31. marts 2022

Julie Rokkjær Birch: Krig ‘har en kønnet slagside og afspejler forældede normer om mandlig dominans’

Putins imperialisme er en konsekvens af manglende kærlighed, lød det fra Ruslandskenderen Samuel Rachlin på P1, tidligere i dag, hvor han blandt andet citerede Putin for noget han aldrig har sagt. Såvidt klogekanalen.

Herunder et feministisk take på Ukraine-invasionen ved museumsdirektør Julie Rokkjær Birch, der kommenterer i Jyllands-Posten – Der er intet som krig, der viser hierarkiet mellem kvinder og mænd (kræver login).

“Gang på gang tager jeg mig selv i at se den igangværende invasion af Ukraine som en anakronisme. Det ‘gammeldags’ handler for mig især om de nyoptegnede kønsroller (læs: de store stærke mænd versus kvinder og børn). For krig og køn hænger uløseligt sammen.

Krig har historisk (med få undtagelser) handlet om store magtmænd og deres mandlige soldater – og kulturens krigsfortællinger tegner det ultimative billede af mandighed og heltemod og ja, også af mandlig seksualitet. Tænk bare på Mel Gibson i ‘Braveheart’, som kvinder drømte om at knalde, og mænd drømte om at være. Mon ikke Putins hede drøm er at skrive sig ind i en sådan fortælling? Hans selvfremstillinger er i hvert fald megalomant hypermaskuline. Det er ikke tilfældigt, at han elsker at føre sig frem i bar overkrop, enten på hest eller i judokamp. Han er en overkompenserende kliché.

… Putin er ikke Mel Gibson. Han er mest af alt forsmået og vred – og åbenlyst i en svaghedsposition. Krig og konflikt kommer typisk ud af kontroltab – af at være trængt op i en krog. Lidt tilsvarende partnervold, som ligesom krig har en kønnet slagside og afspejler forældede normer om mandlig dominans.

Og overordnet kan man sige, at vold og krig afspejler følelsen af at være blevet afvist eller af at føle mindreværd – især som mand. Putin føler sig forladt, forrådt og underkendt, og nu spiller han med musklerne i en martyrrolle om alt det, han mener, Rusland har været udsat for de seneste 30 år.

… det hele er macho – og det hele er krig. … Der er intet som krig, der viser hierarkiet mellem kvinder og mænd.

(Mel Gibson som William Wallace i Braveheart, 1995)

Oploadet Kl. 23:22 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. marts 2022

Malacinski om nyfeministers angreb på Politiken: “Jo flere indrømmelser de får, jo flere vil de kræve.”

Forleden bragte Politiken et portræt af sangerinden Pernille Rosendahl, som vakte vrede på Twitter, da artiklen angiveligt var sexistisk. Ledende Politiken-chefer undskyldte på skift. Knivskarp kommentar af Leny Malacinski i Weekendavisen – Søstrene Rosendahl skal ikke have en lillefinger (kræver login).

“… Det er dog ikke nok for Christina Rosendahl, der turnerer i medierne som spindoktor for sin søster. Hun accepterer kun den totale kapitulation…

Der er børn, der udviser større proportionssans, når de skriver ønskesedler til jul.

Christina Rosendahl udstiller tydeligt, hvad der ligger i vente, hvis man giver efter for ophidsede kvinder på de sociale medier. Køber man først ind på tidens nyfeministiske præmis om, at vi alle besidder en indre sexist, der må udrenses, er der ingen ende på det. At man ikke selv mener at være sexist, er ifølge nyfeministerne blot et bevis på, at man ikke er klar over sin forudindtagethed. …

Problemet er ikke fødselsdagsportrættet. Det er, at nyfeminister ikke tåler dissens. De sidestiller fejlagtigt kritik – eller blot fraværet af hyldest – med kvindehad. De er narcissistisk optaget af deres egne følelser og ophæver dem som det naturligste til at være symptom på et samfundsproblem.”

“Politikens toning er, at lade alt Pernille har udrettet blive fortalt igennem de mandlige kærester hun har haft. Som om hun intet selvstændigt bidrag eller værdi har bragt selv.” (Christina Rosendahl, Facebook, 21. marts 2022)

“… hvis jeg havde været Christian Jensen, ville jeg sige undskyld, iværksætte et nyt fødselsdagsportræt, og i samme åndedrag meddele nye indsatser på alle fire niveauer af organisationen, nemlig individ-, gruppe-, ledelses-og organisationsniveau, dvs. hos alle fra den enkelte journalist, i redaktionslokalet, hos chefredaktion og i bestyrelsen. Indsatser kunne være alt fra efteruddannelse, biastræning, indsatser for bedre arbejdsmiljø, viden om diversitet, talentprogrammer, til code of conduct, seminardage og så videre. Og meget vigtigt, så bør redaktioner indføre løbende målinger på, hvordan de redaktionelt arbejder med blindspotting. Formålet er at skabe et bedre arbejdsmiljø fri for mobning, grænseoverskridende adfærd og sexisme. Processen burde også inkludere et blik på, hvor tidspressede journalister er i arbejdet.” (Christina Rosendahl, Politiken, 25. marts 2022)

Oploadet Kl. 09:33 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


27. marts 2022

West against the rest: Kinesiske kvinder hylder Putin, herboende muslimer fryder sig over Ukraine-krig

Universalisme er en vestlig opfindelse, og feminiseringen af Vesten, kan vanskeligt tolkes som andet end svaghed hos konkurrerende civilisationer. Når herboende udlændinge støtter Rusland, så grunder det næppe i kærlighed til Putin, og nok mere i forbitret had til Vesten og alt der definerer samme. ‘West against the rest’, som Samuel P. Huntington, så rigtigt skrev. Et sigende eksempel fra Kina omtalt i seneste udgave af Weekendavisen.

“Krigen i Ukraine har medført en ny trend på det sociale medie Weibo i Kina. Kvinder erklærer deres kærlighed til Vladimir Putin; hans krigshandlinger, hans maskulinitet, hans mod. Det skriver en række internationale medier. …

Kvinderne bruger ord som ‘machomand’, ‘jernmand’ og det kinesiske ‘tiehan’, som løseligt oversat betyder ‘hård mand’, til at fremhæve den maskuline tiltrækningskraft ved deres nye idol.

Eksperter tilskriver trenden det kinesiske styres målrettede politik for at fremme det mandlige ideal.” (‘furu’, Weekendavisen, 25. marts 2022)

(Opslag af Ahmed Riad Fuour i ‘International hyggegruppe’ på Facebook, 24. marts 2022)>

“People define themselves in terms of ancestry, religion, language, history, values, customs, and institutions. They identify with cultural groups: tribes, ethnic groups, religious communities, nations, and, at the broadest level, civilizations. People use politics not just to advance their interests but also to define their identity. We know who we are only when we know who we are not and often only when we know whom we are against.

“At the micro level, the most violent fault lines are between Islam and its Orthodox, Hindu, African, and Western Christian neighbors. At the macro level, the dominant division is between ‘the West and the rest,’ with the most intense conflicts occurring between Muslim and Asian societies on the one hand, and the West on the other.” (Samuel P. Huntington, d. 2008)

Oploadet Kl. 12:49 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


19. marts 2022

Diez: Jacob Skyggebjerg forulempede mig, “… holdt mig fast, presset mig op ad en væg, taget på mig”

Katherine Diez er litteraturanmelder for Berlingske, og er vel bedst kendt i bloggosfæren, for at have været Dan Jørgensens overscoring. Jacob Skyggebjerg er den venstreradikale forfatter, som i årevis har hældt galde ud over enhver form for fædrelandskærlighed, og manden der portrætterede Stram Kurs-medlemmer med ordene: “… disse mennesker er den væske, som er løbet fra sprækken, da bunden af samfundet flækkede”.

Sidste år udkom Skyggebjerg med en roman, hvori han under andet navn omtaler en litteraturanmelder på Berlingske. Katherine Diez slår hårdt igen, og det er ham vel undt. De selvretfærdige er i reglen de værste. Set på Instragram.

“I 2018 gav jeg hans roman ‘Hjælp’ tre stjerner i Berlingske. Udgiver man en bog i et land med trykkefrihed (herunder pressefrihed), må man ogsa forberede sig pa en potentiel lunken anmeldelse. Det mærkede jeg bare ikke, han havde været, da jeg tilfældigvis mødte ham til en digters udgivelsesreception knap et år senere, eller rettere: jeg mærkede ikke, at han havde været forberedt pa at modtage en lunken anmeldelse af ‘mig’. Den aften i 2019 forlod jeg udgivelsesreceptionen helt ude af flippen, efter han mod min vilje havde jagtet mig, holdt mig fast, presset mig op ad en væg, taget på mig og været verbalt grænseoverskridende i sit udtryk over at være utilfreds med den anmeldelse, jeg havde skrevet året før. Som dagene derefter gik, blev det mere og mere klart for mig, hvad jeg var blevet udsat for, men uden at kunne sætte ord pa det; jeg var så forvirret over, at den eneste tilstedeværende, der reagerede på det, og råbte op om, at ingen andre reagerede, når nu det udspillede sig foran alle, var den veninde, jeg havde slæbt med. Havde min frygt for at komme til at ødelægge stemningen til denne udgivelsesreception forhindret mig i at sige tydeligt nok fra? Var det derfor kun min veninde, som kunne se, jeg var utryg ved det, der foregik? Jeg forstod det ikke og tænkte, det nok var bedst, at der ikke blev gjort mere ud af elt.

I december 2021 udkom Skyggebjerg med romanen `Inderkredsen’, som Informations anmelder Bodil Skovgaard Nielsen kaldte et ‘rasende udfald mod eliten’, her forstas litteraturkritikerne, som ødelægger litteraturen for alle andre. Selv kommer jeg aldrig til at læse den, men forstod straks på alle (dårlige) anmeldelser, omtaler og interviewforespørgsler (som jeg afviste), at Skyggebjergs karakter ved navn Ditte Corfitz, som er anmelder pa Berlingske, er en hadefuld parodi på mig. ‘Jeg’ bliver, ifølge Skovgaard Nielsen, fremstillet som en ‘litterær bimbo uden meget andet end sine blå øjne og blowjobsmil mellem ørerne’. Mange af denne karakters om litteratur pinligt aflirende, lommefilosofiske replikker er angiveligt taget direkte fra min Instagram-profil.

… Til Skyggebjerg, hvis i forvejen skrantende forfatterkarriere, jeg før tænkte, at jeg hellere matte beskytte ved ikke skrive dette opslag: Tak for i det mindste selv at levere en ubestridelig parodi på det kvindehad, jeg passende kan være med til at belyse i dag den 8. marts. Jeg er bange for dig og håber, du vil lade mig være nu.

(Katherine Diez om Jacob Skyggebjerg, Instagram, 8. marts 2022)

Oploadet Kl. 09:31 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


10. marts 2022

Feministisk ‘kaninhul’: “Er der nogen af jer, der har haft fantasier om at slå mænd ihjel? Det her jeg…”

Medierne skriver meget om farlige ‘incels’, der huserer i lukkede ‘rabbitholes’ på ‘dark web’. Begrebet bruges efterhånden i flæng om alle der ikke køber den feministiske agenda, men det er desværre mainstream. Nedenciterede kommentar fra Lene B. er skrevet i et feministisk kaninhul. Jeg kan ikke datere indlægget, da gruppen ikke vil have mig som medlem. De holder lidt afstand til konservative hvide cis-mænd. Klogt nok.

Er der nogen af jer, der har haft fantasier om at slå mænd ihjel? Det her jeg i de her dage. Mænd der på den ene eller anden måde har gjort fortræd. Mænd har magt. Den læge der ikke ville behandle mit blodtryk, skrev i en henvisning til en hjertelæge at han skulle bemærke, at jeg flirter. Jeg fik ingen diagnose. Lige nu hvor jeg ligger syg fantaserer jeg om at betale en for at skyde lægen. Jeg havde en me to sag, lægen var så fræk at sige, at det var fordi jeg bruger sort bh. Jeg ved ikke om det er feminisme at fantaserer om mord? (Lene B., Facebook, udat.)

(Lene B. i Frit Feministisk Debatforum, Facebook, udat.; Foto: Uwe Max Jensen)

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


9. marts 2022

Netflix fortolker Vikingerne: “There was a white male Jarl Haakon who ruled during this period, but…”

Kvindernes Internationale Kampdag plejer at kaste gode citater fra sig, og i år kunne man blandt andet høre Kvinfo-direktrice Henriette Laursen beklage sig over, at mens ‘kvinder og børn’ flygter i Ukraine, så bliver ‘mænd’ tvunget til at blive tilbage og kæmpe. ‘Det er voldsom stereotypt’, og den slags ‘kønsstereotype opfattelser bliver virkelig sat på spidsen under en krig, og det er noget møg’. Oversat til dansk: Der pissetræls for diskursen, når virkeligheden trænger sig på. Ikke et ord om døde hvide mænds privilegerede skæbne.

Alt er dog ikke skidt. Se blot på nye Netflix-serie Vikings: Valhalla, der er ‘loosely based’ på Vikingetiden. Omtale set hos Decider – Was Jarl Haakon a Real Person? All About ‘Vikings: Valhalla’s Badass Lady Leader.

“Netflix’s new hit series Vikings: Valhalla takes viewers into the world of early 11th century Viking culture. We discover the Vikings are now something of a superpower, sprawled all over the world from the frigid wastes of Greenland to the metropolises of Egypt. Nowhere is the Vikings’ strength seen more than in the great Norwegian city of Kattegat. Introduced in the original Vikings series as the home of Ragnar Lothbrok (Travis Fimmel) and his allies, the harbor town is now ruled over by Jarl Haakon (Caroline Henderson), a formidable Viking warrior woman whose grandmother is from Alexandria, Egypt. …

Jarl Haakon, however, is an amalgam of a few Viking figures. There was a white male Jarl Haakon who ruled during this period, but Vikings: Valhalla wanted to highlight just how diverse Viking culture had gotten by this time in history.

The Jarl Haakon we meet is a woman of color, but one universally accepted as a Viking. In her version of Kattegat, she has established a truce between pagans and Christians. Traders from all over the world hock their wares in her city and her walls are protected by shieldmaidens. She is one of the most exciting characters in Vikings: Valhalla Season 1 and she is loosely based on the historic record.”

(Fra Vikingekongen Jarl Haakon til dronning, spillet af Caroline Henderson; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:17 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:

Steffen Larsen (LA): 40 procent kvinder i bestyrelserne vil give dem en statistisk overrepræsentation

I dagens Politiken argumenterer ulidelige Frederikke Antonie Schmidt for at kvoter for bestyrelsesposter er retfærdigt, da mænd så bliver ‘nødt til at bevise, at de har evnerne’. En noget underlig logik. Steffen Larsen (LA) havde forleden et interessant skriv desangående. Fra Facebook.

“Nå, men jeg kan forstå at vi nu skal diskutere kvoter for kvinder i bestyrelser, fordi EU, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og alle de andre venstrefløjsere nu engang har besluttet sig for at verden skal fordeles 50/50 imellem mænd og kvinder med lovens magt og vælde i hånden.

Diskussionen om kvinders og mænds repræsentation kan være fair nok, jeg bemærker blot at INGEN af de involverede der ønsker kvoter jeg er stødt på, de gider at se på tallene og statistikken andet end ganske overfladisk, for at se om det nu engang er en uretfærdighed, at kvinder kun udgør de ca. 20% af bestyrelsesmedlemmerne i dansk erhvervsliv.

Den socialdemokratiske regering har ellers selv, med en rapport fra 2020 i Beskæftigelsesministeriet, leveret konkret data for netop kønsfordelingen i erhvervslivet.

Så lad os prøve at se på data, det kan være det kan hjælpe os, med at finde ud af om det er et rimeligt krav at 40% af bestyrelsesmedlemmer i det private erhvervsliv skal være kvinder:

1. 33% af medarbejderne i det private erhvervsliv er kvinder.
Da bestyrelsesposter i private virksomheder, primært besættes af folk i det private erhvervsliv, så vil vi allerede her se at kvinder vil have svært ved at opnå 40% repræsentation uden en statistisk skævvridning og diskrimination imod mænd.

2. 34% af kvinder har deltids stillinger hvilket er 20% point mere end mænd.
Da deltidsstillinger næppe er fremmende for en karriere som leder eller bestyrelsesmedlem, må vi også sortere denne andel af kvinder fra som potentielle bestyrelsesmedlemmer – i hvert fald i den livsperiode deltidsarbejdet står på. (For hovedparten af deltidsmedarbejdere er det hele livet)

3. Kvinder går knap 2 år tidligere på pension end mænd.

4. Kvinder starter godt 3 år senere på arbejdsmarkedet end mænd.
Da bestyrelsesposter lader til særligt at gives til folk med en høj erfaring og der til relativt høj alder, så vil det gennemsnitligt skade kvinders mulighed for at opnå en bestyrelsespost, hvis de bruger mindre tid på arbejdsmarkedet end mænd i gennemsnit.

5. 26% af iværksættere er kvinder.
Iværksættere er en af de grupper der oftest er involveret i professionelt bestyrelsesarbejde, det sker primært ved at iværksættere bliver medejere eller på anden vis får involveret sig i en virksomhed. Så da kvinder er dårligt repræsenteret som iværksættere, er de også sjældnere i denne gruppe der har en naturlig adgang til bestyrelser.

6. Erhvervsfrekvensen er blandt mænd i alderen 15-66 år 82,2% imens den blandt kvinder er 73%
Endnu et tegn på at en 50/50 fordeling eller resultatlighed i erhvervsmæssig sammenhæng ville være en anomali, da det rent statistik altid vil være en større andel af mænd på arbejdsmarkedet og en større sandsynlighed af den årsag for at en fra gruppen ‘mand’ får forfremmelsen, da der alene er et flertal af mænd på arbejdsmarkedet.”

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…



18. februar 2022

Malaysisk familieminister opfordrer mænd til hustruvold: “.. striking her gently, to show his strictness”

Malaysia er et af de lande der fremhæves, når der tales islamisk feminisme. Ikke fordi den omtalte familieminister herunder er islamisk fjerdebølge-feminist, det er hun ikke. Hun er valgt for Parti Islam Se-Malaysia, valgt for at varetage Islams parti, ikke kvindernes. En historie fra Mail Online – Outrage as Malaysian female minister advises husbands to beat their ’stubborn’ wives ‘gently’ to discipline them for ‘unruly’ behaviour.

“A Malaysian female minister has sparked outrage after she advised husbands to beat their ’stubborn’ wives ‘gently’ to discipline them for ‘unruly’ behaviour.

Siti Zailah Mohd Yusoff, the deputy minister for women, family and community development, was accused of ‘normalising’ domestic violence by urging men to strike their wives to show how strict he is and ‘how much he wants her to change’.

In a two-minute video posted on Instagram called ‘Mother’s Tips’, the deputy minister firstly advised husbands to ‘discipline’ their ’stubborn’ wives by speaking to them. But if they did not change their behaviour, then they should sleep apart from them for three days.

‘However, if the wife still refuses to take the advice, or change her behaviour after the sleeping separation, then the husbands can try the physical touch approach, by striking her gently, to show his strictness and how much he wants her to change,’ Siti Zailah said in the video.

The deputy minister, who is an MP for the Pan-Malaysian Islamic Party, also urged women to only speak to their husbands if they have permission in order to win over their partners.

‘Speak to your husbands when they are calm, finished eating, have prayed and are relaxed,’ Siti Zailah said. ‘When we want to speak, ask for permission first.'”

(Familieminister Siti Zailah Mohd Yusoff, Parti Islam Se-Malaysia)

Siti Zailah’s remarks echoed a verse from the Quran, which described men as ‘caretakers of women’ who can ‘discipline them gently’ if they are disobedient.”

Oploadet Kl. 19:36 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Følelsesstyret lærerstuderende på Twitter: Danske mænd skal tage afstand, muslimer behøver ikke

Da jeg for tyve år siden startede med at blogge, blev jeg ofte beskyldt for at opstramme historier. Bizart, al den stund at 90 procent af mit virke var ordrette citater sakset fra den løbende debat. Det værste man kan gøre mod overdrevet, er stadig at citere dem ord for ord. Har du Twitter, så anbefaler jeg at følge ‘Woke ting at sige’. Herunder lærerstuderende Mette Hammelsvqng, der erkender at hun er styret af følelser, ikke fakta.

(Mette Hammelsvang på Twitter, 2022)

“Ved i hvad mænd! Jeg er rasende på jer! Hvis du ikke er rasende på dit køns vegne, så er du fucking latterlig og skal blive inde på dit værelse og der er ikke skærm den næste måned!” (Mette hammelsvang, 11. februar 2022)

“… Vi acceptere radikaliserede grupper i ‘egne rækker’, men forstår ikke at muslimer ikke hver dag aktivt tager afstand til radikaliserede grupper i ‘deres rækker’. Jeg kan ikke være i det. Jeg er lige så bange for radikaliserede 6/” (Mette Hammelsvang, 14. januar 2022)

“Efter en samtale i dag på lærerværelset er det virkelig gået op for mig, hvor følelsesstyret jeg er og hvor faktastyret andre er. Det kom der en virkelig fin samtale ud af, hvor vi var nysgerrige på hinandens måde at være styret af enten fakta eller følelser.” (Mette Hammelsvang, 28. januar 2022)

Oploadet Kl. 00:18 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper