15. februar 2021

Folkeskole-’seksualundervisning’, 2021: Man har ret til selv”… at definere hvordan ens køn skal være”

Tidligere i dag hørte jeg på Radio4, at Jellingstenenes runer var datidens twitter-beskeder, og at Kongernes Jelling her i denne uge har oprettet ‘Haralds Hotline’. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener om den slags historieformidling, men vinterferie-historie er trods alt bedre end den ‘Online seksualundervisning til 8.-10. klasser’ Kvindemuseet berigede folkeskoleelever med i sidste uge. Man definerer selv sit køn, og man bør være ‘nysgerrig’ på nuancerne. Gudskelov behøver de fleste drenge og piger ikke ‘Skoletjenesten’ til at forklare dem, hvem de føler sig tiltrukket af. Kampen mod naturen var tidligere forbeholdt Enhedslistens Queer-udvalg, nu er det en del af folkeskolen.

Videoen kan ses på Youtube, men jeg anbefaler ikke.

Anna Kathrine Svenning, Kvindemuseet: Men vi skal lige herhen og kigge på kønsplakaten. For det er sådan en i synes rigtig spændende, faktisk, at i tit kigger på den her, og undrer jer. Det kan jeg godt forstå. Her er der en masse kønstegn, og de to øverste ‘female’ og ‘male’, dem kender i sikkert, det er jo de traditionelle… måske kender i også ‘Bigender’, men ellers er der jo masser af nye tegn. De her tegn viser at køn opleves meget mere nuanceret end ‘mand/kvinde’. Og jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er vigtigt, at kunne alt, og sige, hvad der gemmer sig lige præcis bag forståelsen af ‘Femme’, eller hvad der lige præcis gemmer sig forståelsen af ‘Butch’, eller hvad det nu er. Men måske bare være lidt nysgerrighed på, at køn kan opleves forskelligt alt efter hvilket menneske man er. Og at man altså har ret til som eget menneske, som individ, selv at være med til at definere hvordan ens køn skal være. Det er ikke noget andre skal pådutte. Det er helt okay, at man føler sig som mand eller kvinde i den traditionelle forståelse, men det er også helt okay, at man har andre forståelser af, hvad køn kan være. En anden oplevelse af det. At være nysgerrig på det.

(Kvindemuseet, 8. februar 2021: Online seksualundervisning til 8.-10. klasser: HVAD ER KØN?)

“I uge 6 opfordres landets skoler til at undervise eleverne i seksualundervisning gennem Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne. Normalt er det årets travleste uge på museet med et virvar af unge mennesker, som aktivt bidrager i spændende debatter om normer for køn, krop og seksualitet. Sådan er det – grundet corona – desværre ikke i år. Men selvom museets udstillinger i år er lukkede i uge 6, inviterer vi alligevel indenfor via to live streaming undervisningsforløb. I undervisningsforløbene får eleverne mulighed for virtuelt at besøge museets udstillinger.” (Kvindemuseet)

Oploadet Kl. 13:43 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


30. januar 2021

Anne Sophia Hermansen: “… fortællingen om en forældergeneration, som ikke vil være den voksne”

Man kan tale om samfundsudvikling og tidsånd, men i sidste ende er det forældrenes ansvar, at lære deres børn om livets barske realiteter. Ikke alle kan være professionelle indenfor e-sport, berømt instagrammer eller tv-realitystjerne. Langt de fleste skal være glade for at få en uddannelse, passe et helt almindeligt kedeligt job, og opfostre børn i en rødstensvilla i forstæderne. Endnu en god borgerlig klumme af Anne Sophia Hermansen – Fie Laursen er ikke det mest skræmmende i DRs dokumentar. Det er hendes forældre.

“Selv om dokumentarerne ‘Fie’ og ‘Fars pige’ udspiller sig i to forskellige miljøer og med forskellige mennesker, er fortællingen den samme: Det er fortællingen om en forældergeneration, som ikke vil være den voksne, og en generation af unge, som spejder forgæves efter fikspunkter og finder ét i egen navle.

… Leonard Sax, hvis samtidsanalyser på lange stræk minder om historikeren Henrik Jensens, ser en lige linje mellem forældregenerationens manglende evne til at tage sit ansvar på sig og den faktaresistens, der breder sig blandt mange unge. Forældre, lærere, politikere og andre, som tidligere blev betragtet som autoritetspersoner, er nu latterlige og til grin og i vejen for individets selvudfoldelse. Det er overvejende i middelklassen, at opløsningstendenserne er sat ind, men også på de mest elitære skoler, hvor børn og unge flirter med derangerede konspirationsmiljøer, fordi det er cool (haha). Omvendt betragtes forældrene som leverandører af tøj og penge og ikke som nogen, der fortjener respekt.

Og det gør Fie Laursens eller Alva Madsens forældre da heller ikke. De vil være BFF, best friends forever, med deres børn og tror fejlagtigt, at der er en modsætning mellem at være streng og kærlig. Det mest kærlige, de kan sige til deres stakkels børn, er ellers nej.

Nej til at blamere sig på sociale medier, nej til at rejse til Dubai, nej til at tjene penge på soft porn, nej til flere tåbelige plastikoperationer og nej til mere faktaresistens. Bliv lidt voksen i stedet for.”

(Fie Laursen efter hun blev overfaldet af muslimer, før hun konverterede til Islam)

Oploadet Kl. 18:12 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


16. januar 2021

Gymnasielærer: Trump er ‘fascist’, “.. intolerant, og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger”

Diverse Trumphadere er oppe på de høje nagler for tiden. I onsdagens P1 debat, argumenterede pensionerede skolelærer Niels Christian Sauer eksempelvis for, at det var i orden at udelukke Trump fra Twitter. For hvis man kunne tage tilbage til ’30’erne, og tage mikrofonen fra Goebbels og Hitler, så var vi sluppet for 2. Verdenskrig”. På Facebook fremturer han med hashtagget ‘Sætkritikkenfri’, en 2015-kampagne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Her en kommentar fra Rasmus Eliasen, gymnasielærer på Midtsjællands Gymnasium:

“Rasmus Eliasen Må man godt kalde Donald Trump en fascist i undervisningen?

Det er et voldsomt ord, men ja, det må man godt. Han er antidemokrat, han er intolerant og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger, han lyver, manipulerer og fordrejer ud i det groteske, han skaber en personkult, hvor loyalitet til lederen står over alt, han opildner og tilskynder til vold mod politiske modstandere. Og han har siden sit valgnederlag for to måneder siden forsøgt at kuppe sig til fire år mere.

Fascist er et kontroversielt ord at bruge om Trump, men efter sidste uges voldsomme begivenheder står det klart, at det ikke er et forkert ord at bruge. Hvis man har et problem med det jeg skriver, så mener jeg man har et problem med den bekendtgørelse vi har for vores ungdomsuddannelser i Danmark.” (Rasmus Eliasen)

(Gymnasielærer Rasmus Eliasen, Facebook, 15. januar 2021)

Professoralt associationstrick

“… Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret. Linjen fra Herman Göring og Albert Speer over Saddam Hussein til Victor Yanukovich er åbenbar. … Trumpismens æstetik mangler i kraft af maleteknikken og personfikseringen forbindelse til noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem. Den afbildede historik og malemåde peger bagud. Trumpismen mangler en æstetisk vision fremad.” (Professor Bent Fausing, POV International, 11. januar 2021)



27. december 2020

Undervisningsordfører kommenterer skolereform på FB: “… kan politisere den objektive journalistik”

Der gik ikke mange år med folkelig debat på Facebook, før mediebranchen problematiserede den frie debat. Presset af globalister forsøger Facebook derfor at minimere højrefløjens folkelige appel ved hjælp af moderation, censur og det der ligner til forveksling. Det er dog stadig muligt for folkevalgte at bruge Facebook til at dele politiske budskaber, og det er selvfølgelig også problematisk. Først kom de efter Rasmus Paludan, men problemet er hverken form eller formidling. Journalister der ville få skridttæsk af folk flest på Facebook, er også jaget vildt i Twitterland – blot fra Woke-venstre: Revolutionen æder sine børn.

Her en artikel fra borgerlige Berlingske, der problematiserer, at Nye Borgerliges undervisningsordfører, folkeskolelærer Mette Thiesen, deltager i debat om samme på Facebook – Opslaget havde ligget på Facebook i 22 minutter, da Mette Thiesen skrev en kort kommentar – og det gik ikke ubemærket hen (kræver login).

“… her skrev Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, nemlig en kortfattet kommentar til en historie om en matematiklærer, som Berlingske 22 minutter tidligere på aftenen havde delt på sin profil på Facebook.

I historien berettede den kvindelige lærer om , hvordan elever i hendes optik var blevet dårligere til at løse bestemte matematikopgaver de seneste år, og i samme historie fremgik det, at danske skoleelevers evner i matematik er blevet markant dårligere, efter at folkeskolereformen blev indført. Under opslaget skrev Mette Thiesen, der i øvrigt er uddannet lærer:

‘Skolereformen er et makværk. Den gode skole skabes ikke på Christiansborg. Den gode skole skabes på den enkelte skole. Det er vores klare holdning i Nye Borgerlige.’

… Opslaget fra Mette Thiesen har i skrivende stund fået næsten 500 reaktioner … Samtidig hjælper Facebooks algoritmer rent faktisk politikerne med at komme ud med budskaberne.

‘De mest populære kommentarer under opslag kommer til at ligge øverst, og det betyder, at kommentarer fra politikere med rigtig mange engagementer – altså, hjerter og thumbs up og så videre – får rigtig stor synlighed,’ siger Troels Johannesen. …

Det bliver en snebold, der ruller, for flere og flere ser så de kommentarer, og så begynder man at like dem…,’ siger kommunikationsrådgiveren.”

(Nye Borgerliges Undervisningsordfører deltager i debat om folkeskolen på Facebook, december 2020)

“… ved at ‘kidnappe’ mediernes nyhedshistorier på Facebook, har politikerne mulighed for at drive en masse trafik til deres holdninger – for rigtig mange ser deres holdninger – og til deres egne Facebook-sider. … Det er tit genstand for debat, at medierne er nødt til at bruge Facebook til at publicere og sprede deres historier, og at politikerne så let kan politisere den objektive journalistik burde i hvert fald også sætte nogle tanker i gang hos de enkelte medier.” (Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver)



10. december 2020

Otte AEH’ere angreb dansk 8. klasses elev: “… vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham.”

Endnu et AEH-portræt i Berlingske. Man er vant til lidt af hvert, men det er alligevel hårde ord fra 18-årige ‘Arben’ fra Albertslund. ‘Sjakaler’ jager danskere i flok, og er relativt ærlige omkring det. Fra Berlingske.dk – ‘I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os’ (kræver login).

“18-årige Arben er en af de unge mænd med dunjakker, han sætter sig på en bænk med mig, mens han fortæller om sit liv. Arben er ikke hans rigtige navn, han vil gerne være anonym. Han er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kom hertil i 1980erne fra Albanien. De ville finde et bedre liv, job, flere muligheder for deres fremtidige børn.

…Arben siger, han altid har været let at tirre. Og måske var det hans hidsige temperament, der var årsag til det voldsomme overfald, han begynder at fortælle om. Han kan faktisk ikke huske årsagen. …

Arben gik i 8. klasse, han var 14 år. Han stod i et klasseværelse, og foran ham lå en anden dreng fra klassen med etnisk dansk baggrund. Arben sparkede drengen. Igen. Igen. Og igen. Han var ikke alene om volden. Flere drenge fra klassen var med. …

‘Jeg havde været med i tusind slåskampe på det tidspunkt. Jeg kommer let op at slås. Helt ærligt, så kan jeg ikke huske hele forløbet. Jeg kan bare huske, at vi tramper på ham, tramper på ham, tramper på ham. Vi var måske otte drenge om det. Han fik knytnæveslag i hovedet.

På et tidspunkt kigger jeg ned, og jeg kan bare se, at han ligger helt stille. Jeg bliver bange for, at han er død. Jeg håber, at han er besvimet.’ …

‘Jeg har også lavet vold på gaden, inde i København og her i Albertslund. I togene, når folk er stive, kan vi godt blive provokerede, hvis folk siger noget mærkeligt til os.’ Kan du huske første gang, du overfaldt en, du ikke kendte? ‘Der har været rigtig mange små episoder. Det har været i byen, til en fest, på et diskotek. Hvis jeg går forbi en, der siger, ‘fuck dig, din perker’, så smadrer jeg ham, det er klart.'”

(Opgang i Albertslund, 2015: “… gem jer danskersvin i er færdige”; Foto: KKB)



6. december 2020

‘Achmed’ solgte sin sjæl: “.. jeg var aldrig en af dem. Jeg var noget udefra, som fik lov til at være med.’

Det er sjældent der kommer modsatrettede nuancer med i de store dagbladets Hergel-agtige portrætter af indvandrere, men Berlingskes fire sider lange portræt af 25-årige ‘Achmed’ giver begge sider af historien, og blotlægger kulturforskellene. Han har altid været fuldt bevidst om, at han ikke var dansker, og selv når han gjorde sit bedste, skulle der små episoder til, før han vendte tilbage til det trygge indvandrermiljø med kriminalitet og Koran. Et usynligt elastik trak ham tilbage til det kulturelle udgangspunkt.

‘Achmed’ dyrker offerrollen, men indrømmer også at det for 90 procents vedkommende er hans egen skyld. Selvom han var god i skolen og taler godt dansk, så kunne han ikke stå imod provokationer, og vold var for ham den naturlige løsning. Han brokker sig over at politiet tit stopper ham i bilen, og ser ikke det i sammenhæng med det faktum at han er kriminel, og sådan er der flere eksempler på manglende evne til at se sagen udefra.

Der er flere centrale afsnit i interviewet. Eksempelvis da han malende beskriver sin fordanskning på universitetet, som værende at ’sælge min sjæl’. Samuel P. Huntington satte ord på kulturens betydning i 1990’erne, og analysen holder stadig. Kultur har afgørende betydning, og ‘dem & os’-tænkning er et grundvilkår: “Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.”

Det skal nok passe at ‘Achmed’ blev drillet af danskere i folkeskolen, men det meste handler om hans upassende opførsel. Da han fandt en dansk kæreste blev han vel modtaget af hendes familie. Det eneste eksempel på racisme i fortællingen er i forhold til et muligt ægteskab med en araber: Begge parter var imod. ‘Min mor hader arabere’, og pigens familie ’satte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet var muslim’, og så var ‘Achmed’ i øvrigt “… for brun. De var lidt lysere, og de ville ikke have deres hudfarve forurenet.”

Langt interview med 25-årige ‘Achmed’ i Berlingske, som burde læses i sin helhed – Achmed følte sig hjemme blandt de danske venner på studiet. Men én episode ændrede alt og ledte ham ind i det radikaliserede miljø (kræver login).

“Hele livet har han søgt efter et fællesskab. Først var det hos de andre indvandrerdrenge i skolen, siden blandt de danske medstuderende på universitetet. Men her blev én særlig episode afgørende for, at han helt skiftede spor og bevægede sig dybt ind i det radikaliserede miljø og siden også den kriminelle verden. …

Hvorfor blev I ikke inviteret med?

‘Fordi vi ikke kunne finde ud af at opføre os ordentligt, jo,’ siger han og trækker undskyldende på skuldrene.

‘Så vi crashede festen. Det var ikke, fordi vi ville drikke. Vi drak kun sodavand dengang, danskerne drak sig i hegnet. Men vi blev sure over, at vi ikke blev inviteret med. Faren til ham, der holdt festen, så os ankomme, og han kom ned og gav os en kasse sodavand og sagde, vi skulle gå om i teltet og sige farvel. Han var faktisk fin nok og fik sagt farvel på en god måde.’

Men en af drengene havde drukket sig fuld og sagde til Achmed og hans venner: ‘Fuck jeres mødre på stribe.’

‘Vi tog ham med om bagved og bankede ham. …’

… Det var også i 3. g, at Achmed fik sin første kæreste.

Jeg troede, vi skulle giftes. Men hun var araber. Min mor hader arabere, og hendes forældre mente ikke, at vi skulle være sammen, så til sidst gik vi fra hinanden. Hendes familie satte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet var muslim. Og så var jeg for brun. De var lidt lysere, og de ville ikke have deres hudfarve forurenet.

Efter gymnasiet begyndte han på sin bachelor og i modsætning til gymnasiet og folkeskolen, var han nu den eneste tosprogede på semestret. Det var her, han skulle opleve noget, han aldrig havde prøvet før. … Achmed tog i byen med de danske studiekammerater. Festede med dem og hang ud med dem. Tog med til julefrokost. …

‘På et tidspunkt siger en af mine studiekammerater, en af mine venner, til mig, at jeg er en af de få, der nok skal klare sig. Og jeg spørger, hvad han mener med det. Måske havde han fået for meget at drikke, men han siger til mig;

‘Achmed, du er jo lidt af en præmieperker. Du går på universitetet, du er sammen med danskere’.’

Achmed havde i det øjeblik flashback tilbage til folkeskolen.

De prøvede igen at skabe den der ‘os og dem’-mentalitet i stedet for bare at acceptere mig for, hvem jeg er. …'”

(Collage: Samuel P. Huntington & P.S. Krøyers ‘Hip, hip, hurra!’)

Citater

“I kan ikke lide mig, når jeg laver ballade, og I kunne heller ikke lide mig, da jeg prøvede at sælge min sjæl på universitet og blive en af jer, hvad skal jeg så gøre? Mine universitetsvenner kunne lide mig på overfladen, men jeg var aldrig en af dem. Jeg var noget udefra, som fik lov til at være med.” (‘Achmed’, Berlingske, 2020)

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians an other non-Greeks.” (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996, s. 42)



3. december 2020

Søren Damm om ‘en wokemagtbevægelse gennemsyret af nihilisme, historieløshed, dulgt magtbegær’

Et af de bedste kapitler i Jordan B. Petersons ’12 regler for livet’ er det femte: ‘Sørg for at dine børn er til at holde ud’. Her beretter han om det adfærdsregulerende ‘nej’, eksemplificeret ved forældre til en to-årig dreng, der på grund af laissez-faire-opdragelsen ikke lærte drengen om “… den rimelige grænsesætning, der ellers giver et lille barn maksimal selvstændighed inden for de rammer, som de voksne afstikker.”

Herunder en skarp kommentar i Berlingske af Søren Jacobsen Damm i Berlingske, der blandt andet omhandler ’selvindbildte og frelste 20-årige’. – Woke-bevægelsen er som en tvær og urimelig teenager (kræver login).

“Over tid er den skimlede relativisme vokset, og samfundets grundlæggende værdier slår nu alvorlige sprækker. Ideen om objektivt rigtigt og forkert, eller godt og skidt, er udsondret af mange af de bærende institutioner. I dette værdirelative vakuum ekspanderer nu en wokemagtbevægelse gennemsyret af nihilisme, historieløshed, dulgt magtbegær og et komplet fravær af selvkritik.

Uhyrligt nok har mange af dem, der i dag sidder på ledende poster, selv næret skimlen i en sådan grad, at cirka 700 kunstnerne nu er nået til den afsindige konklusion, at en forvirret vandal som Katrine Dirckinck-Holmfeld bør genansættes på den selvsamme institution, hun ønsker at nedbryde. Øjensynligt evner man kun at gøre oprør, når man samtidig er garanteret løn af det samme system, man ‘ønsker at bekæmpe’. Det må være verdenshistoriens mest ynkelige revolte! Woke-bevægelsen minder om en tvær og urimelige teenager, der efter et skænderi med sine forældre giver dem en fuck-finger og knejsende stormer ud af døren – for at komme tilbage få sekunder efter, med selvfølgelig mine, og bede om 300 kroner at gå i byen for.

Samtidig viser det med al tydelighed, at den radikale identitetspolitik overvejende er en del af et pseudo-akademisk tankesæt, der kun kan overleve i særlige statssponsorerede og omverdens-isolerede ormegårde, hvor der udøves argumentresistent dogmatik, og hvor alle skal sværge på den identitetspolitiske bibel, før man kan få adgang til de saftige statsbetalte ben på identitetspolitisk Rød Stue.”

(Jordan B. Peterson, 12 regler for livet. En modvægt til kaos, 2018, s. 118)

Oploadet Kl. 23:40 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


26. november 2020

19-årig: ‘Når vi falder i fordommenes fælde, fremmedgør vi dem, der har allermest brug for forståelse’

Det er ikke kun venstreradikale aktivister, der i disse år angriber Socialdemokraterne. Det er også naive 19-årige piger, der læser retorik på universitetet. Kommentar af en Anita Zhao set hos POV International – Mette Frederiksens retorik ansporer fremmedhad.

“I Folketingets åbningstale talte Mette Frederiksen ind i fordommene om ikke-vestlige indvandrere, da hun i udpenslingen af sin nye tryghedspakke malede et billede af, at mørkhudede unge mænd med guldkæder om halsen og dynejakker på ryggen er kriminelle, som gør samfundet utrygt. Men når man taler ind i fordommene, glemmer man forståelsen.

… Politikerne går mere op i at oversimplificere virkeligheden til egen fordel, end i hvordan vi skaber det mest velfungerende samfund for alle. Debatten burde i stedet være en pluralistisk smeltedigel, hvor vi i fællesskab finder socialt bæredygtige løsninger i stedet for at grave grøfter så dybe, at selv USA ville være misundelig.

For når vi falder i fordommenes fælde, fremmedgør vi dem, der har allermest brug for forståelse og inklusion. Vi må aldrig glemme, at fremmedgørelse avler fremmedgørelse…”

(Emil Elg, Om racisme, 2016. Forlaget NEMO)

“Det er især Socialdemokratiets pragmatiske racisme der står for skud. Her bliver racismen ikke målet, men derimod et påstået nødvendigt middel til at håndtere samfundsudfordringer ift. velfærd og integration. … Emil Elgs kritik af Socialdemokratiets højredrejning er højaktuel i en tid, hvor partiet nærmer sig Dansk Folkeparti mere og mere.” (Forlaget NEMO)



25. november 2020

Kurdisk rollemodel, der arrangerede ‘integrationstur til Tyrkiet’: Idømt otte års fængsel for våbenlager

Tidligere på måneden kunne Ritzau fortælle, at 40-årige Deniz Öcal fik otte års fængsel ved Landsretten. I sagen indgår ‘et halvt kilo kokain’, ’stjålne designermøbler’, og tolv ‘gaspistoler, som var omskabt, så de fremstod som pistoler af mærket Glock 25 og kunne skyde med skarpt’. Den danskfødte kurder blev ikke udvist.

For 12 år siden var Deniz Öcal også nævnt i en Ritzau-historie. En citathistorie fra Frederiksborg Amts Avis med overskriften Unge på integrationstur til Tyrkiet (14. april 2008).

“Bistrupskolen i Birkerød vil sende 10 drenge på tur til Tyrkiet for at styrke integration og kammeratskab. Initiativet møder kritik fra integrationskonsulent, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Der skal nye boller på suppen for at forbedre integrationen og sammenholdet. Det mener Bistrupskolen i Birkerød, som har fået en utraditionel idé. Skolen, hvor omkring 12 procent af eleverne er tosprogede, vil sende 10 drenge fra de større klasser, fem med dansk og fem med anden etnisk baggrund, på en kort rejse til den tyrkiske landsby Kulu. Her skal de, sammen med et par af skolens medarbejdere og den nyansatte integrationspædagog Deniz Öcal, opleve kulturen i et muslimsk land. Skolen håber, at drengene gennem oplevelsen kan være med til at sætte en positiv udvikling i gang og endda komme til at fungere som ambassadører for en større kulturel forståelse og respekt.

Jeg ved ikke om et skattefinansieret møde med muslimsk kultur i Tyrkiet har givet de unge ‘en større kulturel forståelse’, men Deniz Öcal hjalp det ikke på. Der er skrevet flere artikler om Deniz gennem årene, men min favorit er magasinet fra Professionshøjskolen UCC, der giver ham forsiden og portrætterer ham over en dobbeltside. Han kunne hjælpe ‘udsatte indvandrerdrenge’ med at ‘komme ud af kriminalitet’…

(Deniz Öcal på forsiden af UCC Magasin, 2010/2: Fra ghetto-gangster til rollemodel)

(Portræt af Deniz Öcal over en dobbeltside, s. 12-13: “… hjælper udsatte indvandrerdrenge”)

Mere

“Deniz Öcal er blevet ansat i dette skoleår for at arbejde med skolens store gruppe af tosprogede elever. Han har hurtigt fået opbygget et godt forhold til mange af ’sine drenge’, og det er på grund af Deniz og hans tyrkisk/kurdiske baggrund, at turen overhovedet har kunnet lade sig gøre. Han havde nemlig kontakterne i orden og kunne sørge for både logi og oplevelser blandt slægtninge og venner.

… drengene oplevede generelt en anden mentalitet i det tyrkiske samfund, end de kender fra Danmark.

– Der er en større gensidig respekt. Jeg kan ikke komme med et konkret eksempel. Men det er en fornemmelse, jeg fik overalt i Tyrkiet, siger Mads Kjærgaard fra 8. b…” (Frederiksborg Amts Avis, 5. juli 2008, Kammeratskab på tyrkisk)


Røde lærerstuderende kritiserer Mette F.: “Ord skaber virkelighed, og derfor mener vi, at retorikken…”

For et par uger siden græd 19-årige Ibrahim El-Hassan ud over en helside i Politiken. Mette Frederiksens ord om utryghedsskabende indvandrerdrenge stigmatiserede folk som ham, men ‘hun skal ikke have ret til at definere, hvad der er utrygt’, og derfor er han nu begyndt at gå med dynejakke ‘meget mere end før’.

I dagens udgave af Alis integrationsland var emnet et åbent brev til Mette Frederiksen skrevet af fire kvindelige lærerstuderende, der ligeledes var bekymret over statsministerens retorik. Næsten 600 havde skrevet under på opråbet. I studiet var Nina Ravnholt Christensen, og over telefon medvirkede en Mikkeline Sofie Larsson. Sidstnævnte mente ikke bare det var tonen i debatten, der var problematisk, det drejede sig også om lovgivningen – og ganske rigtigt: En blodrød venstreradikal, af typen der støtter Black Lives Matter og Marronage, linker til Redox, og rutinemæssigt deler et opslag fra Feministisk Parti henvendt til Mette F.: ‘Ud med racisterne’.

At vi er langt ude på venstrefløjen, fremgår klart af pigernes SoMe-ageren. Den tredje skribent Helene Joanna Carmen Plett Forchhammer bor på Christiania, gik i skole på Det Frie Gymnasium, og anskuer ‘racisme og sexisme som en del af samme kamp’. Både Nina og Helene ses i øvrigt med islamisk tørklæde i forbindelse med rejser til Malaysia og Tyrkiet. Det lykkedes mig ikke at finde en profil på den sidste skribent Lea Cornelius, men det skulle undre mig, hvis hun var til højre for Enhedslisten. Folkeskolen har et problem med svenskrøde socialkonstruktivister.

Fra Folkeskolen.dk – 578 lærerstuderende til statsministeren: Din retorik gør vores opgave sværere.

“‘Du gik til valg på, at du ville være børnenes statsminister. Dog har dine udtalelser den seneste tid gjort det klart, at dette privilegium kun tilfalder nogle børn’.

Sådan indledes et åbent brev adresseret til statsminister Mette Frederiksen, som fire lærerstuderende formulerede og lagde på Facebook og Instagram den 24. september. Siden har tæt på 600 andre lærerstuderende valgt at skrive under på brevets budskab. …

I brevet skriver de lærerstuderende, at de mener, at det er deres pligt som kommende lærere at gøre opmærksom på, at statsministerens ‘ekskluderende sprogbrug vil have konsekvenser’

“Med dine seneste udtalelser om utryghedsskabende ‘indvandrerdrenge’, omskæringsdebatten og befolkningsgrupper, hvis etnicitet bliver sat i forbindelse med udbredelse af covid-19, bidrager du til en allerede tilstedeværende diskurs. Således bliver netop disse grupper generaliseret og udskammet på baggrund af din retorik’, hedder det i brevet fra de lærerstuderende. …

Ord skaber virkelighed, og derfor mener vi, at retorikken vil gøre det endnu sværere for os at løfte eleverne, når vi kommer ud i folkeskolen’, siger Nina Christensen.”

(Mikkeline Sofie Larsson på Facebook, 29. juni 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper