælleskronikken – Unge med flygtningebaggrund skal ikke sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel.

“Det siges, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Lige nu ser vi politikere, der uden at ryste på hånden inddrager opholdstilladelser for syriske flygtninge, herunder unge mennesker under uddannelse.

… Over for denne virkelighed står en anden virkelighed, som er fastsat ved lov. Nemlig den, at landets folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler, højskoler, erhvervsskoler og gymnasier skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Vi skal opdrage eleverne til at leve i og medvirke til et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Vi skal lære eleverne samfundssind, folkeoplysning og retsorden. Man kunne sammenfatte det: Vi skal lære eleverne ordentlighed. Uden ordentlighed forvitrer de forpligtende fællesskaber.

Vi ansporer børn og unge til, at de skal være aktive medborgere, herunder gerne blande sig i samfundsdebatten og bruge deres ytringsfrihed. I Frankrig har vi på allerværste vis fået bekræftet, at det er magtpåliggende at opdrage børn og unge til at forstå værdien af retten til at udtrykke sig frit. Derfor skal også vi – skolefolket – ytre os, ikke mindst når emnerne er svære og dilemmafyldte.

Situationen med de syriske flygtninge, der sendes i udrejsecentre, fordi nogle af dem hellere vil ende dér end i Syrien, somaliere, der sendes tilbage til stærkt usikre forhold og en mangeårig mistænkeliggørelse af muslimske medborgere hertillands anfægter selve det opdrag, vores skoler har fået via lovgivning. Hvordan rimer de smukke formålsparagraffer for vores uddannelser målrettet børn og unge med den virkelighed, de bliver præsenteret for på daglig basis?

… Vi er et land, der er rundet af en enestående tradition for åndsfrihed, frisind og fællesskab. Civile danskere reddede jøder mod nazistisk forfølgelse under Anden Verdenskrig. … Hvorfra stammer den hårde og fjendtlige retorik, som følges op af klippefast politisk handlekraft? Hvorfor risikerer man at blive latterliggjort, hvis man viser hjerte og empati? Vi synes, det er overordentligt vanskeligt at se passivt på, at børn og unge med flygtningebaggrund fjernes fra de skoler og uddannelsesinstitutioner, vi har inviteret dem ind i, med visheden om, at de kommer til at opholde sig på ubestemt tid i danske udrejsecentre. …

… er vi helt sikre på, at vi overhovedet har ‘råd’ til at smide børn og unge med lyst til at bidrage til det danske samfund på porten? Flere brancheorganisationer har igennem en årrække råbt vagt i gevær med budskabet om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Vi er nervøse for de fordomme, som den barske retorik og de konkrete afgørelser fører med sig. …”

(Carolina M. Maier som MF’er, 2019: ‘Vi ændrer sammensætningen i vores land, og det gør vi med glæde’)

Underskrivere: Peter Bendix Pedersen, formand, Friskolerne; Vibeke Helms, næstformand, Friskolerne; Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskolerne; Lone Greve Petersen, næstformand, Efterskolerne; Lisbeth Trinskjær, formand, Højskolerne; Simon Lægsgaard Madsen, næstformand, Højskolerne; Per Paludan Hansen, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd; Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd; Ingrid Ank, leder, Grundtvig-Akademiet; Kirsten M. Andersen, formand, Grundtvigsk Forum; Thorkild Bjerregaard, formand, Foreningen af kristne friskoler; Marie Ludvigsen, formand, Lilleskolernes Sammenslutning; Uffe Rostrup, formand, Frie Skolers Lærerforening; Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet; Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier; Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening; Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne; Annette Vilhelmsen, næstformand, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne; Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening; Dorte Lange, næstformand, Danmarks Lærerforening og Pernille Brøndum, formand, Danske HF & VUC.



8. april 2021

Dahl: ‘Den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt’

Identitetspolitikken er normalisering af venstreradikalt tankegods, og meget få konkretiserer den problematiske udvikling ligeså godt som Henrik Dahl. Her lidt fra en længere kommentar på JP.dk – Derfor er det nødvendigt, at vi genopliver debatten om indoktrinering.

“Gennem en fælles bekendt fik jeg for nylig præsenteret et uddrag af noget undervisningsmateriale, der i dagens Danmark anvendes til at undervise i begrebet ‘køn’.

Her kan man blandt andet læse, at begrebet kan opdeles på følgende måder: biologisk køn, juridisk køn, sprogligt køn, kønsidentitet og kønsudtryk. … Om begreberne cis og trans kan man i det samme materiale læse: ‘Når man taler om identitet og køn, kan man dele folk ind i to kategorier: Cispersoner og transpersoner.’ …

På den ene side kan man sige, at det ikke er løgn. På den anden side kan man sige, at det er en helt absurd fortegning og forvrængning af det store billede, hvor et numerisk marginalt fænomen sidestilles med et, der er over 99 gange større. Under dette ligger selvfølgelig en modvilje mod at bruge ordet ‘normalt’. …

Hele idéen om, at man ‘tildeles et juridisk køn’ er kort og godt en sproglig manipulation, der er beregnet på at skjule, at det, passet og personnummeret viser, er en fuldkommen objektiv og nøgtern afspejling af det biologiske køn. …

Normkritikken bør altid være voldsomt kontroversiel og bør altid være noget, der udfordres. Og hvorfor så det? … Denne indoktrinering med venstreorienterede idéer i enhver dansk dannelsesinstitution skal den omtrentlige halvdel af befolkningen, der ikke er venstreorienteret, naturligvis afvise.

… det er uacceptabelt at fremstille kontroversielle antagelser, som om de var ukontroversielle.

Dette er desværre, hvad der sker i disse år. Fordi den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt, og stort set intet borgerligt lys er i stand til at slippe ud fra de sorte huller af venstreorienteret dominans og ideologi, der er opstået.

(Morten Messerschmidt på Facebook, 8. april 2021)


Radikal rektor fører politisk kampagne imod hjemsendelser på fynsk gymnasium: ‘Vores kamp for Aya’

Tilbage i 2018 kæmpede rektor Henrik Vestergaard Stokholm for somaliske Ruwayda Abdisalan Hussein, og hendes forældre og fire søskende har netop fået forlænget deres opholdstilladelse. Så bliver der tid til kæmpe for syriske Aya Abo Daher, der i går fik besøg af Carsten Jensen på Nyborg Gymnasium. Politisk propaganda i skoletiden. De gider ikke engang skjule det.

“I går kom Carsten Jensen forbi skolen med sin søde kone, Liz Jensen, for at støtte vores kamp for Aya og alle de syrere, som står i samme triste situation. Carsten mødtes også med søde og dygtige Rahima Abdullah, som kæmper utrætteligt for sin veninde og klassekammerat på skolen – og alle andre udsatte i det her land. Jeg er så stolt af hende.

Carsten er fantastisk mand og har gennem årene været en fantastisk og kærlig støtte…” (Henrik Vestergaard

(Rektor Henrik Vestergaard Stokholm med Morten Østergaard og Carsten Jensen; Fotos: FB)



28. marts 2021

Cepos: Uforklarlige karakterforskelle på gymnasier, en form for “… etnisk ‘rabat’ på årskaraktererne”

Alle grupper får højere årskarakterer, end de får ved eksamener, men fænomenet er særligt udtalt ved kvinder og etniske minoriteter. Uddannelsesinstitutionerne er tætpakket med venstreorienterede verdensreddere, og unge hvide danske mænd skal være bedre end kvinder og indvandrere/efterkommere for at få samme karakter. Det overrasker ikke, men godt at få sat tal på. Med undtagelse af Kristeligt Dagblad (der nedtoner det etniske aspekt), så har intet dansk dagblad omtalt undersøgelsen. En modig analyse med en ubekvem konklusion set hos Cepos – Karakterforskelle på de gymnasiale uddannelser.

“Et velfungerende karakter- og bedømmelsessystem med høj grad af uafhængighed, retfærdighed og tillid til resultaterne er en afgørende faktor for at have en effektiv uddannelsessektor, der bidrager til at løfte elevernes faglige niveau mest muligt og derigennem på længere sigt bidrager til vækst og velstand i samfundet. Derfor er det vigtigt, at elevernes karakterer udelukkende er baseret på deres faglige niveau.

Derfor er det bekymrende, at denne analyse viser, at der er store forskelle mellem de skriftlige års- og prøvekarakterer på de gymnasiale uddannelser, og at disse forskelle varierer betydeligt mellem mænd og kvinder, samt mellem danske elever og elever af anden etnisk herkomst end dansk. …

Kvinderne på de gymnasiale uddannelser får gennemsnitligt en årskarakter som er 1,02 karakterpoint højere end det resultat, som de opnår ved eksamen. Til sammenligning er den samme forskel for mændene på 0,48. Ser man udelukkende på årskaraktererne, så har kvinderne et karaktergennemsnit, der ligger 0,97 over mændenes. Ved prøverne er ligger kvindernes gennemsnitlige karakterer dog kun 0,43 over mændenes. Det er således over halvdelen af karakterforskellen i årskarakterer mellem kvinder og mænd, der bliver udlignet ved prøverne.

Elever med anden etnisk herkomst end dansk får på de gymnasiale uddannelser samlet set årskarakterer, der ligger 1,08 over det resultat, som de opnår ved prøverne. Til sammenligning er den samme forskel for elever af dansk oprindelse på 0,74. Her er der dog en betydelig forskel på mænd og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Kvinderne af anden etnisk herkomst får således 1,27 karakterpoint højere årskarakterer end det resultat, som de opnår ved eksamen. For mændene af anden etnisk herkomst end dansk er det tilsvarende tal 0,83.

Karaktersystemet skal give en retfærdig og objektiv bedømmelse af elevens faglige niveau, der ikke afhænger af vedkommendes køn, etnicitet eller geografiske bopæl. Det er i den forbindelse yderst bemærkelsesværdigt og bekymrende, at nogle grupper i langt højere grad end andre grupper får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne. Nedenstående figur viser karakterforskellene for fire udvalgte grupper. Det ses, at det især er mænd af dansk oprindelse, der har den mindste forskel mellem årskaraktererne og prøvekaraktererne.

Analysen viser endvidere, at karakterforskellen for elever med anden etnisk herkomst end dansk er højere end det er tilfældet for elever af dansk oprindelse. Dette rejser et spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevidst – bliver givet en eller anden form etnisk ‘rabat’ på årskaraktererne. I givet fald vil det ikke være foreneligt med en grundlæggende ambition om et retfærdigt og objektivt bedømmelsessystem.”

(Cepos, 23. mart 2021: Karakterforskelle på de gymnasielle uddannelser, s. 3)

“Jeg kan godt være bekymret for, om der sker en fair og lige vurdering af eleverne ved årskarakterne, når de afviger så meget fra de skriftlige eksamenskarakterer. Og når halvdelen af eksaminerne aflyses og erstattes af årskarakterer, får det ekstra betydning i år.” (Cepos-forskningschef Karsten Bo Larsen, Kristeligt Dagblad, Cepos, 23. marts 2021)

Oploadet Kl. 17:11 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Arkiveret under:


16. marts 2021

Gymnasiebog tematiserer Lars Hedegaard: Lærer elever at ‘genkende og afvise en konspirationsteori’

En lærebog om konspirationsteorier lister Lars Hedegaards syn på islamisk indvandring på linje med Zions Vises Protokoller og Hitlers Mein Kampf. Bogen er fra 2019, og jeg har ikke hørt om den tidligere. Den slags ideologisk propanda er tilsyneladende helt uproblematisk i lærerværelset. Det er næsten det værste. Kommentar af Storm over Europa på Facebook.

“Jeg har fået følgende tilsendt fra en dansk gymnasieelev, der går i 3.G i Jylland. Han fortæller, at de for tiden har et overemne i historiefaget, der handler om ‘konspirationsteorier’. Her optræder Lars Hedegaard som en case, som det fremgår af vedhæftede screenshot.

Det er ikke noget den enkelte gymnasielærer selv har fundet på. Det stammer derimod fra bogen ‘Hvem stod bag? – Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer” skrevet af Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen. Vi er naturligvis klar over, at det, at man forsøger at marginalisere kritiske synspunkter ved at omtale dem som ‘konspirationsteorier’ er normal praksis. Vi har set, hvordan DR Detektor fx har forsøgt at fremstille idéen om befolkningsudskiftning, som en konspirationsteori. Selv om det blot er en måde at sige at de demografiske forandringer, hvis de fortsætter som de gør, vil betyde at de tilvandrede en dag vil komme i overtal. Noget vi ser i mange områder i dag allerede.

Her er der altså tale om at man på ungdomsuddannelserne forsøger at fremstille Lars Hedegaards islamkritik som en konspirationsteori, og dermed vil man naturligvis også tage luften ud af kritikken. For hvem tager konspirationsteorier alvorligt?

Det er politiserende undervisning, for selve konteksten, hvor Lars Hedegaard anvendes som case er at det han siger ER en konspirationsteori. …”

(Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen, Hvem stod bag?, Frydenlund, 2019; Mere: I & II)

“Vi bliver bombarderet med falske påstande og alternative forklaringer på nutidens problemer. Det kan føre til, at vi træffer valg på et forkert grundlag. Hvem stod bag? hjælper med at skelne sande nyheder fra falske konspirationsteorier.

Falske nyheder og konspirationsteorier fylder mere og mere i mediebilledet. De kan opildne til had og polarisering mellem befolkningsgrupper nationalt og internationalt.

Med Hvem stod bag? får eleverne redskaber til at genkende og afvise en konspirationsteori. For vil man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Bogen giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion.” (Frydenlund.dk)



13. marts 2021

Træk af tiden: Taisir vinder Fortnite-turnering med ’13 kills’, fejres af vennerne.. og etniske minoriteter

Et billede siger mere end tusind ord, og skal man opridse de sidste 40 års udlændingepolitik, så er der billeder som gør det bedre end selv den bedste skribent. Et smadret vindue på Grand Hotel i Kalundborg, sommeren 1985, illustrerer eksempelvis den spirende kulturkamp. Den trængte kvinde med rollatoren ved busstoppestedet i arbejderkvarteret Bolbro omk. 2015, personificerer på samme måde majoritets-Danmarks deroute.

Befolkningsudskiftningens næste trin er udfasningen, generationer som ydmyget mindretal. Et godt billede kan ses hos en Esbjerg-lokalavis, der i 2018 dækkede en Fortnite-konkurrence på Bakkeskolen, den lokale skole for Stengårdsgade-ghettoen. En skole der øvrigt blev corona-lukket tidligere på ugen.

På billedet ses 14-årige Taisir Al-Tai, der vandt solo-turneringen med hele ’13 kills’. Omkring ham ses 15 glade trosfælle. På tålt ophold yderst til højre ses en lyshåret dansker, der ikke rigtig kan se skærmen, og kigger man godt efter kan man yderst til venstre se en mørkhåret grønlænder. Man kalder det multikultur.

(Fortnite-turnering på Bakkeskolen i Esbjerg, 2018; Foto: Christina Simonia Straarup)



3. marts 2021

Woke-matematik: “White supremacy culture infiltrates math classrooms in everyday teacher actions.”

Nogle gange så får jeg ikke set nærmere på tilsendte henvisninger, fordi historien lyder lidt for Rokokoposten-agtigt. Den her endte så i Berlingske, hvor Troels Heeger forklarer, at nutidens antiracister, også ser racisme i matematik. Frankfurterskolens ‘kritiske teori på coke’ har åbnet en ny front, og den bliver svær at overgå. Fra Berlingske.dk – 2+2 er ikke altid kun 4. Det kan også være racisme.

“Når læreren insisterer på, at matematik handler om korrekte svar, er han med til at undertrykke etniske minoriteter. For reelt set er den resultatorienterede matematiklærer med sit fokus på facit som et kutteklædt klanmedlem med til at fastholde en tradition for hvidt overherredømme.

Sådan lyder påstanden fra ‘Equitable Math’, en sammenslutning af amerikanske lærere, coaches og didaktikere, der tilbyder uddannelse i antiracisme og ‘lighedsbaseret matematik’ til matematiklærere for elever i 6. til 8. klasse.

‘En kultur for hvidt overherredømme dukker op i matematikklasseværelset, når fokus ligger på at nå frem til det ‘rigtige’ svar,’ lyder det i efteruddannelsesmateriale fra Equitable Math.

Traditionel undervisning i matematik med fokus på facit og korrekte resultater er ifølge Equitable Math ensbetydende med hvidt overherredømme, hvor etniske minoriteter undertrykkes og holdes nede af racistiske samfundsstrukturer, der rækker hele vejen ind i klasselokalet. Derfor ønsker de et opgør med undervisning i matematik som en eksakt videnskab, der skelner mellem rigtige og forkerte resultater.

… Endelig indskærper Equitable Math også, at antiracistiske matematiklærere skal identificere og udfordre måder, hvorpå ‘matematik bliver brugt til at understøtte kapitalistiske, imperialistiske og racistiske synspunkter’.”

(A Pathway to Equitable Math Instruction Dismantling Racism in Mathematics Instruction, 2020)

White supremacy culture infiltrates math classrooms in everyday teacher actions. Coupled with the beliefs that underlie these actions, they perpetuate educational harm on Black, Latinx, and multilingual students, denying them full access to the world of mathematics.” (s. 6)


Mobbeoffer om selvretfærdige Lars Aslan: “Han var altid ubehagelig… han ødelagde min gymnasietid”

For et par uger siden bragte Kristeligt Dagblad et indlæg fra Lars Aslan Rasmussen, hvor han berettede om den religiøse mobning han blev udsat for af Koran-tro gennem sin ungdom: ‘Jeg har selv oplevet det.’ BT har talt med Anne Mejlhede, der tilbage i 1995 gik i klasse med den senere politiker på Metropolitanskolen i København. Hun fortæller, at Lars Aslan mobbede hende i årevis, og generelt ødelagde hendes gymnasietid.

Fra BT – Anne undrer sig over Lars Aslan Rasmussens debatindlæg: ‘Skulle det komme fra lige præcis ham?’

“Den første introuge husker hun som god og sjov, men så kom der en ny dreng ind i klassen. En snaksagelig dreng med politikerdrømme. En rigtig ledertype. Lars Aslan Rasmussen.

… da læreren med autoritær stemme sagde Anne Birthe Mejlhede, grinte klassekammeraterne, og så kunne Anne ellers fortælle, at det altså ikke var et navn, hun ville kaldes, da hun var blevet mobbet med det i folkeskolen.

… Opfordringen var der dog særligt én, der ikke tog til sig. Faktisk tværtimod. Lars Aslan kastede sig nemlig, ifølge Anne, som en grib over hende.

Han kunne se, jeg syntes, det var ubehageligt at blive kaldt Birthe, så han gav den gas. Han var ligesom lederen af en gruppe med et par drenge, og da jeg kom ind i klassen en dag, havde de skrevet Birthe på mit bord. Det var pinligt, og jeg var dybt ulykkelig,’ siger hun. …

Han var altid ubehagelig og gik og lavede stikpiller. Så ja, han ødelagde min gymnasietid, og i mange år efter kæmpede jeg med, at jeg ikke kunne holde oplæg foran folk. Hans mobning havde sat spor i mig,’ siger Anne.”

(Collage: Lars Aslan Rasmussen og Anne Mejlhede)

“Problemet med religiøs mobning fra muslimer mod andre med rødder i muslimske lande er svært for etniske danskere at få øje på. For det første, fordi det aldrig rammer etnisk danske elever. For det andet, fordi det er forbundet med stor skam for dem, det går ud over, at tale om det. Og for det tredje, fordi mange velmenende lærere stadig tror på det multikulturelle samfund og helst vil have, at religiøs mobning altid kommer fra hvide danskere og er rettet mod muslimer.” (Lars Aslan Rasmussen, Kristeligt Dagblad, 22. februar 2021)

Oploadet Kl. 10:15 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper