24. juli 2021

Utøya-overlever: Den ikke-voldelige højrefløj er stadig imod masseindvandring, samme ‘tankegods’

‘Ord skaber virkelighed’ postulerer den yderste venstrefløj, og henviser til Anders Breivik, der ville bekæmpe masseindvandingen ‘med alle midler’. ‘By all means nessacary’ var pudsigt nok AFA-leder Pelle Dragsteds antidemokratiske parole, før han blev folketingsmedlem for Enhedslisten. Hvis ord skaber handling, så skulle man nok se nærmere på Islams tekstgrundlag: “O Muslim! There is a Jew hiding behind me, so kill him.” (Bukhari 2926) Jeg har aldrig hørt Sikandar Siddique bruge ‘ord skaber virkelighed’-argumentet i forhold til Islam.

Selvom den danske venstrefløj og muslimer taler om Breiviks terror i de her dage, så fortæller de ikke hele historien. Der har ikke været et eneste terrorangreb mod venstrefløjen eller muslimer i Danmark siden Breivik, og heller ikke før. Hvis frygten er reel, så er den irrationel, et resultat af mainstream-mediers overfokusering, SoMe-ekkokamre og lignende. Personligt tror jeg, at det er en iskold strategi, lidt ligesom da Antifascistisk Aktion i 1990’erne kaldte aldrende frihedskæmpere i Den Danske Forening for nazister, før de gik til angreb. Breivik-kortet er blot er et moderniseret nazi-kort. Et politisk holdkæft-bolscher.

Muslimer udgør kun en brøkdel af Danmarks befolkning, men der har formentligt været flere terrorsigtede muslimer, end danskere der åbent har ytret støtte til Breiviks udåd. Breivik var i en enhver henseende det forskere kalder ‘en enlig ulv’, men hvis sympatisørerne forsamlede sig i et Breivik’sk-kulturhus, ville det blive brændt ned af Siddiques vælgere, før politiet anholdt kulturhusets brugere. Tidligere på måneden kunne Berlingske fortælle, at man kan få SU til ‘islam- og kulturuddannelser i Tyrkiet’. Der er forskel på folk.

At ‘ord skaber virkelighed’ ikke er andet end et angreb på højrefløjens ytringsfrihed, burde stå klart for alle der ikke er ideologisk hæmmet. Forleden var det ordet ‘befolkningsudskiftning’, der ville få danskere til at skyde muslimer, og ’stemme for politiske tiltag, som gør livet surt for dem’. Det tegner sig et klart mønster.

(Selverklæret antifascist kommenterer undertegnede, Facebook, 2021)

Tilbage i 1998 tog en AFA-forgrening bussen til Kruså, og besatte en ubemandet grænseovergang. De overmalede en grænsebygning med slagord såsom ‘Asyl til alle’, og ‘Luk røven – Åbn grænsen’. Er den sidste parole ikke 1:1, det Utøya-overlever Kristian Kragh Lundø plæderer for i nedenciterede TV2-interview? At den del af højrefløjen, der er imod masseindvandring skal ‘lukke røven’, så befolkningsudskiftningen kan fortsætte.

I en tid hvor forskere fortæller, at Islamisk Stat-krigere med dansk pas skal ‘demobiliseres’, så de ikke mere bifalder ‘vold som legitim politisk udtryksform’, så skal den gennemsnitlige demokratiske højrefløjser accepterere masseindvandring, og i øvrigt skrive pænere på Facebook.

Kristian Kragh Lundø overlevede Utøya, og fortæller her ti år efter om sine frustrationer desangående. Han havde håbet på at Breiviks angreb ville mane til eftertanke, og få politikerne til at tale multikulturen op. I stedet ser han at ‘fremmedfjendske opdateringer’ på sociale medier ‘nærer de ekkokamre’ som Anders Behring Breivik ‘blev inspireret af’. Fra TV2.dk – Dansk overlevende fra Utøya savner opgør med Breiviks ideologi.

“- Efter 22. juli sagde vi, at vi skulle tage et opgør med tankegodset. Det, man i stedet gjorde, var at stramme sikkerhedssituationen, mener Kristian Kragh Lundø.

… opgøret med den højreekstremistiske ideologi, som Breivik var en del af, udeblev ifølge den overlevende dansker. …

– Man bliver ved med at stigmatisere befolkningsgrupper til et punkt, hvor det bliver normalen. Og så går der politik i det, mener Kristian Kragh Lundø og henviser til et politisk billede i Danmark, hvor han synes, at politikere fra midterpartier har overtaget en retorik og ideologi, der tidligere var forbeholdt det yderste højre. …

– Der var mange, der ikke var enige i Breiviks måde at angribe indvandringen på – men der var også mange, der var enige i budskabet, siger Kristian Kragh Lundø.

Og det er det budskab, vi ifølge den danske overlever skal gøre op med. Han håber, vi som samfund vil tage et tage et opgør med tankegodset, at vi kan lære at håndtere de ydre fløje i det politiske landskab.”

(Utøya, hvor Anders Behring Breivik myrdede 69 ungsocialister for ti år siden; Foto: Wiki)

Konkret skal vi moderere vores sprogbrug. Det er ikke en befolkningsgruppes fejl, når noget går galt et sted. Vi er en globaliseret verden, vi bor her alle sammen.” (Kristian Kragh Lundø)



22. juli 2021

Bent Blüdnikow om Sune Haugbølle mfl.: ‘RUC-forskeres aktivisme ligner statsstøttet pseudoforskning’

Adskillige statslige institutioner fungerer som kamporganer for den yderste venstrefløj, og i de her år, hvor den højreorienterede fjende inkluderer Socialdemokraterne, er Mette Frederiksen-regeringen måske mere lydhør. Man finder næppe flertal for at ‘defunde’ RUC og DR, men alene debatten har en positiv effekt. Fremtidens Haugbøller er måske nok glade for marxisme, Hamas og Palæstina, men de er formentligt mere glade for deres gode faste løn.

Kronik af Bent Blüdnikow på B.dk – RUC-forskeres aktivisme ligner statsstøttet pseudoforskning (kræver login).

“Sune Haugbølle lagde erklæringen fra Politiken på RUCs hjemmeside og udtalte til Berlingske, at det var fra RUCs mellemøstforskere, at initiativet til erklæringen kom. …

Sune Haugbølle fik i 2019 cirka seks millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt med titlen ‘Entangled Histories of Palestine and the Global New Left’, som kan oversættes med ‘Den indviklede historie om Palæstina og den globale nye venstrefløj’. På Sune Haugbølles side på universitetets hjemmeside optræder følgende projektbeskrivelse: ‘Det er afgørende for at evaluere, hvorfor det Nye Venstre gik fra at være en revolutionær bevægelse med stor opbakning til at blive marginaliseret mange steder. Muligheden for global politisk aktivisme bliver aktualiseret af protestbevægelser i nutiden, der har været med til at genoplive historikernes interesse i ungdomsoprør og revolution.’

Bemærk, at projektbeskrivelsen definerer projektet som ‘muligheden’ for global politisk aktivisme. Ved at bruge ordet ‘muligheden’ vedkender Sune Haugbølle sig til en aktivistisk forskning. Det understøttes af et interview, Sune Haugbølle gav i 2019 til RUC-bladet Tæt på Videnskaben efter at have fået de seks millioner kroner:

‘Jeg synes ikke, vi hidtil har været i dybden med det, der skete i den periode. Det er nok fordi, vi har være så fokuserede på Blekingegadebanden, men det er jo kun en lille del af historien. Alle vidste, hvem de var, men hele ideen om, at de skulle repræsentere hele venstrefløjen, er enormt skadelig, for der var en stor principiel diskussion af, hvor langt man skulle gå.’ Og Haugbølle citeres videre: ‘Hvor langt vil vi gå for at støtte revolutionære bevægelser, hvornår er det nødvendigt, og hvornår er det kriminelt, som det for eksempel er blevet for danske frivillige i Kurdistan?’ Sune Haugbølle gør fælles sag med den danske venstrefløj ved at bruge ordet ‘vi’. Det er vel ikke en forskers opgave at tale om et aktivistisk ‘vi’.

På Sune Haugbølles webside om projektet kan man læse de første artikler, som en af hans medarbejdere, ph.d. Sorcha Thomson, har skrevet: ‘A Cosmovisión of Solidarity: Anticolonial Worldmaking in Havana, Palestine and the Politics of Possibility’ Altså noget i retning af ‘En kosmopolitisk vision af solidaritet: Antikolonial verdensskabelse i Havana, Palæstina og mulighedernes politik’.

Artiklen beskriver det nære samarbejde mellem palæstinensiske aktivister og Cubas kommunister fra 1960erne (min oversættelse): ‘For palæstinenserne var det et sted, hvor forbindelser blev skabt, forbindelser der støttede bevægelsens vej til den globale scene og fortsatte som en vedvarende model for solidaritet mellem antiimperialistiske kampe (…) Udforskningen af denne historie, at genfinde dets tradition og spore dens efterliv af samarbejde, venskab og gensidige forbindelser, giver en lektie for betydningen af verdensskabelse (worldmaking) i dag, som en kollektiv praksis for en forandringssolidaritet, der har rødder i en fælles tro på muligheden af en alternativ fremtid.’

Artiklen lægger ikke skjul på forfatterens aktivisme og håbet om en revolutionær aktivisme.

(Professor Sune Haugbølle i debat om syriske flygtninge på tyrkiske TRT, 2021; Foto: YT)



10. juli 2021

Berlingske refererer historielektor: “Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol…”

Jeg har ikke min daglige gang i hovedstaden, og når jeg ser glade muslimer klædt i rødt og hvidt, så har det været på tv. I går sendte TV2 News live fra en tatovør, fordi en muslim fik lavet en tatovering med DBUs logo. Selvom den multikulturelle propaganda nogle gange er lidt for tydelig, så virker det formentligt efter hensigten.

Mandagens debat om Dannebrog i Deadline på DR2 gav mig intet nyt. Venstreradikale Harald Toxsværd er en marginal skikkelse, og det virker helt forkert at Pia Kjærsgaard ikke bare skal debattere med ham, men også også med den Koran-tro palæstinenser Tarek Ziad Hussein, sekunderet af sommerværten Issa Mahmoud Jeppesen. I sin studietid var han tilknyttet Det Danske Hus i Palæstina med henblik på at ‘gavne den palæstinensiske sag’, og han hyldes i selveste Politiken for sin kamp for syriske flygtninge.

En mand der undsiger nationalstaten, to der godtager den, hvis den kan inkludere alt og alle, og så det fæle højreorinterede alibi Pia Kjærsgaard. Ret beset, så burde det være en debat med fire danskere, omhandlende kravet for inklusion i det danske fællesskab. Gæsterne bestemmer ikke husreglerne. Sund fornuft.

Venstrefløjen har sat sig på samfundsdebatten på alle niveauer, og et begreb som ‘nationalisme’ betyder ikke blot ‘tilhænger af nationalstaten’, men ‘mulig tilhænger af folkedrab’. Det er formentligt derfor vi aldrig hører palæstinensere omtalt som nationalistiske, selvom de palæstinensiske organisationer åbent kæmper for Israels udslettelse. Fra Berlingske.dk, hvor en historielektor formidler den røde definition af nationalisme – EM har udløst en eksplosion af rødt og hvidt i gadebilledet – ‘Jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM’ (kræver login).

“Mængden af flag og de mange forskellige mennesker, der er malet i rød/hvide farver, er ikke set i mange år, og tilsyneladende har også folk, der ellers ville vægre sig ved dannebrogssymbolik, taget flaget til sig. Det siger Torben Kjersgaard Nielsen, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘Dannebrog’.

‘Vi har jo ikke nogle tal, men jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM i 1992, og før det var det efter befrielsen i 1945,’ siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol, og med til nationalisme hører normalt overvejelser om ‘os og dem’ – altså også overvejelser om, hvem der ikke er danskere.

‘Men brugen af Dannebrog lige nu sker tilsyneladende blandt alle befolkningsgrupper i landet, og den mangfoldige brug afspejler den mere mangfoldige sammensætning af befolkningen, der er i nutidens Danmark. Den mangfoldighed afspejler sig jo også i landsholdsspillernes forskellige baggrunde,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.”

(Foto: DR1, sent onsdag aften)

“Nationalisme er en farlig vrangforestilling. At se en masse fadølsfulde danskere med klaphat vækker ikke nogen følelse i mig udover afsky. Til gengæld betyder det noget, når en (dansk eller hvilken som helst) fodboldfan vifter med regnbueflaget, steder hvor det er forbudt.” (‘Nikoline’ til Berlingske)


Sikandar Siddiques analyse, oversat: ‘Alene det at tro på Islam kan føre til voldelige tilbøjeligheder’

I forlængelse af forrige indlæg. Sikandar Siddique kæmper indædt for sit politiske liv, og Informations artikel om befolkningsudskiftningen er naturligvis benzin på byggekranen. Han er tidligere haft sympatier i retning af Hizb-ut-tahrir, og jeg husker hvordan forskere skråsikkert konkluderede, at gruppens kalifat-drømme ikke gjorde dem voldelige. Det var før nogle af dem rejste til Syrien, og kæmpede for Islamisk Stats terrorregime.

Forskeren bag undersøgelsen, tog nogle år senere også stormoskéer i forsvar. Man kunne godt være islamist uden at være radikal, og der knytter sig ikke ‘voldelige aktiviteter til den fortolkning’. Det er ikke længe siden andre forskere forklarede, at vi ikke skulle afradikalisere hjemvendte jihadister, da de havde ret til deres tro, hvis blot de ikke var voldelige. Islamister må godt være hade Vesten, men danskere må ikke være imod islamisk indvandring.

“Højrefløjen har aldrig mærket noget til den liberale hypertolerance.”, skrev jeg forleden i en klumme til Kontrast, og sagen her er et godt eksempel. Et dagblad der årligt får et større millionbeløb i mediestøtte fra den danske statskasse, skriver om forskning i højrefløjen foretaget af en tilvandret afghaner. Tænk på hvilke associationer man kunne levere for skattekroner, hvis der var lidt balance i systemet: ‘Alene det at tro på Islam kan føre til voldelige tilbøjeligheder’. Det er jo den logiske konklusion på Sikandar Siddiques analyse.

“Højreekstremistisk propaganda om muslimer er blevet politisk almindeligt, også i Danmark – og det kan føre til vold.

“En konspirationsteori om udskiftningen af den vestlige befolkning har bredt sig fra den yderste højrefløj til den politiske mainstream. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til højreradikale terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder”. Det skriver Dagbladet Information. …” (Sikandar Siddique)

(Sikandar Siddique på Facebook, 8. juli 2021)

‘En teori om overtagelse af de vestlige samfund (dar ul-harb, ‘Krigens Hus’) har bredt sig fra salafistiske kredse til helt almindelige muslimer. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til islamistiske terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder. Det skriver Dagbladet Information.’ (Min fortolkning)



9. juli 2021

Lektor om ‘konspirationsteori’: “Nogle vil gå ud og skyde folk”, “Andre vil… stemme for politiske tiltag”

Journalisten der fortæller om Trump-fløjens ‘påståede udskiftning af den hvide, amerikanske befolkning’ var nomineret til Cavlingprisen i 2018, og det siger alt om niveauet. Han har ikke læst Samuel P. Huntington, og ikke bidt mærke i vendingen ‘From diversity to dominance’: The Hispanic Challenge (Foreign Policy, 2009).

“Adskillige forskere har manet teorien til jorden.”, noteres det om befolkningsudskiftningen, men måske er det lønnen der blokerer for banale matematiske lovmæssigheder. I artiklen nævnes Rasmus Jarlov og Pia Kjærsgaard, og som lektor Milan Obaidi diskret indfletter, så risikerer man at folk stemmer for ‘politiske tiltag’, der gør livet surt for muslimer. Hvis man er bekymret over den igangværende masseindvandring, og ikke gider muslimer, så er man lidt nazist, og potentiel massemorder. Tidligere var det kun venstremilitante, der ikke skelnede mellem legitime ‘holdninger’ og illegitime ‘handlinger’. Nu er det nået universiteterne: AFA-paroler oversat til universitetslingo.

Fordummende artikel på Information.dk – Ny forskning: Konspirationsteori om muslimsk befolkningsudskiftning kan føre til vold og had.

“Nu har forskere påvist, at blot det at tro på konspirationsteorien kan føre til voldelig adfærd og forfølgelse af etniske minoriteter. Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Group Processes & Intergroup Relations. …

Milan Obaidi har sammen med tre forskere fra Oslo Universitet, Aarhus Universitet og California State University gennemført to studier blandt i alt 380 ikkemuslimske danskere. Deltagerne blev spurgt, om de mener, at Danmark er ved at blive overtaget af muslimer, og om de af den årsag føler sig fremmedgjorte i deres eget land.

Dernæst svarede deltagerne på en række spørgsmål om, i hvor høj grad de er villige til at bruge vold for at forsvare ikkemuslimske danskere, om de vil støtte lovgivning, som forfølger muslimer med vold, og om de i det hele taget helst holder sig væk fra muslimer.

Studiet viser, at de, der tror på Den store udskiftning, i højere grad har voldelige intentioner, støtter vold mod muslimer og giver udtryk for islamofobiske holdninger.

‘Hvis man tror, at ens egen gruppe bliver erstattet, fordi der kommer andre til fra andre lande, fører det til fjendtlige holdninger,’ siger Milan Obaidi.

Selv om de to studier kun undersøger deltagernes intentioner, og altså ikke om de rent faktisk begår vold, så er der forskningsmæssigt belæg for at sige, at intention ofte fører til handling, mener han.

det samlede resultat af de tre studier er klart, mener Milan Obaidi: Udbredelsen af teorien om Den store udskiftning fører til mere had og risiko for vold mod muslimer.

‘Hvis man dyrker det her falske narrativ om, at der sker en befolkningsudskiftning, er der selvfølgelig nogle mennesker, der bliver bekymrede over det. Nogle vil gøre noget ved det. Nogle vil gå ud og skyde folk. Andre vil blive mere fjendtlige over for minoriteter og stemme for politiske tiltag, som gør livet surt for dem. Det skaber mere ulighed og mere polarisering i samfundet, og det påvirker os alle sammen på længere sigt,’ vurderer han.”

(Collage: Dagbladet Informtion, 8. juli 2021, s. 4-5)

“Increased immigration and demographic changes have not only resulted in political pushback, but also in violent attacks against immigrants. Several recent terrorist attacks committed by White supremacists invoke rhetoric around a deliberate attempt to make Whites extinct and replace them with non-Western immigrants. Yet, while it is widely acknowledged among extremism researchers that this perception of orchestrated extinction or replacement has tremendous potential to lead to violent extremism, its consequences have not yet been directly examined. Using the Scandinavian context (e.g., Denmark and Norway), in two correlational studies and one experiment, we provide evidence that this perception is associated with the persecution of Muslims, violent intentions, and Islamophobia. Further, we demonstrate that these associations are mediated by symbolic threats. Conspiracy beliefs that one’s group is being replaced seems to drive hostile intergroup attitudes. We discuss the societal implications of this finding (i.e., generating fear, polarization and hostile public opinion towards immigrants).” (Abstract)

(Artikel af Milan Obaidi, Jonas Kunst, Simon Ozer og Sasha Y. Kimel, SAGE, 2021)



8. juli 2021

Lektor: Fransk madkultur promoverer ‘Whiteness as the dominant racial identity’, tegn på kolonialisme

Niels Lillelund omtaler i seneste JP-kommentar et fransk studie om ‘The Whiteness of French Food’, og den giver et godt indblik i det identitetspolitiske overdrev anno 2021. Herunder studiets abstrakt I sin helhed – The Whiteness of French Food. Law, Race, and Eating Culture in France.

“Food is fundamental to French identity. So too is the denial of structural racism and racial identity. Both tenets are central to the nation’s self-definition, making them all the more important to think about together. This article purports to identify and critique a form of French food Whiteness (blanchité alimentaire), that is, the use of food and eating practices to reify and reinforce Whiteness as the dominant racial identity. To do so, it develops four case studies of how law elevates a fiction of homogeneous French/White food as superior and normative at the expense of alternative ways of eating and their eaters—the law of geographical indications, school lunches, citizenship, and cultural heritage.”

(Mathilde Cohen, Théorie de la blanchité des aliments; Foto: Youtube)

Flere detaljer hos Why Evolution is true

“The law of geographical indications. This is the French use (and not exclusively French; Italians and other countries do it, too) of controlled appellations, so that a food or drink must be from a specified region of origin to be labeled as such. Champagne is the classic example, as it has to be made in the Champagne region of France. American bubbly or Spanish cava cannot be labeled ‘champagne.’ Likewise with Roquefort cheese, as I recall. This system designed to give the consumer some confidence in the quality of the product, but Cohen says these are signs of French colonialism and ‘the racialized project of ensuring that the White majority can maintain its foodways and agricultural wealth.’ Enough said.

The law of school lunches. France specifies a school lunch programs, with many lunches offered cheaply or free to poorer kids. The food is hot and designed to be nutritious. … What Cohen objects to is that the cuisine doesn’t cater to special diets, even though Cohen adds that many schools ‘quietly accommodate students with religious based dietary restrictions’. Students are also allowed to bring lunches from home. This is part of the French tradition of laïcité, or secularism, avoiding entanglement of religion and government.

Cohen says that this is imposing Christian whiteness on the school food

The law of citizenship. People applying for citizenship in France need not be white, as you’ll notice immediately when you see the high proportion of North Africans, Asians, and black Africans in the big cities. What exercises Cohen is that prospective citizens must show some evidence of assimilation, though of course not full assimilation. The implication is that assimilation requires adoption of French food, but this doesn’t appear to be the case. Cohen gives only one example, and that’s from 1919…

The law of cultural heritage. This rests solely on UNESCO’s having designated the ‘gastronomic meal of the French’ as an item on its list of ‘intangible cultural heritage’ items. This is defined ‘as a four-course repast beginning with apértif and ending with digestif, served with appropriate wines and tableware, and made up of carefully chosen components.’

Why is this racist and expressive of Whiteness? Cohen tells us:

The creation and defense of the idea of a gastronomic meal of the French involved erasing not only the diversity of eating practices of French citizens across races and ethnicities, but also among Whites, essentializing a supposed innate national (and racial) character. … In short, it is a White washed (and bourgeois) version of French foodways which is now consecrated by the World Intangible Heritage List.”

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


1. juli 2021

Senioranalytiker Stanis Elsborg: LGBT-kampagnen er politisk, men Qatar/Kina/Rusland påvirker også

Skulle der stadig være enkelte, der hævder at EM-regnbuerne ikke er politiske, så anbefaler jeg at høre senioranalytiker Stanis Elsborg i en nyligt udgivet EM-podcast. En mand der blandt andet har rådgivet landstræner Kasper Hjulmand. Han fortæller, at autoritære lande såsom Rusland og Aserbajdsjan bruger værtsrollen politisk, helt på samme måde som EM-sponsorater fra statslige virksomheder i Rusland, Kina og Qatar, også er et forsøg på at påvirke det politiske spil. LGBT-dagsordenen var en form for politisk modsvar fra (det liberale) Europa.

Stanis Elsborg forklarer i løbet af samtalen, at hvor de her lande ‘udnytter sporten politisk’, så har regnbuerne omvendt en samlende karakter. Også politisk, men godartet, så at sige. Tyskerne dummede sig ved at nævne Ungarn, men der er mange muligheder for at vise regnebuefarverne, og hermed fremme LGBT-agendaen.

Stanis Elsborg, senioranalytiker: I virkeligheden er der mange ting der går under radaren, når vi snakker sammenblanding af sport og politik. … Vi vidste at der var nogle værtsnationer som ville bruge sporten politisk. Specielt Rusland, specielt Aserbadsjan, og så viste vi også at de sponsorer som tegner hele biksen i øjeblikket, de stammer fra lande som adskiller sig meget markant fra det værdisæt som Europa egentlig står på, eller burde stå på. … viser også de stridigheder, der kan være, også her i Europa.

Peter Brüchmann, sportsjournalist: Når man på Danmarks Radio kan se et samarbejde med Qatar Airways og Alipay eksempelvis.

Stanis Elsborg: Det er problematisk, fordi noget af de her sponsorer er til for, de er faktisk blevet en del af Qatars sportslige strategi. De er ikke bare et privat selskab, som investerer i sportens verden. Det er et statsejet flyselskab, og det har en nøglerolle i Qatars sportslige strategi. … Det formål de her: 1. Man kan købe sig til magt, når du er storsponsorer med milliardinvesteringer i de her foretagender, så har du også noget at skulle have sagt. Det andet er, at de jo bliver placeret på nogle af de mest attraktive sponsorpladser overhovedet… Det er en del af en langsigtet strategi for Qatar. Qatar poster mange penge i andre kultursektorer, for at fremme den qatarske kultur. Sporten er en lille brik i det. … en interessant sektor Saudi-Arabien, Kina og Rusland.

[…]

Stanis Elsborg: … Man har jo haft chancen for at lave noget med regnbuefarver, men jeg vil da gå så langt, som til at sige, at tager de trøjen på så ville det være et ret så stærkt signal. Også selvom det så kun skulle blive otte sekunder, so det blev sidst. Det der jo er vigtigt i forhold til det, det er at man prøver at sikre sig ved ikke at lave en bommert, som tyskerne gjorde, ved at borgmesteren sagde, at det var et direkte modsvar på en politisk lovgivning i Ungarn. For så vil vi ikke få lov af UEFA.

Peter Brüchmann: Bare man ikke kobler det direkte på noget politisk i et land, i det tilfælde her Ungarn.

(Anførerne Harry Kane og Manuel Neuer med regnbue-armbånd før England-Tyskland, 29. juni 2021)

Oploadet Kl. 02:38 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


29. juni 2021

Forskere: Højrefløjskandidater er oftest udsat for chikane og hærværk, “… gale katte får revne skind.”

Dømmer man kun efter diverse DR-udsendelser, så vil det komme som en overraskelse, at fysisk, verbal og online chikane samt hærværk på valgplakater oftest går ud over kandidater fra Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Omvendt har kandidater for Enhedslisten og SF færrest problemer. Forbind selv punkterne.

Kommentarsporet på Information.dk illustrerer meget godt, hvad højrefløjen er oppe imod – Chikane mod politikere var udbredt ved valget i 2019. Det gik værst ud over de blå partier.

“Under folketingsvalget i 2019 oplevede mange kandidater – særligt kvinder og politikere til højre for midten – hyppigt at blive chikaneret på både de sociale medier og i den fysiske virkelighed.

Det er en af konklusionerne i bogen ‘Klimavalget’, der udkommer torsdag, og som er en stor undersøgelse af folketingsvalget i 2019 skrevet af valgforskerne professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og lektor Karina Kosiara-Pedersen, der også er fra Københavns Universitet.

… Der er ‘markante forskelle’ mellem, hvor meget et partis kandidater har oplevet chikane, skriver forskerne. Hos De Konservative oplevede ingen fysisk chikane, mens det hos Alternativet var en femtedel og 15-16 procent hos Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre.

Den verbale chikane blev oplevet mindst hos Kristendemokraterne (42 procent) og Enhedslisten (46 procent) og mest hos Liberal Alliance (82 procent), Dansk Folkeparti (75 procent) og Nye Borgerlige (74 procent). Det samme mønster ses ifølge forskerne med online chikane, hvor også mange af Venstres kandidater dog oplevede chikane (83 procent).”

(To på hinanden følgende kommentarer på Information.dk, 24. juni 2021)

“Hvis man vil minimere risikoen for chikane, kan man jo bare undlade at være borgerlig. Det må være den sunde, oplagte konklusion.” (Louise Hansen)

“Selv ligger jeg ikke søvnløs hvis en rocker får nogle skrammer til en rockerfest, men det betyder ikke at jeg billiger det. Jeg går ikke til rockerfest selv, og gale katte får revne skind.” (Niels G. Madsen)



26. juni 2021

Mikael Jalving om kønsforskere, der vil dekonstruere familien: “Den er allevegne… Idealet må knuses.”

KU-projektet ‘The Future of Family Relationships’ er støttet af VELUX Fonden med seks millioner kroner, og de får virkelig filosofisk indsigt for pengene. Jeg overså artiklen på Uniavisen, men Mikael Jalving sætter skabet på plads i denne her kommentar på JP.dk – Død over kernefamilien.

“Kønnet og familien er noget af det mest naturlige i verden. Derfor kan det heller ikke undre, at køns- og familieforskere har sat sig for at dekonstruere begge dele. … Lad mig give et dugfrisk eksempel.

… Andrea Bidoli, Ezio Di Nucci, Ji-Young Lee og Rikke Friis Bentzon er bioetikere og vil gerne udfordre kernefamilien, som tiden åbenbart er løbet noget så frygteligt fra. Hvad værre er: Den er direkte skadelig.

Som den ene bioetiker siger til den anden: ‘Jeg er sikker på, at hvis du googler ‘familie’, så får du et billede af et gift, heteroseksuelt, hvidt par med børn.’ De har sikkert ret. Det er forfærdeligt. Nogen må gøre noget.

Heldigvis mener de fire unge, smukke mennesker at vide, at den omsiggribende digitale cyberteknologi snart vil afløse kernefamilien, f.eks. ved at gøre det muligt for kvinder at erstatte den biologiske graviditet med kunstige livmodere uden for kroppen. Det lyder godt. …

De fire bioetikere ønsker at dekonstruere familien. Den er allevegne, og den er et ideal. Idealet må knuses. Som Ezio Di Nucci uddyber: ‘Vi siger, at familien måske nok kan give nogle meningsfulde relationer, men på den anden side kan de være et undertrykkende system med patriarkalske strukturer’.

Åh, ja. Kunne man bare slippe af med alt det, man er født ind i. Kernefamilien er, som Rikke Friis Bentzon siger, ‘et levn fra en anden tid’, og hendes ’største mål i livet’ er at få sine søstre fra sammenbragte familier til at acceptere, hvad de er hinsides biologi: hendes søstre. …”

(Uniavisen, 21. juni 2021: Et internationalt forskerteam vil genopfinde familien)

Selv om vi som samfund prøver at være progressive, er der en tendens til at se de biologiske bånd som de mest naturlige. Det er bygget ind i vores kultur. Det er meget subtilt. … Bare det, at vi stadig siger halv-, pap-, eller stedsøster om søstre, vi ikke er blodsbeslægtede med antyder, at man kun kan have en hel søster, hvis man deler biologisk baggrund. … Man siger lidt, ja hun er min søster, men ikke helt. Den her terminologi får os til at acceptere den traditionelle familie som standarden uden at tænke over det. Det er svært at aflære sig igen..” (Ji-Young Lee, Københavns Universitet)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juni 2021

Lektor i psykologi Nikolaj Jack om ‘kønskrigerne’: “… de frygter og fornægter naturen i mennesket.”

Fremragende kronik af lektor Nikolaj Jack i Jyllands-Posten – Når politik bliver forklædt som videnskab (kræver login).

“En såkaldt vedtagelse, der indskærper over for danske universiteter, at de skal sikre, at ‘politik ikke forklædes som videnskab’ har skabt harme og forargelse. Ikke mindst i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, hvor bl. a. kønsforskning er beskyldt for at have problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.

… Kritikken bag vedtagelsen dækker dog over et langt større problem, som er meget mere interessant. Venstrefløjens magtmonopol er nemlig så stærkt på de højere læreanstalter, at de, der udfordrer konsensusforskningen, bliver truet, udstødt og nægtet adgang til at tale. Her forsvinder den akademiske selvregulering, og i stedet opretholdes pseudovidenskabelig forskning uimodsagt.

Beskæftiger man sig med kønsforskning uden at tilhøre det trygge flertal af venstresnoede mainstream-socialkonstruktivister, så skal man være robust. … Universiteterne kan ganske enkelt ikke garantere for sikkerheden med så kontroversielle udtalelser. Frygten for optøjer kommer fra en broget skare af LGBT+’ ere, Social Justice Warriors samt studerende og ansatte, der af signalmæssige årsager ikke vil identificeres med ‘højrefløjens’ heteronormative, undertrykkende, ekskluderende, ciskønnede, hvide forskere.

Krænkerkulturen er på linje med religion og Muhammed-tegninger blevet et helle for alle, der ønsker magt og anerkendelse, uden at man må kritisere dem. Kønskrigerne har på en bizar vis overtaget religionens kamp. Ikke i Guds navn, men i socialkonstruktivismens. Fælles for begge fantasiforestillinger er, at de frygter og fornægter naturen i mennesket. For kønskrigerne er resultatet en videnskabelig tradition, der er ude af stand til at forstå mennesket. Jeg skal her prøve at give nogle eksempler.

At kalde køn og kønsforskelle mellem mænd og kvinder for en social konstruktion svarer til at sige, at Jorden er flad. Det ved alle med øjne i hovedet, og siden Darwin har vi også forstået hvorfor: Mænd og kvinder er forskellige, fordi vi har stået over for forskellige udfordringer igennem vores evolutionære udvikling.”

(Det amerikanske hold der vandt 1. pladsen ved matematik-olympiaden, delt med Kina, 2019)

Venstrefløjens kærlighed til social arv bunder i dens syn på retfærdighed. Klarer nogen sig bedre end andre, så skyldes det socioøkonomiske omstændigheder. Det er forkert. Vi skal behandles lige, men vi er ikke konstrueret ens. Det er derfor, alle ikke kan blive stormestre i skak.” (Nikolaj Jack, lektor i psykologi)

Oploadet Kl. 01:10 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper