10. juni 2021

Rune Selsing hudfletter lektoralt studie i racisme: “… en antagelse, der er identisk med konklusionen.”

Michael Nebeling Petersen og Mons Bissenbakker er aktivister, og det må de for min skyld godt være. Det ville bare være rart, hvis de ikke brugte mine skattekroner til den absurde Islam/terror-apologi. Velskrevet kronik i Berlingske af Rune Selsing – Sådan når to pseudoforskere frem til, at moralsk afstandtagen til terror er racisme (kræver login).

“… lad mig denne gang fremhæve to lektorer, Michael Nebeling Petersen og Mons Bissenbakker.

For et par år siden udgav de artiklen, ‘Sorgens hvide telt: Racialiserede betingelser for offentlig sorg i Danmark’. Med en påstand om danskernes racisme konkluderede de to forfattere, at muslimers sorg ikke bliver anerkendt som sorg, fordi ‘hvide liv opfattes som begrædelige på bekostning af ikkehvide liv’. Som bevisførelse bruger forskerne terrorsagen fra 2015, hvor der ved terroristen Omar El-Husseins drabssted blev efterladt blomster, hvilket blev skarpt fordømt af danske politikere. …

Hvad har det med racisme og Omar El-Hussein at gøre? Jo, ifølge forfatterne har ‘kritisk raceteori, sort teori, og antiracistisk aktivisme vist, at forskellen mellem begrædelige og ikke-begrædelige liv har en stærk sammenhæng med racisme’. Kort sagt deler racismen mennesker op i dem, det er værd at sørge over, og dem, det ikke er. …

Men hvordan springer forfatterne fra den islamistiske terrorist til race og hvidhed? Her henviser de til en tysk professor, der har konkluderet, at religiøse forskelle er blevet til ‘racialiserede markører’ – altså at forskellene bunder i race. I en dansk kontekst betyder det, at vi har ‘racialiserede muslimer’ over for ‘racialiserede danskere’ med ‘hvide privilegier’. …

Hvad er den videnskabelige metode i artiklen? Det er en diskursanalyse, hvor en konkret begivenhed bliver tolket igennem en teori om hvidhed og racisme. Der er ingen mulighed for at nå en anden konklusion. Danskernes fordømmelse af blomsterne handler om racisme og ikke om terroristens handlinger. De aggressive, ‘Allahu Akbar’-råbende blomsterfjernere er ikke antisemitiske islamister, men sørgende muslimer, der reagerer på danskerne racistiske hvidhed. Fortolkningerne følger alene af teorien, som er givet i begyndelsen af artiklen. Her antog de to forskere eksistensen af racistiske strukturer, der gør at ikkehvide muslimske liv bliver opfattet som nogen, der ikke er værd at sørge over. Altså en antagelse, der er identisk med konklusionen. Som det så ofte gælder for pseudoforskning antager artiklen simpelthen, hvad den vil bevise.

Når forskerne i den gennemgåede artikel sætter sig for at ‘undersøge’ sorgen over henholdsvis terroristen og hans ofre, har de på forhånd etableret, at det skyldes racisme. Det er ikke tilvejebringelse af (ny) viden, men ideologi baseret på en fordom. Det er netop symptomatisk for den identitetspolitiske forskning. Feminisme, postkolonialisme, intersektionalisme, diversitet, hvidhedstudier osv. er ikke forskningsfelter. Det er ideologier. Konklusionerne er givet på forhånd. Der er intet videnskabeligt forsøg på at efterprøve, om det ekstreme verdensbillede er sandt.

Det er ikke disse forskeres skyld. De er blot aktivister. Svigtet kommer fra universitetet som institution.”

(Collage: Omar El-Hussein, skuddræbt af politiet på Svanevej, Nørrebro, 15. februar 2015)



14. marts 2020

Kulturmarxister til forsker, der advarer om faldende fertilitet: Skal det nødvendigvis være ‘hvide børn’

Politiken kalder Mons Bissebakker, Lene Myong og Michael Nebeling for forskere, men de er vel mere aktivister, og et lektorat på Københavns Universitets ‘Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed’ borger ikke for andet end kulturmarxisme. I læserbrevet herunder kritiserer de professor Niels Erik Skakkebæk, der argumenterer for at de lave fertilitetsrater vi har i Danmark og de industrialiserede lande udgør ‘en eksistentiel trussel’.

Det støder trioen, da det indikerer at Danmarks eksistens ikke kan baseres på ikke-vestlig masseindvandring. At den danske egenart ikke kan baseres på indvandring fra Afrika og Mellemøsten… Fra Politiken.dk – Forskere kritiserer kollegaer: Er det kun hvide børn, der kan sikre samfundets overlevelse? (kræver login).

Før man beskriver faldende fertilitetsrater som en trussel mod vores samfunds eksistens, skylder man også at forholde sig til migration.

I et stort opsat interview (Politiken, 23. februar) optegner professorerne Ayo Wahlberg og Niels Erik Skakkebæk en dystopisk fremtid præget af faldende fertilitetsrater i industrialiserede lande. I alarmerende vendinger beskrives det som en eksistentiel trussel, som både civilsamfund og politikere må konfrontere sig med. Forskerne understreger, at de ‘ikke har personlige eller politiske holdninger til hverken indvandring til lande, der mangler arbejdsduelige hænder, eller de forandringer, der sker i samfundene som følge af lav fertilitet’.”



3. april 2014

P1 om ’strukturel racisme – Mehmet Ümit Necef om ’statistisk diskrimination’ og ‘velfortjent dårligt ry’

Onsdagens P1-stikprøve ville være en marxistisk overdosis for enhver højreorienteret blogger, og jeg holdt ikke længe. Emnet var Kald racisme for racisme, og så fik den fuld skrue med muslimer i offerrollen, sekunderet af forskeraktivisterne Mons Bissenbakker og Mathias Danbolt. På Facebook associerer de sig med grupper såsom ‘Refugees Welcome, Danmark’, ‘Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge’, ‘Irakerne i Kirken’, ‘Bedsteforældre for Asyl’, ‘Ingen människa är illegal’ og alskens queergrupper. Nuff said.

(Mons Bissenbakker på Facebook)

Mehmet Ümit Necef stiller de helt rigtige spørgsmål i Politiken, men konklusionen er noget vag – Kan diskrimination bygge på statistik og rationalitet?

“I den internationale forskning findes en teori, der ikke på forhånd afviser, at diskrimination kan være rationel. Den kaldes ’statistisk diskrimination’. Her skelner man mellem to hovedformer for diskrimination: fordomsdiskrimination og statistisk diskrimination.

Nogle eksempler kan illustrere forskellen: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkere, fordi han ikke kan lide dem. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med. … Her har vi et eksempel på en diskrimination, der er motiveret af negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper over for en bestemt gruppe mennesker.

Lad os tage et andet eksempel: For nogle år siden hævede danske forsikringsselskaber forsikringsprisen for unge mandlige bilister. Selskabernes begrundelse var, at det statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har større tendens til at blive involveret i ulykker. Det betyder, at også unge mænd, som kører forsigtigt og uden ulykker, straffes på pengepungen. De tilhører nemlig en køns- og aldersmæssig kategori, der har en højere ulykkesstatistik og for så vidt har et dårligt, men velfortjent ry.

Også det er et eksempel på forskelsbehandling. Men her bygger det ikke på uberettigede og irrationelle fordomme over for gruppen af yngre mænd, men på statistisk viden om en gruppes ‘negative’ karakteristika.

Den vigtigste forskel på de to former for diskrimination er motivationen. Adfærden, der kendetegner henholdsvis fordomsdiskriminationen og den statistiske diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationen er forskellig. Mens den første er udtryk for fordomme, er den anden en form for ‘optimerende opførsel’.

I udlejningssager kan man kalde det ‘forsigtig opførsel’. Udlejeren turde ikke tage chancen med en udlænding. … Udlejerne vil normalt gå op i at finde folk, der ikke skaber problemer. Vanskelighederne ved at opnå information om den enkelte boligsøgende vil få udlejerne til at praktisere statistisk diskrimination. Det betyder, at et individ bedømmes ud fra de gennemsnitlige karakteristika for den gruppe, han antages at tilhøre. …

Når man på det teoretiske plan skelner mellem de to former, har det også en politisk gevinst. Man kan bedre bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke over for den fordomsbestemte diskrimination, men sandsynligvis ikke over for den statistiske.

Det er vanskeligere at overbevise dem, der bruger statistisk diskrimination om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoden.Det er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side et velfortjent dårligt ry og på den anden side en fordom.

Karakteristika som race og etnicitet hænger i en del tilfælde og af historiske grunde sammen med potentialet for at skabe en række problemer for udlejere og andre involverede i en transaktion. Denne sammenhæng er netop den fundamentale grund til, at statistisk diskrimination praktiseres.

Ellers kan man ikke forklare, hvorfor så mange udlejere, hvis primære formål højst sandsynligt er at gå ind i en problemfri udlejning, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, benytter sig af statistisk diskrimination.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper