Når emner berører multikulturen som ide hersker der dobbelte standarder i medierne. Modstandere af masseindvandring er kontroversielle når de trækker vejret, tilhængere er først kontroversielle når de roder med brandbomber. Mosbjerg Folkefest ’splitter paradiset’, som Politiken så smukt indrammede problematikken. Tilbage i 1997 udsendte den norske pendant til Dansk Journalistforbund en tjekliste for journalistisk arbejde i det flerkulturelle Norge. Tanker der herhjemme er dybt integrerede i den statsstøttede forening Ansvarlig presse.

Retningslinjerne er selvforklarende, og gør det nemt at forstå hvorfor mediernes dækning af islamkritiske markeringer altid præsenteres med kritikernes øjne, hvorimod artikler om venstrefløjens demonstrationer til forveksling ligner officielle pressemeddelelser. Tænk hvis de danske medier gik tæt på den kommende demonstration imod lukning af Irak-kommissionen. Flere end 7000 har tilkendegivet at de vil deltage i arrangementet, selvom talerrækken er spækket med 9/11-loonier, jødehadere og Schiller-institut-disciple. Niels Harrit på Saxofon…

Fra Norsk Journalistlag – Mangfold eller enfold? – Veiviser for journalistisk arbeid i det flerkulturelle Norge (1997).

“Vær bevisst i språkbruken. Forsøk å finne fram til ord og begreper som gir et korrekt og nyansert bilde av dagens Norge, og som ikke skaper unødige skiller mellom ulike grupper.

Unngå generaliseringer som kan bidra til å forsterke stereotype oppfatninger om innvandrere, flyktninger aller andre med ikke-norsk bakgrunn.

Legg vekt på å formidle mangfoldet i det norske samfunnet ved å trekke inn folk med innvandrerbakgrunn i vanlige saker.

Oppgi ikke en persons religion, kultur, geografiske eller etniske opprinnelse dersom det ikke er klart relevant for saken. Vær spesielt varsom med en slik angivelse i saker som omhandler kriminalitet.

Sjekk fakta og statistikk. Vær særlig forsiktig med tallmateriale som kan bidra til å forsterke negative holdninger til spesielle grupper.

Unnlat ikke å ta opp kritikkverdige forhold der innvandrere er involvert, men unngå å bidra til at hele grupper blir stemplet på grunnlag av enkeltpersoners handlinger.

Oppsøk aktivt kilder blant innvandrere, både i spesifikke innvandrersaker og i andre saker. Forsøk å etablere et kontaktnett blant innvandrere som kan gi større bredde i kildebruken.

Unngå nasjonalistisk retorikk i sportsjournalistikk som kan nøre opp under negative holdninger til folk fra andre land. Gi plass til den rolle utlendinger spiller i norsk idrettsliv.

Unngå ukritisk formidling av rasistiske ytringer. Sjekk informasjon og påstander som kommer fra rasistiske miljøer og innhent fakta og synspunkter som kan korrigere rasistisk propaganda.

Vær bevisst i dekningen av politiske utspill hvor det spilles på fremmedfrykt og fremmedfiendtlighet. Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent å nøre opp under konflikter mellom nordmenn og innvandrere.

Forsøk å formidle hvordan innvandrere opplever diskriminering, rasistiske og fremmedfiendtlige holdninger og hvordan det påvirker deres hverdag.”

(Norsk Journalistlag, 1997; Speisa.com)

Tilbage i november 2010, skrev jeg her på bloggen om de mange Lasermanden II-skyderier. Flere af ofrene havde kriminel baggrund, og selvom mange indvandrere er kriminelle, så virkede det ikke tilfældigt. Sydsvenskan fortæller, at hans søster døde af en overdosis i 1990, og det er politiets teori, at han udviklede et had til kriminelle – noget der bestyrkedes af en dødsliste med navnet på kendt narkohandler.

Peter Mangs er nu sigtet for tre drab og adskillige drabsforsøg, og i den forbindelse har Sydsvenskan lavet en omfattende portrætartikel, der ikke indikerer han havde et racistisk udgangspunkt, men nok nærmere var en opgave for psykiatrien. Fra Misstänkte serieskytten Peter Mangs liv.

“Peter Mangs opererades som liten. Förenklat hade han en sorts slemsäckar innanför skallbenet som befarades kunna trycka på hjärnan om de växte. Kirurgen gick in i skallen från båda sidor via borrhål. Hjärnan visade sig vara något intryckt av slemsäckarna på vardera sidan – vätska tömdes ur, såren syddes ihop.

Mangs kallar det själv för trepanation – något som egentligen är ett helt annat ingrepp. Vid 29 års ålder, i början av 2000-talet skriver han själv på en hemsida att han som liten genomgått en dubbel trepanation för symptomet vattenskalle. Några sådana belägg finns inte i hans sjukjournaler.

[…]

Arbetade ideellt på Stadsmissionen i Malmö under flera år.

– Han serverade mat och var lite kurator åt dem som gick där, säger en vän. Han tyckte det var skönt att vara på ett ställe där det inte fanns något som helst hierarki. Han gillade flera av dem och kände att det fanns en mening med att vara där.

[…]

Inställningen blir tydlig i hans kommentarer på det amerikanska forumet för folk som genomgått skalloperationer:

– Jag trivs bäst ensam. Blir alltid trött av att andra människors fördomar. Jag förstår alla och dömer ingen, väldigt ovanligt … skrev han som 25-åring.

Samtidigt beskrivs han som en tänkare…

– Han tänkte själv, en fritänkare och han var full av idéer, säger en vän. Men det här med att han skulle vara invandrarfientlig, det förstår inte jag – han gillade andra kulturer.

[…]

Vänner vittnar om hur han delar upp människor i över- och underlägsna personer. Han intresserar sig bland annat för den danska forskaren Niels Harrit – en konspirationsteoretiker som ifrågasätter den officiella förklaringen till elfte september-attackerna.

Mangs är med och delar ut flygblad inför Niels Harrits föreläsning på Ungdomens hus i Malmö i april 2010.

– Han hade inte speciellt svårt för att prata och jag märkte inte att han skulle ha någon psykisk sjukdom. Han verkade intelligent, säger en man som träffade Mangs i samband med föreläsningarna.

Efter att han förlorar jobbet 2009 tar olika konspirationsteorier upp allt mer av Peter Mangs tid. Han tillbringar mycket tid framför datorn och har flera konton på olika forum – Vaken, Politiskt Inkorrekt och Youtube. I en kommentar på Youtube dömer han ut spelfilmen “I Am Legend”, med Will Smith i huvudrollen, som ren judisk propaganda.

“Hahaha, en sexig svart hjälte, alla elakingar är vita (ser ut om nynazister), den svarta vetenskapsmannen räddar världen från vitt hat mot ett multikulturellt samhälle. Fuck the New World Order!”

Peter Mangs blir snart inbjuden till hemliga föreläsningar för anhängare av olika konspirationsteorier. Den 11 oktober och 20 oktober 2010, dagarna efter busshållplatsskjutningarna i Malmö, deltar han i två sådana möten – om Afghanistankriget, elfte september och hur informationsspridning styrs på olika sätt.

När Sydsvenskan kontaktar föredragshållaren presenterar han en egen teori om varför han tror Mangs begått brotten – att Mangs fått ett nano-chip inopererat som gjort att någon annan styrt hans hjärna.“

(Peter Mangs’ der mente han var ‘trepaneret’)

“Ydermere blev en svensk mand i 2010 sigtet for 5 drabsforsøg og et drab, som sandsynligvis var motivet racistisk.” (Chris Holmsted Larsen, Politiske ekstremisme i Danmark, 2012. S. 15)

Opdate. Sydsvenskan referer og citerer fra et politiforhør.

“Jag tycker inte att jag är en rasist. Invandrare är en bred term … den termen jag använder är människor som inte kan bygga och upprätthålla ett fungerande samhälle. … Jag tycker inte att jag har visat några drag på hat som du för första gången här introducerade i det här samtalet. Det var du som beskrev mig på det viset. Jag anser inte det vara så… Jag var med i Vänsterpartiet på 2000-talet för att få en kontrasterande information … så har jag prenumererat på Nationell Idag, det är en nationaldemokraternas tidning som jag tycker ger kontrast till, till de vanliga dagstidningarna … men jag är inte högerextrem som så … jag har spelat afrikansk musik i tre år …men om jag är med i någon högerextrem organisation, det har jag aldrig varit.”

Politiken kalder dem berømtheder, men venstreorienterede berømtheder er nok mere præcist. Jeg bloggede historien om 9/11-loonierne for et lille år siden, men det er i Politiken den slags gør gavn. Fra lørdagens udgave – Kendte danskere tvivler på angrebet 11. september 2001.

“Da jeg klikker mig videre, ender jeg på en lang liste over film. En broget samling. De fleste er af den slags, der forsøger at afsløre sandheden om 11. september…

Hvorfor stiller en flok berømtheder op som reklamesøjler for en teori om, at det nok var George W. Bush og andre i inderkredsen af den amerikanske statsmagt, som med koldt overlæg myrdede 3.000 landsmænd i New York?

Videoen med de kendte er et par år gammel. Så jeg beslutter mig for at finde ud af, om de stadig er oppe at køre over 11. september…

Ivan Pedersen har det fint nok med at optræde i den lange video, hvor det især er Niels Harrit, der forklarer, hvor mystisk det er, at den tredje skyskraber i World Trade Center – Bygning 7 – styrtede sammen syv timer efter, at to fly bragede ind i tvillingetårnene.

Niels Harrit spiller en stor rolle blandt 11. september-skeptikerne, som ikke mindst er samlet i den amerikanske bevægelse 9/11 Truth…

9/11 Truth mistænker Bush for at have fundet på det hele, så han havde en god grund til at drage i krig mod Irak og Afghanistan, få fingre i noget olie og skærpe alverdens sikkerhedsregler. Og mysteriet om Bygning 7 er et kernepunkt for 11. september-skeptikerne,

»Jeg synes stadig, det er fantastisk uforklaret, hvordan det der hus falder sammen. Det forstår jeg simpelthen ikke«, siger Ivan Pedersen… Han er på det rene med, at teorierne kun kan ende ét sted: at det var Bush, der stod bag katastrofen.

»Kan du rumme sådan en tanke?«, spørger jeg.

»Nu er jeg snart i bund med at læse stort set samtlige biografier og historiske værker om Anden Verdenskrig, og jeg kan tiltro store nationers ledere snart sagt hvilket som helst suspekt synspunkt for at gøre dette eller hint«, svarer Ivan Pedersen.

Han blev dog en anelse skeptisk, da manden, som interviewede ham til videoen på nettet, begyndte at udvikle sine egne teorier om, at det her ikke endte med George Bush.

Bag ham stod to rige amerikanske familiedynastier, der styrede hele verden ved hjælp af et intelligent sammenstrikket netværk, som i Danmark skulle omfatte blandt andre Ritt Bjerregaard.

»Så tænkte jeg: Hold kæft, mand, nu bobler det i gryden, ikke?«.“

Apropos på P1 har i denne uge konspirationsteorier om overordnet tema, og i tirsdags var emnet terrorangrebet på USA d. 11. september 2001. Hvor P1 til udsendelserne mandag og onsdag havde gæster i studiet der afviste teorierne (generelt og månelandingen), så havde P1 uvist af hvilken årsag denne gang hidkaldt lektor Niels Harrit – en mand der urokkeligt står bag samme. Baggrunden for dette kan man tænke lang tid over, men telefoninterviewet med hans modpol lektor Kristian Hertz, ekspert i bærende konstruktioner var noget af det skarpeste anti-loonisme jeg har hørt på kanalen.

Birgitte Dalgaard, P1: Kan en stålkonstruktion overhovedet bryde sammen ved en brand?

Kristian Hertz, lektor: Ja, det er jo sådan at man skal dimensionere stålkonstruktioner sådan så at de ikke bryder sammen ved en brand, og det har vi ligefrem et begreb for når vi underviser vores ingeniører i, at gøre. Så det afhænger jo helt af, hvordan befatningen er på stålkonstruktionen og hvordan den er brandbeskyttet.

Birgitte Dalgaard: Hvor høj skal temperaturen være før at stålkonstruktionen begynder at segne, om jeg så må sige?

Kristian Hertz: Det der er afgørende, det er jo hvor varmt stålet bliver, og man kommer ofte noget brandbeskyttelse på i form af noget mineraluld eller noget sprøjtepuds, og der vil temperaturen indenfor stålet jo være væsentligt mindre end den vil ude i brandrummet, så man kan ikke bare tale om hvor høj temperaturen er ude i brandrummet, man skal også tale om hvor længe den har påvirket, og i virkeligheden så betyder det tidsrum hvor den er påvirket, det betyder faktisk mere end den maksimale temperatur ude i brandrummet.

Birgitte Dalgaard: Men hvor høj var temperaturen her ved World Trade Center?

Kristian Hertz: Der er dem der siger, at temperaturen i World Trade Center var nede på 800 grader, så er der også dem der siger, at den var 1300 grader, men hvis man tænker på at det bare er et kontorlandskab, så har jeg lavet en vejledning for Erhvervs- og Byggestyrelsen, altså en vejledning til Bygningsreglementet, som man bruger til at dimensionere kontorlandskaber, bygninger, og hvis man vil lave den fulgte udvikling af brande, og ifølge den kurve der er lavet der, som er lavet ved fuld-skala forsøg, jamen der kan man komme op på 1000-1200 grader i sådan et almindeligt kontorlandskab.

Birgitte Dalgaard: Så det mener du også kan have været i World Trade Center?

Kristian Hertz: Ja, det virker meget sandsynligt, at der har været det.

Birgitte Dalgaard: – og så kan stål smelte!

Kristian Hertz: Stålet behøver slet ikke smelte for at bygningen bryder sammen. Det der sker, er at stålet gradvist bliver blødt, og så vil søjlerne, for eksempel – de vil bøje ud til siden, og så kan de ikke bære deres last. Det er ikke sådan at man skal helt op så det smelter og løber hen ad gulvet, før konstruktionen har udtømt sin bæreevne.

Birgitte Dalgaard: – og der var jo noget om at varmebeskyttelsen ved stålkonstruktionen på World Trade Center ikke var i orden. Er det ikke korrekt?

Kristian Hertz: Ja, jeg har set det i en udsendelse på Discovery, hvor man hævder noget sådan, der har været en retsag om at der manglede noget brandbeskyttelse, og i den udsendelse viste de også nogle endoskop-optagelser af manglende brandbeskyttelse især på de lodder der delte inde midt i World Trade Center, så det forlyder at man har været i færd med at reparere på det, på det tidspunkt hvor angrebet skete.

Birgitte Dalgaard: Men en anden indikation, det er at der var sort røg i World Trade, og sort røg det indikerer, at så har der ikke været så varmt.

Kristian Hertz: Ja, altså et er jo hvor varmt der kan være inde midt, midt på en etage, (men) derfor kan der jo godt være lavere temperaturer i udkanten af den, og der kan man så se sort røg udvikle sig for eksempel. Men igen er det jo også sådan, at den maksimale temperatur 1200-1300 grader slet ikke er nødvendig for at få en stålkonstruktion til at bryde sammen. Altså så hvis man bare har tilstrækkelig lang tid, hos en påvirkning, så kan meget lavere temperaturer også gøre det.

Birgitte Dalgaard: Hvor lang tid taler vi her om?

Kristian Hertz: Det kommer an på hvor høje temperaturerne er, men der er konstruktioner som ikke kan klare 500 grader, hvis det er over et par timer.

Birgitte Dalgaard: Er der andre – er der eksempler på lignende højhuse med stålkonstruktioner der er faldet i brand?

Kristian Hertz: Der er eksempler på masser af stålkonstruktioner der er faldet som følger af brand – nu er der ikke så mange højhuse som lignede World Trade Center, så derfor kan man jo ikke lige henvise til et andet et andet sted på samme måde.

Birgitte Dalgaard: Så det er meget svært at sammenligne i det hele taget?

Kristian Hertz: Ja, det er det jo altid med den slags, men altså det er da fuldstændigt velkendt at stålkonstruktioner og betonkonstruktioner – alle former for konstruktioner, falder sammen som følge af brand, hvis branden er voldsommere end det som de er beregnet til. Og så er det derfor man skal dimensionere sine konstruktioner efter belastningen herfra.

Birgitte Dalgaard: Noget andet som har været meget diskuteret, er den her tid det har taget for bygningerne at falde. Hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med, om der er tale om et frit fald eller ikke fri fald.

Kristian Hertz: Nå ja, der er alle de der konspirationsteorier, (om at) nogle måske har hjulpet konstruktionen med at falde.

Birgitte Dalgaard: Altså, hvis det havde været en bombe der havde ligget under World Trade, så kunne man formode at så ville bygningen falde ved frit fald.

Kristian Hertz: Ja, det der er i det, det er at de her bygninger ikke ser ud som om de falder ved frit fald. Hvis man tager en almindelig sekundviser på et ur og ser på en film hvordan de falder sammen, så kommer man til at sådan et 400 meter højt tårn falder åbentbart sammen på tretten sekunder, og ved frit fald er det på ni sekunder. Så jeg kan ikke rigtigt se at det overhovedet er faldet sammen ved frit fald.

Birgitte Dalgaard: Det har du regnet ud med dine elever?

Kristian Hertz: Det har vi regnet ud med vores elever, som sådan en lille opgave, og vi kommer alle sammen (frem) til, at det altså har taget længere tid end frit fald om at falde sammen.

Birgitte Dalgaard: Men det er jo kun en forskel på fire sekunder, det er jo alligevel enormt hurtigt – det er næsten frit fald.

Kristian Hertz: Orh jov, men fire sekunder, nu skal du jo prøve at finde ud af den acceleration som den falder sammen med, så skal du dividere med det to gange, og så betyder det at det halve af tyngdeaccelerationen.

Birgitte Dalgaard: Så der er altså stor forskel, selvom det i mine ører ikke lyder sådan.

Kristian Hertz: – der er meget stor forskel på det her.

Birgitte Dalgaard: Så det kan slet ikke – man kan slet ikke sammenligne det med frit fald.

Kristian Hertz: Det synes vi ikke umiddelbart efter den film vi har at måle på.

Birgitte Dalgaard: En anden ting det er, at bygningerne jo falder lige ned.

Kristian Hertz: Ja?

Birgitte Dalgaard: Er der noget mærkeligt ved det?

Kristian Hertz: Det er der ikke noget mærkeligt ved. De fleste bygninger ville jo falde lige ned. Så er der dem der siger at en træstamme den vil jo falde til siden, og der er det jo sådan at en træstamme, den er jo massiv, og desværre kan vi jo ikke så tit få lov til at lave massive bygninger – altså pyramiderne var massive, men ellers er de fleste bygninger jo hule, og så falder de ofte, eller så er de mere tilbøjelige til at falde lige ned, end at falde om på siden.

Birgitte Dalgaard: Så man kan altså ikke sammenligne træer og huse?

Kristian Hertz: Man kan ikke sammenligne træer og huse overhovedet.

Birgitte Dalgaard: – fordi det er jo også en anden ting – det er jo den her bygning, som ligger ved siden af de to tårne, den her WTC7, som også faldt syv timer efter de her to bygninger. Der er en af teserne jo, at den blev beskadiget i det sydvestlige hjørne, og hvorfor skulle den så ikke have tippet i stedet for at falde lige ned.

Kristian Hertz: Nå ja, igen – så er det ikke sådan at bare fordi bygningen blev beskadiget et eller andet sted, det har bygningen jo kunnet holde til – den blev stående efter det. Så har der været forskellige brande rundt i den, det kan man se på filmene, i hvert fald de film jeg har set, og så sker der en sammenstyrtning af den på det der sene tidspunkt, hvor den går ned på midten og river så resten med sig, og der falder den lige ned. Nu kan der være mange forklaringer på hvorfor den gør det, men en mulig forklaring, altså uden at jeg iøvrigt kender detaljerne, så kunne en mulig forklaring være at der har været en brand i kælderen, for hvis der kom en brand i kælderen, så ville betonkonstruktionerne dernede blive gennemskåret af revner, og det vil de netop kunne blive hvis man har en meget langvarig brandpåvirkning. Altså beton er et fantastisk materiale, fordi det tager så lang tid for den at blive varm, men der skal ikke mere end 300 grader til, så kan den blive gennemskåret af revner, og det skal der altså meget lang tid til før den bliver. Og vi har netop set en masse af den slags effekter rundt omkring. For eksempel var der et højhus i Kairo som brød sammen i januar 2004, hvor femten mennesker omkom og 45 blev sårede. De var alle sammen evakuerede ud først, men så efter brandvæsenet havde slukket ilden og sådan noget, så var de gået ind for at se om der var noget tilbage af deres hjem, og så fik de huset i hovedet på grund af den her effekt.

Birgitte Dalgaard: – og det kunne også forklare hvorfor der er gået syv timer før…

Kristian Hertz: – Det forklarer netop hvorfor der er gået syv timer, for det ville være fuldstændig efter bogen, hvis den faldt sammen på det tidspunkt.

Birgitte Dalgaard: Så kan vi opsummere, at i dine øjne er der overhovedet ikke noget mærkeligt ved de her bygningers sammenstyrtninger.

Kristian Hertz: Ja, altså vi kan på de ting vi har set indtil nu, der kan vi da sige, at der er fuldstændige naturlige forklaringer på det.

Nyhedsavisen boltrer sig i dagens avis udgave atter i konspirationsteorierne omkring terrorangrebene den 11/9. Legitimiteten leveres denne gang af lektor i kemi ved Københavns Universitet Niels Harrit, der mener den måde det tredje tårn WTC7 styrtede sammen på, indikerer at Bush di… noget er helt galt med den officielle forklaring.

“Niels Harrit taler ikke om konspirationsteorier. Han taler om sund fornuft, kemiske processer og ikke mindst om Newtons anden lov… Som en del af World Trade-komplekset lå WTC7 længst fra de kendte tvillinge-tårne, men blev ikke ramt af noget fly. Faktisk stod den 47 etager høje bygning solidt på sit fundament trods mindre brande. Den var i hele syv timer den mindst beskadigede nabo, før den klokken 17.20 pludselig styrtede sammen som et korthus.

På 6,5 sekunder, hvilket svarer til frit fald.

Det var da lektor Niels Harrit så det kollaps på en tilsendt dvd, at han lige måtte pudse brillen og spole tilbage.

»Dér begyndte det langsomt at sive ind, at her var et eller andet galt. Som naturvidenskabsmand er jeg trænet i at stille spørgsmål ved min fysiske omverden, og i det her tilfælde var der ikke noget at rafle om. At den bygning styrtede sammen er ganske enkelt en gåde,« siger Niels Harrit.

»Faktisk er det aldrig sket før i verdenshistorien, at en stålkonstruktion af de dimensioner er styrtet sammen på grund af brand.«”

[…]

Kemikeren tror ikke på, at en brand alene kan vælte så kolossal en stålkonstruktion. For ifølge Niels Harrit smelter stål først ved 1.500 grader. Og ifølge NIST-rapporten er der ikke fundet stål, der har været udsat for mere end 600 grader.

»Tårnene var bygget til at modstå den slags brande…«

[…]

Vil det sige, at varmen fra branden ikke kunne få tårnene til at styrte sammen?

»Nemlig, og det er da heller ikke sket hverken før eller siden med en stålkonstruktion.«

[…]

Men hvordan kunne de tre bygninger så styrte sammen?

»Det ved jeg ikke. NIST mangler som sagt også en forklaring. Men der er overvældende indicier for en såkaldt kontrolleret nedrivning. Af tre grunde: De tre tårne kollapser i frit fald. De falder fuldstændig symmetrisk. Og så er der fuldstændigheden, den måde bygningerne lægger sig helt ned på. Det ser man ikke, hvis noget styrter sammen af andre grunde end kontrolleret nedrivning.«…

Niels Harrit skal være den første til at indrømme, at det er et sandt ingeniørmæssigt mesterværk at gennemføre en sådan nedrivning for øjnene af en milliard mennesker.

Også fund i ruinerne tyder på, at World Trade Center blev revet ned med vilje.

Niels Harrit mener, at der sandsynligvis er brugt en kombination af højeffektive sprængstoffer og såkaldte thermitter.

[…]

Hvorfor i alverden man skulle rive World Trade Center ned, lader lektoren andre om at gætte på.

»Det ved jeg ikke! Jeg er kemiker, hverken journalist eller politiker. Jeg bruger min sunde fornuft og siger, at der er noget galt. At vi gerne vil have en ny undersøgelse, og her bør danske politikere også lægge pres. Vi er jo gået i krig på det grundlag, at World Trade Center blev angrebet af terrorister.« “

Det fremgår klart at lektoren har fundet sit skyts på nettets mange sites dedikeret til formålet, og hele problematikken er for absurd til at spilde sin tid med i disse valgtider.

Kookwatch har set nærmere på et par Harrits teorier foranlediget af en kronik i Dagbladet Information (Det syvende tårn, 31/3-07), hvor han også causerede lidt over postulerede løgne og det han betegner som “den tragiske kamp mod terror.”.

Følg diskussionen mellem Kookwatch (ThomasK) og Niels Harrit – start her.

1) “På 6,5 sekunder…”

Bygningen faldt ikke på 6,5 sek. som Harrit (og Nyhedsavisens René Fredensbrog: leveres som sandhed) påstår. Går man tæt på videoen, så kan man tydeligt se at det hele tager op imod 18 sekunder. Et forhold som bekræftes af seismologiske data.

2) “Faktisk er det aldrig sket før i verdenshistorien, at en stålkonstruktion af de dimensioner er styrtet sammen på grund af brand.«”

I sin kronik forklarer han at den sorte røg omkring WTC skyldes iltfattig røg, og henviser til en tilsvarende sammenstyrtning af en stålbygning i Madrid 2005. Problemet er her, at det meste af Madrid-bygningens fundament faktisk var af beton. Stålet kollapsede som man kan se på dette foto.

Det skal være muligt at stille spørgsmålstegn ved forklaringer i officielle rapporter – også om 11/9-angrebene, men hvis man skal beskæftige sig seriøst med alternative teser, så må man i det mindste forlange at skeptikerne ikke benytter lejligheden til at drage vidtgående perspektiveringer baseret på politiske antipatier. Her dumper Niels Harrit… som alle før ham fælt, med filosofiprofessoren David Ray Griffin som det bedst kendte eksempel.

Opdate 26/10-07.

Niels Henrik Vejen Jespersen kommenterede Niels Harrits mange postulater i en kronik i Information. Læs det hele – solid debunking.

“Harrit benytter sig af det klassiske trick, som også bruges af Griffin og alle de andre konspiranoide, hvor han netop gør en dyd ud af netop at tage afstand fra konspirationsteorier og fremstiller sig selv som den sandhedssøgende uvildige borger, der blot har en række uskyldige spørgsmål til den officielle forklaring…

Grunden til, at Harrit og de konspiranoide bruger så megen energi på WTC7, er naturligvis, at kan man overbevise tilhørere om, at der forgik noget fordækt ved dets fald, så er det også meget nemmere at konvertere dem til hele pakken, nemlig at Bush og hans regering på udspekuleret vis selv stod bag mordet på 3.000 af deres medborgere…

Konspirationsteorier er typisk harmløse og ofte ganske morsomme, men problemet med teorierne er, at de kan være undergravende for folkestyret.

For i ethvert reelt demokrati er det nødvendig med samtale og dialog. For at denne dialog skal kunne fungere, så er det nødvendigt, at vi taler i de samme koder.

I denne sammenhæng vil det sige, at vi har nogle fælles referencerammer, som anerkendes fra højre til venstre. De referencerammer forsvinder, hvis vi følger de konspiranoides logik, for tankegangen er ligesom hos stærkt religiøse mennesker et lukket system, hvor enhver kritik blot bekræfter den troende, for det beviser, at modstanderen har noget at skjule.”

Opdate 4/12-07. Nyhedsavisen fortsætter med at referere loonistiske fantasier, og har nu opsamlet det hele i Tema: 9/11-skepsis.