19. juli 2019

Mikkel Gerken, filosof: “Intuitivt vil mange nok sige, at man skal have en åben debat… Men det er…”

Klimadebatten har forlængst antaget religiøse former, og når en filosof argumenterer for at medier ikke skal give taletid til dissidenter, så ved ma godt hvad klokken er slået. Den bløde totalitarisme sniger sig ind alle steder i disse år, og jo højere løntrin i det offentligt, jo mere velvilligt dyrker man det herskende konsensus. Man kan stemme om den ønskede klimapolitik, men sandhed lader sig ikke altid bestemme ved flertalsafgørelse.

Fra Videnskab.dk – Filosof: Benægtelse af klimavidenskab hører ikke hjemme i landsdækkende medier.

“I de sidste par uger har flere landsdækkende medier givet taletid til et par pensionerede professorer, som hævder, at klimakrisen er overdrevet, og at klimaforskere tager fejl, når de siger, at udledning af drivhusgasser er den primære årsag til den globale opvarmning. …

… En anden, som heller ikke mener, at ufagkyndige, der bestrider videnskabelige fakta, bør optræde i medierne, som om de var klimaeksperter, er Mikkel Gerken, der har en doktorgrad i filosofi og er i gang med et stort forskningsprojekt om videnskabskommunikation. …

I politisk journalistik er det god stil at høre begge sider af en sag. Men videnskab bør ikke behandles ud fra det journalistiske balanceprincip om, at alle synspunkter skal høres på lige vilkår, lyder det fra filosoffen.

‘I værdidebatten er det et vigtigt journalistisk princip, at man hører forskellige synspunkter,’ siger Mikkel Gerken, der er lektor på Syddansk Universitet.

‘Men det er dybt kritisabelt, at medierne også anvender balanceprincippet, når de formidler videnskabelige fakta. På den måde kan de give de ammunition til konspirationsteorier og mistillid til videnskab,’ fortsætter han. …

Dertil kommer, at aktive forskere, som bruger en stor del af deres tid på at forske og undervise, ikke altid har tid til at svare fyldestgørende på den ene forkerte påstand efter den anden, der bliver bragt i medierne.

Intuitivt vil mange nok sige, at man skal have en åben debat, og at alle har ret til at komme til orde, for hvis der bliver sagt noget faktuelt forkert, kan klimaforskere jo bare gendrive det bagefter,’ siger Mikkel Gerken og fortsætter:

Men forskningen på området giver gode grunde til at tro, at sådan en dækning er med til at øge skepsissen over for videnskab. Samtidig er det meget ressourcekrævende for folk, der rent faktisk forsker i det pågældende emne, at de skal bruge deres tid på at modbevise falske påstande i medierne.'”

(August Landmesser nægter at hylde konsensus, Hamborg, form. 13. juni 1936; Se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper