Ekspert i bærende konstruktioner om 11/9: “Der er fuldstændige naturlige forklaringer…”
Apropos på P1 har i denne uge konspirationsteorier om overordnet tema, og i tirsdags var emnet terrorangrebet på USA d. 11. september 2001. Hvor P1 til udsendelserne mandag og onsdag havde gæster i studiet der afviste teorierne (generelt og månelandingen), så havde P1 uvist af hvilken årsag denne gang hidkaldt lektor Niels Harrit – en mand der urokkeligt står bag samme. Baggrunden for dette kan man tænke lang tid over, men telefoninterviewet med hans modpol lektor Kristian Hertz, ekspert i bærende konstruktioner var noget af det skarpeste anti-loonisme jeg har hørt på kanalen.
Birgitte Dalgaard, P1: Kan en stålkonstruktion overhovedet bryde sammen ved en brand?
Kristian Hertz, lektor: Ja, det er jo sådan at man skal dimensionere stålkonstruktioner sådan så at de ikke bryder sammen ved en brand, og det har vi ligefrem et begreb for når vi underviser vores ingeniører i, at gøre. Så det afhænger jo helt af, hvordan befatningen er på stålkonstruktionen og hvordan den er brandbeskyttet.
Birgitte Dalgaard: Hvor høj skal temperaturen være før at stålkonstruktionen begynder at segne, om jeg så må sige?
Kristian Hertz: Det der er afgørende, det er jo hvor varmt stålet bliver, og man kommer ofte noget brandbeskyttelse på i form af noget mineraluld eller noget sprøjtepuds, og der vil temperaturen indenfor stålet jo være væsentligt mindre end den vil ude i brandrummet, så man kan ikke bare tale om hvor høj temperaturen er ude i brandrummet, man skal også tale om hvor længe den har påvirket, og i virkeligheden så betyder det tidsrum hvor den er påvirket, det betyder faktisk mere end den maksimale temperatur ude i brandrummet.
Birgitte Dalgaard: Men hvor høj var temperaturen her ved World Trade Center?
Kristian Hertz: Der er dem der siger, at temperaturen i World Trade Center var nede på 800 grader, så er der også dem der siger, at den var 1300 grader, men hvis man tænker på at det bare er et kontorlandskab, så har jeg lavet en vejledning for Erhvervs- og Byggestyrelsen, altså en vejledning til Bygningsreglementet, som man bruger til at dimensionere kontorlandskaber, bygninger, og hvis man vil lave den fulgte udvikling af brande, og ifølge den kurve der er lavet der, som er lavet ved fuld-skala forsøg, jamen der kan man komme op på 1000-1200 grader i sådan et almindeligt kontorlandskab.
Birgitte Dalgaard: Så det mener du også kan have været i World Trade Center?
Kristian Hertz: Ja, det virker meget sandsynligt, at der har været det.
Birgitte Dalgaard: – og så kan stål smelte!
Kristian Hertz: Stålet behøver slet ikke smelte for at bygningen bryder sammen. Det der sker, er at stålet gradvist bliver blødt, og så vil søjlerne, for eksempel – de vil bøje ud til siden, og så kan de ikke bære deres last. Det er ikke sådan at man skal helt op så det smelter og løber hen ad gulvet, før konstruktionen har udtømt sin bæreevne.
Birgitte Dalgaard: – og der var jo noget om at varmebeskyttelsen ved stålkonstruktionen på World Trade Center ikke var i orden. Er det ikke korrekt?
Kristian Hertz: Ja, jeg har set det i en udsendelse på Discovery, hvor man hævder noget sådan, der har været en retsag om at der manglede noget brandbeskyttelse, og i den udsendelse viste de også nogle endoskop-optagelser af manglende brandbeskyttelse især på de lodder der delte inde midt i World Trade Center, så det forlyder at man har været i færd med at reparere på det, på det tidspunkt hvor angrebet skete.
Birgitte Dalgaard: Men en anden indikation, det er at der var sort røg i World Trade, og sort røg det indikerer, at så har der ikke været så varmt.
Kristian Hertz: Ja, altså et er jo hvor varmt der kan være inde midt, midt på en etage, (men) derfor kan der jo godt være lavere temperaturer i udkanten af den, og der kan man så se sort røg udvikle sig for eksempel. Men igen er det jo også sådan, at den maksimale temperatur 1200-1300 grader slet ikke er nødvendig for at få en stålkonstruktion til at bryde sammen. Altså så hvis man bare har tilstrækkelig lang tid, hos en påvirkning, så kan meget lavere temperaturer også gøre det.
Birgitte Dalgaard: Hvor lang tid taler vi her om?
Kristian Hertz: Det kommer an på hvor høje temperaturerne er, men der er konstruktioner som ikke kan klare 500 grader, hvis det er over et par timer.
Birgitte Dalgaard: Er der andre – er der eksempler på lignende højhuse med stålkonstruktioner der er faldet i brand?
Kristian Hertz: Der er eksempler på masser af stålkonstruktioner der er faldet som følger af brand – nu er der ikke så mange højhuse som lignede World Trade Center, så derfor kan man jo ikke lige henvise til et andet et andet sted på samme måde.
Birgitte Dalgaard: Så det er meget svært at sammenligne i det hele taget?
Kristian Hertz: Ja, det er det jo altid med den slags, men altså det er da fuldstændigt velkendt at stålkonstruktioner og betonkonstruktioner – alle former for konstruktioner, falder sammen som følge af brand, hvis branden er voldsommere end det som de er beregnet til. Og så er det derfor man skal dimensionere sine konstruktioner efter belastningen herfra.
Birgitte Dalgaard: Noget andet som har været meget diskuteret, er den her tid det har taget for bygningerne at falde. Hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med, om der er tale om et frit fald eller ikke fri fald.
Kristian Hertz: Nå ja, der er alle de der konspirationsteorier, (om at) nogle måske har hjulpet konstruktionen med at falde.
Birgitte Dalgaard: Altså, hvis det havde været en bombe der havde ligget under World Trade, så kunne man formode at så ville bygningen falde ved frit fald.
Kristian Hertz: Ja, det der er i det, det er at de her bygninger ikke ser ud som om de falder ved frit fald. Hvis man tager en almindelig sekundviser på et ur og ser på en film hvordan de falder sammen, så kommer man til at sådan et 400 meter højt tårn falder åbentbart sammen på tretten sekunder, og ved frit fald er det på ni sekunder. Så jeg kan ikke rigtigt se at det overhovedet er faldet sammen ved frit fald.
Birgitte Dalgaard: Det har du regnet ud med dine elever?
Kristian Hertz: Det har vi regnet ud med vores elever, som sådan en lille opgave, og vi kommer alle sammen (frem) til, at det altså har taget længere tid end frit fald om at falde sammen.
Birgitte Dalgaard: Men det er jo kun en forskel på fire sekunder, det er jo alligevel enormt hurtigt – det er næsten frit fald.
Kristian Hertz: Orh jov, men fire sekunder, nu skal du jo prøve at finde ud af den acceleration som den falder sammen med, så skal du dividere med det to gange, og så betyder det at det halve af tyngdeaccelerationen.
Birgitte Dalgaard: Så der er altså stor forskel, selvom det i mine ører ikke lyder sådan.
Kristian Hertz: – der er meget stor forskel på det her.
Birgitte Dalgaard: Så det kan slet ikke – man kan slet ikke sammenligne det med frit fald.
Kristian Hertz: Det synes vi ikke umiddelbart efter den film vi har at måle på.
Birgitte Dalgaard: En anden ting det er, at bygningerne jo falder lige ned.
Kristian Hertz: Ja?
Birgitte Dalgaard: Er der noget mærkeligt ved det?
Kristian Hertz: Det er der ikke noget mærkeligt ved. De fleste bygninger ville jo falde lige ned. Så er der dem der siger at en træstamme den vil jo falde til siden, og der er det jo sådan at en træstamme, den er jo massiv, og desværre kan vi jo ikke så tit få lov til at lave massive bygninger – altså pyramiderne var massive, men ellers er de fleste bygninger jo hule, og så falder de ofte, eller så er de mere tilbøjelige til at falde lige ned, end at falde om på siden.
Birgitte Dalgaard: Så man kan altså ikke sammenligne træer og huse?
Kristian Hertz: Man kan ikke sammenligne træer og huse overhovedet.
Birgitte Dalgaard: – fordi det er jo også en anden ting – det er jo den her bygning, som ligger ved siden af de to tårne, den her WTC7, som også faldt syv timer efter de her to bygninger. Der er en af teserne jo, at den blev beskadiget i det sydvestlige hjørne, og hvorfor skulle den så ikke have tippet i stedet for at falde lige ned.
Kristian Hertz: Nå ja, igen – så er det ikke sådan at bare fordi bygningen blev beskadiget et eller andet sted, det har bygningen jo kunnet holde til – den blev stående efter det. Så har der været forskellige brande rundt i den, det kan man se på filmene, i hvert fald de film jeg har set, og så sker der en sammenstyrtning af den på det der sene tidspunkt, hvor den går ned på midten og river så resten med sig, og der falder den lige ned. Nu kan der være mange forklaringer på hvorfor den gør det, men en mulig forklaring, altså uden at jeg iøvrigt kender detaljerne, så kunne en mulig forklaring være at der har været en brand i kælderen, for hvis der kom en brand i kælderen, så ville betonkonstruktionerne dernede blive gennemskåret af revner, og det vil de netop kunne blive hvis man har en meget langvarig brandpåvirkning. Altså beton er et fantastisk materiale, fordi det tager så lang tid for den at blive varm, men der skal ikke mere end 300 grader til, så kan den blive gennemskåret af revner, og det skal der altså meget lang tid til før den bliver. Og vi har netop set en masse af den slags effekter rundt omkring. For eksempel var der et højhus i Kairo som brød sammen i januar 2004, hvor femten mennesker omkom og 45 blev sårede. De var alle sammen evakuerede ud først, men så efter brandvæsenet havde slukket ilden og sådan noget, så var de gået ind for at se om der var noget tilbage af deres hjem, og så fik de huset i hovedet på grund af den her effekt.
Birgitte Dalgaard: – og det kunne også forklare hvorfor der er gået syv timer før…
Kristian Hertz: – Det forklarer netop hvorfor der er gået syv timer, for det ville være fuldstændig efter bogen, hvis den faldt sammen på det tidspunkt.
Birgitte Dalgaard: Så kan vi opsummere, at i dine øjne er der overhovedet ikke noget mærkeligt ved de her bygningers sammenstyrtninger.
Kristian Hertz: Ja, altså vi kan på de ting vi har set indtil nu, der kan vi da sige, at der er fuldstændige naturlige forklaringer på det.