Rømø var som ventet en billedskøn oplevelse, og nok så mange turister i store biler kunne ikke ødelægge helhedsindtrykket. Sommerhuset var forrygende, og en glimrende base for tre generationer med hver sine prioriteter. Drengene var glade for poolen og spa’en, og det var kun undertegnede der lod sig distrahere af poolområdets lidet diskrete hyldest til en stalinistisk massemorder, der var med til at gøre Cuba kommunistisk.

Det bedste ved Rømø er naturen, men ældre bygninger står velholdt overalt på øen, og minder om øens righoldige historie. Kører man de ni kilometer over dæmningen står man midt i marsklandet, og så skal der mere end et skybrud til at ødelægge mit humør. Græssende får på digerne og de frodige enge, og adskillige sluser med hver deres historie. ‘Fortidsvirke – Fremtidsgavn’, står der på en mindesten ved et lille museum ved Ballum enge. Selv et kulturhistorisk museum med ‘bevandingsmøller’ kan være acceptabel for teenagedrenge, hvis ikke de får alternativer. Lige bagved yngler Hedehøg (det fortalte jeg selvfølgelig ikke).

Fredagens tur til Mandø med ‘traktorbus’ var interessant, og man forstår hvorfor en stormflod i 1532 har kunne slå øens befolkning ihjel. Uden beskyttende diger kunne man ikke bo i Mandø by, og dem der ikke druknede, levede et liv på naturens betingelser. Hårde tider, skaber hårde mænd. Velfærdsstaten skaber… noget andet.

Herunder en række billeder fra den forgangne uge. Jeg er stadig ikke blevet gode venner med min Fuji x100, og må konstatere at hurtige billeder til sociale medier ligeså godt kan tages med mobilen. Den overdriver lidt med farverne, og har ikke skarpheden, men jeg har den med mig overalt.

Rømø (Dæmningen, Kommandørgården, Vråby plantage, Stormengene)

Mandø (Traktorbus, redningsstation, mølle, kirkegård)

“Du kække sømand som fandt din grav i fremmed land eller dyben hav vi ærer dit minde…”

Ballum enge (Marsken, Museum Møller, Ballum sluse)

‘Fortidsvirke – Fremtidsgavn’ (Mindesten ved Ballum enge)

Diverse

(Trøjborg slotsruin ved Tønder)

(Hjemsted, en landsby tæt på Skærbæk)

(Genforeningssten i Abild ved Tønder)

“Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938. … Det stedlige brandkorps’ orkester spillede og de fem nordiske flag vajede ved mindestenen, der stod hyldet i et gammelt dannebrogsflag, som indtil 1864 havde vajet over danske forsamlinger i Sønderjylland, men siden været opbevaret af en kvinde, der før sin død overgav det til sygeplejerske Søster Ellen, Ribe, med bøn om, at hun ville lade det komme tilbage til den genforenede landsdel, så det, når det var slidt op, kunne blive begravet i Sønderjyllands jord.

Indskriften er digterpræsten Kaj Munks vers, som er indhugget af kunstneren Alf Trier Hansen.
Kaj Munk deltog ved afsløringen og udtalte: ‘I mangfoldige år lå denne sten skjult og uden mæle, som en del af Norden i Danmarks muld, men en dag blev den vækket af sin tusindårige søvn. Nu måtte den tale. … I en sådan stund lader vi stenen, der står her, vidunderlig skøn at skue, prydet med flag, der er os helligt, vise sit ansigt og tale sandhed: Her er Danmark! …” (Graenseforeningen.dk)

(Keglebi, set på sommerhusgrunden)

Udenfor kategori

(Sol og Strand-sommerhus, nu med stalinistisk massemorder, kommunistisk diktatur)

Jeg er hjemme efter mere end fem timer på vejene, og endelig har jeg tid til at blogge. Et skybrud over Kolding var ved at forsinke turen yderligere, men 20 cm vand er intet for en sænket Mini. Vejret fik mig til at sætte radioen på P4, men her fik jeg så en timelang feelgood-samtale med radikale Sofie Carsten Nielsen om hendes trygge opvækst i Birkerød. Hvordan direktørdatteren fik en hest og blev god til dressurridning, og om hvordan hun hyggede sig i bedsteforældrenes patrierbolig, blandt andet ved at lege ‘Jorden brænder’ med de ægte tæpper. De var begge læger.

Jeg er vel ankommet til sommerhuset på Rømø, og vejret er fremragende. Prognoserne er dog dårlige for resten af ugen, så det gælder om at nyde det. Mere følger, men lad os kalde det her for en åben tråd.

“Kirkeby Churchyard contains 32 Commonwealth burials of the Second World War, of which 28 are airmen and four are sailors.” (Traces of war)

(Sct. Clemens Kirke, Rømø Kirkeby, 25. juli 2021)

Jeg har fri de næste tre uger, men selvom vejret er godt, så kommer jeg ikke til at fede den på stranden. Kæresten har en uge tilbage på job, så der skal nok blive tid til at blogge om løst og fast. På lørdag tager vi i sommerhus på Rømø (tre generationer), og uanset vejret bliver det fantastisk. Måske får jeg sågar tid til at se lidt på vadehavets fugle. De mange forskellige roser står i øvrigt flot på matriklen lige nu, særligt de hvide Karen Blixen. Det opsatte billede kiksede lidt. Fokus skulle selvfølgelig være på Ale No. 16, en af de bedre danske øl.

Min påstand: Hvis PCR-testerne på stedet alle var muslimer, så var det ikke sket. De har 100 procent styr på pigerne, og det handler ikke om at drengene har fået en dårlig opdragelse. Antipati mod fremmede (i reglen: ikke-muslimer) er en integreret del af opdragelsen. Havde kommunen ikke haft problemer med at få testet Vollsmoses beboere, så havde Ambulance Syd ikke frivilligt parkeret testbilen ved Abildgårdsskolen.

Det administrationschefen kalder ‘en lille smule uhensigtsmæssigt’ opførsel, er følge TV2 Fyn politianmeldte ‘dødstrusler’. En historie fra Fyens.dk – Personale følte sig truet: Aggressive unge lukkede teststed ved Odense-skole.

“Onsdag blev der lukket for PCR-testning på Abildgårdskolen i Vollsmose et par timer tidligere end planlagt. …

Det oplyser Martin Jakobsen, administrationschef i Ambulance Syd, som står for de testbiler, Region Syddanmark sender ud.

– Der var en gruppe unge, lokale drenge, fem-seks stykker, som opførte sig en lille smule uhensigtsmæssigt, så vores personale følte sig truet. …

– Havde de nogen særlig grund til at være aggressive?

– Ikke mig bekendt, og personalet kunne heller ikke sige hvorfor. Det kom ud af det blå. Det sker en sjælden gang imellem…”

(Foto: Facebook, redigeret)

Efter lørdagens EM-kamp lå jeg brak hele søndagen, og mens tømmermændene forsvandt tjekkede jeg henkastet Dofbasen, for at se om der var registreret noget nævneværdigt. Det viste sig at den sjældne Gåsegrib, der først blev set i Skagen, og i nogle dage havde rastet på det nordlige Samsø, nu var blevet genfundet.

Kæresten har ferie, så vi tog en rask beslutning. Bookede morgenfærgen med hjemkomst over middag, så jeg kun kom lidt for sent på job. På et kort havde jeg indtegnet punkter, hvor den tidligere var set, og med lidt held rastede den i ‘Brøndkjær’, sydvest for Issehoved. Vi parkerede bilen, gik 1-2 kilometer, og valgte så at gå tilbage samme vej. Den var ikke i luften, og så er det altid svært. Jeg bemærkede, at der var en mistænkelig skrå ‘pæl’ ved en højderyg omkring 150 meter væk, og pludselig bevægede den sig. Vi tog de sædvanlige dokumentionsfotos, og valgte så at ‘angribe’ fuglen med solen i ryggen. Der var et hegn i vejen, men forholdene var noget nær perfekte.

(Gåsegrib, 2k, Brøndkjær, Nordby bakker, Samsø, 28. juni 2021)

Jeg fik ingen gode billeder af den flyvende, og vi tog ned til Vandstederne, hvor den tidligere har udnyttet opdriften ved klinten. Den kom desværre ikke. På lang afstand kunne vi se den eksotisk udseende Tejst. En lokal ynglefugl. Herefter forsøgte vi ved Ballebjerg, Samsøs højeste punkt, lidt syd for Brøndkjær. Udsigten var formidabel, og jeg mindes tilbage til en cykelferie med familien på nøjagtig samme sted omkring 1980. Jeg har været på Samsø flere gange, og der går ikke år før næste gang.

Samsø (Nordby bakker, Vandstederne, Ballebjerg…)

(Overbelyst Ballebjerg-udsigtstårn, da jeg fumlede med Fuji’en)

Da jeg var i Kvickly Middelfart fredag eftermiddag, holdt der stadig en politibil foran rådhuset, efter dagens store historie på Vestfyn. En ’60-årig dansk mand’ havde natten til fredag forskanset sig i bygningen, og umiddelbart derefter var der ‘konstateret røgudvikling som følge af opstået ild’. Politiet kørte det store apparat i stilling, og manden blev ud på eftermiddagen konstateret død. ‘En mand fra Nordvestfyn’, skrev Politi.dk.

Nuvel. Det drejer sig om en Poul Erik Kristensen (/Paul Eric Kristensen), der gennem flere år har ført en indædt kamp mod Middelfart Byråd, navngivne folkevalgte og landets 179 folketingsmedlemmer. Han er en markant skikkelse i området, og mange har kørt forbi hans voldsomt udsmykkede adresse beliggende ved Vesterdal Efterskole på Gl. Assensvej, som han fornyligt brugte til at hylde Men In Blacks ‘Nanna Fri’. Herunder lidt fra en 26 minutters live-video optaget 5-6 timer før han indtog Middelfart rådhus: ‘Revolutions News Ekstra’.

“Til samtlige modstandsbevægelser, til Frihedsbevægelsens Fællesråd, til Den Mentale Kriger – ren solskin, tak for den tid vi har haft sammen. Jeg lægger mit flag ned. Det giver helt sig selv. Jeg har jo lige sagt, at jeg bliver tvangsindlagt, og det ved jeg, at jeg gør. Men vi tager kampen, og holder dampen. I skal fortsætte jeres kamp, og i skal blive ved med at komme tættere på hinanden. Og til det arbejdende folk i det her lille forpurrede-pøbel-platland, læg jeres arbejde ned. Jeres små spareskillinger må i leve af en tid, indtil vi får ryddet op. Generalstrejke er påkrævet.” (Paul Eric Kristensen, 24. juni 2021 Kl. 22.27, Revolutions News Ekstra Prime Time . DK)

(Collage: Middelfart, Poul Erik Kristensen)

‘Rige og berømte bestikker sig til coronavaccine’, skrev BT tidligere på året, og tirsdag kunne samme avis fortælle, at ‘Velhavere hopper vaccinekøen over’ i Indien. Det får mig til at tænke på en nylig historie fra Kristeligt Dagblad om multikulturelle Tingbjerg – Kommune: Vælg, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde.

“Bliv vaccineret uden tidsbestilling i Tingbjerg. Den invitation modtog godt 1.700 beboere i det udsatte boligområde Tingbjerg i København over e-boks og løbesedler i forrige uge.

Den ekstraordinære vaccineindsats skyldes, at beboernes frivillige tilslutning til vaccineprogrammet har ligget betydet lavere end i resten af kommunen, hvorfor Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune havde besluttet at imødekomme borgerne, så de nemt kunne modtage stikket i lokalområdet.

Dette var dog ikke det eneste initiativ, myndighederne tog for at komme de endnu ikke-vaccinerede i møde. I invitationen stod ligeledes, at ‘du kan vælge, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde’.”

(BT Metro, 22. juni 2021)

Jeg plejer at brokke mig over vejret, og denne gang er ingen undtagelse. Tre dage med 26-30 grader er lige i overkanten, og er der ingen skygge, så handler alt om at finde det. Det tunge kameraudstyr tager man ikke bare lige med, og nogle gange vil fuglene ikke makke ret uanset indsats. Min første Havesanger blev dog afkrydset fra hotellets terrasse, og kunne høres alle tre dage fra trækronerne. Her kan man virkelig tale om kamerasky.

Vi kom tidligt i seng efter torsdagens EM-kamp, og det var stadig nat, da vi spontant blev enige om at jagte Skovhornugle i en nærliggende plantage. Vi jagtede et ubestemmeligt kald, men da vi kom tættere på, var vi ikke i tvivl om at det blot var Ravn. De fløj, mens jeg fokuserede.

(Varperne, Pederske plantage)

“Som et levn fra højlyngstiden finder man for det meste lidt skjult og mørkt inde i rødgranplantninger disse pilte. Det er små kegleformede stendynger, der ligger højt på det blottede grundfjeld og som har tjent som kendingsmærker, varder, i den i sin tid vidtstrakte lyngflade.” (367ture.dk)

Efter morgenmaden kørte vi til Gudhjem, og tog færgen til Christiansø. Her fik vi et timelangt foredrag af en ringmærker på Christiansø Fuglestation, og selv teenagedrengene fandt det interessant. Det er sidst på sæsonen, og udover en Munk (hun) så vi intet i nettene. Det var her Sebastian Klein i 2016 fandt en Sinkiangløvsanger, og det er stedet, hvis man vil se sjældne trækfugle. For fire uger siden.

Lørdag kørte vi en tur til det nordlige Bornholm. Den mindste af mine drenge sprang i Opalsøen fra klipperne, og lige den del lærer jeg aldrig at forstå. Herefter en tur rundt om Hammersøen, hvor vi lyttede efter Lille fluesnapper. Vi hørte den med 90 procents sikkerhed, men det var en familietur, så vi måtte videre.

Ved Sæne havn på vestsiden var der opsat plancher med områdets historie, herunder historien om Hammerværket. Dine og mine forfædre.

“I forbindelse med anlægget af kanonstillingen ved Dueodde i 1940/41 fik ejerne af Hammerværket Møller & Handberg gennem udenrigsministeriet tilladelse til at levere 70.000 ton skærver til byggeriet. … Sporene på Sandvig Station blev også delvist langt om således, at man kunne forbedre transporten til Dueodde. Godstogene kørte via Rønne til Balka Station… Under Krigen blev der flere gange stjålet sprængstof på Hammerværket, formodentlig til sabotage mod tyskerne. Der var sabotage mod værket i 1944, hvor der blev hældt syre i en motor. Dette indstillede delvis produktionen i flere uger.” (Bornholm.info)

Det tætteste vi kom på Folkemødet aka ‘Djøf-tortion’ var en is og ‘Svalebajer’ ved Sandvig havn, i øvrigt blot et par meter fra mediedarlingen Vincent Hendricks. På vej hjem kørte vi forbi hipster-bryggeriet Pennylan (Tejn) og Mikkeller-baren ved haven i Årsdale. Vi endte dog med at spise på Svaneke Bryghus, hvor bryggen er knap så eksotisk. Lupinerne stod flot få meter fra byskiltet.

Christiansø

‘Enten du est i lyst eller nød, saa tenck paa Christi pine og død’

Christiansø, fugle (Alk, Sølvmåge, Stormmåge, juv. måger, frø…)

Diverse (Rønne, Rørsanger, Sangdrossel juv.)

Jeg bookede hotel til årets Bornholmer-tur i sidste øjeblik, og der var kun dyre alternativer tilbage. Vi valgte Hotel Balka Strand, lidt syd for Nexø. Her var et par børnefamilier, men langt de fleste var pensionister. Fire personer skilte sig dog ud omkring pool’en, ikke kun ved ‘brune øjne’ (og et enkelt islamisk tørklæde). Min første fordomsfulde tanke kredsede omkring, hvilken offentlig institution der havde sendt dem til Folkemøde for skattekroner. Svaret kom hurtigt. Den ene bar en sweater påskrevet ‘Copenhagen Medical’, og deres lidet diskrete transportmiddel pegede i samme retning.

Selvom de var kun blandt danskere på grund af de gode arbejdsforhold, så er det naturligvis en stor integrationssucces, hvis man spørger Politiken, og Jeppe Handwerk fra ‘Copenhagen Medical’. En mand der tjener 10 mio. kroner om dagen på at coronateste for staten. Ledende artikel i fredagens Politiken – Vatpinden viser vejen (papir).

“Politiken mener: De brunøjede har båret podeindsatsen. …

Som Jeppe Handwerk, direktør for Copenhagen Medical, beskrev det i Politiken: ‘De blåøjede kom først til, efter at det er blevet hype at være tester. Dem med brune øjne har været med fra starten, de kom ind for at gøre en forskel og for at tjene penge’. Poderne har, som de stod i de små båse med skæg, turban eller tørklæde, demonstreret, at integrationen ikke er den jammerdal, mange politikere vil gøre den til. …

Det går udmærket. Men det kan blive bedre, og her kan testcentrene give inspiration til arbejdspladser, der i en tid med arbejdskraftmangel i flere fag prøver at tiltrække medarbejdere med alle øjenfarver.

Poderne har været glade for at opleve vægt på mangfoldighed, fortalte poder Mohammad Shamrez Babar i Politiken. … ‘Tænk, at det kan være sådan i et dansk miljø. Normalt kører man på et dansk grundlag, og det er ligegyldigt, hvilken tro du har’, sagde han.”

(‘Copenhagen Medical’, Hotel Balka Strand, 19. juni 2021)

(Politiken, 18. juni 2021, forside, udsnit)