Marxisterne satte sig tungt på kriminologien, og professor Flemming Balvig har forlængst dannet skole. Jyllands-Posten bringer i disse dage en artikelserie om straf, hvor de med henvisning til Balvig et al, forfægter, at ‘at højere straffe ikke virker – ifølge forskningen’. God blogpost af Rune Toftegaard Selsing, der bør læses i sin helhed på JP.dk – Det er løgn og propaganda, at straf ikke virker.

“Eksperterne bag artiklerne er Flemming Balvig, Sysette Vinding Kruse og Linda Kjær Minke, der i flere artikler fastlår om strafforøgelser, at ‘al forskning viser, at den ikke har en gavnlig effekt’. Som (eneste) evidens herfor henviser sidstnævnte til en rapport som Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i februar 2016. …

I første omgang blev jeg skuffet over, at der overhovedet ikke var tale om noget metastudium, men snarere en effektundersøgelse af nogle straffeforhøjelser, som Fogh-regeringen gennemførte. Til gengæld blev jeg overordentligt positivt overrasket over rapportens konklusioner.

I rapporten skelnes der mellem tre former for virkninger af straf. Der er en afskrækkende effekt, en resocialiseringseffekt og en uskadeliggørelseseffekt. Førstnævnte er uhyre vanskelig at undersøge uden et kontrolleret forsøg…, og derfor nøjes rapporten med at beskæftige sige med resocialisering og uskadeliggørelsen. …

Om resocialisering konkluderer rapporten, at strafforøgelsen er alt for lille til, at man overhovedet kan forvente en effekt, mens der for de strafformer, hvor straffeforøgelsen er substantiel (6-10 måneder), er der for få observationer til, at man kan påvise signifikante effekter. Til gengæld peger rapporten på amerikanske studier (her og især her), hvor straffeforøgelsen har været væsentligt større, og hvor der er fundet en positiv effekt på resocialiseringen.

Endnu mere bemærkelsesværdige er rapportens konklusioner vedrørende uskadeliggørelseseffekten. Forfatteren peger på en hel række udenlandske studier (og et enkelt dansk), der klart viser en positiv effekt. … Rapporten estimerer effekten (af de små) straffeforøgelser, som Fogh-regeringen gennemførte og når frem til følgende:

Simpel vold er strafforøget med (sølle!) 9 dage, hvilket estimeret giver mellem 13 og 25 færre lovovertrædelser for 1.115 lovbrydere. (1-2 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Grov vold er strafforøget med (sølle!) 20 dage, hvilket estimeret giver mellem 22 og 33 færre lovovertrædelser for 564 lovbrydere. (4-6 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Uagtsomt manddrab i trafikken er strafforøget med 135 dage, hvilket estimeret giver mellem 8 og 19 færre lovovertrædelser for 75 lovbrydere. (10-12 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Voldtægt er strafforøget med 218 dage, hvilket estimeret giver mellem 36 og 43 færre lovovertrædelser for 187 lovbrydere. (19-23 færre overtrædelser per 100 forbrydere)

Som det (selvindlysende) fremgår er effekten markant større, når straffeforøgelsen også er det. … den rapport som Linda Kjær Minke henviste til som støtte til påstanden om ‘at al forskning viser, at straf ikke virker,’ viser præcis det modsatte af, hvad hun påstod.

Læren for journalister er den følgende. Når kilder udtaler, at straf ikke virker, så er der som udgangspunkt tale om løgn og propaganda. Tillad mig at understrege: løgn og propaganda.

I bedste tilfælde er påstanden et propagandistisk forsøg på at lade som om, at straf alene handler om resocialisering kombineret med uvidenhed om, hvad forskningen faktisk viser. I værste tilfælde er der tale om ideologisk motiverede løgne.”

Personligt er jeg mere bekymret over radikaliserede (muslimer), der ikke er bag tremmer. Sådan er vi så forskellige. Grafikken er sakset fra Facebook-gruppen ‘Vejen til islam’, der i skrivende stund er offline. En historie fra Jyllands-Posten – Rekordmange indsatte i fængslerne bliver indberettet for radikalisering.

“306 gange fra februar 2015 til og med september 2016 er indsatte i danske fængsler blevet indberettet med mistanke om radikalisering. Til sammenligning blev der i hele 2013 og 2014 sendt i alt 23 bekymringsindberetninger ind. Det viser en opgørelse, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.

Modsat tidligere bliver de såkaldte bekymringsindberetninger nu sendt direkte videre til PET – uden foregående vurdering i Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed. Og det vækker bekymring hos bl.a. lektor i jura og fængselsforsker på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, fordi indberetningerne alene hviler på de ansattes subjektive skøn og ofte har stor betydning for den indsattes afsoningsforløb.

‘En indberetning udgør et stort indgreb i de indsattes rettigheder – bl.a. i forbindelse med udgang og prøveløsladelse, hvor både politiet og PET skal høres. Det er meget problematisk…,’ siger hun og får opbakning af bl.a. juraprofessor Eva Smith og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Sysette Vinding Kruse.”

(Hani Joma i ‘Vejen til islam’ på Facebook, 2017 Mere: Liveleak)