23. juni 2021

Rige og berømte, indiske velhavere og muslimer i Tingbjerg kommune kommer foran i vaccinekøen…

‘Rige og berømte bestikker sig til coronavaccine’, skrev BT tidligere på året, og tirsdag kunne samme avis fortælle, at ‘Velhavere hopper vaccinekøen over’ i Indien. Det får mig til at tænke på en nylig historie fra Kristeligt Dagblad om multikulturelle Tingbjerg – Kommune: Vælg, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde.

Bliv vaccineret uden tidsbestilling i Tingbjerg. Den invitation modtog godt 1.700 beboere i det udsatte boligområde Tingbjerg i København over e-boks og løbesedler i forrige uge.

Den ekstraordinære vaccineindsats skyldes, at beboernes frivillige tilslutning til vaccineprogrammet har ligget betydet lavere end i resten af kommunen, hvorfor Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune havde besluttet at imødekomme borgerne, så de nemt kunne modtage stikket i lokalområdet.

Dette var dog ikke det eneste initiativ, myndighederne tog for at komme de endnu ikke-vaccinerede i møde. I invitationen stod ligeledes, at ‘du kan vælge, om du vil vaccineres af en mand eller kvinde’.”

(BT Metro, 22. juni 2021)

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


21. juni 2021

Nogle varme dage på Bornholm, 2021: ‘Enten du est i lyst eller nød, saa tenck paa Christi pine og død’

Jeg plejer at brokke mig over vejret, og denne gang er ingen undtagelse. Tre dage med 26-30 grader er lige i overkanten, og er der ingen skygge, så handler alt om at finde det. Det tunge kameraudstyr tager man ikke bare lige med, og nogle gange vil fuglene ikke makke ret uanset indsats. Min første Havesanger blev dog afkrydset fra hotellets terrasse, og kunne høres alle tre dage fra trækronerne. Her kan man virkelig tale om kamerasky.

Vi kom tidligt i seng efter torsdagens EM-kamp, og det var stadig nat, da vi spontant blev enige om at jagte Skovhornugle i en nærliggende plantage. Vi jagtede et ubestemmeligt kald, men da vi kom tættere på, var vi ikke i tvivl om at det blot var Ravn. De fløj, mens jeg fokuserede.

(Varperne, Pederske plantage)

“Som et levn fra højlyngstiden finder man for det meste lidt skjult og mørkt inde i rødgranplantninger disse pilte. Det er små kegleformede stendynger, der ligger højt på det blottede grundfjeld og som har tjent som kendingsmærker, varder, i den i sin tid vidtstrakte lyngflade.” (367ture.dk)

Efter morgenmaden kørte vi til Gudhjem, og tog færgen til Christiansø. Her fik vi et timelangt foredrag af en ringmærker på Christiansø Fuglestation, og selv teenagedrengene fandt det interessant. Det er sidst på sæsonen, og udover en Munk (hun) så vi intet i nettene. Det var her Sebastian Klein i 2016 fandt en Sinkiangløvsanger, og det er stedet, hvis man vil se sjældne trækfugle. For fire uger siden.

Lørdag kørte vi en tur til det nordlige Bornholm. Den mindste af mine drenge sprang i Opalsøen fra klipperne, og lige den del lærer jeg aldrig at forstå. Herefter en tur rundt om Hammersøen, hvor vi lyttede efter Lille fluesnapper. Vi hørte den med 90 procents sikkerhed, men det var en familietur, så vi måtte videre.

Ved Sæne havn på vestsiden var der opsat plancher med områdets historie, herunder historien om Hammerværket. Dine og mine forfædre.

“I forbindelse med anlægget af kanonstillingen ved Dueodde i 1940/41 fik ejerne af Hammerværket Møller & Handberg gennem udenrigsministeriet tilladelse til at levere 70.000 ton skærver til byggeriet. … Sporene på Sandvig Station blev også delvist langt om således, at man kunne forbedre transporten til Dueodde. Godstogene kørte via Rønne til Balka Station… Under Krigen blev der flere gange stjålet sprængstof på Hammerværket, formodentlig til sabotage mod tyskerne. Der var sabotage mod værket i 1944, hvor der blev hældt syre i en motor. Dette indstillede delvis produktionen i flere uger.” (Bornholm.info)

Det tætteste vi kom på Folkemødet aka ‘Djøf-tortion’ var en is og ‘Svalebajer’ ved Sandvig havn, i øvrigt blot et par meter fra mediedarlingen Vincent Hendricks. På vej hjem kørte vi forbi hipster-bryggeriet Pennylan (Tejn) og Mikkeller-baren ved haven i Årsdale. Vi endte dog med at spise på Svaneke Bryghus, hvor bryggen er knap så eksotisk. Lupinerne stod flot få meter fra byskiltet.

Christiansø

‘Enten du est i lyst eller nød, saa tenck paa Christi pine og død’

Christiansø, fugle (Alk, Sølvmåge, Stormmåge, juv. måger, frø…)

Diverse (Rønne, Rørsanger, Sangdrossel juv.)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


20. juni 2021

Politiken jubler: De ‘brunøjede’ podere er en integrationssucces, demonstrerer at det ‘går udmærket’

Jeg bookede hotel til årets Bornholmer-tur i sidste øjeblik, og der var kun dyre alternativer tilbage. Vi valgte Hotel Balka Strand, lidt syd for Nexø. Her var et par børnefamilier, men langt de fleste var pensionister. Fire personer skilte sig dog ud omkring pool’en, ikke kun ved ‘brune øjne’ (og et enkelt islamisk tørklæde). Min første fordomsfulde tanke kredsede omkring, hvilken offentlig institution der havde sendt dem til Folkemøde for skattekroner. Svaret kom hurtigt. Den ene bar en sweater påskrevet ‘Copenhagen Medical’, og deres lidet diskrete transportmiddel pegede i samme retning.

Selvom de var kun blandt danskere på grund af de gode arbejdsforhold, så er det naturligvis en stor integrationssucces, hvis man spørger Politiken, og Jeppe Handwerk fra ‘Copenhagen Medical’. En mand der tjener 10 mio. kroner om dagen på at coronateste for staten. Ledende artikel i fredagens Politiken – Vatpinden viser vejen (papir).

“Politiken mener: De brunøjede har båret podeindsatsen.

Som Jeppe Handwerk, direktør for Copenhagen Medical, beskrev det i Politiken: ‘De blåøjede kom først til, efter at det er blevet hype at være tester. Dem med brune øjne har været med fra starten, de kom ind for at gøre en forskel og for at tjene penge’. Poderne har, som de stod i de små båse med skæg, turban eller tørklæde, demonstreret, at integrationen ikke er den jammerdal, mange politikere vil gøre den til.

Det går udmærket. Men det kan blive bedre, og her kan testcentrene give inspiration til arbejdspladser, der i en tid med arbejdskraftmangel i flere fag prøver at tiltrække medarbejdere med alle øjenfarver.

Poderne har været glade for at opleve vægt på mangfoldighed, fortalte poder Mohammad Shamrez Babar i Politiken. … ‘Tænk, at det kan være sådan i et dansk miljø. Normalt kører man på et dansk grundlag, og det er ligegyldigt, hvilken tro du har’, sagde han.”

(‘Copenhagen Medical’, Hotel Balka Strand, 19. juni 2021)

(Politiken, 18. juni 2021, forside, udsnit)

Oploadet Kl. 21:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


18. juni 2021

‘Fuck you, Greta!’

Jeg får næppe tid til at se på ramkortet før jeg rammer Århus, så her blot lidt støj til en åben tråd. Der er ingen national grisefest på Camp Trump i år, men værten har fået ny bil, og lod mig venligst prøvekøre hans GMC Sierra. En 5,7 liters V8 med et benzinforbrug af en anden verden. Jeg satte farten ned, da jeg opdagede at speedometeret målte i miles. ‘Fuck you, Greta!’

Oploadet Kl. 21:07 af Kim Møller — Direkte link107 kommentarer


16. juni 2021

Folkefest arrangeret af foreningen Bevar Det Danske Folk: Nu på lørdag i Hoven, lidt øst for Tarm…

Foreningen ‘Bevar Det Danske Folk’ afholder på lørdag en folkefest på Stram Kurs’ ejendom i Hoven, lidt øst for Tarm i Vestjylland. For nogle dage siden var der 100 tilmeldte. Fra Folkefesten.org.

“Folkefesten 2021 er en fest og en mulighed for at netværke og skabe ny venskaber for patriotiske, demokratiske og ikke-voldelige danskere.

Det er en åben begivenhed og et uformelt mødested for nationalkonservative, nationalliberale, nationallibertære og andre, der ønsker at bevare et suverænt Danmark med umistelige borgerlige rettigheder.”

(Adresse: Skolevej 2, Hoven, 6880 Tarm)

Oploadet Kl. 01:00 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


14. juni 2021

Facebook neddrosler corona-censur: Forskere udelukker ikke at Trumps ‘Chinese virus’ var ‘man-made’

Flere medier tørrede overfald på asiater af på Donald Trump, fordi han brugte udtrykket ‘Chinese virus’. Overfaldene blev hovedsageligt begået af sorte amerikanere, men det var alligevel den her farlige ‘white supremacist’, der stod bag. Det minder lidt om konspirationerne der flyder på nettet om samarbejde mellem nazister og jøder, og som ‘Arier’ kommenterede i gårsdagens post om en LGBT-opera: “Det er hvad der sker når det jødiske samfund får magten i et ikke-jødisk samfund.”.

De fleste konspirationer er blot konspirationer, men hvem skal vogte vogterne? En historie fra Wall Street Journal- Facebook Ends Ban on Posts Asserting Covid-19 Was Man-Made (27. maj 2021).

“Facebook Inc. has ended its ban on posts asserting Covid-19 was man-made or manufactured, a policy shift that reflects a deepening debate over the origins of the pandemic that was first identified in Wuhan, China, almost 18 months ago.

The Wall Street Journal reported Sunday that three researchers from China’s Wuhan Institute of Virology became sick enough in November 2019 that they sought hospital care, according to a previously undisclosed U.S. intelligence report.

‘In light of ongoing investigations into the origin of COVID-19 and in consultation with public health experts, we will no longer remove the claim that COVID-19 is man-made or manufactured from our apps,’ Facebook said in a statement on its website Wednesday.

President Biden on Wednesday ordered a U.S. intelligence inquiry into the origins of the virus. The White House has come under pressure to conduct its own investigation after China told the World Health Organization that it considered Beijing’s part of the investigation complete, calling for efforts to trace the virus’s origins to shift into other countries.

Earlier this month a group of 18 prominent scientists called for a deeper investigation into the circumstances in which the virus emerged, including the possibility that a laboratory accident released it.

(Trump ændrer ‘Corona’ til ‘Chinese virus’ i tale, 2020; Foto: Time)

Oploadet Kl. 12:58 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


13. juni 2021

Billetter til Parken: Operaen sluttede først, da den fede dame havde sunget… og hun var en mand

Efter en 50 timers arbejdsuge kom jeg endelig på weekend. En god ven havde billetter til Parken, og med fodbold i tankerne tog jeg afsted til… ‘Opera i Skanseparken’. Det var en oplevelse på niveau med gårsdagens EM-kamp, og det hele sluttede først da den fede dame havde sunget. Og hun var en mand.

(Randy Diamond i drag, Skanseparken, 12. juni 2021)

I am what I am
I don’t want praise, I don’t want pity
I bang my own drum
Some think it’s noise, I think it’s pretty
And so what if I love each sparkle and each bangle?
Why not try to see things from a different angle?”
(Randy Diamond sang ‘I am what I am’, Jerry Herman, 1983)

(En af byens mange Pride-bænke; Se evt. I & II)

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


9. juni 2021

Ung indvandrer ansat i testcenter konfronterer Pernille Vermund: Du er ‘ond’, du har ‘en ond politik’

På Facebook støtter venstrepøblen indvandreren. På Twitter problematiserer journalisterne Vermunds oplevelse. Fra Berlingske – Poder kaldte Pernille Vermund ‘ond’, inden hun skulle testes: ‘Det var grænseoverskridende og intimiderende’.

“Mandag eftermiddag fik Pernille Vermund sig med egne ord en ‘bizar oplevelse’, da hun blev testet i et af Copenhagen Medicals testcentre.

Nye Borgerliges formand siger, at hun stod klar til at blive podet i næsen, da poderen spurgte, om det ikke var hende, ‘der var Pernille?’. Da hun bekræftede, sagde han ifølge hende, at ‘hun var ond’, og at hun havde ‘en ond politik’.

Hun beskriver optrinet i en kommentar på Facebook. Her skriver hun blandt andet, at poderen var ‘en ung mand med indvandrerbaggrund’.”

(Journalist Maya Tekeli på Twitter, 8. juni 2021)



5. juni 2021

Stor hornugle (udstoppet), Middelfart, 5. juni 2021

Det er evigheder siden den blev bestilt hos konservatoren, og det lykkedes ikke at få den færdig til det runde hjørne, men det var ventetiden værd. Jeg hentede den i Gentofte i går eftermiddags, og den blev præcist som ønsket. Billederne yder os ikke retfærdighed.

(Bubo bubo / Stor hornugle)

(Tatovering: Bubo virginianus / Amerikansk stor hornugle)

Oploadet Kl. 15:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


27. maj 2021

Sundhedsstyrelsen anno 2021: “Profeten Muhammad modtog og anbefalede medicinsk behandling…”

I mere end et år har forskere og myndighedspersoner afvist, at Islam spiller en rolle i forhold til smittespredningen. Alle ved at det er løgn, ikke mindst dem der udarbejder de løbende incidenstal. Det er nu alligevel overraskende, at det blev Sundhedsstyrelsen der leverer håndfast dokumentation. En historie fra Kristeligt Dagblad – Er vacciner halal? Sundhedsstyrelsen kritiseres for at begrunde vacciner med henvisning til koranen.

Er det halal at lade sig vaccinere? Og hvad mente islams profet Muhammed om medicin?

De spørgsmål og flere andre har vist sig at være en sten i skoen for det danske covid-19 vaccineprogram, når det handler om at informere muslimske medborgere om fordelene ved at lade sig vaccinere. Derfor har Sundhedsstyrelsen kastet sig ud i et opsigtsvækkende samarbejde med imamer og muslimske organisationer for at svare på nogle af de spørgsmål, som lige nu kan forhindre muslimer i at blive vaccineret. Samarbejdet er blevet til en 10 sider lang pamflet, der udkom tidligere på måneden, og som syv muslimske organisationer samt Sundhedsstyrelsen er afsender af.
Her bliver der brugt både sundhedsfaglige og teologiske argumenter for en vaccine…

… dokumentet kom i stand, fordi man blev opmærksom på, at der særligt i muslimske miljøer var opstået misforståelser omkring covid-19 vaccinen. Nogle var sundhedsfaglige, andre teologiske.

Da Sundhedsstyrelsen hverken har nogen viden eller noget at gøre med teologi, allierede han sig med imamen Naveed Baig og gennem ham de muslimske organisationer for at mane misforståelserne til jorden i en fart.

”Derfor er folderen inddelt i to dele. En som handler om det sundhedsfaglige, hvor sundhedsstyrelsen svarer, og så en del, som handler om det teologiske, hvor organisationerne svarer. Og så er der klart, at der er nogle overlap, hvor der er input fra begge,” siger Niels Sandø Pedersen.”

(Sundhedsstyrelsen, 5. maj 2021: Spørgsmål og svar om islam og vaccination mod COVID-19)

“Ud fra bl.a. det etablerede princip i islam om at ’udleve den mindre skade for at forhindre den større’ kan muslimer godt tage imod vaccinerne.” (s. 9)

“At have tillid (tawakkul) til Allah er en dyd og skal ikke forveksles med blind tillid. Hjælpeløshed og passivitet er ikke tawakkul, og at tage hånd om ens sundhed og helbred er noget, som muslimer er forpligtet til. Tillid til Gud og aktiv selvhjælp går hånd i hånd, og det er ikke hinandens modsætninger. Profeten Muhammad modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde bl.a. ’tadawu’ (søg behandling). For at komme til den store pilgrimsfærd (hajj) i Mekka, er det allerede obligatorisk at blive vaccineret imod forskellige sygdomme, og her på det seneste er vaccination imod COVID-19 også blevet et krav fra de saudiarabiske sundhedsmyndigheder.” (s. 10)

(Muslimske interesseorganisationer, som Sundhedstyrelsen samarbejder med)

Oploadet Kl. 03:39 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper