20. september 2011

Berlingske Tidende problematiserer forsker der er tilknyttet borgerlig tænketænk…

Fremragende indlæg af Zorro2 på 180 grader, der hudfletter Berlingske Tidendes lyserøde journalistik – Berlingskes brug af “uafhængige” og “førende” eksperter.

“For to uger siden kunne man på Berlingskes hjemmeside læse en artikel af journalisterne Kasper Krogh og Morten Frich om det angiveligt angribelige ved at lektor Christian Bjørnskov (Aarhus Universitet) også er tilknyttet den borgerlige tænketank CEPOS, men at dette ikke er fremgået, når han som forsker har udtalt sig som ekspert i fx lighed.

… Hvis det er et problem at Bjørnskov er tilknyttet CEPOS og bruges som ekspert indenfor sit forskningsområde, hvilke forskere optræder så også som ”forskere” selvom de er eller har været engagerede i organisationer, der kan sammenlignes med CEPOS men har ganske anden politisk/ideologisk profil? Fx Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA), Kraka, Progressivt Centrum, Socialistiske Økonomer, osv?

Spørgsmålet blev pudsigt aktuelt i mandags hvor Berlingskes Politiko-redaktør Bent Winther (selv fhv chefredaktør for Information) havde interviewet, hvad han kaldte ”Politikos panel af ni topøkonomer og førende samfundsforskere”.

Udover at ikke en eneste af de ni i Berlingskes ”ekspertpanel” er borgerlige, konservative eller liberale men alle er placeret fra Det Radikale Venstre til et stykke pænt ude på venstrefløjen, så var det bemærkelsesværdigt at mindst tre af de ”førende eksperter” er tilknyttet centrum-venstre organisationer – uden at dette fremgik af artiklen.

Her er så en hurtig liste over forskere der gentagne gange er blevet refereret af Berlingske uden antydning af at de på samme tidspunkter er involveret i centrum-venstre organisationer:

Torben M. Andersen, tilknyttet centrum-venstre tænketankene CEVEA og Kraka – hos Berlingske altid kun ”tidligere overvismand” og ”professor i økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Bent Greve, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA og folketingskandidat for Socialdemokraterne (2001, 2005, 2007) – hos Berlingske ”professor ved Institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet”, ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, ”professor i samfundsvidenskab”, o.s.v., uden anden etiket.

Jesper Jespersen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Schultz Jørgensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”tidligere børneforsker og Børneråds-formand”, ”professor i socialpsykologi”, ”børne- og familieforsker”, o.s.v., uden anden etiket.

Tim Knudsen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”politisk ekspert … professor”, ”professor i offentlig forvaltning”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Kongshøj Madsen, aktiv i Socialistiske Økonomer, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”professor og arbejdsmarkedsforsker”, ”arbejdsmarkedsekspert og professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Peter Nedergaard, formand for centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”professor” , ”EU-professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Ove Kaj Pedersen, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor ved Copenhagen Business School”,”professor på CBS”, ”ekspert i politisk økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Niels Ploug, bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”afdelingsdirektør … og ekspert i ulighed”, uden anden etiket.

Birte Siim, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i samfundsvidenskabelig kønsforskning”, ”professor i samfundsforhold”, o.s.v., uden anden etiket.

Birgitte Sloth, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet”, o.s.v., uden anden etiket.

Christen Sørensen, (fhv.) formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”tidligere overvismand, professor”, ”økonomiprofessor”, ”professor ved Syddansk Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Eva Sørensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor på Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet” , o.s.v., uden anden etiket.

Signild Vallgårda, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”ekspert … professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet”, uden anden etiket.”



21. marts 2011

EU-domme udhuler “love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere”

Integrationsminister Søren Pind afviser i dag, at EU-dommene skulle være et større problem, idet Danmark sidste år kun gav 900 opholdstilladelser på baggrund af samme. Smuthullerne vil blive udnyttet fremover, problemerne vil vokse eksponentielt, og så er der også det store spørgsmål om Danmarks mulighed for at være herre i eget hus. Her lidt fra to kronikker af EU-professor Hjalte Rasmussen i Berlingske Tidende, onsdag og torsdag i sidste uge.

Fra EU-Domstolen dømmer ulovligt.

“Fru Metock var en oprindelig camerounsk, senere engelsk statsborger, som arbejdede i Irland. Her giftede hun sig med en ulovlig tredjelandsstatsborger, inden han nåede at blive udvist efter afslag på sin asylansøgning. Han påstod, og EU-Domstolen bifaldt, at han havde ret til at nyde godt af EUs regler om vandrende arbejdstagere, fordi han havde »ledsaget eller sluttet sig til« sin ægtefælle under dennes arbejdsophold i en anden medlemsstat. Sprogligt passede hans ankomst fra et land uden for EU ikke på, at han havde »sluttet sig til« sin hustru. De ord forudsatte nemlig tydeligvis, at han havde haft et første lovligt ophold i en anden medlemsstat, hvad han ikke havde haft. Hans situation omfattedes derfor ikke af EUs regler, hvorfor han ikke havde ret til permanent ophold i Irland. Der var ikke tvivl i retspraksis før Metock om, at beføjelsen til at give første lovlige ophold lå hos EU-landene. Det så Domstolen dog bort fra og gav ham en EU-ret til første lovlige ophold i EU. Det var både i strid med pagten og med dansk og irsk immigrationsret. Dommen fjernede ikke fortolkningstvivl, men erobrede en aldrig overladt beføjelse. Det mærkes, fordi standardforsvaret for Domstolens ulovligheder hævder, at dommene kun eliminerer fortolkningstvivl.

Hvad var mon Domstolens motiv til at bryde loven? Ifølge dommens begrundelse ville retten beskytte en EU-person, som planlægger at tage arbejde eller ophold i Irland. Da EU-reglerne ikke gav fru Metock ret til familiesammenføring med en ulovlig tredjelandsstatsborger, som hun gifter sig med under opholdet i Irland, ønskede Domstolen at udvide EU-beskyttelsen – for ikke at risikere, at hun bliver hjemme. Skal man tro dommen, skaber tab af blot nogle få vandrende arbejdstagere et alvorligt EU-integrationsproblem. Og, nota bene, altså alvorligt nok til at udløse energi til at erobre første-lovlig-ophold-beføjelsen fra medlemsstaterne.

Denne tankegang er både ulovlig og uden hold i virkeligheden. Her er det maksimalt én ud af millioner, som på den ene side er parat til at bære alle de familiemæssige, økonomiske, sproglige, kulturelle og andre byrder ved en emigration. Og som på den anden side skrotter projektet ved den voldsomt hypotetiske udsigt til, at vedkommende skulle indgå ægteskab med en ulovlig, udvisningstruet tredjelandsstatsborger. Så ægtefællerne må forlade EU, hvis de vil leve sammen. Kan det tænkes, at der bag dette virkelighedsfjerne ræsonnement gemmer sig helt anderledes tungtvejende motiver?

I mangel af mere trolige forklaringer er følgende tænkeligt: At et lille flertal af EU-dommerne har sat sig et ultimativt politisk mål, som er i løbet af et lille årti at give så mange tredjelandsstatsborgere som muligt de samme EU-rettigheder til ophold, arbejde og sociale ydelser, som tilkommer statsborgere i medlemsstaterne.

Da jeg i 2008 udviklede denne prognose, forekom den mig noget fortænkt. Efter at Zambrano-dommen er kommet til, tager den sig mindre syg ud. I den dom gav EU nemlig to forældre fra tredjelande opholdstilladelse plus ret til arbejde og ellers til dagpenge med eneste begrundelse, at deres to børn fødtes i Belgien, hvor de blev EU-borgere. Børnene kom til verden, før forældrenes ansøgninger om asyl blev afslået, hvorefter forældrene skulle udvises af EU, fordi de nu opholdt sig ulovligt i EU. Da småbørn ikke kan klare sig uden forældre, gav Domstolen dem ret til at blive boende i Belgien med deres børn. Da imidlertid børnene som EU-borgere har ret til at opholde sig, hvor de vil i EU, har forældrene samme ret til at bo f.eks. i Danmark.

Kun fantasien sætter vist grænser for, hvilke rettigheder – og til fordel for hvem – kreative personer og deres advokater fra EU og tredjelande kan presse ud af denne dom. Tilsvarende gennemhulles de love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere. De love, som udnævnte dommere, der ikke står til ansvar for nogen, sætter ud af kraft i strid med de regler, dommerne fik deres job for at sikre overholdelsen af. Det er både et problem for EU og medlemsstaterne som retsstater og demokratier.”

Fra Danmark bør vise juridisk ulydighed.

“I gårsdagens kronik stod, at domme som Metock og Zambrano kun ud fra en meget formel betragtning er domme i en retlig betydning af dette ord. Det er bedre at opfatte dem som politiske tilkendegivelser, selv om de hidrører fra en dømmende myndighed. Ifølge traktaterne skulle EU-Domstolen mest af alt være en systembevarende forvaltningsdomstol. Den valgte dog alt for ofte at optræde som en systemforandrende forfatningsdomstol.

Fra midt i 1980erne har det været almindeligt at tale om, at EU-Domstolen er aktivistisk, når den bryder ud af sin forudsatte rolle, erobrer suverænitet og skriver ’domme’, som kan være chokerende læsning. Chokerende fordi indholdet er meget kreativt og ledsages af tydeligt svage og mangelfulde begrundelser, som er uheldsvangre, fordi det er i deres begrundelser af de retlige valg, de foretager, at dommerne viser, at de er uddannet til noget, som de andre institutioner ikke er så gode til.

Domstolen er systemforandrende ofte nok til at forstærke EUs såkaldte demokratiske underskud. Det sker, når den erstatter de demokratisk ansvarlige lederes regler og fordelinger af beføjelser med dommerflertallenes foretrukne løsninger. Så overtræder EU-dommerne ikke blot magtens tredeling. De foretager også politiske valg…

Der skal skydes med store kalibre og med skarpt, dersom Danmark for alvor vil bryde ud af denne onde cirkel. Det undlod man at gøre i kølvandet på Metock-dommen, som gennemhullede mange af Folketingets regler om begrænsning af indvandring i Danmark. Man ville ikke ignorere ’dommen’. I stedet var regeringens reaktion, at domme skal man rette sig efter, selv om man er overbevist om, at de er afsagt uden ethvert retligt grundlag i af Danmark overladte beføjelser.

I stedet tog ministrene sagen op i EUs mødeverden og bad Kommissionen om at hjælpe. Så ville, bildte man sig ind eller foregav, fornuften formentlig komme til at råde til sidst. Det håb skuffedes og ikke mindst, fordi nogle få medlemsstater kan blokere alle ændringer af et engang vedtaget EU-direktiv. Og er Kommissionen ikke enig med Danmark i, at dommen er forkert, fremsætter den slet ikke forslag til nye direktivregler. Så er der slet ikke noget at forhandle om eller blokere for vedtagelsen af. Det hele endte på glidebanen.

I midten af marts 2011, i dagene efter Domstolens dom i Zambrano-sagen, ser det ud til, at historien er på vej til at gentage sig. Ministeren siger, at han vil tage sagen op i Bruxelles. Som om sporene ikke skræmmer. For ikke endnu en gang at ende på en glidebane er mit forslag derfor, at Danmark træffer en heroisk beslutning om simpelthen ikke at rette sig efter dommen. EU-landene skal nemlig kun efterleve domstoles juridiske domme, derimod ikke medvirke til at holde liv i EU-Domstolens foretrukne politiske samfundsmodeller.

(‘No border No nation’; Autonome Antifa Freiburg)

Bent Blüdnikow opsummerer sagen i samme avis, med kommentarer fra flere forskere – Det er ikke EU-Domstolens skyld.

Peter Nedergaard: »Hjalte Rasmussens kritik er rettet det gale sted hen. EU var fra starten tænkt som en delvis føderal konstruktion. Gennem sine direktiver og sin domstolspraksis er EU i stadig større grad ved at blive et føderalt kontinent, som de nationale stater bliver integreret i, og heri ligger jo en vis indskrænkning af den nationale selvbestemmelse. Det er en proces, der har været i gang længe og som dommene blot illustrerer. EU er udtryk for en politisk vilje om at skabe et forenet Europa.«

Bent Blüdnikow: I alle disse 40 år har man altså haft direktiver og domstolsafgørelser, som har indskrænket den danske suverænitet?

Peter Nedergaard: »Ja, og et eller andet sted har politikerne vidst, hvad vi var gået ind til. Men de har ikke fortalt befolkningen den fulde sandhed. Derfor har der været en berøringsangst for at tage sager op, som kunne afsløre i for høj grad, at EU var noget andet, end vi havde fået fortalt. Befolkningen troede, at vi gik ind i EF for at få højere flæskepriser.«

Bent Blüdnikow: Har Hjalte Rasmussen ret i det overordnede, nemlig at dommene set over et længere historisk stræk har frataget Danmark suverænitet?

Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972. Og hvad er suverænitet egentlig i dag? Det er svært at definere. Suverænitet i vore dage handler om indflydelse. Vi kan – fordi vi er med i EU – påvirke nye direktiver og korrigere domme, hvis vi ønsker det.«

Bent Blüdnikow: Så regeringen må gøre en indsats?

Peter Nedergaard: »Ja, regeringen må betragte Domstolen som en politisk institution, man kan tage livtag med. Hvis man vil have den trængt tilbage, må man finde nogle koalitionspartnere, altså blandt regeringerne.«

Bent Blüdnikow: Er det o.k., at Søren Pind og Hjalte Rasmussen har rejst debatten?

Mads Bryde Andersen: »Det er rigtigt, at EU-Domstolen har fået lov til at udvikle sin såkaldt aktivistiske fortolkningsstil, fordi lovgiverne ikke har grebet ind. Men det betyder ikke, at det er godt at lade »aktivistiske« dommere bestemme, hvad der skal være gældende ret… Enhver domstol er undergivet sin lovgivningsmagt. Derfor er det befriende, at folk som Hjalte Rasmussen og Søren Pind sætter spørgsmålstegn ved Domstolens aktivistiske linje.«

Marlene Wind: »Jeg er ærgerlig over, at Hjalte Rasmussen med sin mistænkeliggørelse af Domstolen er med til at puste til en populistisk ild i stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af de europæiske og globale udfordringer, vi alle står overfor.«

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper