20. januar 2008

Nyhedsavisen om indvandrerkriminalitet

Nyhedsavisen satte igår spot på indvandrerkriminalitet, og det mest overraskende var ikke så meget tallene, der blev præsenteret på flere forskellige måder.

  • 19/1-08 Nyhedsavisen – Unge efterkommere er de mest kriminelle.
  • 1) 22 procent – flere end hver femte – af de mandlige efterkommere i alderen 20-29 år blev dømt for en eller flere forbrydelser i 2005. Det tilsvarende tal for etniske danskere i samme aldersgruppe var under halvdelen, 9,8 procent…”

    2) “16,5 ud af 1.000 efterkommere blev i 2005 således dømt for vold. Det er over fem gange så mange som blandt etniske danskere.

    3) “… selv hvis man ved beregninger tager højde for, at den ikke-vestlige gruppe er dårligere uddannet og tjener mindre, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end blandt befolkningen generelt.”

    Britta Kyvsgaards korrigerede statistik (3) giver ingen mening, idet den socio-økonomiske stilling i høj grad er kulturelt bestemt. Den ikke alders-korrigerede statistik (2) er lige så ubrugelig – alder er en nødvendig variabel. Unge begår mere kriminalitet end ældre, og Danmark har forholdsvis få ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den alderskorrigerede (1) er klart den bedste af tre varianter, men skal forskere kunne bruge statistikken til at sætte ord på problemet, så giver det ingen mening at kategorisere ‘ikke-vesten’ under et. Eller rettere… det kan man ikke vide med sikkerhed, sålænge man nægter at gøre kultur til en variabel.

    Hvor man kan kultur-neutralisere statistik, så er det umuligt at ignorere kulturens betydning i praksis, hvad den ledsagende artikel fint dokumenterer.

  • 19/1-08 Nyhedsavisen – Det er forældrenes skyld, når Ali er voldelig.
  • Nogle af knægtene er opdraget ud fra et verdensbillede, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Billeder om, at det er ’os mod de andre’, om at det eneste rigtige er at være muslim, og at alle andre er vantro. Samtidig er faren som regel meget fraværende i børnenes liv.” (Bjarne Friis, leder af ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel)

    Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    

    16. januar 2008

    Berlingske Tidendes Lars Rix og verden ifølge Kriminologisk Institut

    Det er som om journalister alle er medlem af en kriminologisk sekt, for hvem virkeligheden blot er et eksperimentarium for kvasi-marxistiske professorer. Berlingske Tidendes Lars Rix på Københavner-bloggen – En krigszone i København.

    “I fredags skulle min højgravide kone mødes med et par veninder om aftenen på en café på Vesterbro. Da hun omkring midnat er på vej hjem, er der gang i byen. Bål brænder ved Mariakirken og længere nede af Istedgade, og da hun runder hjørnet til Abel Cathrinesgade går hun lige ind i et slagsmål, hvor en fyr får en masse tæsk. En bil bremser op og ud hopper fire unge mænd, der tydeligvis helt uden at kende offeret, kaster sig ind i mængden og begynder at slå og sparke ham, der ligger på jorden. Hun bliver nødt til at vende om og få veninderne til af følge hende en anden vej.

    Det er den slags, der får min mor til at tage telefonen i Jylland og spørge bekymret til, hvad det er der sker derovre i København for tiden? Det er jo næsten hver weekend, at hun hører om så mange knivstik, voldelige overfald og drive by shootings, at hun med god grund må tro, at hendes børn og børnebørn vel nærmest lever i en krigszone, hvor vi hver dag må løbe zig zag mellem flyvende knive, kugler og accelererende flugtbiler.

    Og ja, det er umuligt ikke at blive påvirket, når man for tiden ikke kan åbne en avis eller tv’et uden at høre om endnu et knivoverfald, hvor unge bliver stukket ned i nattelivet eller road-rage, hvor uskyldige bliver beskudt, blot fordi de dytter efter en anden billist. Det virker massivt. Som om det københavnske natteliv er ude af kontrol. Komplet med visiteringszoner, kameraovervågning, sirener og blå blink overalt.

    Men det er det jo ikke – endnu. Vist bliver man skræmt, når virkeligheden kommer tæt på som med min kone, der får volden og brutaliteten kastet lige op i ansigtet sådan en tilfældig fredag aften. Vist bliver man rystet og ked af det, når en uskyldig umotiveret bliver stukket ned på åben gade i ens egen by. Men hvis der er en krigszone, er den ét sted – og det er i de danske medier, der på det seneste er gået i rent limbo over kniv-problematikken.

    Hændelser, der for bare et halvt år siden ville have været notitser på side syv, bliver blæst op på forsiden af formiddagsbladene og bliver tophistorier i Nyhederne. Fakta drukner, som det fra Det Kriminalpræventive Råd om, at antallet af voldsepisoder faktisk slet ikke er steget i de seneste mange år.

    For god ordens skyld. Drive by-shootings mod enlige kvinder, mord for at få en hue og lignende har aldrig været noget pressen smed ind i en notits på side syv. Det Kriminalpræventive Råd benytter sig af en såkaldt ‘udsathedskvotient’ (Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard), dvs. man spørger folk om de har været udsat for kriminalitet (herunder vold), og konkluderer på denne baggrund at antallet af danskere der har været udsat for vold har været “konstant siden 1980erne” – det er ikke blevet farligere at gå på gaden i København, vi er blot blevet mere sarte… Siden hvornår er telefoninterviews blevet bedre end hårde facts.

    Den øvrige statistik er entydig, og da voldsniveauet stiger ligefrem proprotionalt med graden af ‘multikultur’, så er det i sagens natur blevet værre i København. En rækker indicer – alle sakset fra en tidligere postering, der gik i rette med en anden Berlingske-historie: target=”_self”>“En myte at volden bliver grovere og grovere”

    Kriminalitet begået af børn (i København, 60-90 pct. ikke-danskere; fra Justitsministeriet, dvs. domfældte).

    §244-246 (1992: 64, 2005: 375 = 485,9 pct.)
    Røveri (1992: 25, 2005: 147 = 488,0 pct.)
    Brandstiftelse (2002: 38, 2005: 83 = 118,4 pct. – se perioden)
    Hærværk (2002: 271, 2005: 517 = 90,8 pct. – Se perioden)

    §119 Vold mod off. tjenestemænd (2000: 1.877, 2005: 2.931 = + 56,2 pct.; fra Politiets anmeldelsesstat.)
    §245 Alvorligere vold (1994: 725, 2005: 932 = + 28,6 pct.; fra Politiets anmeldelsesstat.)

    Det hele kan opsummeres således.

    Væsentlig mere vold mod autoriteter, væsentligt mere vold begået af mindreårige, flere våben på gaden, lidt flere drabsforsøg, og en støt stigende udvikling i antallet af voldsepisoder. Anmeldelsestilbøjelighed har selvfølgelig indflydelse på sagen, men absolut intet tyder på at gaderne er blevet mere sikre. Tværtimod.

    

    10. januar 2007

    “Grov vold er stærkt på retur”, skrev Berlingske Tidende…

    Fra gårsdagens Berlingske Tidende. Tre artikler om udviklingen i vold med udgangspunkt i 14.316 indberetninger fra skadestuen på Odense Universitetshospital i perioden 1991-2002.

  • 9/1-07 Berlingske Tidende – En myte at volden bliver grovere og grovere.
  • 9/1-07 Berlingske Tidende – Grov vold er stærkt på retur.
  • 9/1-07 Berlingske Tidende – »Grov vold ser vi bestemt ikke hyppigt«.
  • Citater fra ovenstående.

    “Der bliver færre tilfælde af rigtigt alvorlig vold…”
    (Christian Færgemann, ph.d., cand. med.)

    “Der er ingen tvivl om, at det, der rykker, er den simple vold – ikke den grove…” (Arne Gram, Vicepolitimester)

    Berlingske Tidende valgte i sin artikelserie at tage udgangspunkt i udviklingen af grov vold. Den defineres i undersøgelsen som værende “alle typer af læsioner, der trænger ned under hudlaget”, hvad typisk er “knoglebrud, skader på indre organer eller på hjernen”. Definitionerne kan således ikke umiddelbart sammenlignes med straffelovens opdeling, hvad klart fremgår af den tilgængelige statistik. Herunder udviklingen med udgangspunkt i Justitsministeriets tal (Dansk Statistik) dækkende 1994 til 2005, og Politiets Anmeldelsesstatistik for 2000 til 2005. Tallene er ikke helt ens for de pågældende år, men næsten.

    §244 Simpel vold (JM: 1994: 8.810, 2005: 9.601 = + 9,0 pct.)
    §244 Simpel vold (Politi: 2000: 8.534, 2005: 9.601 = + 12,5 pct.)

    §245 Alvorligere vold (JM: 1994: 976, 2005: 1.485 = + 52,2 pct.)
    §245 Grov vold (Politi: 2000: 1.219, 2005: 1.485 = + 21,8 pct.)

    §246 Særlig alvorlig vold (JM: 1994: 94, 2005: 29 = – 69,1 pct.)
    §246 Særdeles grov vold (Politi: 2000: 43, 2005: 31 = – 27,9 pct. )

    Berlingske Tidende vinkler artiklerne som en slags myte-gendrivelse (hvad DR selvfølgelig tog imod med kyshånd), men når avisens Jesper Termandsen skriver at “den alvorligere vold” siden 1998, ifølge “politistatistikken” er steget med 45 pct., så er det et kunstigt opstillet paradoks. Det undersøgelsen bekræfter er blot et fald i den del af volden, der i politiets statistik blot udgør 2,6 promille af alle voldsanmeldelser.

    Det fremgår indirekte af et interview med en ledende overlæge, som avisens Gregers Lohse citerer i en ledsagende artikel.

    “»I vores ansvarsområde har der i hele 2006 kun været en patient, der er blevet udsat for grov vold, og som blev kørt direkte på Rigshospitalets Traumecenter i stedet. Så vi har altså ikke nogle skjulte tilfælde, der gemmer sig andre steder,« påpeger Inger Søndergaard.

    Skadestuen på Glostrup Hospital får blandt andet sine patienter fra Albertslund og det mere mondæne Vallensbæk. Dækningsområdet favner bredt socialt, og det gør, at det lave antal af grove voldstilfælde rent faktisk også er repræsentativt for resten af landet, vurderer overlæge Inger Søndergaard.

    »Vi får jo både folk ind fra socialt belastede steder og de mere velstillede områder. Så jeg ville mene, at vi ligner et gennemsnitsområde, når det gælder voldstilfælde,« siger hun.

    Det skal ikke være mig der vurderer om Glostrup Skadestue har et gennemsnitligt opland, men hvis hun kun har haft et tilfælde i hele 2006, så må det hun (og undersøgelsen) forstår som ‘grov vold’ i praksis dække over det der juridisk kaldes ’særdeles grov vold’ (§246). Inger Søndergaard fortæller da også at hun ‘oftere’ ser det hun betegner som “værtshusslagsmål og lignende”.

    Artiklen kunne således ligeså godt være vendt om: Ny undersøgelsen dokumenterer: Den grove vold i stadig vækst. Humlen ligger så at sige i definitionerne.

    For godt et år siden offentliggjorde Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard en undersøgelse om Danskernes udsathed for kriminalitet, der konkluderede at danskerne var blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold, og at den faktiske risiko for at blive udsat for samme i perioden 1986 til 2005 var faldet med hele 20 pct. For et par uger siden var de klar igen med flere kunstige paradokser (også i Berlingske Tidende – Danskerne vil have mildere straffe). Skadestue-undersøgelsen er tilrettet medierne helt på samme måde, men selvom Berlingske Tidende lader sig bruge til at gøre gaderne sikre på papiret, så vidner statistikken blot om det alle kan iagttage ved selvsyn. Volden stiger stille og roligt i takt med multikulturaliseringen, ikke mindst i landets stigende antal ghettoer, hvor et fænomen som børnekriminalitet nu pludselig eksploderer. Fra Justitsministeriets Forskningsenhed – Kriminalitet begået af børn. (Tallene er ikke inkluderet i den øvrige statistik).

    §244-246 (1992: 64, 2005: 375 = 485,9 pct.)
    Røveri (1992: 25, 2005: 147 = 488,0 pct.)
    Brandstiftelse (2002: 38, 2005: 83 = 118,4 pct. – se perioden)
    Hærværk (2002: 271, 2005: 517 = 90,8 pct. – Se perioden)

    Herunder en række spredte oplysninger fra Politiets Anmeldelsesstatistik 2000-2005.

    §119 Vold mod off. tjenestemænd (2000: 1.877, 2005: 2.931 = + 56,2 pct.)
    §237 Manddrab (2000: 58, 2005: 53 = – 9,4 pct.)
    Herunder §237, 21 Manddrab, forsøg (2000: 157, 2005: 165 = + 5,1 pct.)
    Henvendelser vedr. våbenlov (2000: 5.920, 2005: 6.995 = + 18,2 pct.)

    Samt det Justitsministeriet kalder “Antallet af strafferetlige afgørelser”, dvs. domfældelse.

    §244 Simpel vold (1994: 4.312, 2005: 4.493 = + 4,2 pct. )
    §245 Alvorligere vold (1994: 725, 2005: 932 = + 28,6 pct.)
    §246 Særdeles alvorlig vold (1994: 26, 2005: 17 = – 34,6 pct.)

    – og lidt blandet fra artiklerne.

    “… stigning i samlivsvolden” (ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

    “antallet af døde efter vold i den undersøgte periode ikke er steget. Det samme gælder antallet af indlæggelser fra skadestuen. Og brugen af våben er heller ikke steget.” (Christian Færgemann, ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

    Generelt. Væsentlig mere vold mod autoriteter, væsentligt mere vold begået af mindreårige, flere våben på gaden, lidt flere drabsforsøg, og en støt stigende udvikling i antallet af voldsepisoder. Anmeldelsestilbøjelighed har selvfølgelig indflydelse på sagen, men absolut intet tyder på at gaderne er blevet mere sikre. Tværtimod.

    Med udgangspunkt i undersøgelser kunne man ligeså godt argumentere for nødvendigheden af hårde domme og flere fængsler. Men det ønsker Balvig & Kyvsgaard ikke, så det bliver næppe videnskabeligt underbygget.

    Jeg har bedt en læge kigge lidt på undersøgelsen. Han pointerer at der ikke er standardiserede regler for hvorledes patienter indlægges, og at der derfor er forholdsvis stor usikkerhed, hvilket gør at tallene ikke er sammenlignelige med politiets statistik. Han fortæller eksempelvis at jo sværere skaderne er, jo større sandsynlighed er der for at tilskadekomne ender på sygehuset uden om skadestuen. Konkret kan han berette om en skadestue der sender brækkede næser direkte til et Øre-Næse-Hals ambulatorium. Bevidstløse går på samme måde direkte til en intensiv/neurologisk afdeling, og svært voldsramte kan i visse tilfælde komme direkte til operationsbordet.

    Yderligere info.
    Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital.
    Politiets Anmeldelsesstatistik, hovedside.
    Rapporter og notater fra Forskningsenheden, hovedside, Justitsministeriet.

    

    8. november 2006

    Færre straffelovsovertrædelser, men svagt stigende voldskurve – hvorfor mon…

    Rigspolitiet offentliggjorde i mandags anmeldelsesstatistikken for tredje kvartal i år, og tendensen fortsætter:

    1) Færre straffelovsanmeldelser
    2) Flere voldsanmeldelser (§244-246)

    De to modsatrettede tendenser giver vid mulighed for at dreje historien, og det blev den…

    6/11-06 DR Online – Flere anmelder vold.

    Hvis der opstår tumult og slåskampe foran det lokale diskotek, så er der nu stor chance for, at voldmanden bliver mødt af en politianmeldelse.

    Flere end tidligere anmelder nemlig vold – både den grove og den såkaldt simple vold både ude og i hjemmet. For mens der på langt de fleste områder er sket et fald i antallet af anmeldelser – det gælder især anmeldelser af indbrud og tyveri – så går det den anden vej på den voldelige front.”

    6/11-06 Politiken – Der begås færre drab i Danmark.

    “Intet tyder på, at der er mere vold i samfundet i dag end for ti år siden.

    […]

    »Det statistikerne fortæller os er, at der ikke er nogen grund til at være mere bange, end der var tidligere«, siger Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriet.

    Anmeldelserne af vold i Danmark er steget lidt de seneste år, men ifølge Britta Kyvsgaard, så betyder det ikke, at folk skal være mere bange:

    »Der har ganske vist været en jævn stigning i den registrerede vold gennem de seneste mange år. Men de voldsofferundersøgelser, der er gennemført, tyder på, at det primært skyldes en øget anmeldelsestilbøjelighed. Den reelle voldsrisiko ser ikke ud til at være blevet større de seneste ti år«, siger hun.”

    Man kunne også anskue den generelle udvikling på en anden måde.

    – Vi ved at indvandrere/efterkommere er voldsomt overrepræsenteret i voldsstatistikken

    – Vi ved at ovennævnte segment bliver større år for år

    Det vil jeg mene forklarer de modsatrettede tendenser, langt bedre end Kyvsgaards ‘vi anmelder mere’-forklaring. Tre indikationer…

    1. Ungdomskriminalitet (faktor 3-overrepræsenteret, selv efter variablerne: link)
    2. Vold og lignende mod off. i tjeneste (§119) (steget 61 pct. siden 2000, rekordniveau)
    3. Drab (her anmeldes alt, og tendensen kan ikke sløres – fra gårsdagens Dato)

    Mange vil jo nok mene at indvandrere/efterkommeres overrepræsentation i kriminalstatistikken skal forklares ved socio-økonomiske vilkår, og selvom det næppe har ligeså stor betydning som etnicitet, så har det helt sikkert indflydelse. Men… Kyvsgaards variabler er altså et akademisk arbejdsredskab, og ikke i sig selv noget der gør gaderne mere sikre, og principielt er jeg altså ligeglad med hvilken socialgruppe manden der truer mig med kniv tilhører.

    Sjovt nok så er partierne der dyrker multikulturalismen også er dem som konsekvent ønsker at minimere politiets omfang og virke. Det burde da være lige omvendt.

    Apropos.

  • 9/1-06 Uriasposten – Kriminaliteten styrtdykker eller eksplosiv udvikling i simpel vold.
  • Oploadet Kl. 13:58 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    

    9. januar 2006

    Kriminaliteten styrtdykker eller eksplosiv udvikling i simpel vold

    Det er et kendt apologetisk trick at sløre tendenser ved brug af brede pensler, men dagens hovedhistorie i den danske presse – en Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard-produktion er dog en kende for gennemskuelig. Rapporten bærer titlen Danskernes udsathed for kriminalitet 1986 til 2005 (pdf, 42 s.), og er tydeligvis skræddersyet til politiske formål.

    Historien blev vinklet lige efter bogen:

  • 09/01-06 06.51 DR Online – Færre udsættes for kriminalitet.
  • 09/01-06 DR Tekst-tv – Færre udsættes for kriminalitet.
  • 09/01-06 18.30 TVavisen – Kriminaliteten falder. Mere trygt at bo i Danmark.

    DR Online har den længste artikel. Her lød det:

    Risikoen for at blive udsat for vold har, siden man begyndte at opgøre den i 1987, været konstant. 2 pct. har været udsat for vold. Det svarer til 69.000 voldsofre.”

    Fra rapportens side 20.

    Fra rapporten side 24.

    Bortforklaringer er mange, og lix-værdien er helt i top.

    Opdate 10/1-06. Politiken – Unge er blevet mere lovlydige.

    “Når kriminaliteten i disse år falder markant – der er 20 procent færre ofre for forbrydelser end i 1986 – så skyldes det ikke mindst, at unge begår færre og færre forbrydelser. Når unge samtidig udgør en faldende del af befolkningen, så slår det hårdt igennem i kriminalstatistikkerne…

    Oploadet Kl. 23:38 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    

    10. oktober 2005

    Carsten Ringsmose om indvandrerkriminalitet der sløres ved statistiske krumspring

    Fra dagens Jyllandsposten, en kronik om indvandrerkriminalitet og statistisk mørke af Carsten Ringsmose. Her lidt fra debunkingen af Kyvsgaard absurde syv procent. Et citat fra De fremmede og kriminaliteten:

    “Lad mig tydeliggøre problemet: Vi har nogle fremmede, unge, kriminelle, som er arbejdsløse, har et lavt uddannelsesniveau, har lav indkomst, tilhører en lav socialgruppe, modtager socialhjælp, og bor i et ghettolignende kvarter – for at nævne nogle af de egenskaber, vi ofte finder integrerede i samme person. Der er ikke klare årsags/virknings-forhold: Man kan være kriminel, fordi man har en lav uddannelse eller omvendt – og begge forhold kan være aktive, samtidig med helt andre forhold.

    Det er klart umuligt at adskille disse egenskaber hos den samme person. Men øvelsen består i, at man først konstaterer, at disse mennesker er meget kriminelle. Så trækker man den aldersbetingede overkriminalitet fra, og får en aldersneutral opgørelse. Og det er i orden! Men når man i næste omgang “korrigerer for socioøkonomisk stilling”, så trækker man rent faktisk det samme fra én gang til, blot under en anden betegnelse: Den socioøkonomiske stilling skyldes netop, at man er ung, og derfor endnu ikke er veletableret med en lang uddannelse og en tilsvarende social status. Nu kan man så trække det samme fra igen ved at korrigere for uddannelsesniveau, og gøre det samme endnu en gang, ved at korrigere for arbejdsløshed. På denne måde kan man frit skabe det “kriminalitetsniveau”, man ønsker.

    En lignende fremgangsmåde anvendes af Det Kriminalpræventive Råd i “Etniske Grupper – kriminalitet og forebyggelse”, 2004, hvor man med udgangspunkt i en overhyppighed på 49 pct., korrigerer for alder, og kommer ned på 38 pct., korrigerer for alder og urbaniseringsgrad, og kommer ned på 35 pct., korrigerer for alder og uddannelse, og kommer ned på 33 pct., korrigerer for alder og indkomst, og kommer ned på 19 pct., korrigerer for alder og socioøkonomisk stillingsgrupper, og kommer ned på 8 pct., korrigerer for alder og modtagelse af sociale ydelser, og kommer ned på 7 pct. (tabel på side 14).”

  • 14/6-04 Uriasposten om Kyvsgaards syv procent og DRs fokus.
  • Opdate 18/10-05. Leon Østergaard, Formidlingschef i Dansk Statistik korrigerer i Jyllandsposten:

    “Jan Plovsings kronik tog udgangspunkt i statistikken om kriminaliteten hos indvandrere og efterkommere og korrigerede først for aldersforskelle, dernæst for forskelle også i socioøkonomisk stilling. Her er Carsten Ringmoses indvending, at så korrigerer man i virkeligheden to gange for alder, idet der jo er en sammenhæng mellem alder og socioøkonomisk stilling.

    Dette er imidlertid ikke rigtigt. I opgørelsen udregnede vi dels et indeks for kriminalitet korrigeret alene for aldersforskelle, dels et indeks, hvor vi samtidig korrigerede for alder og socioøkonomisk stilling. Der er altså ikke tale om, at vi lægger den ene korrektion oven i den anden. Undersøgelsen er en elementær standardberegning og i øvrigt den almindeligt anvendte metode herhjemme og i udlandet.”

    

    22. juli 2005

    Socialforskningsinstittutet nægter tilsyneladende at se på kulturelle normer

    Integrationen af indvandrere er langt hen ad vejen gået galt i Danmark, men det er lige før det går bedre med integrationen end med integrationsforskningen. Læs blot Hvorfor bliver mange minoritetsunge utilpassede? i sendes nyhedsbrev fra Socialforskningsinstituttet. Halalforsker Lene Kofoed Rasmussen skriver artiklen, bl.a. på basis af Britta Kyvsgaard og Garbi Schmidt – og konklusionen kan kun betragtes som et udslag af kulturrelativistisk berøringsangst:

    “Det er velkendt, at nogle minoritetsunge tager meget tid i socialforvaltningerne og hos politiet, og at ungdomskriminaliteten er høj hos minoritetsunge. Men årsagerne er ikke klarlagt. Det er en standende diskussion, om det skyldes etnisk/kulturel baggrund eller sociale problemer af almen karakter. På baggrund af nyere forskning er det muligt at argumentere for, at det er ”hverken eller”, og at forklaringer skal søges i forhold i minoritetssituationen.”

  • Social Forskning 2005:2 s. Lene Kofoed Rasmussen: Hvorfor bliver mange minoritetsunge utilpassede? (pdf, 16 s. s. 10-13)
  • 

    17. januar 2005

    Indvandrervold 15-19 år: indekstal 211 – Kyvsgaard har en variabel som løser problemet

    Jyllands-Posten havde igår sat spot på indvandrerkriminalitet, og havde blandt andet talt med Københavns Politi, der gav et dystert fremtidsperspektiv.

    »Vores suverænt største kriminalitetsproblem udgøres i øjeblikket af utilpassede kriminelle unge af anden etnisk herkomst. De fylder alt for meget i statistikken, og det er en alvorlig udvikling, som kræver handling nu. Ellers risikerer vi at stå med et alvorligt kriminalitetsproblem, som vil sætte sit præg på byen i de næste 20-30 år,« sagde Hanne Bech Hansen og henviste til en foruroligende statistik: Personer af fremmed herkomst udgjorde i 2004 hele 80 pct. af alle fremstillinger i dommervagten i København af unge under 18 år. Det skal sammenholdes med, at andelen af unge 16-18-årige med anden etnisk baggrund end dansk kun udgør knap 30 procent af denne aldersgruppe i København. I dag bekræfter socialarbejdere og forskere her i avisen, at situationen kan komme ud af kontrol, hvis de opvoksende generationer af unge indvandrere og efterkommere følger i kriminelle storebrødres fodspor, når andelen af unge i løbet af de kommende blot fem år vokser med 22 procent. For der er ikke kun tale om et københavnsk fænomen.

    Mere interessant er følgende:

    Jyllands-Posten har foretaget en stikprøve i 10 andre politikredse med mange indvandrere og efterkommere, og har desuden gennemgået de statistiske opgørelser fra Danmarks Statistik om omfanget af kriminalitet blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Politiet i landets 53 politikredse er ikke forpligtede til at registrere, hvor meget af kriminaliteten der begås af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Den enkelte politimester bestemmer, om tallet skal opgøres. I undersøgelsen i de 10 kredse har det lokale politi opgjort andelen på baggrund af lokalt kendskab til de sigtede, fremstillede og sigtede, eller på deres efternavne. Undersøgelsen viser følgende:

    · Frederiksberg Politi… 41 procent af alle sigtede i voldssager i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens dennne befolkningsgruppe udgør 13 procent af politikredsens befolkning.

    · Glostrup Politi… 40 procent af alle varetægtsfængslede har en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne befolkningsgruppe udgør knapt 20 pct. af lokalbefolkningen.

    · Hvidovre Politi… 31 procent af arrestanterne er folk med anden etnisk baggrund end dansk, mens denne befolkningsgruppe udgør knapt 12 procent af lokalbefolkningen.

    · Gladsaxe Politi… 30 procent af alle arrestanter i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne befolkningsgruppe udgør 11 procent af politikredsens lokalbefolkningen.

    · Århus Politi… 44 procent af alle opklarede forbrydelser i politikredsen i 2002 i forbindelse med straffeloven og særlovene (bl.a. våbenloven) blev begået af personer med en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne befolkningsgruppe udgør 12 pct. af lokalbefolkningen.

    · Odense Politi… Omkring 25 procent af arrestanterne i Odense politikreds i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne befolkningsgruppe udgør knap 9 procent af lokalbefolkningen.

    · Slagelse Politi… 31 procent af de fremstillede i retten i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne gruppe udgør godt 6 procent af lokalbefolkningen.

    · Herning politi… 25 procent af alle arrestanter i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne gruppe udgør 6 pct. af lokalbefolkningen.

    · Haderslev Politi… 24 procent af alle sigtede i røverisager i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne gruppe udgør knap 5 procent af lokalbefolkningen.

    · Vejle Politi… 40 procent af alle fremstillede i 2004 havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens denne gruppe udgør knap 7 procent af lokalbefolkningen.

    Stikprøven blandt politikredsene efterlader ikke nogen tvivl: Unge med en anden etnisk baggrund end dansk er langt mere kriminelle end deres jævnaldrende med dansk baggrund.

    Jyllands-Posten refererer troligt Britta Kyvsgaard korrigerings-cirkus, men har ikke glemt rigsstatistiker Jan Plovsings pointering af forskellene i kriminalitetsmønstre. Der er nu engang forskel på færdselsdomme og voldsdomme, og herom konkluderes efter en ’særkørsel’:

    “De unge 15-19-årige mænd fra ikke-vestlige lande har – når det gælder voldskriminalitet – en hyppighed på 290 mod 84 for unge danske i den alder. Og selv når der renses for sociale forhold og alder bliver tallet 211 i forhold til 87. Det vil sige, at unge indvandreres voldskriminalitet er næsten tre gange så stor i forhold til unge danskeres, selv når de er korrigerede for alder og sociale forhold.” [se evt. JP 17/1-05]

    Det er jo ikke rare tal for halalforskere, der dog som altid er klar med alternative bortforklaringer:

    “Justitsministeriets forskningschef, Britta Kyvsgaard, peger også på de dårlige sociale og økonomiske forhold, som hovedårsagen til den høje kriminalitet. »De unge er kendetegnet ved ringe eller ingen uddannelse, stor arbejdsløshed, lave indkomster. Det er det væsentligste, men når man korrigerer for en del af disse forhold, er der stadig en overrepræsentation på personfarlig kriminalitet. Og der er så nogle årsager, som man ikke kan korrigere tallene for – for eksempel at du bor i et meget socialt udsat område eller hvis man har haft særligt vanskelige opvækstvilkår og familien er præget af traumer og psykisk sygdom som følge af ophold i flygtningelejre og krigsområder,« siger hun.

    Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    17. december 2004

    Svenske tilstande hos Århus Politi – stor sejr for Kyvsgaard & Balvig

    Jeg har tidligere her på bloggen omtalt hvorledes JP Århus dagligt bringer en spalte om kriminalitet begået i Århus og omegn, og at ‘etniske minoriteter’ er markant overrepræsenteret. Et sådant virkelighedsbillede kan få sagesløse danskere til at stemme forkert, tænkte et par af halal-lobbyens ypperstepræster… Fra dagens JP Århus – Politiet tier om etniske kriminelle:

    Århus Politi vil ikke længere registrere, når personer af anden etnisk herkomst begår kriminalitet. Som den eneste politikreds i landet har Århus valgt fuldstændigt at skjule de sigtedes etniske baggrund for offentligheden.

    Det sker på baggrund af råd fra Justitsministeriets forskningschef Britta Kyvsgaard og kriminolog Flemming Balvig.

    Uvæsentlig oplysning

    Politiet vurderer, at spørgsmålet om etnisk oprindelse ikke er det mest væsentlige at fokusere på, når man skal se på årsagerne til, at folk begår kriminalitet.

    Så derfor vil politiet ikke længere oplyse om gerningsmændenes baggrund.

    […] Blandt andet på baggrund af oplysninger fra Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig er vi blevet opmærksomme på, at andre parametre som sociale og økonomiske forhold er af større betydning. Hertil kommer, at det er vanskeligt at afgrænse ‘danskere’ i forhold til ‘udlændinge’,« siger Jørgen Ilum.

    En stor sejr for Britta Kyvsgaard & Flemming Balvig der bevidst undlader at gøre etnicitet til et parameter i sine undersøgelser, formentligt motiveret af partipolitik forklædt som humanisme. Sidstnævnte krimonolog har bl.a. forsket i herboende grønlændere, og ved udemærket at disse, på trods af deres lave socio-økonomiske niveau – ikke er tæt på at have et kriminalitetsmønster der ligner herboende indvandrere fra Mellemøsten… Skal vi nu til at have svenske tilstande i Danmark? – Hvor der sideløbende med utroværdige landsdækkende medier, opstår højreorienterede nyhedsmedier med kilder i politiet som afdækker virkeligheden, ikke som forskerne ønsker den skal være – men som den vitterligt er. [Eks. Sverigedemokraterna – SD-Kurieren.info]

    Oploadet Kl. 21:18 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper