10. februar 2021

Mens MSM hetzede ‘Putins marionet’, bekæmpede Trump etablering af russisk rørledning i Østersøen

Fredag kunne man høre mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kommentere menneskerettighederne i islamiske oliestater, og specifikt nævnte han Saudi-Arabiens mord på Jamal Khashoggi, der forargede ‘amerikanerne, bortset fra Trump-regeringen’. Der var dog håb igen, præsident Joe Biden ville nu sætte hårdt mod hårdt.

Der er ingen dansk vinkel på Khashoggi-drabet, og i forhold til menneskerettigheder vil det nok være mere relevant at diskutere Ruslands fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. For os der husker de mange spekulative ‘Russian collusion’-historier i massemedierne, er det påfaldende så kritisk Trump var overfor Putins planer om at bygge olierørledninger til Vesten – de såkaldte Nord Stream 1 og 2.

Knud Brix rullede forleden historien ud i podcasten Genstart, med hjælp fra tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard. Det er artige ager. I 2011 drak Lars Løkke Rasmussen fadøl med Putin i Tivoli, og Lidegaard erkender, at han var naiv, da han have ministeransvaret i 2014-15. Selvom Clinton/Biden kaldte Trump for ‘Putins marionetdukke’, så modarbejdede Trump stædigt Ruslands geopolitiske tiltag. Trump ville sanktionere europæiske virksomheder, der hjalp Putin med rørledningen, og Putin fejrer nu Bidens sejr med genoptagelse af Nord Stream 2.

En masse debat om et marginalt emne, serveres med en kindhest til Trump. Omvendt er der ingen videre kritik af danske politikere, der trodsede Trumps advarsler om Putins Rusland i et større geopolitisk spil, der har direkte relevans til Danmark. Ja, faktisk tærskede medierne langhalm på Trumps postulerede venskab med Putin.

Her lidt fra udsendelsens afslutning.

Knud Brix, DR: Donald Trump er igennem hele sin præsidentperiode rasende over Nord Stream 2. På et NATO-topmøde i 2018 angriber han Tyskland. Han anklager uden blussel Angela Merkel for at gøre sig til Putins gidsel, og helt afhængig af russisk gas. … Diskussionen kulminerer i 2019.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister: Det næste kapitel er jo ret vildt. For her siger Donald Trump, på bedste Trump-manér – ‘Prøv lige at høre, jeg er sådan set ligeglad hvad vi er enige eller uenige om’, ‘Jeg kommer til at straffe alle de europæiske virksomheder, som på den ene eller anden måde indgår i det her projekt’ – ‘Dem straffer vi økonomisk’.

Knud Brix: Hvorfor har han så meget imod gasledningen?

Martin Lidegaard: USA har to interesser her. Det ene er man vil stække Rusland sikkerhedspolitisk. Men det andet er, at der er en kæmpe kommerciel interesse fra USAs side, fordi man gerne vil sælge sin egen gas til Europa. … De har flere motiver. …

Knud Brix: Du er vel enig med Trump i målet. Er han så ikke bare effektiv?

Martin Lidegaard: Man er nødt til at skille tingene ad. Jeg er sådan set enige med USA i, at det har været åndsvagt af Tyskland at bygge den her ledning på nuværende tidspunkt. Men det står også klart, at man ikke kan have en situation, hvor et land påtvinger andre sin udenrigspolitik, med økonomisk straf, hvis ikke de makker ret. Det er ikke den form for samarbejde, man skal have med allierede.

Knud Brix: Det her fører jo sådan set til at byggeriet blev udskudt, og sat i stå. … Det var jo også det du gerne ville. … Midt i januar genoptages byggeriet af Nord Stream 2 pludselig, efter mere end et års pause… Den bratte genstart af gasledningen, falder sammen med at Trump forlader Det Hvide Hus. Tror du at det er tilfældigt at byggeriet genoptages dage efter at Trump er ude af kontoret?

Martin Lidegaard: Jeg er helt overbevist om, at når man nu er gået i gang med at færdiggøre Nord Stream 2, så er det fordi man antager, at Biden-administrationen ikke vil fortsætte Trumps sanktioner. Det er ikke noget vi ved – det er noget, som de antager. Vi ved faktisk ikke hvor Biden står i det her. … Det var næsten ubærligt, at man ikke brugte Nord Stream 2 til at stille krav, og presse russerne mere end man gjorde. Nu kommer Nord Stream 2, og så er det bare om at være på mærkerne, og sørge for at at russerne ikke udnytter det til noget som helst, som ikke er i vores interesse.

(Genstart, En giftig gasledning, DR.dk, 4. februar 2021)

MSM

‘Trumps handelsminister tjener millioner på at sejle gas gennem Øresund for Putins inderkreds’ (Politiken, 6. november 2017)

‘Putins kok stegte valgflæsk for Trump’, Jyllands-Posten, 18. februar 2018)

‘Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham’ (Michael Bjerre, Berlingske, 28. januar 2021)

(Nord Stream 2-rørlinje; Foto: Euractiv)



18. september 2020

TDS: Politiken mener historisk fredsaftale er ‘en skændsel’ – DR-ekspert: “.. en misvisende betegnelse”

Der er mange måder at lave valgprognoser på, og at spørge 1000+ gennemsnitlige er den gængse. Professor Helmut Norpoth har udviklet en såkaldt ‘primary model’, der tager udgangspunkt i primærvalgene: ‘Real electoral contests’, hvor stemmerne er talt og lagt sammen. Han spåede Trump vandt i 2016, og giver ham 91 procent chance for genvalg. Og det er altså før de direkte tv-dueller.

Det bliver næppe udenrigspolitik der får Trump genvalgt, og det ville nok heller ikke ske, hvis danskerne havde noget at sige. Selv når Trump lander en historisk fredsaftale, så er antipatien umiskendelig, Hverken Politiken eller DR tog den historiske fredsaftale mellem Israel og Emiraterne særligt pænt, og man venter næsten på MSM-overskriften: ‘Ekspert: Krigeriske Trump er pissedårlig til at lave krig’. Her citeret fra DR.dk.

“Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale. Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

… Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en ‘fredsaftale’ – blandt andre af USA’s præsident Trump – er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

– Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.”

(Politiken-leder af Christian Jensen, 14. september 2020: Israel-aftalen er en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Citater

From 1948 onward, the Arab states have tried repeatedly to annihilate Israel. Every time, their efforts met with resounding failure, but this only served to fuel Muslim anger against Israel and Jewish people. Except for Turkey, no Muslim country had diplomatic relations with Israel, allowed its citizens to visit Israel or the import of Israeli goods. Israel and its people were beyond the pale.” (Mohammed M. Kamal, Jerusalem Post, 2012)

“På Demokraternes netop afholdt konvent omtalte Barack Obama Trump som en doven, medieliderlig tumpe, der er komplet uegnet til sit embede, hvilket meget godt dækker den statsautoriserede danske holdning til præsidenten. Ikke desto mindre kan Trump gå til valg på ryggen af en række markante politiske sejre og indfriede valgløfter. Inden coronakrisen havde han gennem en række skattereformer og afbureaukratiseringer skabt den stærkeste økonomiske vækst siden 1945, den højeste beskæftigelse nogensinde for sorte amerikanere og latinoer, en disponibel lønfremgang for en gennemsnitsfamilie på 3.000 USD om året. Den illegale indvandring er minimeret, de væbnede styrker oprustet, oversøiske gidsler er hentet hjem. En række islamiske topterrorister er likvideret, og en flot samarbejdsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater har Trump også fået gennemført. 12 coronavacciner er i udvikling i USA alene.” (Asger Aamund, Berlingske, 7. september 2020)

“På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller. Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale… Vi andre kan glæde os, skønt ‘Abraham Accord’ er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.” (Michael Dyrby, BT-leder, 16. september 2020)

“President Trump has now edged to a one-point lead over Democratic nominee Joe Biden in the latest Rasmussen Reports’ weekly White House Watch survey. While statistically insignificant, it’s the first time Trump has been ahead. … The race has narrowed over the past two weeks. Biden had a two-point lead last week, but that survey also marked the first time Trump had edged above 45% over the past two-and-a-half months.” (Rasmussen Reports, 16. September 2020)



13. august 2014

DIIS-forsker Lars Erslev Andersen afviser terrortrussel : “Den globale jihadisme er der ikke rigtig.”

Lars Erslev Andersen er næppe helt så uintelligent som Mr. Chance i Being there fra 1979 (da. Velkommen Mr. Chance), så man må vel gå ud fra, at han som andre forskere i lignende stillinger har ideologiske blokeringer. Flere muslimer i vestlige storbyer, vil give flere potentielle jihadister – sværere er regnestykket i virkeligheden ikke. Fra Weekendavisen – Efter Syrien (17. juli 2014; ikke online).

“I følge PETs Center for Terroranalyse (CTA) er terrortruslen mod Danmark fortsat alvorlig. Og særlig én udvikling vækker bekymring: det stigende antal danske, militante islamister, der kæmper i Syrien og Irak. I et notat fra d. 26. juni konkluderer PET, at antallet af danske udrejste nu har oversteget 100, og at mindst 15 har mistet livet.

Det store spørgsmål er, hvad disse veteraner mon finder på, når de vender hjem. Vil de lægge deres militante fortid på hylden? Eller vil de i stedet kaste sig over terrorplaner mod vestlige mål? Ifølge CTA bør man være særdeles bekymret for, at nogle vælger det sidste.

… seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen, der forsker i global terrorisme, maner til besindighed: ‘Min vurdering er, at risikoen ikke er så stor. …,’ siger Erslev Andersen.

‘Jeg siger ikke, at der ikke er en risiko, blot at den ikke er så stor. Den er blevet overvurderet. Det tror jeg, at man roligt kan sige,’« siger han. Med den vurdering lægger Lars Erslev Andersen sig på linje med den tidligere leder af britisk MI6, Sir Richard Dearlove, der i sidste uge udtalte, at Vesten i dag kun er ‘marginalt påvirket’ af islamistisk ekstremisme, og at truslen fra ISIS og vestlige kombattanter i Mellemøsten generelt er blæst ud af proportion.

I den seneste rapport om den europæiske terrorsituation fra Europol er truslen fra de hjemvendte, såkaldt foreign fighters, ellers fremhævet som en særlig alarmerende udvikling. Her frygter man, at truslen kan stige eksponentielt, og at Syrien og Irak vil kunne udklække nye generationer af terrorister, som man så det i Afghanistan og Pakistan i 1990erne. Men Lars Erslev Andersen mener ikke, at man kan sammenligne de to.

Det, der adskiller dem, der tog til træningslejre i 1990erne, fra dem, der tager til Syrien i dag, var en psykisk træning, en oplæring, en ideologisk skoling og en kontakt, der blev opretholdt, da de vendte tilbage. Så der var nok en ubehagelig trussel dengang. Sådan er det ikke med dem, der tager til Syrien. … det er korrekt, at nogle måske har fået en træning og lært noget, de kan bruge. Men mange andre kommer måske hjem og har fået en lærestreg. …,’ siger han. …

Erslev vurderer, at truslen fra global jihad er på retur: ‘Den globale jihadisme er der ikke rigtig. Der er ingen tvivl om, at de, der stadig taler for en global jihad, de har USA som fjende og abonnerer på helt samme ideologi, som Osama bin Laden lagde frem. På det ideologiske plan er der nok ikke nogen markant forskel. Spørgsmålet er, om de har ressourcer og kapacitet til at fuldføre det. Og der kan vi se, at al-Qaeda er forkrøblede og svækkede.’ …

‘De udtaler en klar global dagsorden. Men den kan de ikke realisere på nuværende tidspunkt, da de har travlt med at etablere sig territorialt i Irak. De har ikke på nuværende tidspunkt samme infrastruktur, som al-Qaeda havde i Afghanistan,’ siger han. I antologien Terrorisme og trusselsvurderinger, der er udgivet af DIIS tidligere i år, konkluderer Erslev Andersens DIIS-kollega, terrorforsker Manni Crone, tilsvarende: ‘Alt tyder dog på, at den voldelige islamistiske ekstremisme i dag er svækket, og at den islamistiske bølge har toppet.‘.”

(Peter Sellers som Mr. Chance i Being there, 1979)



19. juli 2014

Erslev Andersen: Israel har interesse i Hamas-krig, ønsker ikke en ‘liberal demokratisk’ etstatsløsning

I gårsdagens Deadline, havde Nynne Bjerre Christensen inviteret Politikens Marcus Rubin og DIIS’ Lars Erslev Andersen til at give en aktuel analyse af Israel/palæstina-konflikten. Det blev ringere end man kunne frygte, og var reelt en grov motivanalyse af konfliktens ene part, med Hamas på ideologisk frihjul.

Delvis transskription af indslagene.

Nynne Bjerre Christensen, Deadline: Fortæl mig Marcus Rubin, du er Politikens Mellemøstkorrespondent. Har Israel en interesse i at udradere Hamas fuldt ud og helt i forbindelse med sådan en landoffensiv?

Marcus Rubin, Politiken: Nej, det tror jeg ikke…

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Vil denne her offensiv lykkedes for israelerne?

Lars Erslev Andersen: Det kan man sige med temmelig stor sandsynlighed, det vil den ikke. … Man kan ikke løse den her problemstilling med militær magt. … Man kan måske få smadret en del ting, man kan få smadret nogle raketter, man kan få fyldt nogle tunneler ud, man kan få dræbt nogle Hamas-ledere, ja. Og når man har gjort det, så kan man få en våbenhvile, og så kan man se tilbage på enorme ødelæggelser og mange døde. Og så varer der ligeså lang tid til den bliver brudt, og så er vi tilbage. Og det er jo det mønster vi har set desværre, så hele den her forestilling om, at man kan gå ind og destruere terrornetværket, eller infrastrukturen som de kalder det, det kan man ikke. Man bliver nødt til at tage nogle andre midler i hånde, og det er jo politiske.

Nynne Bjerre Christensen: Men hvad siger du til Marcus Rubins lidt kyniske analyse af, at Hamas og Israel jo egentligt står meget godt til hinanden, og begge parter kan have en interesse i at holde konflikten i kog.

Lars Erslev Andersen: Jeg er meget enig i, at Israel kan have en interesse i at have en lavintencitetskonflikt… fordi der er ingen interesse for en tostats- eller en etstatsløsning. Så lang tid der ikke er det i Israel, jamen, så er den situation jo sådan set den. … Med hensyn til en etstatsløsning, så er der jo mange unge palæstinensere, som er utilfreds med både Fatah-ledelsen og Hamas, som ikke tror på alle de der projekter, som siger, at den eneste vej frem er en stat, to nationer, lige rettigheder. Det er uspiseligt for Israel, fordi det vil jo betyde, at jøderne vil kunne komme i mindretal ad åre. Og dermed mister Israel jo altså identiteten som jødisk stat.

Nynne Bjerre Christensen: Det betyder i princippet, at man giver palæstinenserne et israelsk pas.

Lars Erslev Andersen: Ja, og at man lader israelerne stå for driften af staten, og hermed også curriculum i skoler, men selvfølgelig under lige rettigheder.

Nynne Bjerre Christensen: – og åbner parlamentet selvfølgelig også for alle der vil blive valgt ind.

Lars Erslev Andersen: – Lige præcis. En liberal demokratisk stat.

[…]

Lars Erslev Andersen: … Jeg håber da ikke det er udsigtsløst, men det forudsætter jo, at an er villige til at lade være med at se igennem fingre med at folkeretten systematisk bliver overtrådt, hver evig eneste dag. Det betyder at det internationale samfund, herunder USA, skulle gå ind og sige, at det her er faktisk uacceptabelt. At Israel gør det, det kan man forstå så lang tid de har en accept til at gøre det. At det internationale samfund og USA tillader det, det er meget vanskeligere at forstå. Der skal vi nok til at forstå amerikansk indenrigspolitik, og den slags.Blokaden af Gaza-befolkningen er også ulovligt. Så lad os da få nogle vare ind, så folk får noget mad. Det skete ikke.

Nynne Bjerre Christensen: Lars Erslev Andersen. Du siger at nøglen til det her ligger i USA… og så er vi tilbage til den magtfulde jødiske lobby i amerikansk politik osv. …

Lars Erslev Andersen: Løsningen ligger i amerikansk indenrigspolitik.

(Deadline, DR2, 18. juli 2014: ‘Har Israel en interesse i at udrydde Hamas’)



10. april 2014

Bonnichsen om syge Akkari, der fodrer ‘kollektive fordomme’ om ‘agtværdige imamer’, såsom Abu Laban

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[…]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig.

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[…]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende.

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det?

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[…]

Hans Jørgen Bonnichsen: Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.



18. juli 2012

Terrorister i ‘defensiven’ sender medier og akademikere på offensiv i kulturkampen

Intet burde overraske længere når det drejer sig om mediers og akademiske eksperters higen efter apologi for alt vedrørende islam. Alligevel rystes man når man ser hvor nonchalant der drages dulmende konklusioner på det tyndeste grundlag. Konklusioner med konsekvenser for ens egen og ens børns fremtid. Fra programomtalen til et indslag på P1.

“Når debatten om bekæmpelse af ekstreme islamister går højt i Vesten, bliver det ofte fremført, at grupper som Al-Qaeda ønsker at overtage verdensherredømmet, og underlægge alle mennesker sharia-lov. Men det stemmer ikke overens med sandheden. Amerikanske forskere fra Arizona State University har analyseret 2000 propagandaskifter, publiceret af fundamentalistiske islamister i årene 1998 til 2011.

Konklusionen er, at ekstremisterne prædiker om at udholde lidelse og kæmpe mod fremmede, der på uretfærdig vis undertrykker mænd, kvinder og børn. … Den danske terrorforsker Lars Erslev Andersen… mener, at fejlopfattelsen skyldes en kobling mellem værdier og krigen mod terror.

– Man har ideologisk overbygget krigen mod terror med en bestemt fortolkning af islam. Og, man [dvs. bl. a. os, LFPC ] kan så spille det kort ind i andre debatter om for eksempel indvandrere og ytringsfrihed.”

(P1 Morgen, 14. juli 2012: Ekstreme islamister ønsker ikke verdensherredømme)

Hullerne og de ureflekterede antagelser i det pågældende studium How Islamist Extremists Quote the Qur’an er iøjnefaldende for enhver med det absolut spinkleste faglige grundlag. Det nævnes ikke at alle fire store sunni-retsskoler har islams verdensherredømme som mål, og at det der eufemiserende kaldes ‘terrorisme’ kun er én fremgangsmåde henimod dette. Der skelnes ikke mellem såkaldt offensiv eller defensiv jihad. Og muslimsk retorik, her velkendt offerretorik, fortolkes ud fra vestlige begreber.

Forfatterne ‘overraskes’ således over at det såkaldte sværdvers (9:5) i Koranen kun nævnes sjældent af terrorister. Forklaringen er enkel nok: Kun en kalif kan iværksætte offensiv jihad. Således hedder det i Shafi’i-retsskolens udlægning:

@O9.8: The Objectives of Jihad
The caliph (o25) makes war upon Jews, Christians, and Zoroastrians (N: provided he has first invited them to enter Islam in faith and practice, and if they will not, then invited them to enter the social order of Islam by paying the non-Muslim poll tax (jizya, def: o11.4) -which is the significance of their paying it, not the money itself-while remaining in their ancestral religions) (O: and the war continues) until they become Muslim or else pay the non-Muslim poll tax (O: in accordance with the word of Allah Most High, [Reliance of the Traveller, vejledning for Shafi’i-retsskolen]

I hans fravær må terrorister legitimere sig som værende i defensiven. Defensiv jihad er en forpligtelse der påhviler den enkelte muslim når islam opfattes som under angreb. Forskerne ved Arizona State University antager ureflekteret at der er tale om rationelle klagepunkter der kan imødegås med argumenter i en sober debat, eller evt. ved at vi opfører os som gentlemen og modererer vores adfærd:

“Given that extremist arguments are really about victimage and deliverance, one means of counteracting them is to address claims of victimage. Of course, where these claims are true, they should be acknowledged and addressed. Otherwise, when claims of harm are demonstrably false, they can possibly be disputed factually.”

Dvs. de overvejer ikke muligheden af at offerrollen udspringer af herrefolksfølelse: At alt der står i vejen for islams udbredelse er aggression i deres øjne, som Raymond Ibrahim så rigtigt pointerer i en analyse.

For radicals in al Qaeda, the dichotomy between ‘freedom’ and ‘oppression’ is wholly founded on whether sharia law is made supreme in the world; that is, whether every single man, woman, and child — both Muslim and non-Muslim — lives under the mandates of Islamic law. If they do, they are considered ‘free’; if not, as the case is today, the mass of humanity is considered to be ‘oppressed.’

Osama bin Laden himself makes this clear in one of his more arcane documents written for Muslim eyes only: “Muslims and especially the learned amongst them, should spread sharia law to the world — that and nothing else. Not [secular] laws under the ‘umbrella of justice, morality, and rights’ as understood by the masses. No, the sharia of Islam is the foundation. … For practically everything valued by the immoral West is condemned under sharia law… . As for [the concept of] oppression, the only oppression is to forsake them [Americans] in their infidelities, and not launch a jihad against them till they submit to the faith — as the Prophet did with them.

Bemærk at Raymond Ibrahim – der tilfældigvis også har udgivet en bog med analyse af al-Qaedas egen retorik – her har fundet hvad forskerne på Arizona State University ikke har kunnet finde: En snørklet, men bramfri erklæring fra Osama bin Ladens side om en erobringskrig mod amerikanerne, for at befri dem fra deres ‘undertrykkelse’, dvs. frihed for islam.

På Arizona State University antager man at ‘uretfærdighed’ og ‘undertrykkelse’ er størrelser med samme legitimitet som i Vesten, i stedet for at være passivt-aggressive markeringer i forhold til os. Og medier og akademikere kaster sig begærligt, og sigende, over budskabet.

Oploadet Kl. 15:36 af Lars Findsen På Crack — Direkte link5 kommentarer


25. maj 2008

Anti-terrorkampen virker / Naturkatastrofe underminerer Kinas kommunistiske parti

To på hinanden følgende indslag fra fredagens Orientering der skriger på alternative analyser. Først beretningen om en canadisk rapport som modsat andre fastslår, at islamisk terrorisme er på retur…

  • 23/5-08 Orientering, P1 – Misvisende terrorstatistik (Kirsten Larsen).
  • A: Terrordrab i Irak og Afghanistan er krigshandlinger, og skal derfor ikke medtages.
    B: Islamisk terrorisme er hermed på retur
    Ergo: Muslimerne bifalder ikke terror (islam er fred).

    Dernæst en historie om hvorledes jordskælvskatastrofen i Kina flytter magt fra landets kommunistiske parti.

  • 23/5-08 Orientering, P1 – Kinas politiske virkelighed (Peter Harmsen).
  • Thomas Buch-Andersen, intro: “Denne forsigtige åbning for ukontrollerede aktiviteter på græsrodsniveau er et nyt fænomen i Kina, og måske et første skridt i retning af at udvikle et civilsamfund som hverken er afhængig af staten eller af markedskræfter.”

    Apropos.

  • Link: The Religion of Peace.
  • 19/5-08 BBC – Row over Denmark court veil ban (Thomas Buch-Andersen, BBC News, Copenhagen).
  • 

    10. januar 2008

    Nu forsker man i ‘radikalisering’…

    Hvor det på samfundsvidenskabelige institutter i årtier har været et karrierefremmende træk at granske i højreradikale bevægelser og nationalisme som begreb, så er det i dag – trods det forhold at terrortruslen overvejende er islamisk funderet, stort set umuligt at få forskere til at sætte luppen på problemet.

    Nu forsker man i ‘radikalisering’… og så er det jo “svært at definere prototypen på en terrorist”, som terrorforsker Lars Erslev Andersen igår kundgjorde det for Østre Landsret. Den brede pensel dækker helligskrifterne, så at sige.

  • 10/1-08 Urban – En terrorist er en mand…eller en kvinde (ikke et ord om islam).
  • Oploadet Kl. 15:13 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    28. november 2007

    Terrorforsker Lars Erslev Andersen: Terrorister skal guides på rette vej, ikke fængles

    Naivt grænsende til det kriminelle. Lars Erslev Andersen i dagens Jyllandsposten – Kunne Vollsmose-sagen være undgået?

    “Fredag den 23. november blev tre mænd dømt for at planlægge terrorisme.

    To blev idømt 11 års fængsel, mens en skal fire år bag tremmer. Bliver dommene stadfæstet af Højesteret, må det siges at være særdeles hårde straffe for at være i besiddelse af materialer til fremstilling af bomber, TATP, downloading af bombemanualer samt belastende formuleringer.

    Selvom jeg ikke er jurist, tror jeg, det er rigtigt at sige, at havde dette materiale skulle anvendes til et røveri eller anden såkaldt almindelig kriminalitet, ville dommene have været meget mildere. Men de tre blev dømt for at planlægge en terroraktion, og her stiller sagen sig helt anderledes. Så drejer det sig nemlig om statens sikkerhed, og ved anslag eller forsøg på anslag mod denne falder statens hammer hårdt. I hvert fald nogle gange, nemlig når sagen finder sted i en sammenhæng, hvor bekæmpelse af terrorisme er blevet det vigtigste sikkerhedsspørgsmål for staten og samfundet, sådan som situationen er i Danmark i dag i forlængelse af terrorangrebene den 11. september 2001 samt de uhyggelige terroraktioner i Madrid 2004 og London 2005.”

    […]

    I lyset af at risikoen for både at blive dømt og få strenge straffe i dag er meget større end tidligere, når anklagen er relateret til terrorisme, er det et interessant spørgsmål om Vollsmose-sagen kunne have været undgået.

    Vi har nu rettens ord for, at PET’s brug af den civile agent var helt i orden, og at han som vidne ifølge retsformanden og vel også nævningene var et meget troværdigt vidne. Den diskussion skal ikke tages op her. Men uanset hvordan man tolker brugen af den civile agent, er det interessant om hans rolle helt kunne have været begrænset til at være meddeler.

    Lad os prøve et tankeeksperiment: Agenten videregiver informationer til PET, at han har observeret nogle mistænkelige personer, som han har grund til at tro arbejder på at planlægge terrorisme. PET tager informationerne alvorligt, foretager en efterforskning, hvorefter man retter henvendelse til pågældende mistænkelige personer og forklarer dem, at man ved, at de har gang i noget, som kan udvikle sig til noget meget alvorligt, at man holer øje med dem, og at man ikke vil tøve med at gribe ind, dersom de fortsætter med deres forehavende. Dette kaldes en forebyggende eller præventiv samtale. Sandsynligheden for, at de var blevet skræmt og havde opgivet deres planer, er reel, og PET ville med succes have udført sin vigtige opgave, nemlig at forhindre terrorisme i Danmark.

    Hvorfor valgte PET ikke denne strategi?

    Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    25. november 2007

    En lemming har i det mindste skarpe tænder…

    Forleden blev tre islamister dømt for terrorisme, og Politiken har derfor oprettet en brevkasse, hvor læserne kan få svar på spørgsmål på desangående af terrorforsker Lars Erslev Andersen. Thomas Petersen fra Slagelse….

    Thomas Petersen: Ud over at ligge inde med 50 gram TATP, hvad havde de dømte så rent faktisk begået af ulovligheder?

    Er vi nået dertil hvor planer og tanker er strafbare, allerede inden de bliver til handling, og folk dømmes ikke for hvad de gør, men hvad de siger og tænker?

    Hvornår bliver jeg så præventivt beskattet af den million jeg planlægger at tjene?

    En lemming (Lemmus lemmus) har i det mindste skarpe tænder…

    Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper