10. december 2010

Sociolog: Tidligere gik vi “med partisantørklæde – i dag går de unge piger med tørklæde.”

Sociolog og historiker Flemming Mikkelsen, der sammen med Hans Lassen citeres i artiklen, var sidste år medforfatter til Kampen om Ungdomshuset. Studier i et oprør, redigeret af René Karpantschof og Martin Lindblom. Fra Højskolebladet – Nutidens ungdomsoprørere er nydanskere.

“Ifølge Flemming Mikkelsen har det ligefrem overrasket ham, hvor stor indflydelse nydanskerne rent faktisk har og har haft på udviklingen af det danske samfund. ”Det, der slog mig, da bogen Indvandring og integration var færdig, var, at denne meget lille gruppe i befolkningen har haft så stor indflydelse på det danske samfund. De har haft en enorm indflydelse på den politiske diskussion og har ligefrem lavet ravage i det politiske system. De har haft en stor indflydelse på partierne, og hvad de beskæftiger sig med. Endvidere har de stor betydning kulturelt – de bliver meget eksponerede i musik og sport, men også snart i litteratur. Desuden har de ændret vores madkultur og bybilledet. Det er utroligt, hvordan sådan en lille gruppe kan sætte samfundet over ende,” siger Flemming Mikkelsen og drager en parallel til ungdomsoprøret i 70’erne:

”Dengang gik jeg og mange andre med partisantørklæde – i dag går de unge piger med tørklæde. Dengang demonstrerede vi mod krigen i Vietnam, i dag demonstrerer de mod krigene i Irak og Afghanistan. Mens de danske unge ikke længere har noget at kæmpe for, så er der et enormt drive hos nydanskerne.”

(Højskolebladet, december 2010; E-page)



16. maj 2009

Forskere: Behov for integrationsfremmende racisme

Fra fredagens Kristeligt Dagblad – Eksperter: Indfør særbehandling af indvandrere.

“Historien om de seneste 10 års integration i Danmark er langt hen ad vejen en succeshistorie.

Men selvom det overordnet går fremad, og flere og flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde eller uddannelse, så er enkelte etniske grupper stort set ikke blevet bedre integreret i løbet af de seneste 10 år.

Derfor er det på tide at nytænke integrationsindsatsen og overveje, om positiv særbehandling kan skubbe integrationen det sidste stykke vej. Det mener flere integrationseksperter.

– I Danmark er vi ikke meget for at gå ind og kigge på specielle grupper eller for at give dem specielle betingelser. Vi vil gerne enhedsløsninger, hvor det samme gælder for alle. Men vi er måske nødt til at tage nogle andre og særlige hensyn for at få de sidste minoritetsgrupper integreret bedre. Og der kunne det være, at vi skulle til at bruge mere gulerod i stedet for pisk. Måske en form for positiv særbehandling kunne være vejen frem, siger integrationsforsker Martin Bak Jørgensen, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og tilknyttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID…

Nogle af de etniske grupper, som de seneste 10 års integrationssucces generelt betragtet er gået udenom, er indvandrere fra lande som Somalia, Libanon og Irak… Tallene viser også, at opholdstiden ikke gør den store forskel. Blandt de indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak, der har været i Danmark i 10-15 år, har blot 29-37 procent et arbejde.

Flemming Mikkelsen, der er seniorforsker ved Center for Ungdomsforskning og specialiseret i området for migration og indvandrere, kalder den udvikling “et problem”. Og ligesom Martin Bak Jørgensen mener han, at positiv særbehandling kan være vejen frem.

– Det er helt klart et problem, at nogle grupper af indvandrere og flygtninge klarer sig så meget dårligere end andre. Der kunne vi godt bruge det offentlige system og have en positiv særbehandling i ansættelsespolitikken, ligesom man har i andre lande…, siger han.”



23. februar 2009

Men er indvandrerne så blevet mere danske? “Ja, hvis man måler på statsborgerskab…”

Det er tilsyneladende højsæson for absurde integrationsanalyser. Fra Ugebrevet A4 – Integration på rette kurs i Danmark.

“I jubilæumsrapporten ”IntegrationsStatus – 10 år i et integrationsperspektiv” gøres der status over udviklingen fra den første til den seneste måling. Her ser man, hvordan de brede kredse af indvandrerne har reageret på et årti, hvor integrationsspørgsmål til tider har været helt i top på den politiske dagsorden. Hvor den danske udlændingedebat har nået så skingre højder, at det har vakt genlyd i de fjerneste afkroge af verden, og hvor vi med Muhammed-tegningerne for alvor fik tændt bål i gader og ambassader.

Umiddelbart ser integrationen ikke ud til at have lidt overlast, for der kan ses en positiv udvikling på stort set alle de områder, Catinét har valgt at fokusere på. To ud af tre indvandrere er i dag godt integrerede, når de selv skal sige det. Det mente kun lidt over halvdelen for 10 år siden… Danskkundskaberne er også blevet bedre blandt indvandrerne. Tre ud af fire taler i dag godt dansk mod 44 procent for 10 år siden – hvis man altså holder sig til indvandrernes egen vurdering…

Men er indvandrerne så blevet mere danske i løbet af perioden? Ja, hvis man måler på statsborgerskab, er de helt klart. Andelen af indvandrere med dansk pas er vokset fra 21 til 53 procent.

Den danske identitet har noget sværere ved at bide sig fast. Andelen, der føler sig rimelig meget eller fuldt ud som danskere er ganske vist vokset fra 8 til 23 procent, men er stadig mindre end den andel, der slet ikke eller kun i meget lille omfang føler sig som danskere. Den udgør i dag 33 procent mod 61 procent i 1999.

Flemming Mikkelsen, seniorforsker ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark og forskningschef hos Catinét, mener, at de over 20.000 interview, der er gennemført med indvandrere over de seneste 10 år, samlet set fortæller historien om en succes.

Den almindelige dansker har en anden opfattelse af, hvordan integrationen skrider frem… Det skyldes ifølge Flemming Mikkelsen dels en presse, der har haft ensidig fokus på de problematiske sider af mødet mellem forskellige befolkningsgrupper. Dels politikere, der har gjort integrationsspørgsmålet til et slagsmål.

»Det er en politisk bekymring, og det, tror jeg, hænger sammen med, at Danmark er et nyt indvandrerland. Tidligere kolonimagter som Holland og England har haft mange flere års erfaring på området og et andet beredskab til at tackle de problemer, der opstår i forbindelse med indvandring,« siger han.”



20. april 2008

Gruppepres eller ikke gruppepres – det er spørgsmålet

I sidste uge var det Faderhuset, i denne uge er det en kristen amerikansk sekt. Den moralske relativering formuleres ikke altid, men ligger lige under overfladen. To af weekendens nyhedshistorier leveret af DR Online med få timers mellemrum.

  • 19/4-06 (00.16) DR Online – Undersøgelse: Tørklæder er frivillige.
  • Når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg. For mændene spiller det nemlig ikke den store rolle, om kvinderne bærer tørklæde… Blandt de interviewede er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde.

  • 19/4-08 (07.44) DR Online – Gruppepres skaber drikkeri.
  • Mange drikker på grund af gruppepres, konkluderer en phd-afhandling af Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning.

    Danske unge har Europarekord i at drikke øl og spiritus, og forklaringen kan være, at unge, der ikke drikker, bliver holdt uden for.”

    Mere om de to historier…

    1) En Catinét måling baseret på interviews, viser at muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt, især fra lande som “Libanon, Palæstina, Somalia og Irak”. Jo mere tildækket, jo mere frivilligt – social kontrol med kulturel/religiøs forankring.

  • 19/4-08 Kristeligt Dagblad – Muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt.
  • “… når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét…

    Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

    Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt. At kvinderne bærer tørklæder ser derfor ud til at være deres eget valg. Det resultat overrasker dog ikke forskningskonsulent for Catinét Flemming Mikkelsen, der står bag rapporten.

    – At kalde tørklædet undertrykkende er helt ude af proportioner. Men det ved alle, som kender miljøet godt. Derfor er resultatet bestemt ikke overraskende for os. Det er derimod meget tydeligt, at kvinderne bærer tørklæde helt frivilligt. Hvor tørklædet for muslimer er blevet et symbol på at markere sin religion, er tørklædet for modstanderne i stedet blevet et hadeobjekt, som kan bruges i kampen mod flygtninge og indvandrere. Dér er skismaet, siger Flemming Mikkelsen.

    Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde, og for hvem religion samtidig spiller en stor rolle.

    Men blandt alle respondenterne er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

    […]

    For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

    – Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.”

    2) Et ph.d.-projekt af Jakob Demant for Center for Rusmiddelforskning, problematiserer danske unges alkoholvaner, der presser andre til at drikke, hvad virker ekskluderende på ikke-drikkende.

  • 19/4-08 CfR – Liquid socialities. Approaches to youths’ alcohol experiences (Jakob Demant).
  • “This dissertation has a two-fold aim. The first aim is to develop a set of sociological, methodological and theoretical approaches for investigating how alcohol becomes central in the lives of Danish teenagers. This set of approaches acknowledges some perspectives – i.e. gender, age, friendships, fun, and partying – that are currently left out, or undertheorised, in adolescent alcohol studies. The second aim is to discuss why Danish teenagers focus so intensely on getting drunk. This question is investigated through an analysis of how alcohol functions in the leisure life of these teenagers. The dissertation is based on qualitative material: 37 focus groups with adolescents between the ages of 14 and 16. It includes a methodological paper which reflects on the constructed character of focus group data. The analysis of the material consists of four papers which draw on various theoretical approaches (symbolic interactionism, post-structuralism, phenomenology, and actor-network theory). The findings suggest that alcohol has a variety of meanings for the teenagers. Drinking alcohol is a central symbolic marker of age and gender, and as such, it is a very serious matter to teenagers. In their symbolic struggle for social recognition, teenagers constitute a drinking pressure which somewhat excludes less- and non-drinking teenagers.

    Bonus-apologi.

  • 8/4-08 Påstan.nu Rosa sätter burkaklädda kvinnor i den vackra finländska naturen.
  • “Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper