8. november 2013

Røde vælgere mobiliseres med bydelsmødre, stemmebus og kandidater med den rigtige ‘hår- og hudfarve’

Rundt omkring i landet stemmer ‘bydelsmødre’ dørklokker i landets ghettoer for at få stemmeprocenten op, eksempelvis i Gellerup. I Mjølnerparken på Nørrebro går de skridtet videre med en decideret ’stemmebus’, “så man kan komme ned og stemme med det samme”.

Dagbladet Information fortæller, at det er nemmere at få indvandrere til at stemme, hvis de kan stemme på en kandidat med den samme ‘hår- og hudfarve’, og hermed forbliver multikultur en permanent stillingskrig mellem konkurrerende kulturkredse, hvad selvfølgelig ikke bekymrer forskere, der i andre sammenhænge har travlt med at underkende kulturens betydning. Fra I politik som i kærlighed: Vi vælger dem, der ligner os selv.

“Nydanskere stemmer i høj grad på kandidater med samme etniske baggrund som dem selv, og det betyder, at politikere med god kontakt til indvandrermiljøerne har kortere til byrådene, når de stemmeberettigede den 19. november skal vælge medlemmer af landets 98 kommunalbestyrelser.

‘Der er en tendens til, at indvandrere stemmer mere, hvis der er lokale kandidater med deres egen etnicitet, og personer med en anden etnicitet end dansk stemmer med meget, meget, meget stor sandsynlighed i højere grad på folk fra deres egen etniske gruppe,’ fortæller Yosef Bhatti, adjunkt ved statskundskab på Københavns Universitet.

Fænomenet skyldes identifikation og identitetsfølelse, forklarer Yosef Bhatti. At være en del af en etnisk minoritet er en stærk identitetsmarkør, og derfor stemmer nydanskere ofte på politiske kandidater, der har samme etniske baggrund som dem selv.

‘Jeg har en formodning om, at indvandrereffekten er stærkere end f.eks. køns- og alderseffekten, fordi etnicitet er en stærkere identitetsskabende faktor,’ fortæller han. Det gælder altså i kærlighed som i politik: Vi kan bedst lide mennesker, der ligner os selv.

‘Man har mere tillid til dem, der ligner én,’ forklarer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

‘Det er et spørgsmål om tillid. Du har tillid til, at vedkommende ved, hvor skoen trykker og kan varetage dine interesser,’ siger han.

Det kan lyde bekymrende, at hår- og hudfarve har indflydelse på det demokratiske kryds, for burde politik ikke være et spørgsmål om holdninger og ideologi? Men der er ingen grund til bekymring, forsikrer Kasper Møller Hansen – identifikation og politiske holdninger hænger sammen.

[…]

Ifølge professor i statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit kan tendensen til, at nydanskere stemmer på kandidater med deres egen etniske baggrund hjælpe til at løfte den lave valgdeltagelse blandt ikkeetniske danskere. …

‘… Hvis folk har en mulighed for at stemme på én med samme baggrund som dem selv, er det absolut en mobiliserende faktor,’ siger han.”

Oploadet Kl. 08:29 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


12. september 2012

Ugebrevet A4: Danskerne er ikke racister, men diskriminerer kulturer, som vanskeligt lader sig integrere

Man kan ikke bruge sådanne undersøgelser til meget, men det da tankevækkende, at et lille flertal af de adspurgte foretrækker gæstearbejdere der er mørke i huden. En modsatrettet tendens, der indikerer at danskere netop ikke foretrækker folk der ligner dem selv. Danskerne har dårlige erfaringer med Islam og tilvandrede storfamilier fra islamiske lande, og man skal nok være universitetsansat for at se modstanden som en urimelig forsvarsmekanisme. Fra Ugebrevet A4 – Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

“Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet. … Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov. …

“Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.« …

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.”

(Ugebrevet A4, 12. september 2012; se også Tørklædet er et problem)

“Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne.” (Professor Garbi Schmidt)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper