18. december 2012

“Forskerne drager ikke virkeligheden med ind.. men refererer i stedet et hav af postmarxistiske teorier..”

Ulla Nørtoft Thomsen i Den Korte Avis – Verdensfjerne islamforskere – overraskede over islamister.

“Islamforsker Kate Østergaard er fuld af forundring over TV2 seneste afsløringer af ondartet muslimsk radikalisme på dansk jord: ”Jeg har ikke tidligere set dem udtrykke sådan trusler direkte eller opfordringer til vold eller til drab, og for mig virker det som noget meget nyt”, udtaler hun til TV2.

Hvorfor er en forsker ikke bedre orienteret? De fleste velorienterede borgere har kendt den virkelighed i årevis. Det kendetegner god teori, at virkeligheden ikke bliver ved med at overraske den. At den kan forklare og måske endda forudsige nogle ting. Er sagkundskaben inden for integrationsområdet helt bagud af valsen? …

Det kendetegner lærebøgerne om integration, at de integrationsproblemer, der optager befolkningen, er underligt fraværende. De studerende præsenteres for en helt alternativ problemhorisont. Den om racismen og angsten for det anderledes.

Hvad integration angår, tildeles islam typisk ingen forklaringskraft overhovedet. Dens globale udvikling nævnes ikke, islamismen nævnes ikke, terror findes ikke. Ingen lærebøger kan bekvemme sig til at beskrive muslimernes høje kriminalitetsniveau, ingen er i nærheden af nævne noget om alternative moralske kredsløb. Ingen kan se det almindelige vækstlag af hverdagsfjendtlighed over for vantro, der vist er betingelsen for at begynde at forstå resten af de integrationsproblemer, Europa står over for.

Optøjr, ildspåsættelser, angreb på brandmænd, læger, socialrådgivere og politi findes ikke i lærebøgernes univers. Social distance, trusler, vold, ”ballade” og radikalisering forklares med sociale forhold, diskrimination og stigmatisering. Man lærer alt om nådesløse kapitalistiske eksklusionsprocesser og danskernes subtile diskrimination, underkendelse og eksklusion.

Forskerne drager ikke virkeligheden med ind i lærebøgerne, men refererer i stedet et hav af postmarxistiske teorier, som de dokumenterer ved at referere til hinanden . …

Venstrefløjens teorier har ingen konkurrence i lærebøgerne. Et eksempel ser man her, hvor Marianne Skytte fra Aalborg Universitet citerer den mexikanske marxist Rodolfo Stavenhagen:

‘De fremherskende nationale ideologiers ekskluderende og diskriminerende natur, ofte koblet med racisme, gør sammen med det kulturelt opdelte arbejdsmarked, at det er ekstremt svært, hvis ikke umuligt for migrantsamfundene at tilpasse sig den dominerende nationale kultur, endsige tage den til sig som deres egen. Dette giver så igen brændstof til de afvisende argumenter hos de, der føler sig truede af forskelligheden – af ‘De Andre’.

Forskernes politiske positioner nævnes aldrig med et ord. Der er ingen pluralismeprincipper om også at referere det modsatte synspunkt. … Lov og orden, folkestyre og nationalstat er temaer, der er blæst ud. Med reference til den algierske forsker i emigranters lidelser Abdemalek Sayad – assistent hos den marxistiske franske sociolog Pierre Bourdieu – forklares det sorgløst i ‘Klassisk og moderne pædagogisk teori’, at Danmark ikke længere er en nationalstat:

‘Det danske samfund kan ikke længere beskrives som en kulturelt homogen nation, der definerer sine borgere ud fra ideen om sammenfald mellem én stat, én nation, én kultur og ét sprog. De danske borgere er tværtimod kulturelt og etnisk forskellige og kan ved hjælp af det transnationale migrationsperspektiv forstås som medborgere, der overskrider den nationalstatslige ide om ét territorialt forankret folk, fordi de har sociale og mentale relationer til flere lokaliteter på samme tid’. …

Integration bryder forskningen sig ikke om. Morten Ejrnæs, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, forklarer i lærebogen ‘Socialpolitik’, hvorfor: ‘Integrationsbegrebet udspringer af en borgerlig tankeform. Samfundet opfattes som et ligevægtssystem eller et harmonisk samfund’. Integration er tilpasning, og tilpasning er undertrykkende. Diversitet må der til, kun ikke i lærebøgerne.

Leder af Center for inklusion og diversitet, Bent Madsen bakker op, bla. i lærebøgerne ‘Socialpædagogik’ og ‘Inklusionens pædagogik’: Problemet er, at ‘integration har som mål at normalisere de anderledes’. Det kan forskerne ikke lide. …

Distancen mellem teori og praksis på diskuteres på uddannelserne som en slags principielt uoverstigelig sjæl-legeme-problematik. Hvor meget af miseren skyldes mon bare, at alt er lagt an på postmarxistisk teori, der er mere eller mindre systematisk på vildspor?



17. december 2012

Inger Støjberg om danske islamister: “… de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles”

Danske politikere finder med jævne mellemrum de store gloser frem og fordømmer tilvandrede islamister, men det er altid luftige opfordringer, aldrig konkrete tiltag. Hør efter hvad vi siger, eller vi siger det igen. Fra TV2 Online – Støjberg til islamister: Fis hjem til jeres taberlande.

“TV 2 | Nyhederne kunne i dag afsløre, at den førende prædikant, Omar Bakri, der er tilhænger af Al Qaeda, har forbindelse til danske islamister. Blandt de danske islamister er gruppen “Kaldet til Islam”, der bliver undervist af budskaber om, at Profeten Muhammeds fjender skal dræbes – herunder den danske tegner, Kurt Westergaard.

Men den form for holdninger vækker stor vrede hos Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg.

– Det her er holdninger, der kun hører hjemme i tabersamfund. Så min opfordring til dem er, at de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles. I Danmark er vi et demokrati og har ytringsfrihed. …, siger hun til tv2.dk.”

(Omar Bakri og som blikfang, datteren Yasmin ‘I don’t get on with my dad’ Fostok; The Sun)

Mere.

  • 16/12-12 TV2 Online – Efter Bakri-tale: Sendte machete i hjertet på ikke-muslim.
  • 16/12-12 TV2 Online – Prædikant: Allahs fjender skal korsfæstes.
  • 16/12-12 TV2 Online – Kortlagt: Top-islamistens danske netværk.
  • 16/12-12 TV2 Online – Islam-ekspert: Radikaliseringen har nået nye højder.
  • “Jeg har ikke tidligere set dem udtrykke sådan trusler direkte eller opfordringer til vold eller til drab, og for mig virker det som noget meget nyt.” (Kate Østergaard, forsker)

    Citater.

    “Når Hizb ut-Tahrir deler løbesedler ud, hvor de på grundlag af koranen sviner jøder til, må vi sige til dem: Gå af Helvede til. Vi vil intet have med jer at gøre. Jeres ideer er sygelige, I sår had…” (Holger K. Nielsen, april 2002)

    “Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes.” (Villy Søvndal, februar 2008)

    “… husk, at hvis man ønsker sharia-zoner i Danmark, så var det måske lettere og bedre for alle parter, hvis man tog til et af de lande, som er indrettet som en stor sharia-zone.” (Helle Thorning-Schmidt, november 2011)

    “Jeg siger, at de bør overveje, om de vil være en del af det danske fællesskab, eller om de vil finde et andet samfund at leve i. … Hvis de vil ud og slås med køller, så er der steder i verden, hvor man kan slås med køller.” (Trine Bramsen, august 2012)

    Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link78 kommentarer
    

    24. december 2010

    Ph.d. Kate Østergaard: “… hvad er det for samfund, der producerer folk som Al-Abdaly?”

    Den ‘gode’ forsker er forskningsadjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), og giver reelt ikke andet end sociologiske analyser der kan asfaltere vejen mod et multikulturelt samfund i halvmånens skygge. Danskerne flest, har i sagens natur, helt andre interesser.

    Kommentar af Kate Østergaard på Religion.dk – Selvmordsangreb – hvorfor?

    “Selvmordsbombemanden fra Sverige Taymour Abdulwahab al-Abdaly afslutter sit afskedsbrev med at opfordre alle mujahedinere, det vil sige hellige krigere i Europa og i Sverige til at slå ihjel, om det så bare er med en kniv.

    Spørgsmålet, der må stilles efterfølgende er, hvordan en sådan handling bliver mulig? Reaktionerne på den type handlinger er ofte at diskutere dem i forhold til islam. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er islamisk korrekt eller ej, er et spørgsmål for islamiske teologer. Vi andre kan konstatere, at bombemanden har forstået sig som muslim og angiveligt er blevet mere og mere religiøs. Han forstod tilsyneladende også sin handling som islamisk…

    Der er dog ingen tvivl om, at det store muslimske samfund forholder sig afvisende og fordømmende overfor sådanne handlinger… Ved fredagsbønnen i Sverige lød der entydige fordømmelser af handlingen og imamen Ben Mahmoud Rahmed fra Sveriges største moske har i den forbindelse sagt »At dræbe et menneske er ifølge islam det samme som at dræbe hele menneskeslægten«, hvilket er en reference til Koranen (5:32)…

    I islamisk tradition findes ganske vist begrebet jihad, som mange kender som hellig krig. Netop begrebet jihad viser, at fortolkningerne indenfor islam – ligesom i alle mulige andre religioner – konstant er under forandring. Jihad betyder egentlig at anstrenge sig for Guds sag, hvilket man kan gøre på mange måder… Den opfattelse af jihad, som blandt andet al-Abdaly giver udtryk for, er dog historisk set ret enestående…

    Vi kan som udenforstående selvfølgelig ikke afgøre, hvad der er rigtig islam, men vi kan se, at terror og selvmordsbombere bliver fordømt af islamiske lærde, der taler imod dem under fredagsprædikener, i fatwaer og i resolutioner. Det er derfor også for let bare at kræve muslimerne til ansvar og skyde skylden over på minoriteten.

    Al-Abdaly er opvokset i Sverige, og er en såkaldt “homegrown terrorist”… Det må derfor også være relevant at spørge, hvad er det for samfund, der producerer folk som Al-Abdaly? … Hvad er der galt med et samfund, hvor borgere føler trang til enten at smadre det eller rejse væk?

    (se evt. Daily Mail, 22/12-10: … 1 in 3 British Muslim students back killing for Islam)

    Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    9. november 2010

    Forsker: “Moskeer er godt for integrationen og kan muligvis endda modvirke ekstremisme.”

    Nu rabler det da helt. Kommentar af Ph.d. Kate Østergaard på Religion.dk – ”Løs ghettoproblemerne: Byg moskeer”.

    “Hvis kommunen gerne vil have et prestigeprojekt, så må den hjælpe til. Forær muslimerne grunden eller tilbyd muslimer og andre trossamfund udenfor folkekirken, at staten kan opkræve kirkeskat til deres bygninger. Endnu en mulighed er, at noget af det tilskud, som går over den almindelige skat kan omdirigeres fra kun at tilfalde folkekirken til også at tilfalde projekter som dette…

    Der er mange gode grunde til at politikerne bør satse på moskeer. Det er med til reelt at sikre religionsfriheden i praksis. Moskeer er godt for integrationen og kan muligvis endda modvirke ekstremisme. Det kan de, fordi det er en måde at få minoriteten generelt til at føle sig mere velkommen…

    Der er i øjeblikket også mange overvejelser over ghettoer, og her kunne nye moskeer også være en del af planen. Det kunne måske være en idé at bygge op i stedet for kun at rive ned?”

    Oploadet Kl. 04:22 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    17. januar 2010

    Professor til Islamisk Trossamfund: Hvor stort er problemet med muslimske klædedragter?

    Så fik Danmark en ‘burka’-rapport, men når nu debatten hele tiden har kredset omkring problemet med tildækning, og burkaer mest har været brugt som en samlebetegnelse (chador, niqab mv.,), så er en overskrift som denne helt uinteressant: Tre burkaklædte kvinder i Danmark (DR Online, 12/1-10).

    Fra dagens BT – B.T. afslører: Burka-rapport er rent gætværk.

    “Den 54 sider lange rapport, som B.T. er kommet i besiddelse af, giver ikke noget videnskabeligt bud på, hvor mange personer i Danmark, der bærer en af de to omstridte muslimske klædedragter, der skjuler kvindens ansigt.

    Til gengæld har forfatterne af undersøgelsen, som er lavet på Københavns Universitet, spurgt en række personer, om de kunne give et bud på, hvor mange der bruger niqab i Danmark…

    Men gætterierne varierer fra alt mellem 30-40 personer, som talsmand Imran Shah fra Islamisk Trossamfund gætter på, og 200-400 personer, som journalist Lene Kühle fra Weekendavisen gætter på. Ellers lyder der et par gæt på ‘højst 100’, og et gæt på ‘mellem 50-150’, samt en tidligere undersøgelse med mange forbehold, der byder ind med 60 personer, og en enkelt professor i statistik, som siger ‘mindst 24 og højst 196’..

    I undersøgelsen konkluderes det, at der er tale om 100-200 personer, der bærer niqab i Danmark. Det er primært baseret på de mange gæt fra flere personer… Professor, dr. phil, Margit Warburg, som har ledet undersøgelsen, ønsker ikke at udtale sig om sagen.”

    Margit Warburg har som professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) udgivet flere apologetiske værker, og mange vil nok huske hende for 2008-kronikken, hvori hun afviste eksistensen af danske værdier.

    Opdate. Den meget omtalte rapport kan downloades her (52 s., pdf). Det viser sig adskillige personer har været inde over rapporten, herunder: Kate Østergaard, Daniella Kuzmanovic, Jacob Skovgaard-Petersen og Jørgen Bæk Simonsen. Et citat…

    “Der skal først rettes en tak til professor Jørgen Bæk Simonsen for hans gode råd undervejs i processen samt for hans indsats med gennemlæsning af rapporten.” (s. 2)

    

    12. februar 2009

    Hvis der nu bliver et meget stort flertal af muslimer i Danmark, hvad skal konsekvensen så være?

    En Cepos-meningsmåling viser at hver anden indvandrer og efterkommer fra muslimske lande mener, at dansk lov bør forbyde bøger og film, der angriber religion.

    Nej til religionskritik

    2.792 personer har svaret på, om loven bør forbyde film og bøger, der angriber religion. Ja, mener 50 pct. af både indvandrere og deres efterkommere. Nej, siger 35 pct. af indvandrerne og 40 pct. af deres efterkommere.

    Forskningspolitisk chef i Cepos, Geert Laier Christensen, mener, at svarene i undersøgelsen er bekymrende, og han hæfter sig især ved, at efterkommere af indvandrere fra muslimske lande mener, at loven skal beskytte religion.

    »Det overrasker mig, at så mange ikke bakker op om frihedsrettighederne herhjemme. Hvis dette synspunkt vinder frem, risikerer vi, at den frie debat forstummer, og det bliver legitimt at angribe dem, der angriber religionen,« siger han.

    De seneste måneder har Durban II-konferencen, der afholdes i april, skabt debat, fordi Organisationen af Islamiske Lande (OIC) netop vil sidestille racediskrimination og religionskritik. Det har fået flere lande til at true med at blive væk fra konferencen i protest.

    Fra JP.dk. Papirudgaven har en god artikel om sagen, hvoraf det bla. fremgår at:

    1. I Danmark er ytringsfriheden reguleret ved §140 i straffeloven.
    2. I foråret 2005 behandlede folketinget et lovforslag fra DF om at afskaffe blasfemiparagraffen, hvilket blev stemt ned.
    3. Blasfemiparagraffen blev senest anvendt i 1938, da en gruppe nazister blev dømt for at have omdelt løbesedler med antisemitisk indhold.
    4. I 2006 afviste statsadvokaten, at der var grundlag for en straffesag om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger for overtrædelse af blasfemiparagraffen

    Overskriften er en af Abdul Wahid Pedersens perler fra det tidligere nævnte hedengangne Humanistisk Debatforum [Et spørgsmål til Abdul W. P, Karim F, Fatih Alev m. fl.]. Her er den indledende ordveksling mellem ham og Torben Rasmussen:

    Ikke at I skal testes for jeres muligheder hos det radikale venstre, men er I enige i følgende:

    ingen religiøse love nu eller i fremtiden skal kunne overtrumfe det danske samfunds demokratiske love“.

    Må jeg følge op med følgende.

    “Det er forkert at religiøse skrifter ift samfundet og dets love står over dette samfunds menneskabte og demokratiske udformede love”

    Med venlig hilsen

    Torben Rasmussen

    (…)

    Kære Torben og andre

    For det første vil man jo i et pluralistisk demokrati gennem den demokratiske proces kunne ændre på den demokratiske lovgivning, så den tilpasser sig det religiøse, som det også er nævnt her på siden.

    Men derudover vil jeg da godt tage mig den frihed at sige nej – jeg er ikke enig. Den slags kategorisk forholden sig til noget, som man ikke er bekendt med (eksempelvis fremtiden), lægger jeg generelt afstand til. Dertil kommer jo så det faktum, at jeg faktisk tror på Gud, hvilket naturligvis også betyder, at jeg tror på Guds ret til at trække nogle streger i sandet, som mennesket er forpligtet på. Hvis jeg skulle være enig i det radikale synspunkt, ville jeg ikke blot skulle undsige mig Islam, men i det hele taget troen på Gud og Hans ret. Så mit svar må være: uenig.

    Venligst, Abdul Wahid

    Som nævnt i forrige postering, er Abdul Wahid Pedersen en af PETs og Københavns Kommunes anbefalede rollemodeller for de danske muslimer.

    Mere:

    fra Pittelkow på nettet: [Muslimer mod frihed ]:

    (…)

    Undersøgelsen er bemærkelsesværdig. Det samme er kommentarer til den fra politisk korrekte forskere. Ekstern lektor ved Københavns Universitet, Kate Østergaard, leverer således følgende ræsonnement til Morgenavisen Jyllands-Posten:

    Muslimer føler sig så frustrerede over, at folk i Danmark og Vesten også bruger deres ytringsfrihed til kritik af islam, at de kræver forbud mod den slags ytringer. Så det er faktisk vores skyld, at de er imod ytringsfriheden! Hvis vi ikke gjorde brug af denne frihed, ville de heller ikke være imod den. Er det ikke mageløst?

    Tilsyneladende er den tanke slet ikke faldet forsker Kate Østergaard ind, at spørgsmålet er, hvorfor så mange muslimer ikke bryder sig om, at vi bruger vores ytringsfrihed – mens andre indvandrere ikke har det sådan.

    Man skal vist også være magister i politisk korrekthed for ikke at have opdaget, at hele den muslimske verden er i gang med et stormløb mod ytringsfriheden. Det sker i forbindelse med FN’s såkaldte Durban II-konference, hvor de muslimske landes verdensorganisation kræver, at religionskritik sidestilles med racisme. En holdning, som er uforenelig med vestlige frihedsværdier.

    Når halvdelen af de danske muslimer er imod vores brug af ytringsfriheden, så er det, fordi de er dybt præget af værdierne i de lande, de kommer fra. Disse værdier er fjendtlige over for ytringsfrihed.

    (…)

    

    11. februar 2009

    Er Abdul Wahid Pedersen virkelig en god vejleder?

    Sagen om brugen af imamen Abdul Wahid Pedersen (AWP) viser om noget, hvor lidt vilje etablissementet har til at tage et konsekvent opgør med islams ekstreme sider.

    Sagen tager fart, da Karen Jespersen i gårdagens udgave af Jyllands-posten udtaler skarp kritik af Københavns Kommunes samarbejde med ledende personer i paraplyorganisationen Muslim­ernes Fællesråd, herunder imam Pedersen.

    Beskæftigelses- og integrations­borgmester Jakob Hougaard (S) – der har deltaget i møderne på rådhuset – har imidlertid

    “ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister,”

    [ tv2.dk ]. Karen Jespersen uddyber senere til Ritzau:

    – Senest kan jeg pege på, at Abdul Wahid Pedersen i Kristeligt Dagblad har slået til lyd for, at man skal indskrænke ytringsfriheden af hensyn til religionen. Jeg mener, at det er en ekstrem holdning, at man vil bygge et samfund på Koranen, siger hun.

    Der har været flere kommentarer i blogland. Bl.a. på Bohemian Rhapsody, hvor William Jansen på baggrund af AW Pedersens udtalelser om stening må konkludere at manden er ekstrem. Citatet fra 15. apr 2002 17:54 står stadig at læse på religion.dk :

    Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.
    De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.
    Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

    På Wiliams blog finder man også et (ikke efterprøvet) citat fra Præsteforeningens Blad, nr. 42, 1998:

    Spørgsmål til Wahid Petersen i panelsamtalen i KB-hallen “Hvem tror hvad”? 1998: “Vi sidder i et panel, der skal handle om religionsfrihed-religionslighed, jeg kan ikke forestille mig, at du vil gå ind for dødsstraf og forfølgelse af folk, som får andre til at skifte religion…Hertil svarede Wahid Petersen at det var da helt rigtigt, at man blev dødsdømt, hvis man ville forlade islam. “Som muslim må man være konsekvent og følge sharialovgivningen…(islamisk lov)”.
    Spørgsmål: “Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?”. Wahid Petersen: “Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført”.

    Politiken har selvfølgelig fundet en forsker [ Jørgen Schøler Nielsen ] som mener at det er Karen Jespersen, der med sine udtalelser skader integrationen.

    Monokultur undrer sig over at Politiken ikke har fundet en forsker der er enig med regeringen, til at kvalificere debatten, og konkluderer i sin glimrende gennemgang af sagen at

    Den megen forvirring mellem politikerne og eksperterne bunder i det ubehagelige faktum at islam er en ekstrem religion i sig selv, hvorfor Wahid Petersen ikke kan betegnes som en ekstrem muslim blot han påpeger de mest banale trossætninger. Man kan heller ikke underkende hans holdninger i forhold til ekstremisme da man ville udelukke alle imamer og størstedelen af de muslimske borgere, hvilket jo ville være meningsløst, hvis man ville have dem i tale. Forskellen på Wahid Petersens islam og de unge brushoveders han ifølge Hougaard skulle opdrage på er at Petersen vil gennemføre grusomme, uhyggelige og forfærlige straffe for at være menneske og især kvinde – i god ro og orden!

    Idag kan man læse i Politiken, at Københavns Kommune udvider samarbejdet med AWP, for som halalforskeren Kate Østergaard siger:

    Hele idéen er at samle sunnimuslimerne bredt. Hvis det her råd bliver stemplet som ekstremt, så er der ikke mange religiøse muslimske autoriteter, man kan samarbejde med«

    På Bohemian Rhapsody filosoferer William Jansen i en ny blogpost over 3 forskellige tolkninger af AWPs adfærd, men alle muligheder fører til samme konklusion: stop samarbejdet!

    Senere kan man på Politiken læse at AWP sammen med PET underviser højskoleelever om radikalisering. Man bemærker bl.a. følgende udtalelse fra højskoleforstander Jakob Mejlhede Nielsen :

    »Jeg mener, at man skal imødekomme Muslimernes Fællesråds engagement og ønske om at involvere sig i så alvorlige emner. Vi er glade for at have opnået et frugtbart samarbejde med Danmarks største muslimske paraplyorganisation. Dermed kan vi sammen være med til at virkeliggøre det, som mange politikere har efterspurgt i flere år – at forhindre at unge mennesker radikaliseres og tiltrækkes af ekstreme grupper«.

    samt følgende velkendte svada fra Center for Terroranalyse (CTA) under PET:

    »CTA anbefaler, at man undgår at bruge begrebet, da det kan virke polariserende for almindelige muslimer at sammenkæde fundamentalisme med negative fænomener som terror«.

    CTA og PET skriver fremhæver desuden: »Der er ingen entydig sammenhæng mellem islamisme og terrorisme«.

    Jo, det går sandelig godt!

    opdate:

    Flere citater:
    AWP og Zions vise protokoller: [ Hodja ]

    AWP på slap line sammen med Muslimer i Dialogs Fatih Alev aug. 2001 [ kopi af Humanistisk Debatforum ]

    

    30. december 2008

    Islam – den nye venstreradikalisme

    Fra søndagens sene udgave af TVavisen. Lidt fra et indslag under overskriften Flere konverterer til islam.

    Lasse Charley Pedersen, TVavisen: De fleste konvertitter er helt unge, teenagere, eller i starten af tyverne, og de mest normale grunde er kærlighed eller at de i islam finder en retfærdighed… Hos forskere trækker man en direkte forbindelse mellem konvertitterne og dem der i 70’erne tilhørte venstrefløjen.

    Kate Østergaard, Phd: – De ser islam som noget anti-racistisk, og som en slags oprør mod det etablerede system, og de ser det som en måde at bekæmpe uretfærdigheden på i verden.

  • 28/12-08 (21.00) TVavisen – Flere konverterer til islam.
  • Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
    

    2. juli 2008

    Kate Østergaard: HUT kan “ses som et symptom på den generelle debat om muslimer”

    Information gør sig store anstrengelser for at markedsføre Hizb ut-Tahrir, men hvor man gætte hvad Kate Østergaard har at sige, så er det straks sværere, når man spørge et par muslimer med kontakt til miljøet.

    Fra Hizb ut-Tahrir er kun et symptom.

    “Men selv om kun en forsvindende lille del af danske muslimer direkte erklærer deres støtte til Hizb ut-Tahrir, mener flere stadig, at organisationen udøver en væsentlig indflydelse på, hvad det vil sige at være muslim i Danmark…

    “Hizb ut-Tahrir ser verden i en optik, der hedder ‘os: muslimer’ og ‘dem: Vesten’…,” siger Muhammad Hee… Til at understøtte den opfattelse bruger Hizb ut-Tahrir ofte eksempler fra den danske debat. For eksempel, at Vesten er dobbeltmoralsk og ikke vil muslimerne det godt.

    Kate Østergaard er ekstern Lektor og ph.d. ved Institut for Tværkulturelle- og Regionale Studier på Københavns Universitet. Og hun er ligeledes enig i, at den danske debat er en vigtig faktor i Hizb ut-Tahrirs virke. “Debatten om muslimer bliver blandt danske muslimer ofte set som et udtryk for en udelukkelse af samfundet, hvorved det at gå ind i en bevægelse, der er imod samfundet selvfølgelig bliver lettere,” siger Kate Østergaard. Hun mener, at Hizb ut-Tahrir har taget majoritetens retorik og gjort den til sin egen: “Hizb ut-Tharir er jo ikke de eneste, der opererer med kategorierne ‘dem’ og ‘os’, og de kunne derfor godt ses som et symptom på den generelle debat om muslimer, hvor kategoriseringen bare bliver vendt på hovedet,” siger Kate Østergaard…

    Ud over at trække på danskerne opfattelse af muslimer som et bevis på deres verdenssyn, trækker Hizb ut-Tahrir på Koranen. For Hizb ut-Tahrir er Koranen Guds ord og derfor ikke til diskussion. Hovedbudskabet for Hizb ut-Tahrir er, at troen ikke kun er individuel. Islam er derimod en ideologi, der inddrager samfundet i sit virke. For at understøtte den udlægning refererer Hizb ut-Tahrir til islams historie og lærdes værker, hvor der er belæg for indførelsen af en kalif, sharias straffelove og jihad.

    “Hizb ut-Tahrir udlægger det, som om den individuelle religiøsitet kun er halvdelen af, hvad islam går ud på,” siger Muhammad Hee. Det der, ifølge Muhammad Hee, er behov for i forhold til Hizb ut-Tahrir, er, at flere muslimer kommer på banen og tilkendegiver sig til at anskue Koranen som en historisk funderet tekst i stedet for at tage teksten bogstaveligt. På den måde kunne man, ifølge Muhammad Hee, afmystificere ‘dem’ og ‘os’-opdelingen og fratage dem et af Hizb ut-Tahrirs vigtigste våben.

    Men hvor man i Vesten er vant til religionskritik og en historisering af religiøse kilder, mener Muhammed Hee langt fra, at man blandt muslimer er klar til at tage diskussionen, der er utrolig følelsesladet. “Men den må komme før eller siden. Den har bare utrolig store konsekvenser for dem, der tager den. Det er ikke kun islamister, der har svært ved det, men det er også på et mere politisk plan. Koranen er tabu,” siger Muhammad Hee. Problemet i forhold til Hizb ut-Tahrir er altså, at selv om mange muslimer er uenige i henhold til islam som samfundssystem, så tør man alligevel ikke tage den nødvendig diskussion om Koranens betydning… at gøre Koranen til et historisk dokument, som man må læse ind i en nutidig kontekst, er det meget få, der tør. Især med den lynhurtige stigmatisering og opfattelse af én som fordærvet af fremmede værdier, der med al sandsynlighed vil følge…

    Og det er egentlig ikke fordi, Muhammad Hee tror, at flertallet af muslimer ikke har gennemskuet Hizb ut-Tahrirs retorik, men de er derimod bange for at angribe deres trosfæller og vise, at muslimerne er splittede. For selv om man i dag er muslim på 100 forskellige måder, ligesom i alle andre religioner, hersker der stadig en forestilling om, at man svækker islam, hvis man viser uoverensstemmelser offentligt frem.

    Det undrer mig lidt den gode forsker ikke selv kan se, at argumentet ikke holder. At Koranen er problemets kerne – ikke den danske debat. Hizb ut-Tahrir er aktiv i 40 lande…

  • 20/6-08 Information – PET: Hizb-ut-Tahrir kan forhindre terror.
  • 

    20. april 2008

    Gruppepres eller ikke gruppepres – det er spørgsmålet

    I sidste uge var det Faderhuset, i denne uge er det en kristen amerikansk sekt. Den moralske relativering formuleres ikke altid, men ligger lige under overfladen. To af weekendens nyhedshistorier leveret af DR Online med få timers mellemrum.

  • 19/4-06 (00.16) DR Online – Undersøgelse: Tørklæder er frivillige.
  • Når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg. For mændene spiller det nemlig ikke den store rolle, om kvinderne bærer tørklæde… Blandt de interviewede er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde.

  • 19/4-08 (07.44) DR Online – Gruppepres skaber drikkeri.
  • Mange drikker på grund af gruppepres, konkluderer en phd-afhandling af Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning.

    Danske unge har Europarekord i at drikke øl og spiritus, og forklaringen kan være, at unge, der ikke drikker, bliver holdt uden for.”

    Mere om de to historier…

    1) En Catinét måling baseret på interviews, viser at muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt, især fra lande som “Libanon, Palæstina, Somalia og Irak”. Jo mere tildækket, jo mere frivilligt – social kontrol med kulturel/religiøs forankring.

  • 19/4-08 Kristeligt Dagblad – Muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt.
  • “… når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét…

    Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

    Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt. At kvinderne bærer tørklæder ser derfor ud til at være deres eget valg. Det resultat overrasker dog ikke forskningskonsulent for Catinét Flemming Mikkelsen, der står bag rapporten.

    – At kalde tørklædet undertrykkende er helt ude af proportioner. Men det ved alle, som kender miljøet godt. Derfor er resultatet bestemt ikke overraskende for os. Det er derimod meget tydeligt, at kvinderne bærer tørklæde helt frivilligt. Hvor tørklædet for muslimer er blevet et symbol på at markere sin religion, er tørklædet for modstanderne i stedet blevet et hadeobjekt, som kan bruges i kampen mod flygtninge og indvandrere. Dér er skismaet, siger Flemming Mikkelsen.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde, og for hvem religion samtidig spiller en stor rolle.

    Men blandt alle respondenterne er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    […]

    For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

    – Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.”

    2) Et ph.d.-projekt af Jakob Demant for Center for Rusmiddelforskning, problematiserer danske unges alkoholvaner, der presser andre til at drikke, hvad virker ekskluderende på ikke-drikkende.

  • 19/4-08 CfR – Liquid socialities. Approaches to youths’ alcohol experiences (Jakob Demant).
  • “This dissertation has a two-fold aim. The first aim is to develop a set of sociological, methodological and theoretical approaches for investigating how alcohol becomes central in the lives of Danish teenagers. This set of approaches acknowledges some perspectives – i.e. gender, age, friendships, fun, and partying – that are currently left out, or undertheorised, in adolescent alcohol studies. The second aim is to discuss why Danish teenagers focus so intensely on getting drunk. This question is investigated through an analysis of how alcohol functions in the leisure life of these teenagers. The dissertation is based on qualitative material: 37 focus groups with adolescents between the ages of 14 and 16. It includes a methodological paper which reflects on the constructed character of focus group data. The analysis of the material consists of four papers which draw on various theoretical approaches (symbolic interactionism, post-structuralism, phenomenology, and actor-network theory). The findings suggest that alcohol has a variety of meanings for the teenagers. Drinking alcohol is a central symbolic marker of age and gender, and as such, it is a very serious matter to teenagers. In their symbolic struggle for social recognition, teenagers constitute a drinking pressure which somewhat excludes less- and non-drinking teenagers.

    Bonus-apologi.

  • 8/4-08 Påstan.nu Rosa sätter burkaklädda kvinnor i den vackra finländska naturen.
  • “Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper