24. marts 2008

Ph.d. Kate Østergaard: Konvertitter chikaneres (kvindeundertrykkelse møder ikke accept)

Objektivitet eksisterer ikke, og det ph.d. Kate Østergaard betragter som chikane mod muslimer, er jo i en vis udstrækning rimelig afstandtagen til en kvindeundertrykkende kultur/religion. Hvad nytter det, at forskeren ikke mener konvertitter bliver ‘ekstreme muslimer’, når det samtidig forlyder, at det er en udbredt tendens blandt de kvindelige konvertitter, at “de ikke vil være i enerum med en anden mand end deres ægtefælle”. Tørklædet og den fysiske afstand går hånd i hånd, og det skal forældre og pårørende selvfølgelig opponere imod.

Fra dagens Jyllandsposten – Danske muslimer udsat for chikane.

Når danske kvinder konverterer til islam, vælger to ud af tre at bære tørklæde. Det volder ofte problemer for de danske muslimer, der møder stærkt negative reaktioner fra deres danske omgivelser, viser ny forskning. Danskernes modstand mod tildækning er så voldsom, at flere danske konvertitter har måttet tage tørklædet af i perioder for at få hverdagen til at fungere.

Det fremgår af et to-årigt forskningsprojekt fra Københavns Universitet.

I 60 dybdeinterviews fortæller danske konvertitter om deres nye liv som muslimer, og mange af kvinderne beretter om et voldsomt pres fra deres danske bagland pga. tørklædet.

»Tag dog den klud af hovedet,« råbte en venindes mor på tværs af gaden, da en ung dansk muslimsk kvinde gik gennem byen iført sit tørklæde.

[…]

»Tørklædet bliver ofte forbundet med at være fanatisk og imod vestlige værdier. Derfor vækker det voldsomt oprør i konvertitternes danske omgivelser, når de vælger at bære tørklæde,« siger religionshistoriker Kate Østergaard, der som forsker har interviewet mange af konvertitterne…

»Det er meget få konvertitter, som bliver meget ekstreme muslimer og går til yderligheder som Hizb ut-Tahrir eller salafi-grupper. Men der er en udbredt tendens blandt kvinderne til, at de ikke vil være i enerum med en anden mand end deres ægtefælle,« siger Kate Østergaard.”

Opdate 26/3-08. Nyhedsavisen bragte igår en kort notits om undersøgelsen. Ikke et ord om det faktuelle, og det fremgik derfor ikke, hvorledes Kate Østergaard har skåret undersøgelsen, for at få gjort muslimer til ofre.

Oploadet Kl. 16:31 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


21. februar 2008

Prof. Jørgen S. Nielsen: “… each religion should be studied and understood on its own terms”

I mit historiespeciale konkluderede jeg, at Jørgen Bæk Simonsen omkring år 1990 overtog muslimernes syn på deres religion, og derved reelt undsagde traditionel videnskabelighed i forhold til emnet. Han gjorde sig, som jeg fortalte under paneldebatten om bogen i forgårs – til aktivist for multikultur.

Indtil for nogle få år siden var en anden islamforsker, Jørgen S. Nielsen totalt ukendt for de fleste danskere, selvom han internationalt var kendt som professor ved Centre for the Study of Islam and Christian-Muslim Relations i Birmingham, som han også ledede. I 2005 da Jørgen Bæk Simonsen flyttede hjem til Danmark, overtog han direktørstolen på Det Danske Institut i Damaskus, og fornyligt blev han udnævnt til professor ved Københavns Universitet. En bevilling på 6,2 mio. kr. forventes at blive akkumleret til 17,5 mio. kroner, og medierne er så småt begyndt at anvende denne kapacitet indenfor islam som sandhedsvidne.

Hvor Bæk Simonsens nyere forfatterskab er problematisk i videnskabelig henseeende, så er Jørgen S. Nielsen intet mindre end en katastrofe. Et læserbrev af sognepræst Rolf Sloth-Henriksen bragte mig frem til følgende tekst fra hans hånd, dateret 1991. Det er artige sager, glem alt om uvildig forskning – det her er utilsløret propaganda for trosbaseret apologi.

Fra forordet til bogen med den Orwell-inspirerede titel A guide to the presentation of Islam in school textbooks (skrevet af to tyske muslimer Abdoljavad Falaturi og Udo Tworuschka). Oversat fra den tyske original med titlen Der Islam im Unterricht, Georg-Eckert-Institut (1991).

“It has always been a cardinal principle in the teaching and research of the Centre for the Study of Islam and Christian-Muslim Relations (CSIC) that each religion should be studied and understood on its own terms, before even the most timid attempt may be made to compare or critize one against the other. Parallel to this principle has been the conviction that serious personal and academic interaction between adhenrents of the two traditions is essential, if any demolition of the historically accumulated mutual demonization is to be achieved.

One continuing medium for the continuing mutual demonization is the content and underlying assumption of primary and secondary classrooms. In this setting the role of text books is a major factor – althought their impact differs across European countries depending on the nature and degree of bureaucratic and political control of individual school curriculum, teaching resources, school management and teacher traing.

[…]

We trust that this booklet will be useful both as a basic introduction to Islamic teaching and as a tool to evaluate the presentation of Islam in the many school textbooks and teaching materials on offer in the English-speaking world.”

Bogens indhold præsenterer islam, som muslimerne selv ser det, eksempelvis i forhold til “Muhammad and his relations with polytheists, Jews and Christians” (Summary of the central doctrines in Islam, 5.5), “The position of Women” (6.4) og “Jihad – the ‘Holy’ War” (6.5). Interessant nok, men i sagens natur ikke noget en vestlig religionsforsker burde se det som sin opgave at promovere.

Fra det der er tiltænkt at være en slags konklusion (s. 58f).

The following are incorrect:

To confuse social and religious levels. In matters of faith, those known as ‘The People of the Book’ enjoyed complete freedom…

To generalize from the oppression of Christians on political grounds which can be seen at certain times and in certain countries, and to characterize this as Islamic. (Reference should be made here to the considerable social and economic position which Christians – in Egypt for example – have enjoyed, and still do enjoy.)

[…]

The following are incorret:

“It is Gidm who guides” (Surah 28, 56). In accordance with this precept, drawing people to Islam is exclusively God’s affair: Muhammad never took it upon himself to convert other people.

Missionary activity, in the sense of converting others, does not exist in Islam… Muslims, were only required to invite people to guidance, i.e. to a strict monotheism. This task is called da’wa, which can be translated as ‘non-compulsive invitation’…

The spread of Islam began after the death of Muhammad, as the Arabs opposed renewed Byzantine and Iranian colonialization… if these wars had had the aim of converting other peoples, they would have been contrary to the intention of the Qur’an. No effort to spread Islam by force, whether in the past or in the present, can be justified by reference to the Qur’an. If ‘fundamentalism’ exists in this sense, then it is contrary to the nature of Islam.“>

Jeg modtog kopier fra bogen med posten tirsdag ved middagstid. Det hele læste jeg i toget på vejen mod København nogle timer senere. Skal man opsummere modpartens budskab under aftenens debat, må det være at islam ikke er noget i sig selv. Jørgen Bæk Simonsen, Kate Østergaard og Garbi Schmidt gentog det næsten messende i kor: Koranen er intet i sig selv. Blandt publikum var Jørgen S. Nielsen, forskeren der skrev forordet til ovennævnte bog der dikterede hvorledes ‘the intention of the Qur’an’ og ‘the nature of Islam’ og (s. 59) skal præsenteres for et vestligt publikum.

De sprogvidenskabelige forskere undsiger den komparative forskning, og forsker i muslimernes forskellighed udfra den betragtning at islam intet er i sig selv. En forsker som Jørgen Bæk Simonsen lader dog ikke altid muslimerne selv definere islam. Eksempelvis pointerer han i Det retfærdige samfund. Om muslimer og etik (2001, s.78), at sharia “kun vanskeligt [kan] oversættes med det danske ord ‘lov’. Det ville være bedre og mere korrekt med en oversættelse som eksempelvis det, der er ordets grundbetydning, nemlig slet og ret ‘vej’.” Så selvom muslimernes fortolkning af islam er det essentielle, så må deres tolkning korrigeres, hvis det lyder for barsk på dansk.

Andre forskere søger en slags (u)videnskabelig økumeni, og promoverer det synspunkt at islam skal præsenteres som muslimerne selv ønsker det. Skodderne mellem de to retninger er ikke vandtætte. Den slags lader sig kun gøre indenfor samfundsforskningen, hvor visse fag minder om politik til forveksling. Forskere der i 70’erne hudflettede det (de så som) det kapitalistiske samfunds kvindeundertrykkende strukturer, kan trods stor viden om islams undertrykkende natur ikke se problemerne selv efter nærkontakt med Koranen og de underkastede. Idag findes der antropologer der ser det islamiske tørklæde som en slags moderne feminisme.

Diverse integrationsforskere med islam og integration som studieobjekt, anerkender tydeligvis ikke, at Danmark (modsat eks. Sverige og England), ikke officielt har gjort multikultur til et samfundsmæssig udgangspunkt. Klokkeklar sammenblanding af politik og forskning, men næppe noget der kommer frem i debatten om forskningsfrihed, der altid drejer sig om faren for markedsøkonomisk pression mod uafhængige forskere. En af de mere markante kritikere i den henseende er iøvrigt antropologen Kim Esmark – censor på mit historiespeciale.

PS: På Århus Hovedbanegårds ventesal lå tæt på mig lå en kopi af en dansk bog om islam “Muhammed, Guds sidste sendebud”, med undertitlen “Guds velsignelse og fred over ham” (Online, 96 s., doc). På bagsiden henvises til ‘Al-Ahsa Islamic Center, Kingdom of Saudi Arabia’. Nej, islam bedriver bestemt ikke mission.



21. december 2007

Antropolog om konvertitterne: Meget venstreorienterede… og ofte imod demokratiet

Fra Nyhedsavisen – Hver sjette konvertit er imod demokrati.

“De er født i Danmark. Har gået i skole og lært om stemmeret og folkestyre.

Alligevel mener hver sjette dansker, der har ladet sig omvende til islam, at demokrati og islam ikke kan forenes, og at samfundet skal styres af islam.

Det viser en ny undersøgelse blandt cirka 130 danske konvertitter, der kan læses i bogen ‘Nye muslimer i Danmark’…

[…]

– Modstanden mod demokrati hænger for nogle sammen med, at de generelt er kritiske over for det moderne kapitalistiske og materialistiske samfund, som undertrykker og leder til et moralsk forfald med eksempelvis pornografi og skilsmisser, siger hun.

– Det er egentlig de samme holdninger, man så hos venstreorienterede grupper i 60’erne og 70’erne. Og faktisk er mange konvertitter meget venstreorienterede, siger Tina Gudrun Jensen.

  • 20/12-07 DR Online – Unge tyske muslimer klar til religiøs vold.
  • “Hver fjerde unge muslim er parat til at begå religiøs vold.”

    “… 40 procent af alle muslimer, der bor i Tyskland, er radikalt orienterede.”

  • 19/12-07 Frankfurter Rundschau – Bundesministerium des Innern: Muslime in Deutschland (pdf, 515 s; 6,2 mb).
  • Oploadet Kl. 18:02 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
    

    4. december 2007

    Tim Jensen: “Den normale muslim ligner den normale kristne…”

    Jeg nævner det i en anden sammenhæng i mit speciale. Den betydning det fik for dansk islamforskning, at Jørgen Bæk Simonsen i sit integrationelle virke, hurtigt søgte de store organiserede muslimske organisationer, der i sagens natur – dengang som nu er fundamentalistiske. Idag er det Islamisk Trossamfund, dengang var det Minhaj ul-Quran. Stud. mag. Nadia Jeldtoft drejer pointen over i halaltermer, og så kan MSM være med. Fra gårsdagens Information. Lidt fra Islamforskningen forstærker fordomme.

    “I den offentlige debat beskrives den muslimske minoritet i Europa og Vesten ofte som en gruppe, der har et særligt stærkt forhold til deres religion. De er mere aktive, mere religiøse og fanatiske end andre trossamfund.

    Sådan beskriver stud. mag i religionshistorie og minoritetsstudier Nadia Jeldtoft opfattelsen af muslimske
    indvandrere i Danmark. Nadia Jeldtoft mener, at islamforskningen kommer til at bekræfte det billede, når
    den overvejende beskæftiger sig med de 600-800 muslimske indvandrere, der er organiseret i foreninger og
    organisationer med religiøst fortegn. I sit speciale om minoriteters religiøse identitet fandt Nadia Jeldtoft frem til, at religionen ikke spiller så stor en rolle for størstedelen af muslimer i Danmark.

    “Analysen af interviewene i mit speciale viste, at interviewpersonerne slet ikke tillagde det religiøse en så
    afgørende betydning, som de fleste studier konkluderer. At være muslim betød for dem at være anderledes end
    majoriteten – det religiøse indhold var ikke nær så dominerende,” siger Nadia Jeldtoft og understreger, at
    interviewpersonernes bevidsthed om deres egen religiøsitet bliver påvirket af den måde, man som forsker spørger ind til emnet.

    […]

    Når islamforskningen hele tiden fokuserer på, hvordan minoriteten er religiøs, og spørger folk, hvor stor
    en rolle islam spiller i deres liv, så opstår der et definitorisk pres, og interviewpersonerne kommer til at
    beskrive deres religiøsitet på en anden måde, fordi de hele tiden får at vide, at de er muslimer, og bliver bedt om at tage stilling til det på en dyb og reflekterende måde,” siger Nadia Jeldtoft.

    […]

    Kate Østergaard, der er ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier genkender billedet.

    “Det billede, medierne nogle gange tegner af muslimer som meget religiøse, bliver på sin vis forstærket af
    islamforskningen, først og fremmest fordi vi som religionsforskere selvfølgelig fokuserer på religiøsitet og
    derfor også på de muslimer, som er meget religiøse. Derudover har islamforskere en tendens til at interessere
    sig for de organiserede religiøse unge, fordi de er lettere at få i tale,” siger Kate Østergaard, der har været
    vejleder på specialet.

    […]

    Nadia Jeldtofts speciale tager i stedet udgangspunkt i såkaldt helt almindelige mennesker, der interviewes omkring dagligdag, ægteskab og familieliv.

    “Ved at foretage en bred identitetsanalyse, som ikke fokuserer på, at den interviewede først og fremmest er
    ‘muslim’ og dernæst har andre identiteter, viser det sig, at det specifikt ‘muslimske’ skal forstås i sammenhæng med andre identitetspositioner, som i høj grad hænger sammen med det at være en minoritet i Danmark og i Vesten,” siger Nadia Jeldtoft.

    […]

    Lektor i religionshistorie Tim Jensen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier fra Syddansk
    Universitet mener dog ikke, at specialet siger så meget nyt:

    At langt de fleste indvandrere er muslimer af navn og ikke af gavn, det er jo en banalitet, som ingen har været i
    tvivl om, og det har religions- og islamforskere sagt flere gange. Det er da nyttigt, at det siges igen, og der kan da også være brug for mere forskning i disse muslimers måde at have religion på, men vi må ikke holde op med at lave undersøgelser om imamerne og moskeerne,” siger Tim Jensen…

    Tim Jensen er enig i, at forskere, der specialiserer sig for meget, risikerer at tingene ikke sættes i perspektiv,
    men det er ifølge Tim Jensen ikke forskningen, der skævvrider den offentlige debat.

    Den normale muslim ligner den normale kristne, altså den passive kulturkristne, og når mange tror, muslimer er meget mere aktive, så er det en skævvridning, der kommer fra medier og politikere.

    […]

    Seniorforsker og islamolog Garbi Schmidt fra Socialforskningsinstituttet mener, at forskerne i højere grad skal undersøge deres interviewpersoners livssituation i stedet for at fokusere snævert på religiøse spørgsmål.

    “I den offentlige debat lærer vi, at religionen er enormt væsentlig for muslimske indvandrere, og at det vanskeliggør den nationale sammenhængskraft, så derfor er det væsentligt at spørge: hvor central er religionen egentlig?” siger Garbi Schmidt, der også bestrider posten som formand for Forening for Islamforskning.

    “Vi kommer hamrende let til at tale om religion, når vi taler om indvandrere. Vi skal i stedet se på hele livssituationen, hvor folk bor, hvad der sker i skolerne, hele deres sociale situation,” siger Garbi Schmidt, der
    mener, at man ved at forske i forskelligheder, såsom religiøsitet, forbigår de kulturmøder og de fællesskaber,
    der også findes.

    

    24. september 2007

    Religionshistoriker: “Konvertitterne er meget optaget af at være rigtige muslimer.”

    Havde unge danskere i stor stil meldt sig ind i Indre Mission, så havde forskere næppe fortalt at de ikke var rabiate, men blot “meget optaget af at være rigtige” kristne. Desuagtet, så rækker apologien som en skrædder i helvedet… Fra Teenagere vælger islam.

    “Islam har fået rigtig godt fat i danske unge. Omkring hver tredje dansker, der i dag konverterer til islam, er mellem 14 og 19 år. Og omkring 80 procent af de danskere, der skifter fra kristendom til islam, gør det, før de fylder 30 år.

    Det viser resultatet af en spørgeskemaundersøgelse med 178 konvertitter, der kommer i en ny bog, ‘Nye Muslimer i Danmark’, som udkommer i oktober.

    […]

    »Konvertitterne er meget optaget af at være rigtige muslimer. I at overholde alle ritualer og vide, hvad der er haram og halal (forbudt og tilladt, red.),« siger hun. Forskernes undersøgelser viser, at 80 procent af konvertitterne beder dagligt. Seks ud af ti overholder reglen om at bede fem gange dagligt.

    De to forfattere understreger, at det – ligesom for etniske muslimer – kun er et mindretal af konvertitterne, der bliver rabiate.

    At dele verden op i haram og halal, og leve på basis af regler skrevet for 13-1400 år siden er for mig at se rabiat. Meet Rasmus aka Salah El-Din, Dansk konvertit: »De utro skal stenes«.

    “Er demokratiet så uforeneligt med islam?

    »Ja, i den forstand, at i et demokrati kan lovene hele tiden laves om. I en islamisk stat er lovene bestemt af gud.«

    Hvad så, hvis folk er uenige i disse love?

    »Både jøder og kristne skal kunne bo og arbejde i staten, men de skal respektere lovene.«

    Hvad, hvis nogle folk bliver uenige med kaliffen og sviner profeten til?

    »Så vil de blive smidt i fængsel.«

    Og hvis nogen tegner profeten på en nedladende måde?

    »Det vil højst sandsynlig føre til piskeslag. Man kan ikke svine den person til, som hele staten bygger på.«

    Skal utro kvinder stenes i den islamiske stat?

    »Ja. Men kun hvis tre troværdige vidner har set det. For det er vigtigt at forstå, at man ikke ryger i helvede, hvis man er blevet stenet. Hver sten renser ens liv efter døden. Det er hele pointen.«

    […]

    Skal bøsser straffes i en islamisk stat?

    »Det vil jeg tro. Med fængsel måske.«

    Går du ind for at dræbe jøder?

    »Der står i koranen, at man skal dræbe jøder, hvor end man finder dem. Men det er kun jøderne i Palæstina. Ikke jøder i andre lande. Koranen siger, at man skal føre hellig krig, hvis et muslimsk land bliver angrebet. Det er netop sket i Israel.«

    Mener du så også, at man burde føre hellig krig mod de allierede i Irak?

    »Ja.«

    […]

    Har du selv overvejet det?

    »Ja, det har jeg overvejet flere gange.«

    […]

    Må man godt slå sig selv ihjel i en højere sags tjeneste?

    »Selvmord er som udgangspunkt dybt forkert. Men ifølge koranen kan det være lovligt, hvis man ikke har andre muligheder, og det ikke går ud over civile.«”

  • 24/9-07 Nyhedsavisen – Rasmus er klar til hellige krig for islam.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper