12. maj 2022

EU-top smider bombe tre uger før afstemning: Overvejer traktatændring, vil droppe enstemmigheden…

Jeg har tidligere skrevet om forsvarsforbeholdet, og i denne uge fik ja-fløjen en syngende lussing. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde i mandags konklusionerne på en debat om ‘Europas fremtid’, og her blev tanken luftet om at droppe veto-retten i forhold til den planlagte EU-hær. Hun bakkes op af føderalisten Guy Verhofstadt (der har talt om behovet for EU-hær i adskillige år), Macron, Scholz og mange flere.

Som Mikael Jalving så rigtigt påpeger, så spiller de danske EU-positive partier med lukkede kort. I EU repræsenteres de af folk som Verhofstadt, hvis seneste Youtube-opload i skrivende stund har fjorten visninger. Kommentarsporet er naturligvis slået fra. Føderalisterne har ikke folkelig opbakning, men de er aldeles ligeglade.

Tirsdag stemte et stort flertal af Folketinget nej til at garantere danskerne en folkeafstemning, såfremt EU vil etablere et egentligt EU-forsvar eller planlægger at droppe medlemslandenes veto-ret. Man mærker hensigten…

Bemærk at EU-kommissionen efterfølgende hævder, at von der Leyens tale var blevet ‘tolket forkert’. De er bange for at danskerne stemmer nej, og det med god grund. Det gør vi! Historien som beskrevet af DR Online – EU-spidserne åbner for at ændre den fælles forsvarspolitik. Men regeringen siger blankt nej.

“Hvis EU-landene skal kunne handle både hurtigt og effektivt, når de fremover skal træffe store, følsomme beslutninger, så kan det blive nødvendigt at justere de grundlæggende spilleregler for det europæiske samarbejde. Det mener Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som nu åbner for at ændre EU-traktaterne, som udgør det juridiske fundament under unionen.

– Jeg vil altid stå sammen med dem, der ønsker at reformere EU med henblik på at få det til at fungere bedre, sagde kommissionsformanden her til eftermiddag, da hun talte i Europa-Parlamentet.

Derudover bør Europa spille en større rolle inden for eksempelvis sundhed og forsvar, når vi ser på erfaringerne fra de seneste to år.

ifølge Ursula von der Leyen ‘giver enstemmighed inden for særlige områder simpelthen ikke mening, hvis vi ønsker at komme hurtigt videre’.”

(Ursula von der Leyen på Twitter, 9. maj 2022)/p>

“Den ene af de borgerlige ja-sigere, Linea Søgaard-Lidell fra Venstre og medlem af Europa-Parlamentet, forsikrede mig, at hun var helt tryg ved situationen, selv om den magtfulde belgiske parlamentariker Guy Verhofstadt fra den tværnationale liberale gruppe Alde (som Venstre også er medlem af) havde fortolket konferencens konklusion derhen, at EU agter at afskaffe vetoretten, princippet om enstemmighed og oprettelse af en føderal forsvarskommando. ….

Nu viser det sig så, at EU-Kommissionen, anført af den tyske formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentet, anført af den maltesiske formand, Roberta Metsola, sigter mod samme mål og arbejder på en traktatændring, der vil åbne for flertalsbeslutninger på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområderne, også uden for Europas grænser. …

Ambitionen blev offentliggjort på Europadagen, sekunderet af den franske præsident Macron, gule stjerner og blå flag. ‘Vi skal ikke lade skeptikerne og dem, der tøver mest, holde os tilbage,’ proklamerede han sejrsvant.” (Mikael Jalving, JP.dk, 10. maj 2022)

(Bertel Haarder på Facebook, 10. maj 2022)

Citater

“Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl.” (Mette Frederiksen, Altinget, 29. oktober 2021)

“We urgently need a European army…” (Guy Verhofstadt, Twitter, 6. december 2021)

“BREAKING: Overwhelming majority of European Parliament launches procedure to change the treaties. Ambitious implementation of what citizens in the Conference on Future of Europe proposed calls for a Convention. Health, energy, defence, democracy… Another EU is possible !” (Guy Verhofstadt, Twitter, 4. maj 2022)

“Hvis du vil glæde Vladimir Putin, Marine le Pen, Boris Johnson, Donald Trump, Victor Orban og andre snæversynede nationalegoister, så skal du stemme nej d. 1. juni.” (Bertel Haarder, Facebook, 10. maj 2022)

EU-Kommissionen har 11. maj oplyst, at Ursula von der Leyens udtalelser om mulige traktatændringer er blevet tolket forkert. En talsmand for kommissionen afviser blankt, at den har et ønske om at ændre på vetoretten på forsvarsområdet.” (TV2 Online, 11. maj 2022)

Oploadet Kl. 01:47 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
Arkiveret under:


22. marts 2022

EU-hær er fake news, sagde de: Mandag fremlagde EU konkret plan om brigade med 5000 soldater…

‘Mette F. og Co. vil bruge Ukraine-krig til at få afskaffet forsvarsforbeholdet’, skrev jeg for to uger siden. Dagen efter citerede jeg Berlingskes Tom Jensen, der undsagde Lissabontraktatens artikel 24: “… der er ingen planer om en EU-hær.”. Konservative Søren Pape Poulsen betegnede samme dag nej-sidens fokus på en EU-hær som værende fake news: “Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet… Kommer der INGEN EU-hær.”

‘Der bliver aldrig nogen EU-hær’, lød det mandag fra DIIS-forsker Christine Nielsen i en artikel omhandlende EU’s nye forsvarsstrategi, som forsvars- og udenrigsministre netop har godkendt. TV2 Nyhederne hævder der er tale om en ‘udrykningsstyrke på 5000 mand’, men Reuters talte allerede sidste år om en brigade bestående af 5000 soldater. Man får nemt det indtryk, at vi skal have afskaffet forsvarsforbeholdet i ly af Ukraine, før EU går all-in på den længe ønskede EU-hær.

Fra The Council of Europe – A Strategic Compass for a stronger EU security and defence in the next decade.

Today the Council has formally approved the Strategic Compass, at a time when we witness the return of war in Europe. The Compass gives the European Union an ambitious plan of action for strengthening the EU’s security and defence policy by 2030.

… A stronger and more capable EU in security and defence will contribute positively to global and transatlantic security and is complementary to NATO…

The threats are rising and the cost of inaction is clear. The Strategic Compass is a guide for action. It sets out an ambitious way forward for our security and defence policy for the next decade. It will help us face our security responsibilities, in front of our citizens and the rest of the world. If not now, then when?

The Strategic Compass provides a shared assessment of the strategic environment in which the EU is operating and of the threats and challenges the Union faces. The document makes concrete and actionable proposals, with a very precise timetable for implementation, in order to improve the EU’s ability to act decisively in crises and to defend its security and its citizens.

The Compass covers all the aspects of the security and defence policy and is structured around four pillars: act, invest, partner and secure. … In order to be able to act rapidly and robustly whenever a crisis erupts, with partners if possible and alone when necessary, the EU will:

– establish a strong EU Rapid Deployment Capacity of up to 5000 troops for different types of crises

– reinforce the EU’s civilian and military CSDP (Common Defence and Security Policy) missions and operations by promoting a rapid and more flexible decision-making process, acting in a more robust way…

– provide further incentives for member states to engage in collaborative capability development and jointly invest in strategic enablers and next generation capabilities to operate on land, at sea, in the air, in the cyber domain and in outer space…”

(‘Der bliver aldrig nogen EU-hær’, sagde politikeren, chefredaktøren og forskeren)

“The countries say the EU should create a brigade of 5,000 soldiers…” (Reuters, 5. maj 2021)

(EU’s socialistiske udenrigschef om ‘the Language of power’; Mere: Consilium.europa.eu)



13. marts 2022

Gade Jensen om forsvarsforbeholdet: “Samarbejde forudsætter suveræne aktører. Ligesom i NATO.”

Henrik Gade Jensen kommenterer i Berlingske – En afskaffelse af EU-forbeholdet vil i praksis ophæve Danmark som selvstændig stat (kræver login).

“NATO bygger på nationer og er et samarbejde mellem nationer for at opretholde frihed og suverænitet. EU bygger på at ophæve og sammensmelte suverænitet. EU er negationen af NATO. …

Afgivelse af suverænitet har ikke noget med samarbejde at gøre. Samarbejde forudsætter suveræne aktører. Ligesom i NATO. … Vi hører eksperter udtale, at Danmark mister indflydelse ved ikke at være med i forsvarssamarbejdet i EU. Det er leg med ord. Indflydelse har man netop ved at have råderet og selvstændighed og et stærkt militær. Ophævelse af suverænitet giver kun lydighedspligt.

Afskaffelse af EU-forbeholdet vil i praksis ophæve Danmark som en selvstændig og suveræn stat. …

Det kan aldrig være en fornuftig politik at afvikle et lands suverænitet. Eller skære bidder af den. Det gælder om at sikre suverænitet, værge og forsvare den, og i sidste instans kæmpe for den.

(Foto: EC-Council.org)

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. februar 2020

Danmark mfl. afviser forhøjelse af EU-bidrag: ‘Sparebanden’ (The Frugal Four), ‘budgetbisserne’…

Englands var næststørste nettobidragyder til EU-budgettet, og det gør ikke de igangværende budgetforhandlinger nemme. Nettomodtagerne kræver uændret støtte, hvad kræver et endnu større bidrag fra de øvrige lande, herunder Danmark. Danmark står samlet med Sverige Holland og Østrig, og hvad vælger man så at kalde de fire lande der er imod et højere bidrag.

Ritzau oversætter ‘The Frugal Four’ (de fire sparsommelige) til ‘Sparebanden’ og bruger et udtryk som ‘budgetbisserne’. Førstnævnte etiket anvendte TV2 News og Lykke Friis torsdag, men selvom det kan virke som en ligegyldig detalje, så vælger man med ordvalget indirekte side.

Fra Mail Online – EU gripped by budget chaos after Brexit: Austria, Denmark, the Netherlands and Sweden REFUSE to pay for one trillion euro plan to help poor regions, fight climate change and plug budget black hole left by Britain’s departure.

“EU leaders were facing budget chaos today at a bruising first summit since Brexit as four wealthy nations refused to fill the gap left by Britain’s departure.

The 27 leaders reached a stalemate after arguing into the early hours in Brussels, with talks on the trillion-euro budget resuming for a second day today and this afternoon there was still deadlock.

The UK’s departure has left the bloc with a €75billion (£63billion) hole in its finances over seven years and the budget battle has exposed bitter divisions between EU members.

Germany wants to spend more on climate change while France is seeking more money for a joint defence, with poorer nations determined to keep their generous EU payouts.

But the so-called ‘frugal four’ of Austria, the Netherlands, Denmark and Sweden are unwilling to pay more to plug the gap.

… The 27-member bloc’s unity during Brexit negotiations has given way to fractious talks on its future after Britain finally left on January 31.

A frustrated Czech prime minister Andrej Babis said there was ‘no point continuing the summit’ if the ‘Frugal Four’ refused to increase their contributions. “

(Foto: Uriasposten, 23. juni 2016)

“Briterne var nettobetalere til budgettet, og det medfører, at alle – selv med sparelandenes position – kommer til at betale mere til EU i fremtiden.” (JP.dk, 22. februar 2020)

Oploadet Kl. 17:26 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


7. februar 2020

Prof. Marlene Wind om ‘Tribaliseringen af Europa’, ‘flertalsfetichisme’: “De bruger kultur og identitet..”

For ‘De Radikale, Alternativet og SF’ er EU en bekvem måde at få indført lovgivning, som de ikke har folkelig opbakning til. Det giver derfor god mening, at de forsøger at samle de EU-positive partier mod en ‘dansk afstemning om EU-medlemskab’.

For professor Marlene Wind er udgangspunktet lidt anderledes. Hun skal ikke genvælges, og kan åbent kæmpe for føderalunionen. Senere på måneden udkommer bogen ‘Tribaliseringen af Europa: et forsvar for vores liberale værdier’, og her fremgår det, jf. nedenciterede interview at menneskerettigheder skal bruges som rambuk mod suveræne nationalstater. Hun mener England og de EU-skeptiske lande i Østeuropa er blevet ‘manipuleret’, muligvis via ’sociale medier’ (/Rusland). Det har skabt det hun kalder en ‘flertalsfetichisme’, og det siger jo sådan set alt. Bemærk også formuleringen: “De bruger kultur og identitet…”. Nationalsindede er kontra-revolutionære.

Fra et langt interview set på Altinget.dk – Marlene Wind: Jeg kan ikke bakke op om EU, hvis regeringscheferne ikke siger stop for Orbán og co..

“‘Det er en skændsel. Hvis ikke snart EU gør noget ved det her problem, så graver det sin egen grav.’

Så kontant er meldingen fra Marlene Wind, da Altinget møder hende på kontoret på det gamle Kommunehospital i København. I dag hjemsted for Københavns Universitets Institut for Statskundskab, hvor Wind er leder af Center for Europæisk Politik.

Den skæbnesvangre diagnose stiller hun i sin nye bog ‘Tribaliseringen af Europa: et forsvar for vores liberale værdier’, der er en advarsel mod den stammetænkning, antiglobalisme, identitetspolitik og populisme, der ifølge Marlene Wind spreder sig som en bølge over Europa i disse år – og i sidste instans er en trussel mod det liberale demokrati og dermed også EU. ‘En tribalistisk megatrend’ kalder hun det og fremhæver valget af Trump i USA, Brexit i Storbritannien, separatisternes kamp for uafhængighed i Catalonien og den antidemokratiske udvikling i Central- og Østeuropa som eksempler. …

Værst står det til i Ungarn under Viktor Orbán, der også har forvandlet landet fra et demokrati til et autokrati. Og det er alt sammen sket, uden EU har formået at gøre noget synderligt ved det. …

‘… Det vil nok chokere mange, men jeg kan heller ikke selv bakke op om projektet, hvis stats- og regeringscheferne fortsætter med at se den anden vej,’ siger hun og tilføjer:

Hvis vi ikke engang selv inden for egne grænser kan forsvare det liberale demokrati, hvordan kan vi så rejse rundt i hele verden og sige ‘fy fy skamme’ til Putin, til kineserne og alle de afrikanske lande, vi sender ekstremt mange penge til, forudsat at de lever op til principperne om retsstaten? EU er ikke kun et økonomisk fællesskab og et marked. Det er også et værdifællesskab…”

De bruger kultur og identitet til at sige, ‘vi er bedre end jer’…

‘… vi har i flere år i Danmark haft en diskussion om, hvorvidt det overhovedet er rimeligt og fair – ja ovenikøbet demokratisk – at Menneskerettighedskonventionen indimellem skal kunne sætte grænser for, hvad flertallet kan bestemme i Danmark. Selv om det sådan set er dét, konventionen er sat i verden for: at beskytte borgerne – ikke lovgiverne. Der har især været et massivt pres fra højre side af Folketinget. Under formandskabet forsøgte den borgerlige regering at trække magten tilbage, nogen vil sige stække magten, fra Strasbourg-Domstolen, så man kunne vise Dansk Folkeparti, at man havde gjort noget. …,’ siger Marlene Wind…”

(Marlene Wind, 2018 ; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 11:47 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


27. maj 2019

MSM problematiserer Salvini-gruppen: Ignorerer venstreorienteret EP-medlem, dømt for bombeterror

“Dansk Folkeparti kaster masken og går sammen med Europas ekstreme højre”, skrev David Rehling forleden i en ledende artikel i Information. Italienske Matteo Salvini er dårligt selskab, måtte man forstå.

Som Morten Messerschmidt pointerer, så var medierne tavse om venstrefløjens samarbejdspartnere. Folkebevægelsen mod EU var indtil i går en del af GUE-NGL (European United Left – Nordic Green Left). En gruppe der blandet andet inkluderer nordirske Martina Anderson, der har siddet i Europaparlamentet siden 2012, og formentligt blev genvalgt.

Anderson is a convicted terrorist who served 13 years in prison for Irish Republican Army activities until she was released as a condition of the 1998 Good Friday Agreement. First arrested when she was 18 for causing an explosion in a furniture store in Derry, she was convicted in 1986 for conspiring to cause explosions in England. Her co-defendent Patrick Magee was convicted of carrying out the Brighton hotel bombing that killed five people and nearly claimed the life of then British Prime Minister Margaret Thatcher. Anderson, who topped the vote in the 2014 European election in Northern Ireland, is seen by some as a symbol of reform and reconciliation, but she has never directly apologized for her role in the IRA’s armed conflict against the British state.” (Politico, 2018)

(Martina Anderson, Sinn Fein, nordirsk medlem af GUE-NGL; Foto: Twitter)

“I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel. Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt…” (Anders Vistisen, 16. april 2019)



1. maj 2018

Officiel opgørelse: Bevarelse af retsforbeholdet har ikke påvirket politiets brug af Europol-databaser…

Man bliver helt overrasket, når man støder på journalistisk i ordets egentlige betydning. En solo-historie fra Radio24syv – Dansk politi bruger Europol lige så meget som før.

Selvom Danmark sidste år forlod det europæiske politisamarbejde, Europol, så er dansk politis brug af Europols databaser stort set uændret. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, der kommer op til årsdagen for Danmarks exit fra Europol den 1. maj.

Ifølge opgørelsen har Rigspolitiet foretaget 22.662 søgninger i Europols forbryder-database (EIS) i løbet af årets første tre måneder.

Sidste år skete det 23.232 gange – altså blot 570 gange mere – i samme periode. Tilbage i 2016 lå antallet af Europol-søgninger i første kvartal på 21.209. …

Både Rigspolitiet og politikere har ellers løbende advaret om, at det danske farvel til Europol – der er en konsekvens af danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i 2015 – ville koste politiet dyrebar adgang til Europols databaser…”

(Radikale Morten Helveg på Twitter, 4. januar 2015)

“Vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen til Berlingske, 2015)

“Efter min mening vil det blive sværere at efterforske store forbrydelser, hvis vi ikke er medlem af Europol.” ( Politiforbundets formand Claus Oxfeldt til DI Business, 2015)

“I dag kan politiet se på skærmene, hvad der foregår i andre europæiske lande. Hvis vi stemmer nej, så slukker skærmene. Det vil for eksempel gøre det sværere at finde de bagmænd, der står bag de mange østeuropæiske bander.” (Ph.d. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen til Kristeligt Dagblad, 2015)



31. oktober 2016

Søren Pind om faren for et folkeligt forankret demokrati: ‘populisme’, ‘vulgærdemokrati’, ‘pøbelstyre’

Uden folkelig legitimitet mister demokratiet sin selvopretholdelseskraft, og den slags kan ikke presses frem med dundertaler om faren for ‘populisme’, ‘vulgærdemokrati’ og ‘pøbelstyre’. Pind fik en stjerne i bogen, da han i 2008 krævede assimilation af landets indvandrere. I dag lyder han næsten omvendt, som en karikatur af Borg i Star Trek: “You Will be Assimilated. Resistance is Futile.”

I sidste uge talte Pind for internationalister i Tænketanken Europa, og lavede en utilsigtet parafrase af Bertolt Brechts berømte digt om folket der svigtede politikerne. Fra Politiken – Pind: Vi risikerer at ryge ud i ‘pøbelstyre’, hvis folk ikke tager sig sammen.

“Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump er ikke et enkeltstående amerikansk fænomen. Han er en slags symptom på demokratiets problemer. Måske endda en dyster profeti også for Europa, frygter justitsminister Søren Pind (V). …

Vi risikerer at ryge ud i et vulgærdemokrati eller pøbelstyre måske endda, hvis det her fortsætter og folk ikke tager sig sammen og tager de ting, der foregår, alvorligt. …’, sagde Søren Pind.

I Danmark nævner Søren Pind folkeafstemningen om retsforbeholdet i december 2015. Vælgerne fik tilbudt en særlig tilvalgsordning, der skulle erstatte det danske retsforbehold. Fremover skulle det være op til et flertal af politikerne i Danmark at bestemme, hvilke dele af den europæiske retspolitik, Danmark skulle være med i. Et flertal af befolkningen sagde nej. Søren Pind trækker en parallel til den belgiske delstat Vallonien med 3,6 millioner indbyggere, der indtil i denne uge blokerede EU’s handelsaftale med Canada. Ifølge Søren Pind helt ‘fornuftsstridigt’.”

(Tænketanken Europa på Facebook, 27. oktober 2016)

Apropos: Bertolt Brecht, Die Lösung (1953)

“Nach dem Aufstand des 17. Juni
Ließ der Sekretär des Schriftstellerverbands
In der Stalinallee Flugblätter verteilen
Auf denen zu lesen war, daß das Volk
Das Vertrauen der Regierung verscherzt habe

Und es nur durch verdoppelte Arbeit
zurückerobern könne. Wäre es da
Nicht doch einfacher, die Regierung
Löste das Volk auf und
Wählte ein anderes?”

Oploadet Kl. 10:21 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


4. oktober 2016

Ungarn: 98,34 procent stemte nej til flygtningekvoter – Danmark: Ingen folkeafstemning om Schengen

Søndagens folkeafstemning i Ungarn om holdningen til EU’s flygtningekvote blev en klar sejr til Victor Orban, da hele 98,34 procent stemte nej. Blot 55.000 ungarer stemte ja, og de internationale medier fokuserer bekvemt på den lave valgdeltagelse – 40 procent. De fortæller ikke, at seneste Europaparlamentsvalg i landet blot havde en valgdeltagelse på 29 procent. EU er af indlysende årsager ikke vilde med folkeafstemninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens holdning til den slags giver hermed lidt sig selv. Her citeret fra Politiko – Løkke slår fast: Schengen-afstemning ikke en mulighed.

“Hvis det ikke lykkes for regeringen at forhandle en parallelaftale om Europol hjem med EU-kommissionen, skal danskerne til stemmeboksen igen og stemme om Schengen-samarbejdet. Sådan lyder Dansk Folkepartis melding i torsdagens udgave af Berlingske.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se muligheden for en dansk folkeafstemning om Schengen for sig, er svaret nu kort og godt ‘nej’.

(Grafik: Russia Today)

“På den korte bane kan Viktor Orbán vinde en sejr. Men der er ingen ledere i EU, der mener, at man kan løse nogle grænseoverskridende problemer ved at tage til selvtægt. En folkeafstemning er selvtægt. (Professor Marlene Wind, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016)



12. juli 2016

Lektor: Vi lever i ‘det post-nationale demokrati’, “Det er… udemokratisk at melde sig ud af EU.”

Lektor Tore Vincents Olsen har været tilknyttet EU-projektet ‘Accept pluralism’, og er i sagens natur bekymret når folket ikke makker ret. Læserbrev af i Dagbladet Information – Det er udemokratisk at stemme sig ud af EU.

“Nogle byder Brexit-beslutningen velkommen og finder den fuldt ud demokratisk. Andre accepterer den, men er kritiske over for beslutningen og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den demokratiske proces, der ledte frem den. En vigtigere demokratisk indvending er imidlertid, at en beslutning om at forlade EU i sig selv er udemokratisk uanset kvaliteten af processen. Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU.

Den første demokratiske indvending er, at beslutningen er truffet hen over hovedet på en masse borgere – de andre borgere i EU – hvis liv og status som medbeslutningstagere på, hvad der hidtil har været europæiske beslutninger, berøres og ændres som følge af Brexit. Briternes beslutning om at stemme om EU-medlemsskabet umyndiggør resten af EU’s borgere i forhold til en politisk beslutning, som har vidtrækkende konsekvenser for dem.

… briternes beslutning om at ‘tage kontrollen tilbage’ betyder, at de tager kontrollen fra andre i forhold til at være medlovgivere på beslutninger, som hidtil blev anset for at angå alle europæere i fællesskab. At tage kontrollen fra andre uden deres medbestemmelse er ikke demokratisk. Firkantet sagt berøver et mindretal flertallet en del af deres politiske rettigheder. …

Bag accepten af briternes farvel til EU ligger en forestilling om, at demokrati er lig med national selvbestemmelse. Den overser, at individer og borgeres interesser og relationer i vores tid ikke kun er spundet nært sammen med deres landsmænds, men sammen med en meget bredere kreds af personer. Demokratiet indebærer derfor, at alle bør have lige indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres interesser og relationer, uagtet at de går på tværs eksisterende nationale grænser. Det rummer en udvikling fra det nationale til det post-nationale demokrati.”

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper