23. december 2011

Folkekirken taber medlemmer skrev Politiken, og ignorerede befolkningsudskiftningen

Torsdag proklamerede Politiken (via Ritzau) at Folkekirken tabte medlemmer, og man fik det indtryk at danskerne kollektivt havde fået antipati for folkekirken og dens kristne budskab. Harry Vinter fra Den Danske Forening kommenterer historien – Statistikfusk.

Sandheden er, at det er danskernes antal, som falder. Danskerne holdt op med at reproducere sig selv i 1968, og antallet af danskere har været faldende siden det toppede i 1981. Det år boede der 5,1 million mennesker i Danmark, hvoraf næsten alle var etniske danskere.

Antallet af indbyggere faldt derpå år for år indtil 1985, da udlændingeloven af 1983 havde skaffet så mange indvandrere til landet, at indbyggertallet begyndte at stige, hvilket det har gjort siden.

Men antallet af danskere falder år for år og ligger formodentlig omkring 4,8 millioner i dag. Folkekirken havde pr. 1. oktober 2011 4.461.071 medlemmer. Antallet af DANSKERE, som er medlemmer af folkekirken, udgør derfor over 90%. Da antallet af danskere toppede i 1981 var 92% medlemmer af folkekirken. Andelen er altså stort set den samme i dag.

(Politiken, 22. december 2011: Folkekirken taber medlemmer til hidtil ukendt niveau)

“Når en femtedel ikke længere er medlemmer af folkekirken, så melder spørgsmålet sig: Hvor er smertegrænsen for det tætte bånd mellem stat og kirke? Der er jo områder i Danmark, hvor der er langt flere end 20 procent, der ikke er medlemmer.” (Brian Arly, Religionssociolog)

“Det er relevant at stille spørgsmålet om, hvor længe vi kan blive ved med at kalde det en folkekirke.” (Tim Jensen, lektor)



19. december 2009

Fra Hedegaard til Huntington via Støvring

Underholdende debat i blogland, efter Snaphanen igår offentliggjorde et interview med Lars Hedegaard, hvori han udtrykker et dystert scenarie: I am afraid that it will take a public uprising before [our leaders] will take this seriously”. Liberale Lars ‘Raapil’ Pilegård blogger den med overskriften Lars Hedegaard opfordrer til oprør, lynchninger og krig, og uddyber det efterfølgende med denne sentens: “Pointen er, at Hedegaard opfordrer til oprør, lynchninger og krig. At det er pakket ind som ‘forudsigelser’ gør det ikke mindre problematisk.

Den sang er hørt tidligere. Da Samuel P. Huntington udgav Clash of Civilizations i 1996, blev han mødt af hård kritik, selv efter den geopolitiske udvikling gav ham oprejsning. Danske Brian Arly Jacobsen, der tilhører Edward Said-fløjen, pointerede eksempelvis kort efter 9/11-angrebet, at tesen ligeså meget var udtryk for ideologi som en egentligt analyse, for “…. italesætter [man] sådanne arbitrære modsætningsforhold, så får man også en sådan konflikt”. Med andre ord: der findes ikke negative fremtidsscenarier, blot dårlig intention. Ondskab.

Tilbage til virkeligheden. Kronik af Kasper Støvring i dagens Berlingske Tidende – Multikulturelle ude – nationale hjemme.

“For et år siden døde den amerikanske politolog Samuel P. Huntington, forfatteren til den berømte og berygtede bestseller »Civilisationernes sammenstød« fra 1996. Der er gode grunde til et gensyn med Huntington og hans paradigme om et sammenstød, for det kan lære os noget om, hvordan vi skal engagere os herhjemme og ude i verden…

I sin tale i Cairo i juni søgte Barack Obama at indlede et nyt forhold til muslimer baseret på gensidig interesse og respekt. Talen er allerede blevet diskuteret ivrigt. Mange har kritiseret, at Obama undlod at forsvare frihedsrettighederne.

Men Vesten i skikkelse af USAs præsident bør ikke nødvendigvis kritisere den islamiske kultur eller belære muslimerne om vestlige værdier – eller for den sags skyld søge at påtvinge muslimer disse værdier. Det gælder også frihedsrettighederne, for det kan diskuteres, om de overhovedet er universelle.

Vi skal derimod anerkende, at verden består af mange forskellige og uforenelige kulturer. Men vi skal til gengæld forsvare vores egen vestlige og nationale kultur. Det er selve kernen i det budskab, som rummes i Huntingtons paradigme om civilisationernes sammenstød… Det afgørende er ikke blot, at vi besinder os på civilisationernes særpræg. For det er i sig selv nyttesløst uden en vilje til at genbekræfte vores egen vestlige identitet. På det punkt mangler Obama stadig at træde i karakter.

Jeg taler altså, i forlængelse af Huntington, for en kritik af universalismen. Menneskeheden er ikke ved at blive forenet i én civilisation, og den vestlige kultur er heller ikke ved at blive universaliseret… Ideen om en universel civilisation er i sig selv en vestlig opfindelse, og Vesten er unik, ikke universel, som Huntington anfører…

Indenrigspolitisk bør vi afvise multikulturalismen, der forener en utopisk idé om kulturel sameksistens med en nedbrydning af den kernekultur, der bærer de vestlige nationer. Vi skal ikke have for fem flade øre muslimske særkrav om sharia, censur, tørklædetvang eller noget, der bare ligner. Men samtidig bør vi udenrigspolitisk besinde os på verdens multipolære karakter.”



25. oktober 2009

Gode Sundström og Onde Åkesson: ‘En Husqvarna-maskine af enighed og fordømmelse’

I den forgangne uge, har der været livlig debat i Sverige, delvist baseret på det, at Sveigedemokraternes Jimmy Åkesson fik lov at skrive kronik i Aftenbladet, og delvist baseret på Lena Sundströms Danmark-bashing i Världens lyckligaste folk (bogen).

Weekendavisens Joakim Jakobsen opsummerer præcist de svenske anmeldelser af sidstnævnte: “Én stor, larmende Husqvarna -maskine af enighed og fordømmelse.”. Multikulturalisten Brian Arly Jacobsen fortalte i Orientering på på P1, at de svenske medier aktivt arbejder for at fremme ‘lighed’, men tag ikke fejl – han mener enighed. Tidligere på årene så jeg selvkørende Husqvarna græsslåmaskiner i Småland, og sådan er den svenske debat. Den har lidt problemer med at nå ud i hjørnerne, men holder plænen velfriseret. 20 milimeter, hertil og ikke længere, cut.

Herunder et par screencaps fra Sundströms ulidelige mockumentary, der blev sendt på TV2 for nogle uger siden. Kan ses i høj kvalitet på Youtube (I, II, III, IV, V).

Vil man læse forherligelse af den gode Sundström, der afviser dansk nationalisme, og fordømmelse af kravet om indvandringsdebat fra den onde Åkesson, så henviser jeg til eksempler fra Snaphanen.

  • 23/10-09 Weekendavisen – Husqvarna-maskinen (E-page, s. 4).
  • 23/10-09 Orientering, P1 – Medier lægger afstand til lovligt parti (Brian Arly Jacobsen).
  • 24/10-09 Jyllandsposten – Kronikken, der satte Sverige i brand.
  • Oploadet Kl. 11:11 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    21. februar 2009

    Brian Arly Jacobsen: Kritik af islam er forkert – kritik af muslimer minder om jødehad

    Sidste år skrev Brian Arly Jacobsen provokerende i en kronik i Berlingske Tidende, at kristendommen var en trussel mod freden, hvad han uddybede med ordene: “Når kristne eller muslimer læser henholdsvis Bibelen eller Koranen i dag, læser de teksten på en ganske bestemt måde, en måde som hænger sammen med den samtid og virkelighed, de er en del af…”.

    Det førte frem til helgardingen: “set fra mit perspektiv er der ingen som helst grund til at frygte en religion, en ideologi eller en tanke”. Med andre ord. Muslimers ekstremisme har intet med islam at gøre, og islam/islamisme er i definitionen ufarlig.

    Når nu man ikke rimeligvis kan klandre religion eller ideologien, må det vel betyde, at kritikken istedet bør rettes mod muslimer – enkeltvis, eller som gruppe. Tja, det er tydeligvis ikke moralen i Brian Arly Jacobsens kommende phd-afhandling, omtalt i dagens Politiken – Muslimer i dag er som jøder før krigen.

    “Politikernes måde at omtale vore dages muslimske indvandrere svarer fuldstændig til den måde, politikerne for 65-100 år siden omtalte de russiske jøder, der kom til Danmark på flugt fra jødeforfølgelserne.

    Det påviser ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet i en ny afhandling.

    »… begge grupper har under de politiske debatter oplevet at blive rubriceret som den absolutte modpol til de særligt ‘danske værdier’. Enten som en trussel for den danske økonomi og arbejdskraft, eller som en kulturel og national trussel«, siger Brian Arly Jacobsen…

    Forskeren har tegnet en profil af de danske folketingspolitikeres retorik over for henholdsvis jøderne og muslimerne – i to vidt forskellige perioder.

    Det har han gjort ved at pløje sig igennem omtalen af jøder i Rigsdagstidende for årene 1903-1945 og omtalen af muslimer i Folketingstidende fra 1967 til 2005.

    »Der er utroligt mange ligheder i den politiske retorik. I dag taler man om ‘dem’ og ‘os’, når man debatterer muslimer, og præcis det samme gjorde man dengang, når man drøftede de russiske jøders vilkår i Danmark«, siger Brian Arly Jacobsen…

    Dengang som nu var der ifølge Brian Arly Jacobsen en direkte fødekæde mellem det politiske sprogbrug og de politiske handlinger.

    »Den udbredte skepsis over for de nye samfundsgrupper resulterede i en lang række politiske initiativer, der marginaliserede jøderne i forhold til resten af befolkningen og begrænsede deres vilkår«.

    »Det tog således 15 år for disse mennesker at blive danske statsborgere, og det var mere, end man krævede af for eksempel nordmænd eller svenskere. Og havde de modtaget fattighjælp, kunne de først blive statsborgere, når den var betalt tilbage igen«, siger Brian Arly Jacobsen…

    »Alle slog sig ned i København, hvor de typisk bosatte sig i bestemte gader i Indre By, eksempelvis Pilestræde. Det vakte stor bekymring blandt politikerne, der frygtede at disse kvarterer ville blive en stat i staten. Det ligner jo vore dages virkelighed temmelig meget«, siger Brian Arly Jacobsen…

    »Man havde som udgangspunkt en liberal tilgang til udlændingene. Men efterhånden som de blev flere og flere, blev de sat i scene som et problem«, siger Brian Arly Jacobsen.”

    På Københavns Universitets hjemmeside, kan man se at afhandlingen Religion som fremmedhed i dansk politik, skal bedømmes af et udvalg bestående af Morten ‘Sharia minder om menneskerettighederne’ Warmind, Lene ‘muslimer dyrker islam som vi dyrker kristendom’ Kühle og eks-revolutionære Morten Thing. Game, set… and match.

    Oploadet Kl. 12:36 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
    

    16. juni 2008

    Eventus – Experience – Experto

    Når Islam hærger, problematiserer forskerne religion, hvorefter de angriber Kristendommen. Selv hvis antropologer og sociologer ud fra strengt akademiske betragtninger, skulle have ret i det principielle, så ville det ikke gøre fra eller til, sålænge imperien er så utvetydig. Hvis mine beregninger viser at humlebien, qua forholdet mellem vægt og vinger, ikke er i stand til at flyve, så må jeg se nærmere på præmisserne, når den summer omkring ørene. Religionssociolog Brian Arly Jacobsen i fredagens Berlingske Tidende – Kristendommen er en trussel mod freden!

    “Forfatninger og lovgivning er gennemsyret af den kristne ideologis herredømme, og truer på den måde demokrati, fred og det sekulære samfund… Kristendommen har nu i snart to årtusinder spredt sin krigeriske propaganda i hele verden gennem effektiv propaganda, der har fået befolkninger til at tro, at kristendommen er en religion med et budskab om næstekærlighed…. jeg gør her op med kristendommens totalitære system som den lovreligion, hvis konsekvens er et ekstremt voldeligt samfund. Modsætningen mellem kristendommen – som den totalitære ideologi, der kræver ret til at tyrannisere sine omgivelser – og den danske kultur, der bygger på en humanisme, der kræver lighed og respekt for den enkeltes frihed og ansvar for medmennesker, er blevet skærpet. Det er derfor nødvendigt, for at vi kan forsvare os, at konfrontere kristendommen.

    Nu håber jeg, at ironien i karakteristikken af kristendommen efterhånden er opfattet. Pointen med den kristofobiske beskrivelse af kristendommen og tendensen i udvalget af tekststeder fra Bibelen svarer til en i øjeblikket udbredt islamofobisk tendens i fortolkningen af Koranen og dens betydning for muslimsk levevis. Det er en italesættelse af islam, som visse politikere og kommentatorer er eksponent for… Krarup benyttes her som det yderligtgående eksempel på en mere generel konstruktion af islam som den primære andethed, som gennemstrømmer det danske samfund i disse år på forskellig vis. Det kommer især til udtryk i mange forskellige politikere og kommentatorers italesættelse af islam som en monolitisk størrelse, der nødvendigvis må påvirke muslimer på én (og kun én) bestemt måde. En konstruktion af islam som en truende andethed, hvis iboende egenskab har negative konsekvenser for tilhørerne af islam. Jeg mener naturligvis ikke, at kristendommen som sådan er en farlig ideologi, ej heller, at der generelt set er nogen som helst problemer med kristne. Bibelen er en tekst, der er blevet til i en bestemt historisk kontekst. Det samme gælder Koranen. For begge skrifter gælder det, at de har haft en længere tilblivelseshistorie, derfor er det ikke underligt, at der er en lang række forskellige og ofte kolliderende idéer samlet i de to tekstsamlinger. Når kristne eller muslimer læser henholdsvis Bibelen eller Koranen i dag, læser de teksten på en ganske bestemt måde, en måde som hænger sammen med den samtid og virkelighed, de er en del af, hvad enten det er i Danmark, Palæstina eller USA. En fortolkning er en måde at læse en tekst på, som giver mening for læseren, og ovennævnte persons fortolkning af Koranen giver nok mening i hans konfliktfyldte univers, men set fra mit perspektiv er der ingen som helst grund til at frygte en religion, en ideologi eller en tanke. Det eneste vi skal frygte er, hvis mennesker handler på baggrund af konfliktanimerende fortolkninger af en tekst og en samtid – en praksis som ikke er religiøst betinget, men et grundlæggende træk ved mennesket.

    Oploadet Kl. 01:26 af Kim Møller — Direkte link75 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper