20. september 2011

Berlingske Tidende problematiserer forsker der er tilknyttet borgerlig tænketænk…

Fremragende indlæg af Zorro2 på 180 grader, der hudfletter Berlingske Tidendes lyserøde journalistik – Berlingskes brug af “uafhængige” og “førende” eksperter.

“For to uger siden kunne man på Berlingskes hjemmeside læse en artikel af journalisterne Kasper Krogh og Morten Frich om det angiveligt angribelige ved at lektor Christian Bjørnskov (Aarhus Universitet) også er tilknyttet den borgerlige tænketank CEPOS, men at dette ikke er fremgået, når han som forsker har udtalt sig som ekspert i fx lighed.

… Hvis det er et problem at Bjørnskov er tilknyttet CEPOS og bruges som ekspert indenfor sit forskningsområde, hvilke forskere optræder så også som ”forskere” selvom de er eller har været engagerede i organisationer, der kan sammenlignes med CEPOS men har ganske anden politisk/ideologisk profil? Fx Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA), Kraka, Progressivt Centrum, Socialistiske Økonomer, osv?

Spørgsmålet blev pudsigt aktuelt i mandags hvor Berlingskes Politiko-redaktør Bent Winther (selv fhv chefredaktør for Information) havde interviewet, hvad han kaldte ”Politikos panel af ni topøkonomer og førende samfundsforskere”.

Udover at ikke en eneste af de ni i Berlingskes ”ekspertpanel” er borgerlige, konservative eller liberale men alle er placeret fra Det Radikale Venstre til et stykke pænt ude på venstrefløjen, så var det bemærkelsesværdigt at mindst tre af de ”førende eksperter” er tilknyttet centrum-venstre organisationer – uden at dette fremgik af artiklen.

Her er så en hurtig liste over forskere der gentagne gange er blevet refereret af Berlingske uden antydning af at de på samme tidspunkter er involveret i centrum-venstre organisationer:

Torben M. Andersen, tilknyttet centrum-venstre tænketankene CEVEA og Kraka – hos Berlingske altid kun ”tidligere overvismand” og ”professor i økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Bent Greve, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA og folketingskandidat for Socialdemokraterne (2001, 2005, 2007) – hos Berlingske ”professor ved Institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet”, ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, ”professor i samfundsvidenskab”, o.s.v., uden anden etiket.

Jesper Jespersen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Schultz Jørgensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”tidligere børneforsker og Børneråds-formand”, ”professor i socialpsykologi”, ”børne- og familieforsker”, o.s.v., uden anden etiket.

Tim Knudsen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”politisk ekspert … professor”, ”professor i offentlig forvaltning”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Kongshøj Madsen, aktiv i Socialistiske Økonomer, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”professor og arbejdsmarkedsforsker”, ”arbejdsmarkedsekspert og professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Peter Nedergaard, formand for centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”professor” , ”EU-professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Ove Kaj Pedersen, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor ved Copenhagen Business School”,”professor på CBS”, ”ekspert i politisk økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Niels Ploug, bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”afdelingsdirektør … og ekspert i ulighed”, uden anden etiket.

Birte Siim, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i samfundsvidenskabelig kønsforskning”, ”professor i samfundsforhold”, o.s.v., uden anden etiket.

Birgitte Sloth, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet”, o.s.v., uden anden etiket.

Christen Sørensen, (fhv.) formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”tidligere overvismand, professor”, ”økonomiprofessor”, ”professor ved Syddansk Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Eva Sørensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor på Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet” , o.s.v., uden anden etiket.

Signild Vallgårda, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”ekspert … professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet”, uden anden etiket.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper