19. april 2010

Dag Heede: Queer-teori medfører at “den hvide heteroseksuelle mand” skal afgive magt

P1 kan altid finde en forsker, der kæmper for at nedbryde vestlig civilisation. Her lidt fra Eksistens , forrige søndag, hvor emnet var ‘queer-teori’. Fra Michael Foucault til Judith Butler i et anden virkelighed.

  • 11/4-10 Eksistens, P1 – Queer – verden set gennem perverse briller (af Malene Fenger-Grøndahl).
  • Delvis transkription.

    Dag Heede, lektor: Man kan sige, at Judith Butler gør noget analogt ved kønnet, som Foucault gjorde ved seksualiteten. Hun ser det ikke som noget iboende i den enkelte krop, men vender op og ned på årsag og virkning, og siger at køn’ning er en af de måder hvorved kroppe gøres forståelige i vores kultur… Det hun så siger er, at køn’ning ikke er en entydig og statisk faktor, men køn’ning er en lang proces, der aldrig er færdig, og heller aldrig er fuldkommen. Og når jordmoderen og lægen tager det der blæver op, og starter en køn’ning ved udsagnet – ‘det er en dreng!’, eller ‘det er en pige!’, så er det ifølge Judith Butler ikke først og fremmest en konstatering af et faktum, men igangsættelsen af en meget meget lang proces, som bliver gentaget så mange gange, at vi tilsidst tror på det. Nemlig, at vi er naturaliserede, indoptager en forestilling om at vi er henholdsvis det ene eller det andet køn. Men det er altså ifølge Butler, kan vi ikke tale om drenge og piger, men vi kan tale om boy’ing og girl’ing. Altså køn’ningen som et konstant vedvarende processuelt aspekt, som skal gentages igen og igen, og som har indbygget i sig, at det er originalt, men i virkeligheden, er det ifølge Judith Butler, bare en kopi af en kopi af en kopi af en kopi, som slet ikke har nogen original.

    […]

    Malene Fenger-Grøndahl: … men selvom litteraturen er hans foretrukne felt, så ser han gerne at queer-teori vinder indpas i mange andre fagområder, og også gerne i de politiske diskussioner.

    Dag Heede: Udover, at vi selvfølgelig skal læse Karen Blixen og Tove Ditlevsen, og Herman Bang, og Klaus Rifbjerg, fuldstændig om, og anderledes, så har det også nogle oplagte politiske konsekvenser, som er meget vigtige. Noget af det som gør at ligestillingsdebatten og ligestillingsbestræbelserne overhovedet ikke flytter sig ud af stedet – det er fordi, at vi stadigvæk er fastlåst i de hersens statiske forestillinger om mænd og kvinder, som nogle størrelser der ikke kan flyttes, og som essenser. Det der skal ske er at man skal tænke køn’ningen som en dynamisk proces, det er man simpelthen nødt til, og det her er ikke filosofiske tankespil, det er fordi, at sådan ser verden omkring os ud – den flytter sig. Vi har transmænd, vi har transkvinder, vi har mange mange flere køn, og både forskningen, men også den politiske administration bliver nødt til at forholde sig til alt det her spændende der sker omkring os, og det kan den ikke, hvis den fastholder de der binære positioner. Hvis man tror stadigvæk at verden og himmelrummet er opdelt i mænd og kvinder ala populære tåbeligheder, såsom at mænd kommer fra Mars og kvinder kommer fra Venus. Det der skal ske er at en af de her tvangsmekanismer, det som Judith Butler kalder ‘den heteroseksuelle matrix’, altså den støbeform, som er helt afgørende for at ‘kønne’ kroppe, at den skal demokratiseres… det der er problemet ved ‘den heteroseksuelle matrix’, er, at den er essentielt udemokratisk fordi den er hierarkisk. Den ene term, manden – er over kvinden. For at ligestillingsbestræbelserne overhovedet skal fungere, så er det vigtigt, at kønnet dynamiseres, og ‘den heteroseksuelle matrix demokratiseres’.

    Malene Fenger-Grøndahl: Men, det kunne godt lyde som noget, som man sådan lidt provokerende (kunne sige): er det ikke bare måske kvinderne, fordi de ligger under i det her hierarki, og så de homoseksuelle og de transseksuelle, der har en interesse i at vi alle sammen begynder at kikke sådan på verden.

    Dag Heede: Jov, det er da klart. Der er nogle som vil have gavn af det, og den kategori som vil skulle afgive magt, det er selvfølgelig den hvide heteroseksuelle mand, men sådan er det. Vi kan ikke give alle magt, og hvis magt og demokrati skal omfordeles, og vi skal have den der radikale demokratisering, som jeg mener er det 21. århundrede skriger på, så er der nogle som skal afgive magt.

    Malene Fenger-Grøndahl: Og hvad sker der hvis vi rent faktisk tør løsne op, og kikke sådan her på verden. Der sker i hvert fald noget med vores egen lille havfrue. Hvad vil der ellers ske hvis vi kikker ud på verden?

    Dag Heede: Altså jeg tror, at queer-teoris store force er, at den sådan set kun er et hjul i et meget større maskineri, og jeg tror måske i sidste ende, det handler om at hylde forskellighed og kunne omgås med forskelle på en anden måde, end de her stivnede naturaliserede vanetænkningskategorier, som jeg tror fører til en eller anden magtpolitisk status quo, og en eller anden fastfrysning. Jeg tror, altså, på samme måde som vi er pinedød nødt til at forholde os til, at vi lever i en verden med anderledes grænser, med anderledes typer vibrationer. Vi er nødt til at tænke forskelle, vi er nødt til at tænke mangfoldighed… Hvis vi kan acceptere forskellighederne som en force, som en dynamo og som en rigdom, det tror jeg at queer-teorien kan hjælpe til med.

    Queer-teorien er selvfølgelig i sig selv ikke tilstrækkelig, det skal selvfølgelig kobles sammen med nationalitetsteorier, omkring køn, og noget af det som er meget vigtigt, det er selvfølgelig den her nye transteori, at vi har mange flere køn, og vi har simpelthen kroppe som siger noget andet… Kroppe bliver lavet, køn bliver lavet… det skal forskningen selvfølgelig også kunne håndtere.

    (Deadline, 21. marts 2005 – debat om H.C. Andersens seksualitet)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper