20. april 2009

Lektor Isak Winkel Holm om Pia Kjærsgaard, skadedyrsmetaforer og jødeudryddelsen

Under opvasken søndag eftermiddag gav jeg P1 endnu en chance. Sproglaboratoriet var lige gået i gang, og emnet var skadedyr med konkret udgangspunkt i Franz Kafkas Forvandlingen. Gæst var lektor Isak Winkel Holm, der netop har oversat Kafkas samlede værker.

  • 17/4-09 Sproglaboratoriet, P1 – Skadedyr og Kafka (ikke officiel titel).
  • Christoffer Emil Bruun, P1: Det kribler og krabler i dagens udsendelse. For Sproglaboratoriet har besøgt sin onde tvilling – skadedyrslaboratoriet, og hvorfor nu det – hvad skal et sprogprogram med skadedyr? Ja, det er en længere historie som vil udspille sig i den her udsendelse. Men det handler om at give kryb menneskestemme.

    Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme fandt han sig i sin seng, forvandlet til et uhyre, kryb. Sådan starter en af verdens allermest berømte noveller, Franz kafkas Forvandlingen. Novellen er fra 1912, og handler altså om en mand der bliver forvandlet fra et menneske til et kryb. Sproglaboratoriet vil over de næste to udsendelser gøre et forsøg på det omvendte – at skabe en forvandling, fra utøj til menneske. Vi vil så at sige udføre anden del af Kafkas eksperiment Forvandlingen, ved at forvandle skadedyr til menneske – ved at give krybet menneskesprog. I første del af sproglaboratoriets udgave af Forvandlingen skal vi som sagt på besøg hos Statens Skadedyrslaboratorium. De stiller kryb til rådighed for vores eksperiment, som i al enkelthed går ud på at lade nogle biller gå rundt i noget blæk, og så bagefter på et stykke hvidt papir, hvor billerne så vil sætte deres aftryk. Men først skal vi lige derop – til Sorgenfri, hvor skadedyrslaboratoriet ligger, og med os i bilen har vi litterat og Kafka-oversætter Isak Winkel Holm.

    Hvis man skulle beskrive i korte træk hvad der sker i novellen Forvandlingen…

    Isak Winkel Holm, lektor: – Så er det en historie om en ung handelsrejsende Gregor Samsa, som lever et ret stresset og anstrengt liv, men den starter den dag han vågner i sin seng og finder ud af, at han er forvandlet til en slags bille. Et stort kæmpekryb af en art, og det er jo en mystisk begivenhed, men det fantastiske ved historien er at den ikke håndteres som en særlig mystisk begivenhed – den håndteres meget konkret, og vi hører om hvordan familien konkret håndterer det her. Altså hvilken noget mad han skal have, hvilke døre der skal holdes lukkede, hvordan man ordner det økonomisk og hvordan man ligesom familiemæssigt griber det her an. Så vi hører ligesom om en familie, der på et meget meget afklaret nede på jorden-agtig måde, håndterer at leve sammen med en bille.

    Christoffer Emil Bruun: – og hvordan håndterer han det selv?

    Isak Winkel Holm: Han håndterer det på den måde, at han bliver forbløffende lidt forskrækket, og han fortæller det nærmest i starten som en forbigående ildebefindende, som skal overstås, så han kan komme hurtigt tilbage på arbejde. Det er noget af den fantastiske komik der er i historien, at vi har et menneske der er blevet forvandlet til et stort uhyggeligt bille-monster, på den ene side, og på den anden side har vi en lille småborger der tænker over hvordan han hurtigst muligt kan komme på arbejde, og være en god dreng for familien. Så vi har den her sammenblanding af to forskellige verdener, som er meget morsom.

    Christoffer Emil Bruun: Hvorfor bliver hovedpersonen Gregors Samsa forvandlet fra et menneske til et skadedyr?

    Isak Winkel Holm: Ja, det er et godt spørgsmål. Det er der mange grunde til, men jeg tror en af de vigtigste er, at ordet skadedyr, eller forestillingen om skadedyr spillede en meget central rolle i sproget på Kafkas tid, og det gør det jo ikke i dag. Det var et skældsord, og det er et skældsord – man kan være et kryb, man kan være en lus, man kan være en orm og så videre, en rotte, og det er den metaforik, som Kafka formentligt tager op og arbejder med. Vi ved at han havde en ven fra det, en jødisk ven fra Polen, som hans far ikke brød sig om, og faren ville ikke have at han kom sammen med sådan en – de var jo jødiske – Kafka-familien, Kafka var jøde, men de ville ikke mænge sig, faren ville ikke mænge sig med de der øst-jøder fra Polen, så han sagde til en ven, at hvis man sover sammen med hunde, så vågner man med utøj. Så vågner man med skadedyr, og det var et skældsord som faren brugte om Kafkas egen gode ven, Isaac Löwy hed han, og det var kort tid før han skrev Forvandlingen. Så i en vis forstand kan man sige, at her tager Kafka et skældsord op som ligger i tiden, og siger – hvad nu hvis det blev rigtigt. Hvad nu hvis vi simpelthen siger, at han bliver forvandlet til et skadedyr. Det der er specielt ved det, det er jo det, at det er det skældsord som faren Herman Kafka brugte, var på den tid et anti-semitisk skældsord. Altså Kafka voksede op parallelt med anti-semitismen, som blev meget stærk i Prag i den her periode her, og en af de centrale figurer for anti-semitismen var at jøderne var skadedyr, de var rotter, de var kryb, de var lus og så videre. Så i en vis forstand, det at kalde andre mennesker for krybdyr, det var en fast bestanddel i den chauvinistiske anti-semitisme forestillingsverden, der var på den tid, og det er det i en vis forstand stadig i dag. Vi oplever stadig folk der omtaler andre befolkningsgrupper som skadedyr ik’- det er ikke så lang tid siden, at Pia Kjærsgaard talte om indvandrere, og sagde at de ‘formerede sig som rotter’, og det er den samme type metaforiske struktur, og det er den som Kafka kunne mærke, og på den ene eller anden måde forvandle til en historie…

    Vi taler om de første år i 1900-tallet… men det han ligesom kunne se, var hvad der kommer til at ske med den metaforik siden hen, i en vis forstand bliver den her metaforik, altså jøderne som skadedyr, jo styrende for hvordan jøderne blev behandlet siden hen… Jødeudryddelsen byggede i høj grad på skadedyrsmetaforikken.

    Den gode lektor påstår, at Pia Kjærsgaard for “ikke så lang tid siden” har anvendt rotte-metatoren, og refererer hende for sætningen ‘formerer sig som rotter’. Det er som de fleste vil vide ukorrekt, omvendt er hun blevet portrætteret som orm, grib, slange, øgle, heks, gris… og rotte.

    (Kamptegnet, 1943 & BT, 1996; fra Geoffrey Cain, Ondskabens ikon, 2006)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper