19. juli 2017

Forskning: Breiviks angreb gjorde danskere psykisk syge, medierne bør neddrosle terrordækningen…

Når Islams sønner myrder i Allahs navn, så trækker forskere ‘kompleksitetskortet’. Det har intet med Islam at gøre, men skyldes myriader af forskellige forhold, og er typisk en konsekvens af noget vi ikke har gjort godt nok. Nu kan man så læse, at en højreorienteret norsk massemorder gjorde danskere psykisk syge…

Det interessante er ikke postulatet, men perspektiveringen. Medierne skal vinkle anderledes, nedtone og afdramatisere, normalisere mord på uskyldige, så at sige. Terrorangreb vil i praksis være islamiske terrorangreb, selvom undersøgelsen fokuserer på den enlige undtagelse.

Fra Videnskab.dk – Breiviks terrorangreb gjorde danskere psykisk syge.

“Den 22. juli 2011 fik den norske højreekstremist Anders Breivik skrevet et uhyggeligt kapitel til nordmændenes historie, da han gik amok og dræbte uskyldige voksne, børn og unge.

Med terrorangrebet lykkedes det højreekstremisten at sprede frygt og rædsel ikke bare i Norge, men også her i Danmark. Et nyt dansk studie konkluderer, at angrebet førte til en voldsom stigning i psykiske lidelser i Danmark.

I perioden fra umiddelbart efter terrorangrebet og frem til udgangen af 2012 steg antallet af danskere med belastnings- og tilpasningsreaktioner med hele 16 procent i forhold til det forventede niveau; svarende til 2.736 ekstra diagnoser i løbet af det første halvandet år efter angrebet.

‘På intet andet tidspunkt er der så markant et spring i antallet af disse diagnoser. Det topper lige efter angrebet, falder derefter og stiger så på ny, da Breivik får sin dom og igen er i medierne,’ fortæller postdoc på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Bertel Teilfeldt Hansen, som også er forfatter på studiet.

(Hansen et al, Increased incidence rate…, 2017: “… media coverage may exacerbate effects”)

Mediernes dækning af terror er med til at sprede frygten, mener Peter Thisted Dinesen, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

‘Stigningerne i mediedækningen falder sammen med stigningerne i de psykiatriske sygdomme. Det er ret naturligt, for det er jo mediernes dækning, der gør, at vi overhovedet opdager at begivenhederne foregår. Spørgsmålet er, om måden, medierne dækker terrorangreb på, er med til at skabe yderligere frygt,’ siger studiets tredje forfatter, Peter Thisted Dinesen, som er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. …

Peter Thisted Dinesen mener, at mediernes dækning af terroren er med til at sprede frygten.

‘Det er slående, at vi kan observere en ny stigning i belastnings- og tilpasningsreaktioner, når medierne dækker emner relateret til Breivik-angrebene. Det viser, at mediernes dækning ikke er ligegyldig, men om, det bør ændre medierne praksis i forbindelse med terrorangreb, er en anden sag,’ siger Peter Thisted Dinesen.

Hvorvidt medierne bør ændre praksis indebærer en afvejning af hensynene til henholdsvis folkesundheden og demokratisk oplysning, mener Peter Thisted Dinesen. …

I fremtidige studier vil det være oplagt at undersøge, om bestemte journalistiske vinkler på dækningen kan forstærke eller formindske effekten på danskernes psykiske helbred,’ siger han.

Nete Nørgaard Kristensen fortæller, at medieforskerverdenen i høj grad interesserer sig for og belyser netop mediernes dækning af terrorbegivenheder.

‘Når der sker en terrorhandling i Vesten, er det nyhedsverdenen i samlet flok, som rydder sendefladen. Det får på en eller anden måde et element af iscenesættelse. Dækningen vil ofte være meget dramatisk og trække på dramatiske billeder og øjenvidneberetninger og fokus på ubekræftede antal af døde og sårede,’ siger hun. …

… måske kunne man overveje at lade det fylde lidt mindre og blive en mere integreret del af nyhedsdækningen, så det ikke rydder sendefladen over hele landet. Man kunne også have mere fokus på at sætte angrebet ind i en større sammenhæng…,’ siger Nete Nørgaard Kristensen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper